SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 57: Spm., om det udelukkende er patienter med lettere behandlingsbehov, som behandles på private hospitaler

Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt

Slotsholmsgade 10-12

DK-1216 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundhedsudvalg

Dato: 24-03-2023

Enhed: SPOLD

Sagsbeh.: DEPAMG

Sagsnr.: 2301210

Dok. nr.: 2606689

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 57 (Alm. del), som Folketingets

Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 18. januar 2023.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).

Spørgsmål nr. 57:

”I

eftersynet af sygehusvæsenet foretaget af Indenrigs- og Sundhedsministeriet frem-

går det, at private sygehuse har øget andelen af behandlinger efter Covid19, så de

private sygehuse nu varetager 10 pct. i stedet for 5 pct. Kan ministeren svare på om

det udelukkende er patienter med lettere behandlingsbehov, som behandles på pri-

vate hospitaler? Kan ministeren bekræfte, at det i mellemtiden fortsat er de offent-

lige sygehuse, som tager sig af komplicerede patienter

–

herunder patienter, der ta-

ger længere tid at behandle? Kan denne opgavefordelingen mellem det offentlige og

private være en medvirkende årsag til produktivitetsfaldet i det offentlige sundheds-

væsen? Hvilken betydning har i givet fald den øgede behandlingsmasse på de private

sygehuse for ventetiden på mere komplicerede - men ikke livstruende og invalide-

rende sygdomme - på de offentlige sygehuse?

”

Svar:

Patienttyper på hhv. offentlige og private hospitaler

Til at svare den del af spørgsmålet, der omhandler patienttyper på hhv. offentlige og

private hospitaler, er der indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen, der oplyser føl-

gende:

”Privathospitaler varetager i dag behandling

til offentlige patienter på en række om-

råder, herunder også behandling af udvalgte såkaldte specialfunktioner; det vil sige

behandling af mere kompleks karakter. Når privathospitaler varetager behandling til

offentlige patienter forudsætter det, at der er indgået aftale med regionen herom, og

for så vidt angår varetagelse af specialfunktioner forudsætter det desuden godken-

delse fra Sundhedsstyrelsen.

Sygehusbehandling kan varetages på henholdsvis hovedfunktionsniveau og special-

funktionsniveau. På hovedfunktionsniveauet varetages opgaver af begrænset kom-

pleksitet, hvor såvel sygdommene som sundhedsvæsenets ydelser er hyppigt fore-

kommende, og hvor ressourceforbruget ikke giver anledning til en samling af ydel-

serne på specialfunktionsniveau. Sygehusbehandling på hovedfunktionsniveau vare-

tages aktuelt i stort omfang på privathospitaler; blandt andet med henblik på at få af-

viklet udskudt aktivitet og reduceret ventetid. Det kan eksempelvis dreje sig om ope-

ration for grå stær, åreknuder, diabetes, fødsler mm. Særlig sjælden, kompleks eller

dyr sygehusbehandling er omfattet af specialeplanen, hvor Sundhedsstyrelsen i hen-

hold til Sundhedsloven § 208 har den lovgivningsmæssige kompetence til at oprette

og nedlægge specialfunktioner, samt til at tildele og fratage godkendelser af vareta-

gelsen af specialfunktioner. Specialeplanlægning omfatter de offentligt finansierede

opgaver på sygehusområdet og vedrører således varetagelsen af patientbehandling

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 57: Spm., om det udelukkende er patienter med lettere behandlingsbehov, som behandles på private hospitaler

for offentlige midler i såvel offentligt som privat regi, herunder de private specialsy-

gehuse jf. Sundhedslovens § 79.

Privathospitaler kan ansøge om at varetage specialfunktioner på lige fod med regio-

nerne. Privathospitaler kan således udføre specialfunktioner, hvis de er godkendt til

det af Sundhedsstyrelsen, og har indgået aftale herom med regionerne. For at blive

godkendt til at varetage specialfunktioner skal sygehuset (uagtet om det er offentligt

eller privat) leve op til en række fastlagte principper og krav, som blandt andet er be-

skrevet i Sundhedsstyrelsens publikation

”Specialeplanlægning

- Begreber, principper

og krav”, som findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Herunder krav om ro-

busthed i varetagelsen ved bl.a. tilstrækkeligt antal speciallæger, særlige kompeten-

cer, og at der sikres sammenhæng og samarbejde med hovedfunktionsniveau og

eventuelle assisterende og samarbejdende specialer, ligesom sygehuset har forsy-

ningsforpligtelse.

Der skelnes mellem specialfunktioner på regionsfunktionsniveau og højt specialise-

rede specialfunktioner. Regionsfunktioner varetages typisk af 1-3 sygehuse i hver

region, og kan således varetages en del steder i landet, mens de højt specialiserede

funktioner som udgangspunkt varetages ganske få steder i landet; typisk 1-3 steder

og nogle gange alene på ét sygehus i Danmark. Ved varetagelsen af højt specialise-

rede funktioner påtager sygehuset sig en helt særlig forpligtelse i forhold til at sikre

den nationale varetagelse for alle patienter i landet, og at sikre faglig udvikling, forsk-

ning og uddannelse på området.

Hovedparten af specialfunktionerne varetages af de offentlige sygehuse, men der er

også en lang række specialfunktioner, der varetages af privathospitaler, og der vil her

hovedsageligt være tale om varetagelse af regionsfunktioner. Det vedrører eksempel-

vis specialfunktioner inden for specialerne ortopædisk kirurgi, urologi, psykiatri, neu-

rokirurgi, neurologi, anæstesiologi, intern medicin: kardiologi og intern medicin: reu-

matologi. Såfremt privathospitalerne varetager specialfunktioner er de ligesom for

regionernes vedkommende forpligtet til at leve op til de fastsatte krav og orientere

Sundhedsstyrelsen, såfremt forudsætningerne for varetagelse af specialfunktionerne

ændrer sig.”

Jeg henholder mig til Sundhedsstyrelsens oplysninger.

Opgavefordelingens betydning for produktivitet i det offentlige sundhedsvæsen

De offentlige sygehuses produktionsværdi beregnes ved hjælp af DRG-taksterne.

DRG-taksterne udtrykker sygehusenes gennemsnitlige driftsudgifter indenfor define-

rede behandlinger/operationer. Taksterne bliver beregnet ved at koble den faktiske

aktivitet og omkostningerne. Denne kobling tager højde for tyngden af en given be-

handling, hvor der også medtages forhold som kompleksitet og længde. Produktivi-

tetsfaldet kan derfor ikke forklares ved forskydningen i mængden af komplicerede el-

ler simple opgaver på hhv. offentlige og private sygehuse, da opgørelsen netop tager

højder herfor.

Det skal dog bemærkes, at produktivitetsfaldet på de offentlige sygehuse kan være

påvirket af covid-19 situationen, hvor der er et øget ressourceforbrug som følge af

isolering, øget rengøring eller lign. Sådanne aktiviteter har ikke en konkret DRG-værdi

og indgår derfor ikke i sygehusenes produktionsværdi, men pålægger sygehusene op-

gaver og kræver ressourcer.

Side 2

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 57: Spm., om det udelukkende er patienter med lettere behandlingsbehov, som behandles på private hospitaler

Al den aktivitet, der kommer fra det private, bidrager til at aflaste det offentlige syge-

husvæsen.

Med venlig hilsen

Sophie Løhde

Side 3