Folketingets Sundhedsudvalg
Slotsholmsgade 10‐12
DK‐1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Dato: 25‐09‐2023
Enhed: EPISK
Sagsbeh.: DEPCHFA
Sagsnr.: 2023‐987
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 556 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs‐ og sundhedsministeren den 3. juli 2023.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Monika Rubin (M).
Spørgsmål nr. 556:
”Hvordan vil ministeren og Sundhedsstyrelsen sikre ensartede behandlingstilbud af
høj evidensbaseret kvalitet på tværs af hele landet, efter at Sundhedsstyrelsen med
udgangen af 2002 [red. 2022] er ophørt med at opdatere nationale kliniske retnings‐
linjer?”
Svar:
Kliniske retningslinjer er faglige anbefalinger, der kan bruges som beslutningsstøtte af
sundhedspersonale. Kliniske retningslinjer er et godt redskab til at sikre, at vi har et
sundhedsvæsen af høj, evidensbaseret kvalitet. Samtidig kan kliniske retningslinjer
bidrage til prioritering i sundhedsvæsenet.
Arbejdet med udvikling og opdatering af kliniske retningslinjer udføres i dag af en
række forskellige aktører, herunder Sundhedsstyrelsen, lægefaglige selskaber og i de
faglige miljøer. Derudover er der initiativer som ’Vælg klogt’, der kommer med anbe‐
falinger til anvendelse af ressourcer i sundhedsvæsenet til gavn for patienterne. Det
er væsentligt, at vi løbende ser på, hvordan arbejdet med kvalitet og behandlingstil‐
bud organiseres.
Regeringen har nedsat en Sundhedsstrukturkommission, der skal se på, hvordan vi
understøtter et sundhedsvæsen med ensartet, høj kvalitet, hvor uligheden i sundhed
både geografisk og socialt bliver nedbragt, så borgerne har lige adgang til samme
høje kvalitet i hele landet og på tværs af sociale skel. Dertil skal kommissionen se på
anbefalinger for koordination af kvalitetsudvikling på sundhedsområdet med henblik
på at indfri potentialer i øget nyttiggørelse af data om kvalitet samt øget udbredelse
af god praksis, herunder en afvejning af fordele og ulemper ved en styrket statslig
rolle heri.
Der er de seneste år sat penge af til, at Sundhedsstyrelsen har kunnet udvikle og op‐
datere kliniske retningslinjer. I 2023 blev der øremærket 6,7 mio. kr. til opgaven. Re‐
geringen foreslår med sit finanslovsforslag for 2024 at afsætte 10 mio. kr. til kliniske
retningslinjer og beredskabsfunktion, hvoraf 2/3 forventes prioriteret til kliniske ret‐
ningslinjer.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde