SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm. om personaleudviklingen på danske sygehuse

Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt

Eftersyn af

sygehusvæsenet

12. januar 2023

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm. om personaleudviklingen på danske sygehuse

Indledning

I dette eftersyn af sygehusvæsenet gennemgås først

forskellige indikatorer for, hvordan de akutte

udfordringer der opleves i sygehusvæsenet på det

somatiske område kommer til udtryk, når der

sammenlignes med situationen før covid-19. Der ses

konkret på følgende udfordringer:

Stigende ventetider

Presset akutmodtagelse

Lavere produktivitet i sygehusvæsenet

Lavere overholdelse af udredningsretten

Udfordringerne har alle en sammenhæng til

personalesituationen på sygehusene, som er præget af

mangel på særlige specialiserede kompetencer samt

mangel på bemanding særligt i funktioner med høj

vagtbelastning. Dette belyses i særskilt afsnit.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm. om personaleudviklingen på danske sygehuse

Overblik over aktuelle udfordringer på sygehusene

Dage

980.000

960.000

950.000

940.000

930.000

920.000

910.000

Antal akutte ambulante ophold

Indeks

110

100%

Andel overholdt

Personale

90%

80%

70%

1. kvartal 2020

3. kvartal 2022

Hele landet

970.000

+ 4 pct.

100

Aktivitet

60%

50%

2019

2022

2. kvt. 2019

2. kvt. 2022

2017 2018 2019 2020 2021 2022

Kilde: Egne beregninger pba. Landspatientregistret, december 2022

Kilde: Landspatientregistret, december 2022

Kilde: Egne beregninger pba. Landspatientregistret, december 2022

Kilde: Egne beregninger pba. Landspatientregistret

Lavere aktivitet har

skabt lange ventetider

Lavere aktivitet siden sommeren

2021 skaber behandlingsefterslæb og

lange ventetider til behandling.

Der

har ikke været en afvikling af

behandlingsefterslæbet, som det blev

aftalt med Danske Regioner i starten

af 2022.

Som følge af opgørelsesmetoden må

det forventes, at de opgjorte

ventetider vil stige i takt med, at

behandlingsefterslæbet afvikles.

Kapacitetspres på

akutmodtagelsen

Pres på akutmodtagelsen hænger

bl.a. sammen med en stigning i

antallet af akutte ambulante

patienter samt personalemangel.

Der er herudover udfordringer

med

at visitere videre til de medicinske

sengeafsnit bl.a. som følge af

personalemangel og heraf afledte

sengelukninger.

Produktivitetsfald i

forhold til 2019

Produktivitetsfaldet ses ved, at der

fra 2019 til 2022 er sket en generel

stigning i antallet af sundhedsfagligt

personale på offentlige sygehuse

samtidig med, at aktiviteten er faldet,

f.eks. for indlæggelser og ambulante

ophold.

Ligeledes er produktionsværdien af

offentlige sygehusforløb faldet i

perioden på trods af

personaleforøgelsen.

Udredningsretten

overholdes mindre

I gennemsnit blev udredningsretten i

somatikken overholdt i ca. 82 pct. af

sygehusforløbene i perioden 2017 til

og med 2019.

I årene efter er overholdelse af

udredningsretten faldet til knap 75

pct.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm. om personaleudviklingen på danske sygehuse

Behandlingsefterslæb og

ventetider

Siden sommeren 2021 er der blevet opbygget et

behandlingsefterslæb i sygehusvæsenet for planlagte ikke-

akutte operationer.

En af konsekvenserne heraf er, at patienterne oplever stigende

ventetider, f.eks. til operationer for nyt knæ, ny hofte eller grå

stær.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm. om personaleudviklingen på danske sygehuse

Udviklingen i planlagt

kirurgisk aktivitet

Planlagte operationer (offentlig + privat) (inkl. efterregistreringer), 7-

ugers glidende gennemsnit

Antal

25.000

Den registrerede aktivitet er bagud ift. den faktisk

udførte aktivitet. For at tage højde herfor er der

tillagt et gennemsnitligt antal efterregistrering af

aktiviteten i disse uger for bedre at kunne angive

den faktisk udførte aktivitet (stiplet linje).

Antal

25.000

Aktivitet kun på 2019-niveau, når privat aktivitet medtages. Afvikling

af efterslæb ikke for alvor påbegyndt

I starten af 2022 lå aktivitetsniveauet for planlagte ikke-akutte

operationer under ‘normal-niveauet’ fra 2019. Siden omkring uge

18/maj 2022 har aktivitetsniveauet i 2022 været normaliseret.

2022 aktiviteten er dog fortsat på niveau med 2019 aktiviteten, hvorfor

der endnu ikke ses en meraktivitet og således ikke en direkte afvikling af

behandlingsefterslæbet.

Når der alene ses på aktiviteten på de offentlige sygehuse ses det, at

aktiviteten for planlagt kirurgi i efteråret 2022 fortsat er under

aktivitetsniveauet i (2019). Aktiviteten på private sygehuse er modsat

over det privates aktivitetsniveau i 2019. Almindeligvis foretager det

private 5 pct. af alle planlagte operationer. Det er i 2022 steget til ca. 10

pct.

