SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 590: Spm. om procedurerne på fødeafdelinger i tilfælde af mangel på personale, og hvad det betyder for de fødende kvinders sikkerhed

Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt

Slotsholmsgade 10-12

DK-1216 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundhedsudvalg

Dato: 20-10-2023

Enhed: Sygehuspolitik

Sagsbeh.: LLJE

Koordineret med: MED

Sagsnr.: 2023 - 1504

Dok. nr.: 15230

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 590 (Alm. del), som Sundhedsudvalget

har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 4. august 2023. Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Per Larsen (KF).

Spørgsmål nr. 590:

”Vil

ministeren redegøre for procedurerne på fødeafdelinger i tilfælde af mangel på

personale, og hvad det betyder for de fødende kvinders sikkerhed?”

Der henvises til artiklen ”Skarp kritik efter Jyllands-Postens

afsløring fra fødeafdeling:

»Det er virkelig kritisabelt«” fra Jyllands-Posten

den 25. juli 2023.

Svar:

Til brug for besvarelsen er der indhentet bidrag fra Danske Regioner, som oplyser

følgende:

”Danske

Regioner vil indledningsvist bemærke, at der i alle regioner dagligt arbejdes

for, at det er trygt og sikkert at føde i Danmark. Der fødes omkring 60.000 børn i

Danmark om året, og langt de fleste fødsler ender med en sund og rask baby og mor.

I nedenstående afsnit fremgår de enkelte regioners procedurer ved travlhed på

fødegangene. Nogle regioner har beskrevet procedurer på hver enkelt fødeafdeling,

mens andre regioner har beskrevet procedurer der er gældende for samtlige

fødeafdelinger i regionen.

I nedenstående gennemgang fremgår det også, at der er forskel på regionernes

rekrutteringssituation på området. Nogle regioner oplever store udfordringer med at

rekruttere personale til fødeafdelingerne, mens andre regioner ikke oplever lignende

udfordringer. Ligeledes skal det påpeges, at der

–

grundet demografiske forskelle

–

stor forskel på antallet af årlige fødsler i de fem regioner.

Region Hovedstaden

For at håndtere perioder med travlhed arbejdes der med en række forskellige tiltag

på Region Hovedstadens fødeafdelinger:

Daglige kapacitetskonferencer og mulighed for omvisiteringer af fødsler

Der er i ferieperioder et forøget fokus på, hvordan fødestederne kan hjælpe

hinanden, når det bliver nødvendigt. Dette håndteres blandt andet ved, at der i

særligt udfordrende perioder afholdes regionale kapacitetskonferencer hver morgen

for at vurdere, om der er behov for omvisiteringer. Behovet for disse

kapacitetskonferencer vurderes løbende.

Det er regionens ambition i videst muligt omfang at undgå at omvisitere kvinder, men

da antal af fødsler, fødslernes længde og kompleksitet er varierende, kan der opstå

situationer, hvor det er nødvendigt af hensyn til patientsikkerheden og for at sikre, at

der er både personale og fødestuer tilgængelig. Så vidt muligt sker en eventuel

omvisitering allerede i graviditeten, men der kan være faglige eller

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 590: Spm. om procedurerne på fødeafdelinger i tilfælde af mangel på personale, og hvad det betyder for de fødende kvinders sikkerhed

kapacitetsmæssige årsager til, at kvinder i begyndende fødsel må omvisiteres, hvilket

særligt kan være tilfældet i sommerferieperioden. I alle tilfælde vurderer den

afgivende afdeling, om det er fagligt forsvarligt at omvisitere kvinden.

En omvisitering har naturligvis også betydning for det fødested, der skal modtage den

fødende. Det vurderes på kapacitetskonferencen om det modtagende fødested har

ressourcerne til at hjælpe. Der har været stor villighed til at hjælpe på tværs af

fødesteder og kapacitetskonferencerne har fungeret efter hensigten.

Lokalt prioriteringsværktøj

Nogle af hospitalerne har desuden indført et internt redskab, der skal medvirke til at

skabe systematik og ensartethed ift., hvilke opgaver, der skal nedprioriteres i travle

perioder med henblik på at skabe ro og transparens i opgaveløsningerne. Redskabet

er indført for at sikre et godt arbejdsmiljø og mindske arbejdsbelastningen, således at

kerneydelsen og patientsikkerheden altid er i fokus. Opgørelsen sikrer en prioritering

af opgaverne

–

bedømt ud fra en tretrins skala (rød, gul, grøn).

