SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 564: Spm., om forebyggelse af ældres alkoholforbrug

Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt

Slotsholmsgade 10-12

DK-1216 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundhedsudvalg

Dato: 10-10-2023

Enhed: Forebyggelser og

Strålebeskyttelse

Sagsbeh.: Nikoline Schriver

Koordineret med:

Sagsnr.: 2023 - 362

Dok. nr.: 8875

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 564 (Alm. del), som Folketingets

Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 6. juli 2023.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jens Henrik Thulesen Dahl (DD).

Spørgsmål nr. 564:

”Ministeren

bedes redegøre for, hvordan ministeren vil forebygge ældres alkoholfor-

brug set i lyset af, at andelen af ældre, som drikker mere end 10 genstande om ugen,

er større end alle andre aldersgrupper, jf. Den Nationale Sundhedsprofil 2021, samt i

lyset af, at ældre generelt får en højere alkoholpromille end yngre ved indtagelse af

samme mængde alkohol.”

Svar:

Jeg er først og fremmest optaget af, hvordan vi sikrer, at vores børn og unge får en

bedre alkoholkultur. Vi ved at sunde vaner grundlægges i barndommen, og at alders-

grænserne for salg i dag fx ikke håndhæves godt nok. Derudover vil jeg opfordre til, at

man orienterer sig i Sundhedsstyrelsens alkoholudmeldinger, som retter sig til alle

voksne, herunder også ældre.

Jeg har til brug for besvarelsen i øvrigt indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen om-

kring alkoholudmeldingerne. Derudover har jeg bedt styrelsen beskrive, hvordan al-

kohol påvirker ældre, herunder evt. forskelle i hvordan yngre og ældre påvirkes af al-

kohol. Sundhedsstyrelsen oplyser følgende, som jeg kan henholde mig til:

”Sundhedsstyrelsens udmeldinger om alkohol blev revideret i foråret 2022. Udmel-

dingen er, at voksne højest bør drikke 10 genstande om ugen og højst 4 genstande på

samme dag. Der er ikke en udmelding, som er rettet specifikt mod ældre, men ud-

meldingerne henvender sig til alle voksne. Der er dog tilføjet en mere generel formu-

lering rettet mod særligt sårbare, som også indbefatter de ældre, som hører til denne

gruppe: Det er vigtigt at huske, at nogen mennesker er særligt sårbare for alkohol, og

derfor er 10 genstande om ugen ikke en sikker grænse for alle.

Til besvarelse af spørgsmålet har Sundhedsstyrelsen yderligere indhentet svar fra Sta-

tens Institut for Folkesundhed (SIF), der bidrager med følgende uddybning og kvalifi-

cering af svaret på spørgsmålet. Efter dette følger en nuancering fra SIF af udviklingen

i ældres alkoholforbrug og alkoholrelaterede skader, som ovenstående spørgsmål ud-

springer af.

Promille ved indtagelse af alkohol blandt yngre og ældre

Alkohol fordeles primært i kroppens vandfase, fordi fedtvæv ikke har så stor en blod-

gennemstrømning som organer og muskelvæv. Kropssammensætningen ændres med

alderen. Væskemængden i kroppen mindskes med op til 17 %, ligesom der sker en

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 564: Spm., om forebyggelse af ældres alkoholforbrug

reduktion af muskelmassen. Fedtandelen øges derimod med op til 35 %

. Både ældre

mænd og ældre kvinder opnår derfor en lavere fordelingsvolumen for alkohol

. Den

lavere fordelingsvolumen indebærer, at der ved indtag af samme mængde alkohol

kan ses en op til 20 % højere koncentration af alkohol i blodet hos en 60-årig end hos

en 20-årig person

Mere end 90-98 % af indtaget af alkohol omsættes i leveren. Der har været mistanke

om, at ældre har en lavere omsætning af alkohol i dyreeksperimentelle studier

, men

der er ikke dokumentation for at omsætningen i leveren er ændret hos raske ældre

mennesker

Alkoholkoncentrationen i blodet afhænger imidlertid af en lang række faktorer som

køn, absorptionen fra mavetarmkanalen (fastende/ikke fastende), fordelingsvolumen

som anført ovenfor, og omsætningshastighed, hvor der ses meget store individuelle

variationer

. Efter et givet alkoholindtag vil der derfor være store individuelle variati-

oner i promillens størrelse, som er væsentlig større end de aldersbetingede variatio-

ner.

Ældre kan have større følsomhed for alkohol end unge, hvilket kan medføre større ri-

siko for udvikling af alkoholrelaterede skader

. Mange alkoholrelaterede tilstande

skyldes imidlertid ikke alene alkoholforbruget men også en række andre faktorer,

som øges med alderen. Herunder en større forekomst af en række kroniske syg-

domme, som kan påvirke følsomheden for alkohol

. Det gælder for eksempel sukker-

syge, åreforkalkningssygdomme, følger efter hjerneblødning og blodprop i hjernen og

en lang række medikamenter, der forstærker effekten af alkohol som for eksempel

psykofarmaka, sovemedicin, smertestillende medicin og blodtryksmedicin m.fl.