Aktiviteten på tværs af offentlige og private sygehuse er ca. på niveau

med aktiviteten i 2019. Det indikerer, at afviklingen af efterslæbet ikke

for alvor er påbegyndt, idet det alt andet lige vil forudsætte

meraktivitet.

20.000

15.000

10.000

8 10 14 16 18 20 22 24 26 28 30 32 34 36 38 40 42 44 46

Ugenr.

Niveau 2019/2020

Niveau 2022 tillagt gennemsnitligt antal efterregistreringer

Kilde: Egne beregninger pba. data fra Landspatientregistret, december 2022

Anm.: Metode for efterregistreringer fremgår af bilag.

10.000

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm. om personaleudviklingen på danske sygehuse

Efterslæb på det kirurgiske

område

Normalniveau for

aktivitet i 2019

(95 pct. offentlige, 5

pct. privat)

Periode med lavt

aktivitetsniveau og

opbygning af

efterslæb fra juni

2021 til maj 2022.

Aktivitet tilbage på

2019-niveau – men det

private løfter mere (90

pct. offentlig, 10 pct.

privat)

Samlet aktivitet

i 2019

(uge 17-25)

Offentlig

aktivitet i 2019

(uge 17-25)

Behandlingsefterslæb for den planlagte kirurgi

Som det fremgår af det foregående slide, er det samlede billede, at

aktiviteten for planlagt kirurgi på de offentlige sygehuse i efteråret 2022

fortsat er under aktivitetsniveauet i 2019. Aktiviteten på private sygehuse

er modsat over 2019-niveauet. Aktiviteten på tværs af offentlige og

private sygehuse er omtrent på 2019-niveauet. Det indikerer, at

afviklingen af efterslæbet ikke for alvor er begyndt.

Vurdering af efterslæbets omfang og usikkerheder forbundet herved

Efterslæbets omfang kan ikke direkte opgøres pga. af manglende ensartet

data på tværs af regioner. Indikationer af omfang kan alene opgøres på

baggrund af tilnærmelser, der er forbundet med usikkerhed. Dertil kan

efterslæbet også opgøres ved flere forskellige metoder, med forskellige

resultater til følge.

I februar 2022 blev det estimeret, at der var et behandlingsefterslæb på

ca. 100.000 planlagte ikke-akutte operationer (Kilde: Notat - Status for

behandlingsefterslæb på sygehusene, februar 2022). Estimatet er baseret

på forskellen i behandlingsaktiviteten siden sommeren 2021 relativt til et

normalt aktivitetsniveau (2019-niveau).

Opgørelsesmetoden for estimatet er siden blevet opdateret med

inkludering af estimat for efterregistreringer. Når opdateret metode

anvendes skønnes det, at efterslæbet udgør i omegnen af 85.000

planlagte operationer, jf. uddybning af metode i bilag. Justeringen fra de

100.000 operationer er således ikke et udtryk for en afvikling af

efterslæbet, men et mere retvisende estimat for efterslæbets størrelse.

Udvikling i planlagte operationer, 2019-2022, fordelt på offentlige og

private sygehuse.

20000

18000

16000

14000

12000

10000

2019 (uge 17-25)

offentlig

Kilde: Egne beregninger pba. Landspatientregistret, oktober 2022

2021/2022 (uge 26-16)

2022 (uge 17-25)

privat

De enkelte regioner har egne opgørelser af udskudt behandling, men det

er typisk opgjort forskelligt. I Region Hovedstaden opgøres efterslæbet

som udskudte operationer. I december 2022 estimerede Region

Hovedstaden, at der var udskudt aktivitet svarende til 12.500 operationer.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm. om personaleudviklingen på danske sygehuse

Aktivitetsniveau fordelt på

behandlingsområder

Operationer i 2022 relativt til 2019 fordelt på hovedområder, offentlig

Skøn for områdets

og privat aktivitet.

andel af efterslæb

15 %

24 %

26 %

100

120

Pct.

Øje og øjenomgivelser

Endokrine organer*

Perifere kar og lymfesystem

Åndedrætsorganer mv.

Udvikling i aktivitetsniveau for forskellige hovedområder

Figuren viser aktiviteten i 2022 fordelt på hovedområder

relativt til aktiviteten i 2019. Hvis aktivitetsniveauet i 2022

er lavere end i 2019 vil figuren vise en værdi på mindre

end 100 pct.

Det ses heraf, at aktivitetsniveauet varierer på tværs af

forskellige behandlingsområder.

For nogle få behandlingsområder er der i 2022 et højere

aktivitetsniveau end i 2019, f.eks. ‘Øje og øjenomgivelser’.

For størstedelen af behandlingsområderne er der dog et

mindre aktivitetsniveau end i 2019.

Dertil udgør nogle behandlingsområder en større andel af

efterslæbet. Af figuren ses det f.eks. at bevægeapparatet

estimeres til at udgøre 26 pct. af det samlede efterslæb.

Læber, tænder, kæber, mund og svælg

Obstetriske operationer*

Hjerte og store intrator. Kar*

Nervesystemet

Urinveje, mandlige kønsorganer mv.