Prioritetsværktøjet giver et fælles billede af opgaver som ikke kan udskydes, fx

gravide som skal videre i deres igangsættelsesforløb samt spontant fødende, som har

brug for at komme videre i deres fødsel. Når afdelingen befinder sig på trin 3 (rød),

prioriteres der, og således er der opgaver, som personalet ikke udfører. Det kan fx

være at tømme kasser med medicin eller tømme fødestuer/rede stuer op.

Frivilligt ekstraarbejde og vikarer

Konkret var situationen i sommerferieperioden ikke ens på regionens fødesteder og

der blev derfor benyttet forskellige greb

–

således har både frivilligt ekstraarbejde og

vikarer været i brug på flere af regionens fødesteder for at bidrage til at sikre stabil

drift.

Ansættelse af flere jordemødre

Efter sommerferien er der startet en del nye jordemødre på fødeafdelingerne,

ligesom der starter flere den kommende tid.

Dette sker efter at der i en lang periode har været arbejdet intenst med at skabe

attraktive arbejdspladser på regionens fødegange

–

et arbejde der stadig pågår. Der

er igangsat en lang række lokale aktiviteter for at styrke arbejdsmiljø, tilknytning og

trivsel på regions fødeafdelinger. Fx kan nævnes grundig introduktion og onboarding

af nyansatte, etablering af mindre teams, opnormering af afdelingsjordemødre,

indflydelse på vagtplanlægning, etablering af kombinationsstillinger, fælles lønmodel

på tværs af fødeafdelingerne og arbejdet med en mere retfærdig fordeling af vagter.

Region Sjælland

I Region Sjælland findes to fødeafdelinger; Holbæk Sygehus og Sjællands

Universitetshospital. I nedenstående gennemgås sikkerhedsprocederer på de to

hospitaler, som afsluttes med et afsnit om hvordan travlhed på fødeafdelingerne

håndteres i hele regionen.

Holbæk Sygehus

Tilstrækkeligt personale er afgørende for at sikre en tryg og god fødsel, da det er

jordemødre og fødselslæger der løbende understøtter, overvåger, vejleder og

behandler den fødende, og de mange opgaver der ligeledes er på et fødeafsnit, som

f.eks. fødselsigangsættelser og akutte henvendelser under graviditeten. Derfor

arbejder Holbæk sygehus dagligt for at sikre tilstrækkelig arbejdskraft.

Indsatser ved længerevarende personalemangel;

Side 2

•

nationalt ved at foretage analyse og kortlægning af normering på

fødeområdet (fra aftalen ”En god start på Livet” (2022), i regi af

SST)

lokalt ved at sikre rekruttering til ledige stillinger, alternativt rekruttering af

hjælpepersonale (social og sundhedsassistenter)

lokalt ved at have løbende fokus på trivsel og fastholdelse (opmærksomhed

på sygefravær samt det faglige-, psykiske- og fysiske arbejdsmiljø)

lokalt og regionalt ved at udarbejde og bruge motivationsmodeller til at øge

incitamentet til at tage ekstra vagter

regionalt ved at lave model for omvisitation af graviditets- og fødselsforløb

fra et fødested til andre fødesteder i regionen (Reg. Sj indsats i 2022/2023)

regionalt ved at lave en indsats for fastholdelse og rekruttering via fokus på

arbejdsvilkår og løn.

Sjællands Universitetshospital

Ved personalemangel, fx ved akut opstået sygdom, vurderer fødeafdelingen, hvorvidt

der er balance mellem de opgaver der skal løses og personale til stede. Hvis det

vurderes, at der er behov for at få en vagt dækket

–

benyttes en af følgende

muligheder:

•

Omlægning af tjeneste

•

Tilkald af timelønnet personale

•

Inddragelse af arbejdsfri dag (for deltidsansatte)

•

Inddragelse af afspadsering

•

Pålæg af mer-/overarbejde

Ved længerevarende personalemangel omlægges vagtplanen, således at vagterne

dækkes af mer- eller overarbejde. Fødeafdelingen afholder interne

kapacitetskonferencer, hvor formålet er at skabe overblik over den aktuelle

belægning og opgaveportefølje samt evt. kapacitetsproblemer. Ved akut opstået

travlhed har afdelingen en procedure om afholdelse af ”time-out”, hvor der gøres

status på alle afsnit på afdelingen. I Region Sjælland er der et godt samarbejde

mellem fødeafdelingerne, og det kan være nødvendigt at flytte patienter til andre

afdelinger.

