Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
2762639_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 10-10-2023
Enhed: Forebyggelser og
Strålebeskyttelse
Sagsbeh.: Nikoline Schriver
Koordineret med:
Sagsnr.: 2023 - 362
Dok. nr.: 8576
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 559 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 6. juli 2023.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jens Henrik Thulesen Dahl (DD).
Spørgsmål nr. 559:
”Ministeren
bedes oplyse, hvor mange alkoholrelaterede dødsfald blandt unge under
18 år, der er sket i gennemsnit pr. år i opgørelsesperioden 2010-2019, samt oplyse,
hos hvilken aldersgruppe der ses højst risici for alkoholrelaterede dødsfald, jf. opgø-
relsen som der refereres til i indlægget fra Lægeforeningen: ”Lægeforeningen: Hold
nu
fast i ambitionerne om unges alkoholforbrug” i Avisen Danmark 16/6-23.”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen, som oplyser
følgende:
”Statens Institut for Folkesundhed offentliggjorde i 2021 rapporten ”Alkoholrelate-
rede dødsfald blandt 15-25-årige, 2010-2019”,
hvoraf det fremgår, at der i perioden
fra 1. januar 2010 til og med 31. december 2019 forekom i alt 143 alkoholrelaterede
dødsfald blandt 15-25-årige i Danmark, svarende til ca. 14 alkoholrelaterede dødsfald
om året. Statens Institut for Folkesundhed har på forespørgsel oplyst til Sundhedssty-
relsen, at der i perioden 2010-2019 forekom 15 alkoholrelaterede dødsfald blandt de
15-17-årige, dvs. 1,5 dødsfald om året.
I rapporten er antal dødsfald pr. 100.000 børn og unge i hver aldersgruppe beregnet,
dvs. incidensen af alkoholrelaterede dødsfald i hver aldersgruppe
1
. Tallene er vist i fi-
gur 7 i rapporten og er gengivet nedenfor. Det ses, at 20-årige havde den højeste inci-
dens, med 29 alkoholrelaterede dødsfald pr. 100.000. Den laveste incidens af alkohol-
relaterede dødsfald ses blandt de 15- og 16-årige med hhv. 3 og 6 pr. 100.000.
1
Antallet af dødsfald for hver aldersgruppe omregnes til 100.000 børn/unge. Der er et forskel-
ligt antal børn/unge i hver aldersgruppe, som der skal tages højde for, når antallet af dødsfald
skal sammenlignes på tværs af aldersgrupper.
SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 559: Spm., om alkoholrelaterede dødsfald blandt unge under 18 år
2762639_0002.png
Kilde: Signe S. Hviid Charlotte A. Holst Ulrik Becker Janne S. Tolstrup. Alkoholrelaterede dødsfald blandt 15-
25-årige, 2010-2019. Statens Institut for Folkesundhed, SDU, 2001
.”
Jeg henholder mig til Sundhedsstyrelsens bidrag.
Tallene understreger for mig behovet for, at vi får nedbragt vores børn og unges alko-
holforbrug fx ved at sikre en markant bedre håndhævelse af aldersgrænserne for
salg. Derfor ser jeg også frem til vores fortsatte drøftelser om en forebyggelsesplan
målrettet børn og unges forbrug af tobak, nikotin og alkohol.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Side 2