Fordøjelsesorganer og milt

Øre, næse og strubehoved

Hud og underhud

Kvindelige kønsorganer

Bryst

Bevægeapparatet

Procentuel udvikling i aktivitet, 2022 relativt til 2019

Kilde: Egne beregninger pba. data Landspatientregistret, december 2022

Anm.: Figuren er indekseret ift. 2019 således at tal <100 indikerer, at der har været færre operationer (privat og offentlig)

i 2022. Det er for uge 15-uge 38 i begge år. Årsagen herfor er, at starten af 2019 er påvirket af overgangen til LPR3 samt

at der ikke er færdig registreret data længere frem end til uge 38. Der er i denne figur ikke medregnet efterregistreringer

som på forrige slide, hvorfor faktisk aktivitetsniveau forventeligt underestimeres. Dertil skal der tages skal tages højde

for, at behandlingsområderne skal vægtes ift. det enkeltes behandlingsområdes andel af den samlede aktivitet på det

planlagte område.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm. om personaleudviklingen på danske sygehuse

Udvikling i henvisninger

Antal henvisninger til udredning på somatisk sygehus, 2019-2022

140.000

120.000

100.000

80.000

60.000

40.000

20.000

Antallet af henvisninger er ca. på niveau med 2019

I de tidligere slides blev der observeret en nedgang i aktiviteten på de

somatiske sygehuse. Dette fører reelt kun til et behandlingsefterslæb

såfremt behovet for behandling ikke er faldet tilsvarende.

I figuren ses henvisningerne til al somatisk udredning. Udredning

foretages med henblik på at finde ud af, hvorvidt der er et

behandlingsbehov.

Det ses, at antallet af patienter, der henvises til somatisk udredning på

sygehusene i 2022 ca. er på niveau med 2019. Efterspørgslen på

sygehusenes aktivitet synes således at være uændret. Udviklingen i

henvisningsmønsteret bidrager således ikke til afvikling af efterslæbet.

Januar

Juli

September

Marts

Juli

September

November

2019

2020

2021

Årlige gennemsnit

2022

Kilde: Egne beregninger pba. Landspatientregistret, december 2022

Anm.: Grundet databrud er data først opgjort fra juli i 2019, hvilket gør, at årsgennemsnittet kan være underestimeret, idet andelen

af sommerperiode, hvor antallet af henvisninger normalt er lavere, dermed er større. Der er kun data for to uger af november. De

sidste to uger er derfor estimeret. Derfor med forbehold for udviklingen i de endelige tal.

November

Maj

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm. om personaleudviklingen på danske sygehuse

Udvikling i ventetider

Erfaret ventetid i dage til al somatisk behandling, gennemsnit inkl.

forløb med 0-dages ventetid, 2020-2022.

Dage

Ventetidernes udvikling i takt med afvikling af efterslæbet

Det ses, at ventetiderne siden ultimo 2021 generelt har været stigende.

I 2022 er den erfarede ventetid til somatisk behandling steget fra i

gennemsnit 45 dage til 46 dage.

I takt med at behandlingsefterslæbet afvikles, vil der ses en stigning i de

erfarede ventetider. Årsagen herfor er, at de patienter der har ventet på

behandling, vil få afsluttet deres lange behandlingsforløb, og derved vil

deres samlede ventetid indgå i data for de erfarede ventetider.

Stigningen/fastholdelsen af lange ventetider vil ses indtil efterslæbet er

afviklet, og patienter bliver færdigt behandlede inden for almindelige

tidsperioder.

Forholdet med stigende og lange erfarede ventetider vil forventeligt

strække sig et stykke ind i afviklingsperioden. Først herefter er der

forventninger om en normalisering af ventetiderne.

Det kan derfor også være forbundet med udfordringer at konkludere på

regionale forskelle, men der skal i stedet fokuseres på den overordnede

trend for landet.

Hele landet

Region syddanmark

Region nordjylland

Region hovedstaden

Region midtjylland

Region sjælland

Kilde: Egne beregninger pba. Landspatientregistret, december 2022

Anm.: Bemærk at de stigende erfarede ventetider kan være et udtryk for, at de patienter, der i højere grad har ventet

længere, er i gang med at blive afviklet.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm. om personaleudviklingen på danske sygehuse

Forventede ventetider

Forventede ventetider i 2019 og 2022, 7-ugers glidende gennemsnit

Uger

Grå stær

Udviklingen i forventede ventetider

På mitsygehusvalg.dk rapporterer offentlige og private sygehuse

forventede ventetider ind til forskellige behandlinger og operationer.

Disse er udtryk for, hvor lang tid et givent sygehus forventer, at en

patient skal vente på behandling, hvis patienten visiteres til behandling.

Ventetiderne er vejledende og baseret på sygehusenes egne estimater

og behæftet med usikkerhed. De giver dog en indsigt i, hvor meget

kapacitet et sygehus har på et givent område.

I 2022 ses der en højere forventet ventetid på tværs af størstedelen af

behandlinger ift. et 2019-niveau. For operationer mod grå stær og

kunstig hofte ses det eksempelvis, at ventetiderne i 2022 ligger på et

fast niveau over ventetiderne i 2019.

Ventetiderne til enkelte behandlinger er i bedring, f.eks.

kikkertundersøgelse af tyktarm. For mange behandlinger er udviklingen

igennem 2022 status quo.