På fødegangen (inkl. Læger og SOSU) foreligger der en fast procedure for indkaldelse

af medarbejdere i forbindelse med fravær eller øget aktivitet. Proceduren involverer

også, hvornår nærmeste leder skal involveres. I øvrigt indgår

vicechefjordemoderen/mellemlederne som kapacitet, hvis der ekstra ordinært skulle

blive behov for yderligere. Fødegangen har en vakant stilling og flere vakante

stillinger på lægesiden grundet afgang til pension.

Der arbejdes aktuelt med at matche personaleressourcer, rum og

gravide/fødende/barslende/familier med syge nyfødte i et stort akutområde, som

involverer flere fagligheder og 5 afsnit gennem hele døgnet.

Sjællands Universitetshospital har udarbejdet beredskabsskema/triageringsskema,

således at der på forhånd er taget stilling til kliniske prioriteringer samt peget på

muligheder for at øge kapacitet gennem rum/personale i spidsbelastninger. På tværs

af neonatalafsnit, mor-barnafsnit, fødeafsnit, fødemodtagelse og graviditetsafsnit er

der arbejdet med relationel koordinering siden 2015. I praksis betyder det fælles

overblik og problemløsning på kapacitetskonference, der foregår mindst 3 gange i

døgnet. Oftere ved spidsbelastning.

På hospitalet er der en daglig konference med deltagelse af jordemødre og læger,

hvor der tages stilling til igangsættelser og evt. udsættelse. Dette gøres på baggrund

af en faglig vurdering. Hospitalet har også et prioriterings/overbliksværktøj til ugens

planlagte- og subakutte igangsættelser. Igangsættelserne kan i særlig grad udfordre

afsnittene, når spontane fødsler og øvrige akutte kontakter foregår parallelt.

Side 3

Prioriteringsværktøjet bruges primært af obstetrisk bagvagt sammen med en leder,

som i fællesskab tager ansvar for de kliniske beslutninger, skabelse af bedst mulige

forløb for familierne samt ordentligt arbejdsmiljø for personalet. Det væsentlige er at

skabe fælles overblik, viden og løsninger samt rum for at klinisk personale har både

beslutningskompetence og tryghed ved at handle 24-7.

Region Sjællands håndtering af personalemangel på fødeafdelingerne:

Normeringen på regionens fødeafdelinger skal være så høj, at risikoen for

spidsbelastninger, reduceres. Siden sommeren 2022 været afholdt regionale

kapacitetskonferencer på fødeområdet alle hverdage. Desuden er der et tæt

samarbejde med Region Hovedstaden om at flytte patienter ved spidsbelastninger.

I tilfælde af, at der opstår situationer, hvor der meldes flere fødende end normering

tilsiger, vil de fire fødeafdelinger på den daglige kapacitetskonference fordele

/omvisitere fødsler, så kapacitet og antal fødsler hænger sammen. Fødsler

igangsættes efter gældende faglige retningslinjer og disse efterleves.

Region Syddanmark

Regionens fødeafdelinger har retningslinjer for spidsbelastningsperioder og for

personalemangel. Det er ledelsens ansvar at sørge for nok personale til at opretholde

en høj patientsikkerhed. Der forsøges med omlægning af vagter, kommende vagthold

kaldes ind før deres mødetid eller tilkald af vikarer. Kan det ikke lade sig gøre,

foretages der akut tilkald af personale, når dette vurderes nødvendigt for at sikre

tilstrækkelig bemanding. Udfordringer løses altid i tæt samarbejde med personalet på

fødeafdelingerne.

Dernæst vurderes det, om visse opgaver kan udskydes til senere uden at det påvirker

patientsikkerheden, fx hjemmebesøg el. dele af efterfødselstilbud. Ligeledes vurderes

omvisitering til anden fødeafdeling ud fra et patientsikkerhedsperspektiv. Al ikke

akut-aktivitet nedprioriteres i force majeure tilfælde af personalemangel.

Igangsættelser drøftes i tværfagligt forum ud fra både læge- og jordemoderfaglige

begrundelser for indikation og tidspunkt. Når læger vurderer, at en igangsættelse

ikke på forsvarlig vis kan udsættes, så sørger de for at finde personale til at tage sig af

vedkommende. Kvinder i aktiv fødsel har altid personale hos sig og sendes ikke til et

andet sygehus.

