SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 611: Spm. om ministeren kan be- eller afkræfte, at mænd har 30-40 pct. større dødelighed af kræft, 75 pct. større dødelighed af diabetes, 60 pct. større dødelighed af hjertesygdomme og 100 pct. større dødelighed af COVID-19 etc. end kvinder

Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt

Slotsholmsgade 10-12

DK-1216 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundhedsudvalg

Dato: 20-10-2023

Enhed: FOBS

Sagsbeh.: DEPSSKA

Koordineret med: SST/SDS/SØA

Sagsnr.: 2023 - 2188

Dok. nr.: 19533

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 611 (Alm. del), som Folketingets

Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 9. august 2023.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).

Spørgsmål nr. 611:

”Kan

ministeren be- eller afkræfte, at mænd har 30-40 pct. større dødelighed af

kræft, 75 pct. større dødelighed af diabetes, 60 pct. større dødelighed af

hjertesygdomme og 100 pct. større dødelighed af COVID-19 etc. end kvinder?”

Svar:

Til besvarelse af spørgsmålet har jeg indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen og

Sundhedsdatastyrelsen, der oplyser følgende, som jeg kan henholde mig til:

”Til

brug for Sundhedsstyrelsens bidrag har Sundhedsdatastyrelsen trukket

offentliggjorte tal vedr. dødsårsager jf. tabel 1:

(https://www.esundhed.dk/Emner/Hvad-doer-vi-af/Doedsaarsager):

Tabel 1

Antal døde pr. 100.000 borgere, aldersstandardiseret, 2021, hele landet

Køn

Kvinde

Mand

Kvinde

Mand

Kvinde

Mand

Kvinde

Mand

Antal

14,7

26,2

13,5

22,8

77,7

134,9

181,3

250,5

Covid-19*

Sukkersyge

Hjertesygdomme

Kræft

Anm.:

Kilde:

Den aldersstandardiserede rate for dødsfald i et år, er beregnet som antallet af dødsfald pr. 100.000

indbyggere under forudsætning af, at befolkningen er sammensat som standardbefolkningen med hensyn til

alder. Standardbefolkningen er i denne opgørelse befolkningssammensætningen i år 2000.

* De dødsfald som fremgår af denne kategori, er de dødsfald, hvor lægen jf. dødsattesten har registreret

COVID-19, som den mest sandsynlige årsag. Grundet ovenstående kan tallene opgjort i denne opgørelse ikke

sammenlignes med tal offentliggjort af SSI. Dette skyldes at SSI definerer et Covid-19-relateret dødsfald som et

dødsfald inden for 30 dage efter en positiv SARS-CoV-2 test.

Sundhedsdatastyrelsen, Dødsårsagsregisteret

Til brug for besvarelsen oplyser Sundhedsstyrelsen følgende:

”Det

skal bemærkes, at ovennævnte data for mænd og kvinders dødelighed er

opgjort for overordnede grupper af sygdomme. Eksempelvis indeholder kategorien

kræft både kræftformer, som rammer mænd (fx prostatakræft) og kræftformer, der i

højere grad rammer kvinder (brystkræft).

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 611: Spm. om ministeren kan be- eller afkræfte, at mænd har 30-40 pct. større dødelighed af kræft, 75 pct. større dødelighed af diabetes, 60 pct. større dødelighed af hjertesygdomme og 100 pct. større dødelighed af COVID-19 etc. end kvinder

En del af den kønsforskel der ses mellem mænd og kvinders dødelighed i forhold til

kræft, diabetes og hjertesygdom kan forklares ved forskelle i mænd og kvinders

sundhedsadfærd som fx rygning, svær overvægt og stort alkoholindtag. Der er aktuelt

flere mænd (22 %) end kvinder (16 %), der ryger, ligesom der historisk også har været

flere mænd end kvinder der røg, og mænd ryger også generelt mere end kvinder

. 59

% af alle mænd har moderat eller svær overvægt, mens det gælder for 46 % af alle

kvinder

. Der er også flere mænd end kvinder der drikker mere end 10 genstande om

ugen (23 % blandt mænd og 9 % blandt kvinder)

Det er velkendt at rygning øger risikoen for en lang række sygdomme, herunder

lungekræft, KOL og hjertekarsygdom

. Overvægt, og især svær overvægt, er ligeledes

en betydelig risikofaktor for sygdomme som hjertekarsygdomme, type 2-diabetes og

flere former for kræft

. Et stort alkoholforbrug øger risikoen for en lang række

sygdomme som leversygdomme, visse kræftformer og tidlig død

For mænds vedkommende ses der desuden en ophobning af risikofaktorer, således at

mænd hyppigere end kvinder har flere samtidige risikofaktorer, fx rygning, svær

overvægt og stort alkoholindtag. Flere samtidige risikofaktorer øger risikoen for at få

en hjertekarsygdom, kræft eller for at dø tidligt

. Ophobning af risikofaktorer blandt

mænd kan derved bidrage til den kønsforskel der er i mænd og kvinders dødelighed

af ovennævnte sygdomme.

En del af den kønsforskel der ses mellem mænd og kvinders dødelighed i forbindelse

med covid-19, kan tilskrives, at mænd generelt har en højere forekomst af flere

underliggende risikofaktorer, såsom hjertekarsygdomme, der kan øge risikoen for et

alvorligt sygdomsforløb med covid-19. En anden forklaring kan være, at der i

begyndelsen af vaccinationsudrulningen var lidt flere kvinder end mænd som blev

vaccineret. Dette kan skyldes, at flere kvinder var i målgruppe 4 i relation til

sundheds- og plejepersonale. Forskellen udlignede sig over tid og halvvejs inde i 2021

havde de fleste mænd og kvinder modtaget mindst én vaccine.

Forskelle i mænd og kvinders dødelighed kan også hænge sammen med, at færre

mænd end kvinder benytter sundhedsvæsenets ydelser og deltager i forebyggelses

og rehabiliteringstilbud. Mænd benytter sjældnere egen læge, hvilket muligvis kan

have betydning for diagnosticeringstidspunkt, men det er endnu ikke kortlagt. En af

grundene til manglende deltagelse kan være forskelle i viden om sundhed og

kendskab til sundhedssystemet, det vil sige nedsat sundhedskompetence, og at

mænd sjældnere finder frem til tilbuddene eller får meldt sig på.

Danskernes rygevaner 2022. Sundhedsstyrelsen, 2023.