Uger

Uge 1

Uge 3

Uge 5

Uge 7

Uge 9

Uge 11

Uge 13

Uge 15

Uge 17

Uge 19

Uge 21

Uge 23

Uge 25

Uge 27

Uge 29

Uge 31

Uge 33

Uge 35

Uge 37

Uge 39

Uge 41

Uge 43

Uge 45

Uge 47

Uge 49

2019

2022

Kilde: Egne beregninger pba. data fra Mitsygehusvalg.dk, december 2022

Anm.: Udregnet som et 7-ugers glidende gennemsnit

Uge 1

Uge 3

Uge 5

Uge 7

Uge 9

Uge 11

Uge 13

Uge 15

Uge 17

Uge 19

Uge 21

Uge 23

Uge 25

Uge 27

Uge 29

Uge 31

Uge 33

Uge 35

Uge 37

Uge 39

Uge 41

Uge 43

Uge 45

Uge 47

Uge 49

2019

2022

Kunstig hofte

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm. om personaleudviklingen på danske sygehuse

Øget pres på

akutmodtagelsen

Akutmodtagelsen er den primære indgang til sygehusvæsenet.

Sygehusene oplever pt. et øget antal akutte patienter, hvilket

lægger et pres på akutmodtagelserne.

Akutmodtagelserne udfordres yderligere af, at en

personalemangel for visse specialiserede kompetencer

udfordrer muligheden for at visitere patienterne videre i

sygehuset.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm. om personaleudviklingen på danske sygehuse

Kapacitetspres i

akutmodtagelsen* (1/2)

Udvikling i aktivitet og sengepladser, 2019-2022, 2019 = indeks 100.

Indeks 100 = 2019

110

105

100

2019

Akutte indlæggelser

2022

Sengepladser medicinsk + kirurgi

Akutte ambulante ophold

Kilde: Egne beregninger pba. Landspatientregistret, oktober 2022

Anm.: Data er for uge 17-25 i begge år. Kun somatiske sengepladser.

Indeks 100 = 2019

110

105

100

Pres på akutmodtagelserne

I figuren ses udviklingen i antallet af akutte indlæggelser, ambulante

ophold og sengepladser fra 2019 til 2022. Det ses, at der i 2022 er flere

akutte ambulante ophold, men færre akutte indlæggelser og

sengepladser.

Akutmodtagelserne melder aktuelt om et pres, både pga. øget inflow af

patienter og nogle steder vanskeligheder med at visitere patienter

videre til de medicinske sengeafdelinger.

Kapacitetspres trods lidt færre akutte indlæggelser

Niveauet for akutte indlæggelser er lavere i 2022 relativt til 2019, men

det lavere omfang af sengepladser skaber øget travlhed på særligt de

medicinske sengeafdelinger.

*Langt hovedparten af samtlige akutte indlæggelser foretages på de medicinske afdelinger

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm. om personaleudviklingen på danske sygehuse

Kapacitetspres i

akutmodtagelsen* (2/2)

Udviklingen i normerede og disponible sengepladser, 2020-2022.

Antal sengepladser

11.500

11.000

10.500

10.000

9.500

9.000

8.500

8.000

Antal sengepladser

11.500

11.000

10.500

10.000

9.500

9.000

8.500

8.000

Regioner har lukket flere senge end planlagt

Figuren viser udviklingen i normerede og disponible senge fra 2020 til

2022.

Regionerne planlægger generelt, som følge af sygehusbyggerierne, med

et faldende antal normerede senge. I regionerne sondres ml. disponible

og normerede senge. De disponible er dem, som der aktuelt er

bemanding til, og som derfor kan anvendes – og de normerede er dem,

som afdelingerne har budget til og således et udtryk for planlægning.

Der er normalt en afvigelse ml. disponible og normerede senge – men

antallet af disponible senge er siden 2021 faldet hurtigere end antallet

af normerede senge, hvorfor afvigelsen siden 2021 er blevet større end

almindeligvis som følge af de bemandingsmæssige udfordringer for

vagtbærende personale. Udviklingen afspejler, at regionerne har været

nødt til at lukke flere senge end planlagt.

Primo 2020

Normerede

Primo 2021

Primo 2022 (feb)

Disponible

Kilde: Egne beregninger pba. Landspatientregistret, oktober 2022

Anm.: Data er et gennemsnit for måneder i 1. kvartal hvert år.

*Langt hovedparten af samtlige akutte indlæggelser foretages på de medicinske afdelinger

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm. om personaleudviklingen på danske sygehuse

Produktivitetsfald

I normale tider er der ikke de store udsving i den aktivitet,

sygehusene oplever fra år til år.

Siden covid-19 er sygehusenes aktivitet dog faldet og som følge

heraf antallet af patienter, der kan behandles og tilses.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm. om personaleudviklingen på danske sygehuse

Fald i sygehusenes aktivitet

Udvikling i sygehusenes produktionsværdi og aktivitet, 2019-2022, 2019 =

indeks 100.

Indeks, 2019 = 100

102

100

Lavere aktivitet i forhold til 2019 på offentlige sygehuse

Figuren viser udviklingen for produktionsværdien og forskellige

indikatorer for aktivitet på de offentlige sygehuse fra 2019 til 2022.

Det bemærkes, at data kun går frem til juni 2022 af hensyn til komplet

data.