Region Midtjylland

I nedenstående afsnit gives der tilbagemeldingerne fra Region Midtjyllands fem

fødesteder; Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Gødstrup, Regionshospitalet

Horsens, Regionshospitalet Randers og Aarhus Universitetshospital.

Besvarelserne er ikke helt ens, men der er tale om relativt operationelle beskrivelser

af de aktuelle procedurer. Som det fremgår, har alle fødesteder på forhånd

beskrevne procedurer for håndteringen af situationer, hvor der opstår ubalance

mellem bemanding og opgaver, f.eks. spidsbelastningssituationer med

ekstraordinært mange opgaver på fødegangen og ved mangel på personale som følge

af sygdom eller lignende.

Disse procedurer medvirker til at sikre, at de fødende kvinders sikkerhed er høj, og at

fødslerne til stadighed

–

og således også i ekstraordinære situationer med høj

aktivitet - kan varetages sikkert og i overensstemmelse med gældende faglige

standarder på området. Som det også fremgår af hospitalernes tilbagemeldinger,

oplever fødestederne i Region Midtjylland samlet set ikke rekrutterings-

/vakanceproblemer.

Side 4

Regionshospitalet Viborg

Hospitalets procedurer i forbindelse med personalemangel og travlhed:

Normale forhold: Er til stede, når antallet af jordemoderopgaver stemmer overens

med de ressourcer, der er til stede i afsnittet

Spidsbelastning: Når det tilgængelige jordemoderberedskab samt den tilgængelige

bufferkapacitet er fuldt udnyttet og der fortsat er fødende på vej i afsnittet

Bufferkapacitet: Flexjordemoder (inden for defineret tidsrum), døgnvagter,

hoteljordemødre, konsultationsjordemødre, uddannelsesansvarlige jordemødre,

jordemødre, der er til stede for at løse administrative opgaver, vicechefjordemødre,

chefjordemoder.

Akut kald af Jordemødre/SOSA: Sker i situationer med spidsbelastning.

Jordemødre/SOSA forsøges kaldt ind før vagtens start eller på stregdage/fridage.

Endvidere spørges personale om at blive efter vagten, KJO jordemødre kan kaldes

akut en gang pr. md.

Forebyggende tiltag, når "det trækker op":

•

Der laves en liste med de jordemødre og SOSA'e,r der kan ringes til ved akut

behov for ekstra hjælp. Listen placeres ved Klinisk Logistik Tavle, der er

udarbejdet specielt skema til formålet (ligger i kassen med jordemødrenes

vagtskema).

•

Supervisor er koordinator, som har hovedtelefonen. Supervisor går sidst på

fødestue med det formål at bevare overblik og fordele opgaverne

hensigtsmæssigt.

Når der opstår tvivl om, hvorvidt der er "hænder nok"

•

Der laves en "Fælles-Time-Out", hvor alt personale, optimalt set, deltager:

Jordemodersupervisor, SOSA, jordemødre fra fødeafsnit og AGK, obstetrisk

for- og bagvagt. Alle byder ind med "hvad de kan" og jordemodersupervisor

er koordinator, så alle ved hvem, de skal gå til, når de atter har ledige

hænder.

•

Der gives besked til patienthotellet, at der kan blive brug for, at komme

hurtigt af med patienter

•

Der tages stilling til hvilke stuer, der er tilgængelige og det overvejes at flytte

rundt af hensyn til rengøring/klargøring

•

Der koordineres med andre fødesteder i Region Midtjylland, det overvejes at

overflytte til andre fødesteder.

Fælles-Time-Out afholdes ved klinisk logistik tavle og indeholder:

•

Hvilke patienter har vi i afsnittet og hvem har vi på vej?

•

Er der patienter der kan udsættes? Overvej fx pp-med indikation/ambulante

besøg m.m.

