Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
2754335_0001.png
 
Folketingets Sundhedsudvalg 
Slotsholmsgade 10‐12 
DK‐1216 København K 
 
T +45 7226 9000 
F +45 7226 9001 
[email protected]  
W sum.dk  
 
 
Dato: 25‐09‐2023 
Enhed: SPOLD 
Sagsbeh.: DEPLKLU 
Sagsnr.: 2023‐449 
 
 
 
Folketingets Sundhedsudvalg har den 19. juli 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 584 
(alm. del) til indenrigs‐ og sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet 
er stillet efter ønske fra Mette Thiesen (DF). 
 
Spørgsmål nr. 584:  
”Vil ministeren oplyse, om ministeren finder det hensigtsmæssigt, at man først skal 
gå til sin praktiserende læge, som konstaterer, at man har en ikke‐livstruende lidelse, 
hvorefter man med en henvisning til et hospital gennemgår præcis den samme un‐
dersøgelse, som ligeledes konstaterer og bekræfter den praktiserende læges diag‐
nose, før man kan modtage behandling?” 
 
Svar: 
Det bemærkes indledningsvist, at spørgsmålene, SUU alm. del spm. 585‐587 besvares 
samlet i nærværende svar.  
 
Adgang til sygehusbehandling 
Regionerne yder sygehusbehandling til personer, som er henvist til sygehus. En per‐
son kan fx blive henvist til behandling på sygehus via en alment praktiserende læge.  
 
Almen praksis er patienternes primære indgang til sundhedsvæsenet og har derfor en 
vigtig funktion som gatekeeper for det øvrige sundhedsvæsen. Som det fremgår af 
Overenskomst om almen praksis, er det den alment praktiserende læge, der i mødet 
med patienten afgør, om der er behov for, at patienten henvises til andre dele af 
sundhedsvæsenet. Den alment praktiserende læge er ikke subspecialiseret, men ud‐
nytter sine alment medicinske generalistkompetencer til at sikre, at de patienter, der 
har et medicinsk behov, og som vil få et helbredsmæssigt udbytte deraf, henvises til 
det øvrige sundhedsvæsen.  
 
Henvisningen udgør herefter en del af oplysningsgrundlaget for sygehusets vurdering 
af patientens behandlingsmuligheder.  
 
Ret til hurtig udredning 
En person, som er henvist til udredning på sygehus, har ret til at blive udredt inden 
for 30 dage efter, at sygehuset modtager henvisning til udredning, hvis det er fagligt 
muligt. Hvis sygehuset ikke kan udrede patienten inden for 30 dage, skal patienten 
henvises til andre regioners sygehuse eller samarbejdssygehuse.
1
  
 
Retten til hurtig udredning indtræder fra det tidspunkt, hvor sygehuset modtager 
henvisning til udredning fra fx alment praktiserende læge. Retten indtræder således 
ikke ved almindelig konsultation hos en alment praktiserende læge. 
                                                                 
1
 Et samarbejdssygehus er et hvilket som helst sygehus ud over regionens egne sygehuse, som regionen 
har aftale med og sædvanligvis benytter.  
SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 587: Spm., om det er inden for behandlingsgarantien, at der reelt går 120 dage, fra man får stillet en diagnose, til man bliver behandlet
2754335_0002.png
 
 
Udvidet frit sygehusvalg (behandlingsretten) 
Retten til udvidet frit sygehusvalg indebærer, at et en person kan vælge at blive helt 
eller delvist udredt på et aftalesygehus
2
, hvis bopælsregionen af kapacitetsmæssige 
årsager ikke inden for 30 dage kan tilbyde endelig udredning ved egne sygehuse eller 
samarbejdssygehuse. 
 
Derudover indebærer retten til udvidet frit sygehusvalg, at en person, som er henvist 
til sygehusbehandling og udredt, kan vælge at blive behandlet på et aftalesygehus, 
hvis bopælsregionen ikke inden for 30 dage kan tilbyde behandling ved egne syge‐
huse eller samarbejdssygehuse. En person, som har fået stillet en diagnose og der‐
med er endeligt udredt, vil således kunne vælge at blive behandlet på et aftalesyge‐
hus, hvis personen skal vente mere end 30 dage på behandling. Der er derfor ikke 
tale om, at behandlingsretten reelt er 120 dage.   
 
Endelig indebærer retten, at en person, som har fået tilbudt en dato for kirurgisk be‐
handling på et regionalt sygehus, kan vælge at blive behandlet på et aftalesygehus, 
hvis det regionale sygehus ændrer datoen til behandling. Det gælder uanset, om det 
er muligt at tilrettelægge en ny behandlingsdato inden for den samlede periode på 30 
dage. 
 
Det bemærkes, at der midlertidigt er ændret i denne ret som følge af regeringens 
akutplan af den 23. februar 2023. Det betyder, at fristen for retten til udvidet frit sy‐
gehusvalg for somatisk behandling er udvidet fra 30 til 60 dage i perioden fra den 1. 
juni 2023 til og med 31. december 2024. Der er tale om en midlertidig ændring, som 
alene gælder for somatisk behandling i perioden 1. juni 2023 til 31. december 2024. 
De øvrige patientrettigheder gælder fortsat.  
 
Erfarede tal for ventetider til behandling 
Jeg kan supplerende oplyse, at Indenrigs‐ og Sundhedsministeriet løbende følger ud‐
viklingen i den erfarede ventetid bl.a. som en del af opfølgningen på akutplanen. Ta‐
bel 1 viser, at ventetiden til al somatisk behandling på sygehus er faldet med 3 dage 
fra 1. kvartal 2023 til 2. kvartal 2023, samt at ventetid til kirurgisk behandling (opera‐
tioner/endoskopier) er faldet med 6 dage fra 1. kvartal 2023 til 2. kvartal 2023. 
 
 
Tabel 1 
Gennemsntlig ventetid i dage til behandling på sygehuse, hele landet 
1.kvartal 2023
Somatisk behandling
Heraf kirurgisk behandling
46
66
2. kvartal 2023
43
60
 
 
Anm.: 
Kilde: 
 
Efter overgang til ny elektronisk patientjournal i Region Nordjylland (ultimo marts 2022), er tallene for 
Region Nordjylland for særligt 2.‐4. kvartal 2022 væsentligt påvirket af fejl og mangler i registrering og 
indberetning.Efter overgang til ny elektronisk patientjournal (EPJ) i Region Syddanmark (primo oktober 
2021), er Region Syddanmarks tal for 4. kvartal 2021 og hele 2022 påvirket af fejl og mangler i registrering 
og indberetning. 
Landspatientregisteret pr. 10. august Landspatientregisteret pr. 10. august 
 
                                                                 
2
 Et aftalesygehus er et af de privatejede sygehuse, klinikker m.v. i Danmark og sygehuse m.v. i 
udlandet, som Danske Regioner indgår aftale med om udredning, diagnostiske undersøgelser 
eller behandling. 
Side 2
SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 587: Spm., om det er inden for behandlingsgarantien, at der reelt går 120 dage, fra man får stillet en diagnose, til man bliver behandlet
 
 
 
Med venlig hilsen 
 
 
 
 
 
Sophie Løhde 
 
Side 3