Produktionsværdien er den samlede DRG-værdi af den samlede

aktivitet på sygehusene. DRG-værdien er udtryk for sygehusenes

gennemsnitlige driftsudgifter til forskellige behandlinger, operationer

mv.

Aktiviteten (akut og planlagt) på offentlige sygehuse er lavere end

normalt, når der ses sammenlignes 2019 og 2022 på tværs af en

række forskellige aktivitetsmål:

Samlet produktionsværdi (DRG-værdien af den samlede aktivitet

på sygehusene)

Antal operationer

Antal ambulante kontakter

Antal indlæggelser

Indeks, 2019 = 100

102

100

Produktionsværdi

Operationer

Ambulante kontakter

Indlæggelser

Marts-juni 2019

Marts-juni 2022

Kilde: Landspatientregistret,

Anm.: Data er for uge 9-25 i 2019 og 1-26 i 2022. Årsagen herfor er, at januar og februar i 2019 er påvirket af overgangen til LPR3

samt at der ikke er færdigt data længere frem end til juni måned i 2022. For operationer er data først fra uge 14 grundet databrud.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm. om personaleudviklingen på danske sygehuse

Fald i aktivitet trods mere

personale

Udvikling i personale på sygehusene fra 2019-2022, 2019 = indeks 100.

Indeks, 2019 = 100

Fald i aktivitet er trods mere personale siden 2019, hvilket indikerer

et produktivitetsfald

Figuren viser udviklingen i personalet på offentlige sygehuse fra 2019

til 2022 i årsværk.

Den faldende aktivitet (jf. foregående slide) og det forøgede antal

læger giver dermed udslag i en faldende lægeproduktivitet. Det

skyldes formentlig afhængighed af andre faggruppers kompetencer,

herunder sygeplejerskernes, hvor der opleves

rekrutteringsudfordringer, jf. følgende slides.

Udviklingen i det samlede personale skal ses i sammenhæng med

sygehusenes indsats mod covid-19.

Sygeplejersker med en kandidatuddannelse samt sygeplejersker ansat

i atypiske stillinger indgår i opgørelsen under ”Andet sundhedsfagligt

personale”. Det bemærkes, at der i perioden 2019 til 2022 er sket en

stigning i antallet heraf og såfremt der tages højde herfor er niveauet

for antal sygeplejersker målt i årsværk ca. uændret.

115

110

105

100

115

110

105

100

3. kvt. 2019

Kilde: Kommunernes og Regionernes Løndatakontor

3. kvt. 2022

Anm.: Data er for 3. kvartal i begge år. Data er for antal årsværk for ansatte på offentlige sygehuse. Andet sundhedsfagligt

personale dækker eksempelvis over bioanalytikere, fysioterapeuter, SOSU-assistenter o.l. Øvrigt personale dækker

eksempelvis over lægesekretærer, rengøringspersonale, portører mv.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm. om personaleudviklingen på danske sygehuse

Fald i overholdelse af

udredningsretten

Udredningsretten giver patienter ret til at blive undersøgt og

udredt inden for 30 dage, når de henvises til et sygehus, hvis

det er fagligt muligt.

Typisk overholdes udredningsretten i 80 % af patientforløbene.

I de senere år, efter covid-19, er overholdelsen af

udredningsretten dog blevet udfordret.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm. om personaleudviklingen på danske sygehuse

Fald i overholdelse af

udredningsretten

Udvikling i overholdelsen af udredningsretten, pct. af forløb, 2017-2022.

Andel overholdt

90%

Udredningsretten i somatikken overholdes i mindre grad

Figuren viser udviklingen i graden af overholdelsen af

udredningsretten fra 2017-2022. Dertil fremgår der gennemsnit for

overholdelsen for perioden 2017-2019 (før covid-19) og 2020-2022

(efter covid-19).

I gennemsnit blev udredningsretten overholdt i godt 82 pct. af

forløbene i somatikken i perioden 2017 til og med 2019. Der ses lidt

variation mellem årene, således at den største grad af overholdelse

forekom i 2019.

I årene efter sker bl.a. suspension af rettigheden i 2020 som følge af

covid-19. I løbet af 2022 er overholdelsen af udredningsretten fortsat

lavere - på knap 75 pct.

80%

70%

60%

50%

2017

2018

2019

2020

2021

2022

Kilde: Egne beregninger pba. Landspatientregistret, december 2022

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm. om personaleudviklingen på danske sygehuse

Status for

personalesituation på

sygehuse

Eftersynet viser, at sygehusvæsenet oplever en vifte af

forskellige akutte udfordringer. Udfordringerne har typisk tæt

sammenhæng til personalesituationen, som derfor belyses

særskilt på de følgende sider.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm. om personaleudviklingen på danske sygehuse

Hovedtendenser i personalesituationen på sygehusene, når der

sammenlignes med 2019

(uddybes på følgende sider)

Indeks, antal årsværk

120

+7%

100

2019

2022

Ansatte på offentlige sygehuse

Antal stillinger

300

250

200

150

100

Anæstesi

Intensiv

Antal ubesatte specialsygeplejerske…

Stigning i pct., antal ansatte

+7%

Anæstesisygeplejersker: Offentlige

sygehuse

2022

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings (STAR)

Forløbsdatabase, DREAM og Det Statistiske Autorisationsregister,

Sundhedsdatastyrelsen.