•

Overvej om det er muligt for én jordemoder at passe to fødende

–

eller to

jordemødre er fælles om at passe tre fødende (under hensyntagen til, hvor

langt de fødende er i forløbet)

•

Overvej om SOSA kan være støtteperson på stuen i forløbet

•

Overvej om SOSA kan tage over hurtigt efter fødslen

•

Overvej om det er nødvendigt at udsætte suturering eller om det kan

overlades til anden jordemoder/læge

•

Overvej om der er patienter, der kan overflyttes til patienthotellet

(børneundersøgelse kan evt. udsættes

–

husk da at give besked om dette)

•

Overvej at lave børneundersøgelse/veje/måle lige efter fødslen, så der

hurtigt kan overflyttes/hjemsendes, evt. ved SOSA

Side 5

•

Overvej om sectiopatienter til smertebehandling post partum kan

overflyttes til opvågningen

Overvej overflytning til andre fødesteder

Ting, der kan ned- eller omprioriteres ved travlhed:

•

Hud mod hud kontakt: Der kan laves børneundersøgelse/

•

Vægt/længde umiddelbart post partum med det formål at frigøre

jordemoderhænder

•

Mad efter fødsel: Der tilbydes ikke varm mad/ristet brød i

spidsbelastningssituationer, men brød, yoghurt mm. som ikke skal tilberedes

•

Tænk kreativt

–

hvordan løser vi denne situation i fællesskab?

Regionshospitalet Gødstrup

Kvindesygdomme og Fødsler, RHG, har gennem flere år arbejdet med at skabe en

organisering, så afdelingen kan håndtere spidsbelastninger pga. travlhed. Med

finanslovsmidler 2022/2023 har afdelingen derudover øget bemandingen med et

ekstra vagtlag samt yderligere 2 flexjordemødre. Hermed har afdelingen kunnet sikre,

at der altid er en jordemoder til en fødende, og at igangsættelser varetages uden

udsættelser. Dog vil igangsættelser på relative indikationer, hvor mor og barnets

helbred ikke er truet (eks. molimina, bækkensmerter mv.) altid indgå i en samlet

obstetrisk vurdering af rette tidspunkt for igangsættelse, og kan derfor rykkes nogle

dage.

Afdelingens "bufferkapacitet" består af personaleressourcer, som kan frigøres fra

øvrige afsnit og funktioner i afdelingen ved travlhed:

•

”Flyver” er den jordemoder, som i hver enkelt vagt er allokeret til at arbejde

på barselsgangen, men som kan dække fødegang afhængigt af, hvor behovet

er størst.

•

Flexjordemødre er 4 jordemødre ansat i lokalaftale

"flexjordemoderordning". Altid minimum 1 af dem i vagt. Kan kaldes dagligt

inden kl. 15.20 til hele døgnet ved travlhed/sygdom. Kan kaldes maks. 12

timer ad gangen.

•

Alle jordemødre i kendt jordemoderordning kan ifølge KJO aftalen kaldes

akut x 1 pr. måned, dvs. mulighed for 15 akutte kald pr. måned.

•

Jordemødre i akutklinikken eller mobiljordemødre kan bistå på fødegangen

ved behov.

•

Altid 2 speciallæger i vagt døgnet rundt til at håndtere samme tids

hændelser.

Afdelingen har alle jordemoderstillinger besat. Ved spidsbelastning Hvis der opstår

spidsbelastning i det enkelte afsnit, sikrer hhv. jordemodersupervisor og

koordinerende på Svangrebarsel, at der holdes ”time-out” på afsnittet mhp.

iværksættelse af mulige tiltag. Ved spidsbelastning, som ikke umiddelbart kan løses i

de enkelte afsnit, sammenkaldes

til ”fælles time-out”. Kvindesygdomme og Fødsler

har en eDok-retningslinje, der beskriver alle procedurer ved travlhed, herunder

spidsbelastning på fødeafsnittene.

Overordnet er det vurderingen, at der ved den nuværende organisering i

Kvindesygdomme og Fødsler, RHG, ikke opstår situationer med personalemangel, der

går ud over de fødende kvinders sikkerhed. Naturligvis kan serviceniveauet og den

patientoplevede kvalitet opleves lavere ved spidsbelastningssituationer (eks. lidt

længere ventetid, hurtigere hjemsendelse, tidligere overflytning til barselsafsnittet),

Side 6

men disse tiltag iværksættes netop for at opretholde sikkerheden for den fødende

kvinde og barnet.

Regionshospitalet Horsens

På Fødeafsnittet på RH Horsens er der aktuelt ikke personalemangel i form af vakante

stillinger (på tværs af faggrupper). Der arbejdes løbende på at fastholde et godt

arbejdsmiljø med fleksibilitet og mulighed for faglig udvikling for personalet, så

fødestedet bliver ved med at være en attraktiv arbejdsplads for alle faggrupper.

Dette arbejde har i "Kvindesygdomme og Fødsler" på Regionshospitalet Horsens

siden 2019 været rammesat med et strategisk fokus om at stræbe mod at blive en

bevidst udviklende organisation.