Klotz, U. (2009). Pharmacokinetics and drug metabolism in the elderly. Drug Metab Rev, 41(2), 67-76.

https://doi.org/10.1080/03602530902722679

Pozzato, G., Moretti, M., Franzin, F., Croce, L. S., Lacchin, T., Benedetti, G., Sablich, R., Stebel, M., & Cam-

panacci, L. (1995). Ethanol metabolism and aging: the role of "first pass metabolism" and gastric

alcohol dehydrogenase activity. J Gerontol A Biol Sci Med Sci, 50(3), B135-141.

https://doi.org/10.1093/gerona/50a.3.b135

Fingerhood, M. (2000). Substance abuse in older people. Journal of the American Geriatrics Society,

48(8), 985-995. https://doi.org/10.1111/j.1532-5415.2000.tb06900.x

Meier, P., & Seitz, H. K. (2008). Age, alcohol metabolism and liver disease. Curr Opin Clin Nutr Metab

Care, 11(1), 21-26. https://doi.org/10.1097/MCO.0b013e3282f30564

Fiorentino, D. D., & Moskowitz, H. (2013). Breath alcohol elimination rate as a function of age, gender,

and drinking practice. Forensic Sci Int, 233(1-3), 278-282. https://doi.org/10.1016/j.for-

sciint.2013.09.017

Wang, M. Q., Nicholson, M. E., Jones, C. S., Fitzhugh, E. C., & Westerfield, C. R. (1992). Acute alcohol in-

toxication, body composition, and pharmacokinetics. Pharmacol Biochem Behav, 43(2), 641-

643. https://doi.org/10.1016/0091-3057(92)90205-t

Lin, J., Arnovitz, M., Kotbi, N., & Francois, D. (2023). Substance Use Disorders in the Geriatric Population:

a Review and Synthesis of the Literature of a Growing Problem in a Growing Population. Curr

Treat Options Psychiatry, 1-20. https://doi.org/10.1007/s40501-023-00291-9

Han, B. H., Moore, A. A., Sherman, S., Keyes, K. M., & Palamar, J. J. (2017). Demographic trends of binge

alcohol use and alcohol use disorders among older adults in the United States, 2005-2014. Drug

and Alcohol Dependence, 170, 198-207. https://doi.org/10.1016/j.drugalcdep.2016.11.003

Breslow, R. A., Dong, C., & White, A. (2015). Prevalence of alcohol-interactive prescription medication use

among current drinkers: United States, 1999 to 2010. Alcohol Clin Exp Res, 39(2), 371-379.

https://doi.org/10.1111/acer.12633

Side 2

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 564: Spm., om forebyggelse af ældres alkoholforbrug

Sammen med alkohol kan disse kroniske sygdomme og medikamenter øge risikoen

for alkoholrelaterede tilstande især fald og ulykker

Samlet set er der imidlertid ikke videnskabelig dokumentation for at risikofunktionen

ser anderledes ud for ældre end for yngre

–

altså at ældre for et givet alkoholforbrug

har en højere relativ risiko for en skade i forhold til dem, der ikke drikker, sammenlig-

net med en gruppe yngre mennesker. Derfor er der heller ikke videnskabeligt grund-

lag for en særlig genstandsgrænse for ældre. Forebyggelsesmetoderne er de samme

som for yngre mennesker ligesom behandlingsmetoderne til ældre patienter med al-

koholproblemer følger samme principper som for yngre

11 12

, og behandlingsresulta-

terne kan endda være bedre end hos yngre patienter

. For ældre ligesom for yngre

bør der tilbydes rådgivning til særlige grupper med kroniske sygdomme og menne-

sker, der tager medicin som anført ovenfor.

Udviklingen i ældres alkoholforbrug og alkoholrelaterede skader

Tal fra den Nationale Sundhedsprofil viser, at mens der i perioden 2010 til 2021 er

sket et jævnt fald i andelen, der drikker mere end 10 genstande i løbet af en typisk

uge i den generelle befolkning, er andelen blandt den ældste aldersgruppe (75 år og

derover) steget mellem 2017 og 2021

. I 2021 drikker 30 % blandt mænd og 11 %

blandt kvinder mere end 10 genstande i løbet af en typisk uge. Tal fra den National

Sundhedsprofil viser også at hyppigheden af binge drinking (5 genstande eller mere

ved samme lejlighed) aftager efter 65-årsalderen

, hvilket tæller i mere gavnlig ret-

ning, idet binge drinking anses for at være det mest skadelige

. Desuden angiver 22

% blandt mænd og 9 % blandt kvinder i alderen 75+ år i 2021, at de har et problema-

tisk alkoholforbrug (danskernessundhed.dk). Imidlertid er der en stor andel, der ikke

har drukket alkohol inden for de seneste 12 måneder, hvilket gælder 12 % blandt

mændene og 25 % blandt kvinderne. Samlet set peger disse tal på, at de fleste ældre

har et begrænset alkoholforbrug.