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings (STAR)

Forløbsdatabase, DREAM og Det Statistiske Autorisationsregister,

Sundhedsdatastyrelsen.

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings (STAR)

Forløbsdatabase, DREAM og Det Statistiske Autorisationsregister,

Sundhedsdatastyrelsen.

Flere ansatte samlet –

sygeplejersker på

niveau med 2019

Der har fra 3. kvartal 2019-2022

været en vækst på ca. 7.500 årsværk

på de offentlige sygehuse.

Væksten vedrører eksempelvis læger,

SOSU-assistenter og

rengøringspersonale. For niveauet af

sygeplejersker er der ca. lige mange

årsværk i dag som i 2019.

Det bemærkes, at noget af den

generelle vækst kan skyldes

varetagelse af covid-19-relaterede

opgaver.

Udskiftning i

sygeplejersker og

lavere arbejdstid

Antallet af sygeplejersker i 2022 er

ca. på niveau med 2019.

Der sker løbende en udskiftning i de

sygeplejersker, der arbejder på

offentlige sygehuse. Mange

nyuddannede kommer til og modsat

afgår en ca. tilsvarende del til den

øvrige sundhedssektor.

Dertil ses der en nedgang i

arbejdstiden for deltidsansatte

sygeplejersker på �½ time om ugen.

Tegn på

flaskehalsproblemer

Mangel på sundhedsfagligt personale

med særlige kompetencer udgør

ifølge regionerne en udfordring.

Rekrutteringsudfordringer ift.

specialsygeplejersker samt generelt

for sygeplejersker i stillinger med

vagtbærende funktioner.

Det giver flaskehalse, der videre også

påvirker effektiviteten i det øvrige

sygehusvæsen, herunder også

akutmodtagelsen og afviklingen af

efterslæbet

Stigning i uddannede

anæstesisygeplejersker

ansat på sygehuse

På trods af rekrutteringsudfordringer

ses en stigning i antallet af

anæstesisygeplejersker målt i antal

ansatte.

Kan indikere, at der kan være

anæstesisygeplejersker, som ikke

bruger deres speciale i praksis.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm. om personaleudviklingen på danske sygehuse

En stigning i personalet

generelt

Antal årsværk

8.000

7.000

6.000

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

Samlet personale

Læger

Andet

sundhedsfagligt

personale

Øvrigt personale

Udvikling i antal årsværk ansat på offentlige sygehuse, 3. kvartal 2019 –

3. kvartal 2022.

En generel stigning i antallet af ansatte på offentlige sygehuse

Figuren viser udviklingen i det samlede personale på offentlige

sygehuse og fordelt på grupper fra 2019 til 2022.

Det ses en stor samlet stigning, da, der er kommet ca. 7.500 flere

ansatte i årsværk på de offentlige sygehuse. Herunder er der kommet

ca. 1.500 flere læger i årsværk (sygeplejersker gennemgås på næste

slide).

Andet sundhedsfagligt personale dækker bl.a. over en stigning for

SOSU-assistenter på ca. 650 ansatte, bioanalytikere på ca. 400 ansatte

og øvrigt plejepersonale på ca. 800 ansatte.

Øvrigt personale dækker bl.a. over en stigning for rengøringspersonale

på ca. 500 ansatte og administrativt personale på ca. 1.100 ansatte.

Den generelle udvikling i perioden 2019-2022 i antal ansatte skal til

dels også ses i sammenhæng med at sygehusenes ansatte løfter covid-

19 relaterede opgaver.

Antal årsværk

8.000

7.000

6.000

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

-1.000

Udvikling fra 2019-2022

Kilde: Kommunernes og Regionernes løndatakontor

Anm.: Fordelingen i personalegrupper baserer sig på overenskomster. Det betyder, at en person tæller med i den

personalegruppe vedkommendes overenskomst er grupperet under. Andet sundhedsfagligt personale omfatter bl.a.

personer ansat i atypiske stillinger samt kandidatuddannede med uddannelsesmæssig baggrund som sygeplejerske.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm. om personaleudviklingen på danske sygehuse

Udvikling i sygeplejersker

siden 2019

Udvikling i antal sygeplejersker (antal ansatte) på

brancheniveau, 2019-2022.

Indeks, 2019 = 100

Sygeplejerskebevægelser mellem sektorer

Figuren viser udviklingen i antallet af autoriserede sygeplejersker på

sygehusene samt i det øvrige sundhedsvæsen.

Det øvrige sundhedsvæsen dækker over det kommunale social- og

sundhedsvæsen, speciallægepraksis inkl. almen praksis,

privathospitaler, vikarbranchen samt det resterende øvrige

social- og sundhedsvæsen.

Det ses af figuren, at der i siden 2019 samlet set har været en

meget begrænset stigning i det samlede antal sygeplejersker ansat

på offentlige sygehuse og niveauet i 2022 for antal ansatte

sygeplejersker er omtrent på niveau med 2019-niveauet.

I samme periode har der omvendt været en større stigning i antallet

af sygeplejersker ansat i det øvrige sundhedsvæsen.