Derfor er den følgende besvarelse ikke med baggrund i vedvarende personalemangel,

som vakante stillinger og rekrutteringsudfordringer. Der kan dog opstå en form for

personalemangel ved eksempelvis sygdom blandt det personale, der er planlagt i

beredskabet. Hvis dette falder sammen med en høj aktivitet vil der være travlhed og i

perioder flere opgaver, end der er personale til på det pågældende tidspunkt. Derfor

har vi flere grundlæggende strukturer, der tager højde for dette:

•

Flere gange ugentligt tjekkes beredskabet i forhold til sygdom og lignende og

der vagtdækkes akut og/eller laves aftaler for dækning. Denne struktur

varetages af fødeafsnittets ledelse og vagtplanlægger på Fødeafsnittet i tæt

samarbejde med de kliniske jordemodersupervisorer (døgnfunktion).

•

Fødeafsnittet har i mange år optimeret beredskabet med henblik på at øge

fleksibiliteten så meget som muligt

–

netop for at beredskabet kan tilpasses

den svingende aktivitet. En form for "harmonikaberedskab". At vi ved behov

kan udvide

–

uden at kalde personale ind akut. Eksempler på dette er: Fleks-

jordemoderordning, rådighedsvagter, kendt jordemoder med

akutkaldsaftale osv. Der er faste daglige tværfaglige konferencer

(dag/aften/nat), hvor kapacitet og aktivitet afstemmes.

•

Time Outs: I de situationer, hvor der er høj aktivitet, vil der løbende blive

afholdt tværfaglige time outs med deltagelse af relevante tværfaglige

samarbejdspartnere med tilknytning til fødeafsnittet.

•

I Region Midtjylland er der et tæt regionalt samarbejde på flere niveauer.

Dette gør sig også gældende ved potentielle udfordringer omkring høj

aktivitet, hvor fødestederne koordinerer og hjælper hinanden på tværs.

Med baggrund i det ovenfor beskrevne vurderer vi, at der på Regionshospitalet

Horsens er en god patientsikkerhed ved høj aktivitet/peaks. De daglige konferencer

og timeouts, hvor der både drøftes kapacitet, aktivitet og hvor der foretages faglige

vurdering af patienter (indlagte gravide og barslende, fødende, ambulante kontroller

og igangsættelser) sikrer, at det team, der udgør beredskabet den pågældende dag

kontinuerligt er orienterede om aktiviteten og derfor kan agere i forhold til behov for

prioritering på baggrund af en form for triagering af patienterne.

Prioritering foregår desuden løbende hele døgnet for at sikre, at der ved ændringer i

patienternes tilstand (som eksempelvis tilkomne risikofaktorer) kan ændres i den

faglige prioritering og ved behov tilpasse beredskabet.

Særligt i forhold til igangsættelser: Som beskrevet i det foregående punkt, indgår

igangsættelser i aktiviteten på fødeafsnittet

–

og derfor også i de strukturerede

konferencer og time outs. Derudover er der en særskilt daglig

igangsættelseskonference for at sikre, at gravide med tvingende indikation for at

fødslen sættes i gang også sættes i gang. Ved situationer med høj aktivitet

–

eksempelvis mange fødende

–

træder de ovenstående retningslinjer i kraft.

Side 7

Regionshospitalet Randers

På Kvindesygdomme og fødsler, Regionshospitalet Randers tilrettes fremmødet, så

der sikres størst mulig fleksibilitet og tilpasning til belastningen på fødeafsnittet for at

undgå personalemangel. Det betyder, at vi kan imødekomme spidsbelastninger til en

vis grad inden for vores planlagte beredskab. Skulle vi komme i en situation, hvor vi

ikke kan imødekomme patienternes behov inden for vores beredskab, har vi en

række handlemuligheder:

•

Omlægning/pausering af planlagt ambulant aktivitet, eksempelvis

igangsættelser eller rutinekontroller

•

Videregivelse af opgaver til andre faggrupper, eksempelvis

efterfødselspakker til sygeplejersker eller SOSA

•

Overarbejde ved forlængelse af vagter

•

Tilkald af personale hjemmefra

•

Hjælp fra administrativt fagpersonale.

