Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
2752189_0001.png
 
Folketingets Sundhedsudvalg 
Slotsholmsgade 10‐12 
DK‐1216 København K 
 
T +45 7226 9000 
F +45 7226 9001 
[email protected]  
W sum.dk  
 
 
Dato: 20‐09‐2023 
Enhed: PSYK 
Sagsbeh.: SUMMSB 
Sagsnr.: 2023‐414 
 
. / . 
 
 
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 551 (Alm. del), som Folketingets 
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs‐ og sundhedsministeren den 30. juni 2023. 
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peder Hvelplund (EL). 
 
Spørgsmål nr. 551:  
”Vil ministeren oplyse, hvorledes hver af de 37 anbefalinger i Sundhedsstyrelsens 
publikation ”Fagligt oplæg til en 10‐årsplan – Bedre mental sundhed og en styrket 
indsats til mennesker med psykiske lidelser” fra 2022 kan skaleres i forskellige versio‐
ner og angive et omtrentligt estimat af, hvilken størrelsesorden de statslige merudgif‐
ter til hver anbefaling i givet fald vil være eller strække sig over?” 
 
Svar: 
Som det fremgår af regeringsgrundlaget, vil regeringen på baggrund af Sundhedssty‐
relsens faglige oplæg prioritere yderligere 3 mia. kr. til indsatsen på tværs af psykiatri‐
området over en samlet 10‐årig periode, således at 10‐årsplanen for psykiatrien er 
fuldt finansieret. Det står vi naturligvis ved. 
 
Med forslag til finanslov for 2024 vil regeringen give psykiatrien et reelt og markant 
varigt løft udover de midler, der allerede er afsat til området. Samtidig har regeringen 
fremlagt profilen for en fuldt finansieret 10‐årsplan frem mod 2030, hvor der vil være 
3,2 mia. kr. ekstra til psykiatrien, end da regeringen trådte til. 
 
 
Midlerne kommer oveni de varige midler på 1,1 mia. kr., der allerede er afsat, således 
at der fra 2020 til 2030 samlet set til psykiatrien vil blive afsat 4,3 mia. kr. yderligere 
årligt. 
 
Der er behov for at sætte turbo på investeringerne i psykiatrien, hvorfor området løf‐
tes markant med 467 mio. kr. i 2024.  
  
Regeringen har indikeret, hvad midlerne bl.a. kan prioriteres til, herunder nedbrin‐
gelse af tvang, børn og unge, akut hjælp og øget tryghed blandt medarbejdere i psyki‐
atrien. I løbet af efteråret 2023 vil regeringen indkalde parterne bag Aftalen om en 
10‐årsplan for psykiatrien og mental sundhed fra september 2022 til forhandlinger 
om den nærmere fordeling af midlerne i 2024 i forbindelse med de kommende fi‐
nanslovsforhandlinger.  
 
Som anført i mit svar af 27. juni 2023 på SUU alm. del – spm. 514 kan der tænkes for‐
skellige måder at implementere de enkelte anbefalinger fra det faglige oplæg på – 
med forskellige omkostninger til følge.  
 
Med Aftalen om en 10‐årsplan for psykiatrien og mental sundhed fra september 2022 
blev der taget hul på de højest prioriterede anbefalinger fra det faglige oplæg og 
SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 552: Spm., om finansiering af 10-årsplanen for psykiatrien
 
iværksat en lang række konkrete initiativer. Gennemførelsen af initiativerne hviler på 
en løbende kapacitetsopbygning, som muliggøres af tilførslen af midler.  
 
Med rådgivning fra psykiatrirådet vil vi vurdere, hvordan anbefalinger fra det faglige 
oplæg kan implementeres. For nogles vedkommende kræver det et nærmere analy‐
searbejde at finde frem til en konkret model for implementering, og indretning og 
skalering af initiativerne kan være gensidigt afhængige med deraf følgende forskellige 
omkostninger. 
 
Regeringen vil i 2024 præsentere et udspil til en fuldt finansieret 10‐årsplan for psyki‐
atrien og invitere parterne bag Aftalen om en 10‐årsplan for psykiatrien og mental 
sundhed fra september 2022 til forhandlinger herom.    
 
 
Med venlig hilsen 
 
 
 
 
 
Sophie Løhde 
 
Side 2