Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 21-03-2023
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPKRHJ
Sagsnr.: 2301210
Dok. nr.: 2607873
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 60 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 18. januar 2023.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 60:
”I
hvilken grad bidrager private sygehuse til uddannelse af social- og sundhedsassi-
stenter, sygeplejersker, specialsygeplejersker og læger, og hvis ikke, hvordan kan man
inddrage privatsygehuse i uddannelsesforløbene?”
Svar:
Til at svare på spørgsmålet er der indhentet bidrag fra Danske Regioner, der oplyser
følgende:
”Danske
Regioner henviser for det første til Delaftale til Akutplan: Brug af privat syge-
huskapacitet til afvikling af ventelister mellem Regeringen, Danske Regioner og Sund-
hed Danmark af 11. februar 2023. Heraf fremgår det, at Regeringen, Danske Regioner
og Sundhed Danmark er enige om, at uddannelse af sundhedspersonale er en af
sundhedsvæsenets vigtige opgaver - også i en periode med afvikling af ventelister. I
aftalen beskrives muligheden for, at regionerne kan indgå aftaler med privathospita-
ler om at bidrage til uddannelsen af sundhedspersonale i kompetencer, der er knyttet
til de opgaver, som privathospitalerne løser for regionerne. Som det fremgår af afta-
len, er det den enkelte region, der bedst kan vurdere, hvornår og hvordan der er be-
hov for at inddrage det private sundhedsvæsen i uddannelsen af sundhedspersonale.
Det kan fx være relevant for at opnå tilstrækkelig erfaring med specifikke behand-
lingsprocedurer, hvor læringsmulighederne på den uddannelsesansvarlige afdeling er
begrænsede som følge af, at bestemte behandlinger i altovervejende grad foregår på
privathospitaler. Privathospitalerne kan på den måde medvirke til at undgå potenti-
elle flaskehalse i uddannelsesforløb for sundhedspersonale.
Der er i dag enkelte eksempler på at privathospitaler indgår i uddannelsen af spe-
ciallæger. Bl.a. har Region Hovedstaden indgået kontrakt med tre privathospitaler
vedr. udredning og behandling af ukomplicerede gastroenterologiske (mave -
tarm) sygdomme på hovedfunktions-niveau. Som del af aftalen arbejdes der på at
inkludere uddannelse i form af kortere ophold for udvalgte læger i hoveduddan-
nelsesforløb.
Hvad angår uddannelsen af speciallæger kan det desuden nævnes, at der i almen
medicin er en lang tradition for, at dele af uddannelsen foregår i almen praksis.
Desuden er der mange privat praktiserende speciallæger inden for dermatologi,
oftalmologi og oto-rhino-laryngologi som tilbyder dele af uddannelsesforløbet in-
den for deres speciale.
For elever og studerende under uddannelse til social- og sundhedsassistent, syge-
plejerske og læge har uddannelsesinstitutionerne mulighed for at etablere