Derudover er der et velfungerende regionalt samarbejde, hvor der kan rettes kontakt

de andre fødesteder for at afklare, om de har kapacitet til at modtage akutte

patienter/fødende. Idet der er mange handlemuligheder for at imødekomme og

undgå personalemangel opleves det ikke, at dette udgør en trussel for

patientsikkerheden. Al omlægning og udskydning af aktivitet sker ud fra en tværfaglig

vurdering med en klinisk prioritering af hvilke patienter, der kan afvente videre

behandling uden øget risiko.

Aarhus Universitetshospital

Hospitalet har en procedure med timeout, som bruges på daglig basis til at sikre, at

alle fagpersoner kan følge med i deres opgaver og har adgang til tilstrækkelig

sparring.

Der er arbejdet på modeller, der kan skabe mulighed for "harmonikaeffekt" i

beredskabet. Ved behov kan der udvides

–

uden at kalde personale ind akut. Det er

modeller som fleksjordemoder, rådighedsvagter, kendt jordemoder med

akutkaldsaftale osv.

På fødestedet findes et "igangsættelsesambulatorie" hvor fødende med forskellige

indikationer for igangsættelse dagligt vurderes. Herfra sættes de på liste

–

triageres efter alvorlighedsgrad og igangsættelsesmetode. Herefter indgår listen i

fødeafdelingens samlede overblik over fødende i gang og på vej. En igangsættelse

kan strække sig over flere dage (normalt ligger spændet mellem 1-5 dage) og vil

typisk foregå med Angusta stimulation, ballonoplægning eller hindesprængning

afhængigt af modenhed og anamnese. Det betyder derfor også, at igangsættelser

ikke er en akut løsning

–

men et ønske om at kunne fremskynde/kontrollere

fødselstidspunktet mere end ved at afvente spontant forløb.

Hvis en mor eller barn vurderes alvorlig truet, vil løsningen være kejsersnit frem for

igangsættelse

–

altså har vi en tidsmargen, vi accepterer ved en igangsættelse. Alle

igangsættelser overvåges dagligt mhp. netop modenhed og status på mor/barn.

Dette kan ændres på det enkelte forløbs plads på listen. En fødeafdeling er en akut

afdeling, og der kan opstå situationer hvor der triageres/prioriteres anderledes bl.a. i

forhold til igangsættelserne for at tilgodese mere akutte situationer. De beslutninger

træffes altid tværfagligt på en igangsættelseskonference og i samspil med den

samlede kapacitet og forældrene.

Region Nordjylland

I Region Nordjyllands besvarelse, er der hentet bidrag fra regionens tre fødesteder

Hjørring, Aalborg og Thisted.

Side 8

Forebyggelse af personalemangel:

•

Et godt arbejdsmiljø

Dette skabes ved at give flere/mange jordemødre mulighed for at arbejde

med faglighed via udviklings-/kvalitets-/forskningsprojekter. En

forudsætning er, at de rette kompetencer findes i afdelingen, herunder

jordemødre med relevant kandidat eller masteruddannelse.

Udviklingsprojekter løftes på administrative arbejdsdage, af jordemødre,

som er ansat i kombinationsstilling af klinik og udvikling.

•

Et bæredygtigt arbejdsliv

Dette skabes ved at sikre så stor spredning på nattevagter som overhovedet

muligt. På landets fødegange er der typisk samme antal jordemødre til at

varetage fødslerne i alle tre vagtlag (dagvagt, aftenvagt, nattevagt), da

fødslerne falder jævnt over hele døgnet

–

også de igangsatte fødsler.

Desuden er belastningen og arbejdsloadet oftest lige høj om natten som om

dagen. Nattebelastningen er dermed høj, og en udslagsgiver for at flere

jordemødre efter en årrækker ikke længere holder til at arbejde som

jordemoder på en fødegang.

Høj inddragelse ind i vagtplanlægning, herunder ugentlig norm

(ansættelsesbrøk) er afgørende for, at den enkelte oplever at kunne holde til

arbejdet på fødegangen. Som et opmærksomhedspunkt kan nævnes, at de

fleste jordemødre på en fødegang arbejde på deltid, alene af den årsag at de

ikke kan holde til fuldtid på den lange bane.

•

Jordemødre i hele virksomhedsområdet

At der på Hospitalet er jordemødre ansat inden for hele

virksomhedsområdet af graviditet, fødsel og barsel. Årsag 1: Igennem et helt

arbejdsliv har den enkelte jordemoder mulighed for at skifte

arbejde/funktion. I én periode kan det give ’et godt arbejdsliv’ at arbejde på

en fødegang, og på et senere tidspunkt kan det måske give ’et godt

arbejdsliv’ at arbejde på en fødemodtagelse,

med en anden type flow og

opgaver. Det bliver således ikke så sårbart for den enkelte, hvis der er flere

områder inden for specialet kan i forskellige perioder kan arbejde med.

Årsag 2: Når der er spidsbelastningen inden for en del af specialet

(eksempelvis fødegangen) kan man tilkalde jordemødre fra de andre

afdelinger inden for fødselsområdet. Herved gør man sig organisatorisk

mere robust, ved at have en vis form for intern fleksibilitet.

Akutte håndteringsprocedurer ved personalemangel

•

Afdelingsjordemoder/klinisk koordinerende jordemoder/vagthavende

jordemoder har altid det samlede overblik. Der foretages prioriteringer ift.

om der er opgaver, der kan vente, uden det har en konsekvens, der påvirker

kvalitet eller patientsikkerhed. Nedprioriterede opgaver må vente. Akutte

håndteres.

•

Der tilkaldes, om muligt, flere jordemødre. Eksempelvis jordemødre der

senere i løbet af døgnet skal møde i vagt (fx en aftenvagt, der kaldes ind

allerede kl. 10:00). Eller der tilkaldes jordemødre, der i følge vagtplanen har

en beskyttet fridag.

•

Jordemødre bliver pålagt at blive, efter endt vagt. Eksempelvis har

jordemoderen fri kl. 23:00. Hun pålægges at blive, indtil situationen på

fødegangen ikke længere er patientkritisk, muligvis først hen på

morgenstunden.

•

Der tilkaldes jordemødre fra Kendt Jordemoder Ordning

(KJO)/distriktsjordemoderordninger. En jordemoder fra en KJO står døgnet

Side 9

•

rundt på tilkald til varetagelse af alle undersøgelser og behandlinger af de

kvinder, som er indskrevet i ordningen. Foruden varetagelsen af tilkald samt

fødsler for kvinderne i ordningen, kan en jordemoder fra KJO, således også

blive brugt, i tilfælde af spidsbelastning på fødegangen, som organisatorisk

kaldes det ’konventionelle system’.

I samarbejde med afdelingens læger laves pp-med-konference (konference

om døgnets igangsættelser). Disse prioriteres i Grøn, Gul og Rød. En Rød

igangsættelse er ufravigelig, og skal igangsættes af

patientsikkerhedsmæssige årsager. En Grøn igangsættelse vil forsvarligt

kunne vente

–

og kommer herved på en venteliste.

Ved travlhed prioriteres opgaverne. Dette medfører at afdelingsjordemoder

/ klinisk koordinerende jordemoder / vagthavende jordemoder hjælper med

at prioritere hvilke opgaver der relateret til fødslen kan vente. Det kunne

f.eks. være f.eks. igangsættelse eller syning af fødselsbristning umiddelbart

efter fødslen.

I Thisted er Lokal-MED-udvalget i gang med at udarbejde en politik for

spidsbelastningssituationer. Denne indeholder alle forhåndenværende muligheder

som f.eks. indkald af personale der har fri, men også udsættelse af igangsættelser.

Fødestederne varetager dagligt tværfaglige konferencer omkring igangsættelser. Her

gennemgås alle igangsættelser, der allerede er i gang samt nye. Der er således

gravide på en såkaldt igangsættelsesliste (venteliste), hvor de løbende triageres i rød,

gul og grøn. Dette gøres for kontinuerligt at sikre patientsikkerheden. En rød

igangsættelse skal sættes i gang med det samme, da der vil være en

patientsikkerhedsrisiko forbundet med at afvente. Der omfordeles og findes hænder

(ressourcer) ud fra ovenstående svar.

Den hyppigere travlhed på fødselsområdet (fødegang, konsultationer, ambulatorier,

barselsafsnit), har med ovenstående tiltag, endnu ikke haft alvorlige konsekvenser for

patientsikkerheden i Region Nordjylland.

Regionerne har i første del af denne besvarelse beskrevet deres procedurer på

fødegangene ved personalemangel pga. fx sygdom samt ved høj aktivitet -

eksempelvis mange fødende på samme tid. I deres beskrivelser fremgår også svar på,

hvad der konkret arbejdes med i regionerne for at forhindre situationer, der er

beskrevet i artiklen fra Jyllands-Posten.”

Jeg henholder mig til Danske Regioners oplysninger.

Med venlig hilsen

Sophie Løhde

Side 10