SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 561: Spm. om foreløbige resultater fra Sundhedsstyrelsens pilotprojekt Fælles om Ungelive

Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt

Slotsholmsgade 10-12

DK-1216 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundhedsudvalg

Dato: 10-10-2023

Enhed: Forebyggelser og

Strålebeskyttelse

Sagsbeh.: Nikoline Schriver

Koordineret med:

Sagsnr.: 2023 - 362

Dok. nr.: 8613

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 561 (Alm. del), som Folketingets

Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 6. juli 2023.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jens Henrik Thulesen Dahl (DD).

Spørgsmål nr. 561:

”Ministeren

bedes oplyse de foreløbige lokale resultater fra monitorering af 7.–9.

klasseelever og elever på ungdomsuddannelser i Aalborg, Silkeborg, Odder, Sorø og

Gentofte kommuner, der deltager i Sundhedsstyrelsens pilotprojekt Fælles om Unge-

livet, herunder hvordan trivslen og forbruget af rusmidler har udviklet sig blandt de

unge i kommunerne siden pilotprojektets begyndelse i 2020 og frem til dags dato.”

Svar:

Jeg har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen, som jeg hen-

holder mig til:

”Projektet befinder sig på nuværende tidspunkt i pilotfasen, dvs. konceptet

er først

ved at blive udviklet og den nuværende evaluering måler ikke på effekten af de ind-

satser, der afprøves med unge som målgruppe. Derfor er det på nuværende tids-

punkt ikke muligt at fremlægge foreløbige evalueringsresultater.

Dette skal sammenholdes med, at indsatserne i Fælles om ungelivet fokuserer på om-

siggribende strukturelle og kulturændrende indsatser omkring unge. På denne bag-

grund har der heller ikke været en forventning om at se en forbedret sundhedsad-

færd i de fem pilotkommuner i denne fase af projektet.

Det samlede koncept for Fælles om ungelivet ligger først klar til brug i næste fase

–

nemlig programfasen. Det forventes, at evalueringen i programfasen blandt andet

skal se på, hvilken betydning det samlede koncept og dets delindsatser har for mål-

gruppens trivsel og rusmiddelbrug.

Den nuværende evaluering undersøger i stedet blandt andet om forældre og andre

voksne omkring de unge oplever at blive engageret af Fælles om ungelivets arbejde,

men der er ikke tale om en systematisk undersøgelse af de voksnes engagement.

Sundhedsstyrelsen og sekretariatet i Fælles om ungelivet følger monitoreringen og

dataresultaterne løbende, og vil fortsætte hermed, når indsatsen går fra pilotfase til

programfase.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 561: Spm. om foreløbige resultater fra Sundhedsstyrelsens pilotprojekt Fælles om Ungelive

Til baggrund og en kort beskrivelse af Fælles om ungeliv:

Fælles om ungelivet er inspireret af den islandske forebyggelsesmodel, der har bety-

det, at Island over en længere årrække på 10-20 år har nedsat deres alkoholforbrug

blandt unge og ændret deres alkoholkultur. Det har betydet, at islandske unge er

gået fra i slutningen

af 1990’erne at have et af de højeste forbrug af alkohol i Europa

til i dag, hvor islandske unge er blandt dem, der drikker mindst i Europa.

Målt ved binge-drinkning, fuldskab og mængden af alkohol, der bliver drukket, har

danske unge det højeste forbrug af alkohol sammenlignet med unge i andre europæi-

ske lande og derfor er ambitionen, at vi ligesom i Island ændrer alkoholkultur blandt

unge i Danmark.

På baggrund af erfaringer med de forskellige indsatser i en dansk tilpasset kontekst

udvikler sekretariatet

indsatsen ”Fælles om ungelivet” i Sundhedsstyrelsen sammen

med fem pilotkommuner i pilotfasen 2020-2024 et koncept for Fælles om ungelivet.

Konceptet skal udbredes til flere kommuner, når vi medio 2024 overgår fra pilotfase

til programfase. Programfasen løber fra medio 2024 til udgangen af 2027 (jf. tidslinje

for Fælles om ungelivet i figur 1).

Figur 1: Tidslinje for Fælles om ungelivet

Indsatserne i Fælles om ungelivet er primært at forbedre de strukturelle rammer og

vilkår, der omgiver unges fællesskaber, eksempelvis:

At ændre forældres og andre relevante voksnes holdninger til børn og unges

alkoholvaner (fx lærere, ansatte i kommunale fritidstilbud, frivillige træ-

nere/instruktører),

At de voksne sætter tydelige rammer for unges alkoholadfærd samt

At flere unge bliver og forbliver aktive i deres fritidsliv og deltager i organise-

rede fritidsaktiviteter.

Indsatserne placerer ansvaret hos de voksne og med tiden vil forandringerne i de

voksnes handlinger og holdninger påvirke unges sundhed og rusmiddelvaner.

For at involvere de voksne omkring unge, indsamles der lokale og aktuelle data om

kommunens unge. I løbet af pilotfasen er et udpluk af børn og unge i de fem pilot-

kommuner således blevet monitoreret via Ungeprofilundersøgelsen. Eleverne udfyl-

der en gang årligt et spørgeskema med spørgsmål om deres hverdag og trivsel, relati-

oner til forældre og venner, deltagelse i foreningslivet og deres sundheds- og rusmid-

delvaner mv. Spørgerammen relateret til Fælles om ungelivet er løbende blevet

Side 2

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 561: Spm. om foreløbige resultater fra Sundhedsstyrelsens pilotprojekt Fælles om Ungelive

udviklet og tilpasset gennem pilotfasen, hvorfor data ikke kan sammenlignes hen

over årene i pilotfasen. Spørgerammen kan derimod bruges som afsæt for en evalue-

ring, når programfasen begynder. ”

Med venlig hilsen

Sophie Løhde

Side 3