Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
2747423_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 07-09-2023
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPVLN
Sagsnr.: 2309973
Dok. nr.: 2838983
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 553 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 30. juni 2023.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peder Hvelplund (EL).
Spørgsmål nr. 553:
”Hvad
er regeringens holdning til Novo Nordisks prissætning i forbindelse med
wegovy og ozempic?”
Svar:
Jeg har som minister principielt ikke nogen holdning til, hvordan virksomheder pris-
sætter deres produkter, så længe det i øvrigt overholder gældende love og regler.
Det være sagt, så er det vigtigt for mig at sikre, at patienter har adgang til effektive
lægemidler til den lavest mulige pris. Det gør vi ved at understøtte en skarp priskon-
kurrence blandt producenterne og importørerne af medicin. Det har været med til at
sikre, at Danmark i en årrække i gennemsnit har haft de laveste priser på generisk
medicin, dvs. lægemidler som er løbet af patent
1
.
Jeg har desuden i marts indgået aftale med Lægemiddelindustriforeningen (Lif) og
Danske Regioner om at forlænge de frivillige prislofter for apoteksmedicin. Det er
med til at lægge et loft over priserne på lægemidler, som endnu ikke er løbet af
patent.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
1
Danmarks Apotekerforening (2022):
”Lægemidler i Danmark i 2021-22”.