Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
2762681_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 10-10-2023
Enhed: FOST
Sagsbeh.: DEPEGL
Sagsnr.: 2023-408
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 554 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 30. juni 2023.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peder Hvelplund (EL).
Spørgsmål nr. 554:
”Hvad
er regeringens holdning til, om overvægt er en sygdom, og om overvægt skal
behandles medicinsk?”
Svar:
Til besvarelse af spørgsmålet har jeg indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen, der
oplyser følgende, som jeg vil henholde mig til:
”Sundhedsstyrelsen
anser overvægt, herunder svær overvægt (defineret alene ved
BMI), som en risikofaktor for at udvikle en række sygdomme og tilstande, og ikke som
en sygdom i sig selv.
Ved behandling af overvægt, herunder svær overvægt, er livsstilsintervention
førstevalg. Livsstilsinterventionen bør omfatte elementer omkring kost, fysisk
aktivitet, trivsel, livskvalitet og adfærdsændring. Det er desuden vigtigt at have fokus
på psykosociale forhold, søvn, stillesiddende tid og eventuel stress.
Egen læge har mulighed for at ordinere medicinsk behandling som supplement til
livsstilsintervention (kost og fysisk aktivitet), hvis der efter min. 3 måneders
livsstilsintervention er utilstrækkelig effekt. Sygehuslæge kan ligeledes ordinere
medicinsk behandling.”
Med venlig hilsen
Sophie Løhde