Opgørelsesmetoden for personale på dette slide og det forrige slide

varierer fra hinanden. Uddybning af forskellen fremgår i bilagene.

110

105

100

2019

2021

2022

Øvrigt sundhedsvæsen

Offentlige sygehus

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings (STAR) Forløbsdatabase, DREAM og Det Statistiske

Autorisationsregister, Sundhedsdatastyrelsen.

Anm.: Der tages udgangspunkt i på personer med en sygeplejerskefaglig autorisation, og som ved

DREAMbranchetilknytningstidspunktet har en gyldig autorisation. Der ses alene på personens dominerende

beskæftigelse. Opgørelsen tager ikke højde for arbejdsfunktion eller ledelsesansvar men ser alene på autorisation

og branchetilknytning. Sundhedsbrancher indeholder brancherne offentlige hospitaler, kommunalt social- og

sundhedsvæsen, speciallægepraksis inkl. almen praksis, privathospitaler, vikar, resterende øvrige social- og

sundhedsvæsen.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm. om personaleudviklingen på danske sygehuse

Bevægelser fra de offentlige

sygehuse og arbejdstid

Bevægelser for sygeplejersker til og fra offentlige sygehuse, 2019-2022

Anta

3.000

2.500

2.000

1.500

1.000

500

-500

-1.000

-1.500

-2.000

Nettotilgang på

+ 2.490

Nettoafgang på

– 2.301

Antal

3.000

Bruttotilgang på

+ 189

2.500

2.000

1.500

1.000

500

Sygeplejerskebevægelser mellem sektorer

Som det fremgik af foregående side er antallet af sygeplejerske ansat

på de offentlige sygehuse nogenlunde uændret, når der

sammenlignes med 2019. Dette dækker dog over flere bevægelser:

Nettotilgang i nyuddannede (2.490 antal ansatte)

Nettoafgang til den øvrige sundhedssektor (2.301 antal ansatte).

Når der ses nærmere på bevægelserne til den øvrige sundhedssektor

ses det, at der særligt har været en stor nettoafgang til den

kommunale sundhedssektor samt speciallægepraksis, herunder

almen praksis. Der har samtidig været en mindre nettoafgang til hhv.

privathospitaler og vikarbranchen, jf. uddybning i bilag.

Fald i arbejdstid

Der har herudover været et fald i arbejdstid, der vedrører særligt de

deltidsansatte sygeplejersker, som i gennemsnit er gået ned i

arbejdstid med ca. �½ time om ugen siden 2019 (Kilde: Kommunernes

og Regionernes løndatakontor og Indenrigs- og Sundhedsministeriets

egne beregninger jf. bilag for metode).

Udvikling fra 2019-2022

Akkumuleret afgang

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings (STAR) Forløbsdatabase, DREAM og Det Statistiske Autorisationsregister,

Sundhedsdatastyrelsen.

Anm.: Opgørelsen er for 4. kvartal 2019 og 2. kvartal 2022. Opgørelserne ser på personer med en sygeplejerskefaglig autorisation, og som

ved DREAMbranchetilknytningstidspunktet har en gyldig autorisation. Der ses alene på personens dominerende beskæftigelse.

Opgørelsen tager ikke højde for arbejdsfunktion eller ledelsesansvar men ser alene på autorisation og branchetilknytning.

Sundhedsbrancher indeholder brancherne offentlige hospitaler, kommunalt social- og sundhedsvæsen, speciallægepraksis inkl. almen

praksis, privathospitaler, vikar, resterende øvrige social- og sundhedsvæsen.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm. om personaleudviklingen på danske sygehuse

Tegn på flaskehalsproblemer

Antal ubesatte stillinger for specialsygeplejersker fordelt på

regioner, medio 2022.

Antal stillinger

120

100

Mangel på flere faggrupper

På tværs af alle regionerne ses udfordringer med rekruttering af

flere typer af personalegrupper. Konkret nævner regionerne således

mangel på læger inden for nogle specialer samt anæstesi- og

operationssygeplejersker, hvilket påvirker sygehusenes muligheder

for at udføre større planlagte operationer, eksempelvis indenfor

ortopæd- og mavetarmkirurgi og herved påvirker det sygehusenes

mulighed for at afvikle på efterslæbet.

Herudover opleves der også rekrutteringsudfordringer for

sygeplejersker i akutmodtagelsen og på sengeafdelinger med

vagtbærende funktioner.

Rekrutteringsudfordringer i forhold til anæstesisygeplejersker og

intensivsygeplejersker

Figuren viser antallet af ubesatte stillinger for anæstesi- og

intensivsygeplejersker medio 2022. Det ses af figuren, at særligt

Region Syddanmark og Hovedstaden har mange ubesatte stillinger

for specialsygeplejersker.

Anæstesisygeplejersker er særligt vigtige for afviklingen af større

planlagte operationer og derved afviklingen af efterslæbet generelt.