Der er en vis dokumentation for at ældre fødselsårgange drikker mere end tidligere

dvs. at der i en vis udstrækning eksisterer ”våde” og ”tørre” årgange og noget

Heuberger, R. A. (2009). Alcohol and the older adult: a comprehensive review. J Nutr Elder, 28(3), 203-

235. https://doi.org/10.1080/01639360903140106

Lin, J., Arnovitz, M., Kotbi, N., & Francois, D. (2023). Substance Use Disorders in the Geriatric Population:

a Review and Synthesis of the Literature of a Growing Problem in a Growing Population. Curr

Treat Options Psychiatry, 1-20. https://doi.org/10.1007/s40501-023-00291-9

Oslin, D., Liberto, J. G., O'Brien, J., Krois, S., & Norbeck, J. (1997). Naltrexone as an adjunctive treatment

for older patients with alcohol dependence. Am J Geriatr Psychiatry, 5(4), 324-332.

https://doi.org/10.1097/00019442-199700540-00007

Oslin, D. W., Pettinati, H., & Volpicelli, J. R. (2002). Alcoholism treatment adherence: older age predicts

better adherence and drinking outcomes. The American journal of geriatric psychiatry : official

journal of the American Association for Geriatric Psychiatry, 10, 740-747.

Jensen, H. A. R., Davidsen, M., Møller, S. R., Román, J. E. I., Kragelund, K., Christensen, A. I., & Ekholm, O.

(2022). Danskernes sundhed

–

Den Nationale Sundhedsprofil 2021. Sundhedsstyrelsen.

Jensen, H. A. R., Davidsen, M., Møller, S. R., Román, J. E. I., Kragelund, K., Christensen, A. I., & Ekholm, O.

(2022). Danskernes sundhed

–

Den Nationale Sundhedsprofil 2021. Sundhedsstyrelsen.

Blazer, D. G., & Wu, L.-T. (2009). The Epidemiology of At-Risk and Binge Drinking Among Middle-Aged

and Elderly Community Adults: National Survey on Drug Use and Health. American Journal of

Psychiatry, 166(10), 1162-1169. https://doi.org/10.1176/appi.ajp.2009.09010016

Bjørk, C., Vinther-Larsen, M., Hvidtfeldt, U. A., Thygesen, L. C., & Grønbæk, M. (2006). Midaldrende og

ældre danskeres alkoholforbrug fra 1987 til 2003. Copenhagen.

Side 3

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 564: Spm., om forebyggelse af ældres alkoholforbrug

lignende er set i for eksempel Australien

og andre lande

. Rapporten ’Alkohol

Drikkemønstre blandt ældre’ fra 2020 viser, at i modsætning til storforbrugere er per-

soner med et lavt eller et moderat forbrug af alkohol kendetegnet ved generelt at

have bedre sundhedsadfærd, bedre selvvurderet helbred og lavere sygelighed

Mange ældre har to eller tre samtidige kroniske sygdomme (uafhængigt af drikke-

mønter). En stigning i alkoholforbrug blandt ældre sammenholdt med at flere ældre

får diagnosticeret en eller flere kroniske tilstande kan således give indtryk af, at der er

en øget risiko for alkoholrelaterede sygdomme hos ældre. Denne sammenhæng er

der imidlertid ikke evidens for. Det skal således bemærkes, at der er store individuelle

variationer og mange andre faktorer end alderen, som har indflydelse på promillen

ved alkoholindtag og dermed følsomheden over for alkohol.

”

Med venlig hilsen

Sophie Løhde

Yuen, W. S., Peacock, A., Man, N., Callinan, S., Slade, T., Farrell, M., Mattick, R., & Livingston, M. (2023).

Age, period and cohort effects on alcohol-related risky behaviours in Australia from 2001 to

2016. Addiction, 118(3), 438-448. https://doi.org/10.1111/add.16061

Lin, J., Arnovitz, M., Kotbi, N., & Francois, D. (2023). Substance Use Disorders in the Geriatric Population:

a Review and Synthesis of the Literature of a Growing Problem in a Growing Population. Curr

Treat Options Psychiatry, 1-20. https://doi.org/10.1007/s40501-023-00291-9

Holst, C. A. K.-L., N.; Tolstrup, J.S. (2020). ALKOHOL - Drikkemønstre blandt ældre. Sundhedsstyrelsen.

Side 4