Antal stillinger

120

100

Anæstesisygeplejersker

Kilde: Danske Regioner

Intensivsygeplejersker

Anm.: Der gøres opmærksom på, at der er tale om øjebliksopgørelser foretaget på forskellige tidspunkter:

Region Hovedstaden er opgjort pr. 1. august 2022, Region Midtjylland er opgjort pr. 1. maj 2022, Region

Nordjylland er pr. juni 2022. Region Sjælland "anæstesi" er opgjort pr. januar 2021 og "intensiv" pr. april 2021,

og det antages at situationen siden 2021 undersøgelsen er forværret.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm. om personaleudviklingen på danske sygehuse

Udvikling i autoriserede

specialsygeplejersker

Antal autoriserede intensiv- og specialsygeplejersker på tværs af alle

sundhedsrelaterede brancher, 2019-2022, 2019 = indeks 100

Indeks, 2019 = 100

200

175

150

125

100

Stigning i antallet af specialsygeplejersker, også på de

offentlige sygehuse

Indeks, 2019 = 100

200

175

150

125

100

Der ses en stigning i antallet af intensiv- og

anæstesisygeplejersker på tværs af alle

sundhedsrelaterede brancher. Ved sundhedsrelaterede

brancher forstås sundhedsvæsenet i bred forstand og

således ikke alene sygehusene.

På de offentlige sygehuse er der sket en vækst i antallet

af autoriserede anæstesisygeplejersker og kun et meget

lille fald i antallet af autoriserede intensivsygeplejersker.

Tallene skal imidlertid læses med det forbehold, at

autoriserede specialsygeplejersker ikke nødvendigvis

arbejder i en stilling, hvor de anvender deres

specialiserede kompetencer.

Væksten i antal autoriserede specialsygeplejersker på

offentlige sygehuse skal ses i takt med mange ubesatte

stillinger for specialsygeplejersker, jf. forrige slide, og

samtidig med at aktivitetsniveauet er lavere end i 2019.

Dette kan samlet set indikere, at en større andel af de

autoriserede specialsygeplejersker arbejder i en anden

funktion end specialsygeplejerske relativt til tidligere.

Anæstesisygeplejersker: Anæstesisygeplejersker:

Offentlige sygehuse

Øvrige brancher

2019

Intensivsygeplejersker:

Offentlige sygehuse

2022

Intensivsygeplejersker:

Øvrige brancher

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings (STAR) Forløbsdatabase, DREAM og Det Statistiske Autorisationsregister,

Sundhedsdatastyrelsen.

Anm.: Opgørelsen er for 4. kvartal 2019 og 2. kvartal 2022. Opgørelserne ser på personer med en sygeplejerskefaglig autorisation, og som ved

DREAMbranchetilknytningstidspunktet har en gyldig autorisation. Der ses alene på personens dominerende beskæftigelse. Opgørelsen tager ikke

højde for arbejdsfunktion eller ledelsesansvar men ser alene på autorisation og branchetilknytning. Sundhedsbrancher indeholder brancherne

offentlige hospitaler, kommunalt social- og sundhedsvæsen, speciallægepraksis inkl. almen praksis, privathospitaler, vikar, resterende øvrige

social- og sundhedsvæsen.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm. om personaleudviklingen på danske sygehuse

Sygehusvæsenet

rammes af tre

infektionsbølger

I Danmark forekommer influenza typisk i årlige smittebølger af

4-6 ugers varighed i perioden december til marts. Der er pt. en

smittebølge af influenza undervejs i Danmark.

Dertil er der også en smittebølge for covid-19 og RS-virus

undervejs.

At disse tre infektionsbølger rammer Danmark samtidig

resulterer i flere syge og som følger heraf, mere aktivitet i

akutmodtagelsen på landets sygehuse.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm. om personaleudviklingen på danske sygehuse

Oven i de akutte udfordringer rammes sygehusvæsenet

aktuelt af tre infektionsbølger.

Daglige nyindlæggelser, covid-19

(7-dages glidende gennemsnit)

450

400

350

300

250

200

150

100

7. sep.

17. sep.

27. sep.

7. okt.

17. okt.

27. okt.

6. nov.

16. nov.

26. nov.

6. dec.

16. dec.

26. dec.

5. jan.

15. jan.

25. jan.

4. feb

14. feb

24. feb

6. mar.

16. mar.

26. mar.

5. apr.

15. apr.

25. apr.

Ugentlige nyindlæggelser, RS-virus

450

400

350

300

250

200

150

100

21 25 29 33 37 41 45 49 1 5 9

2019/2020

2020/2021

2021/2022

2022/2023

Ugentlige nyindlæggelser, influenza

800

700

600

500

400

300

200

100

Antal nyindlæggelser

13 17

Uger

21 25 29 33 37 41 45 49

2019/2020

2021/2022

13 17

Uger

2020/2021

2022/2023

2020/2021

2021/2022

2022/2023

Kilde: Sundhedsministeriet pba. data fra SSI, d. 10. jan. 2023.

Anm.: Dagligt antal nyindlæggelser, der i op til 14 dage forinden er testet positiv

for SARS-CoV-2 i denne vintersæson og de to foregående. Udregnet som 7-dages

glidende gennemsnit.

Kilde: Sundhedsministeriet pba. data fra SSI, d. 6. jan. 2023.

Anm.:

Ugentligt antal nyindlæggelser med et laboratoriebekræftede tilfælde af

RS-virus i denne vintersæson og de tre foregående.

Kilde: Sundhedsministeriet pba. data fra SSI, d. 6. jan. 2023.

Anm.:

Ugentligt antal nyindlæggelser med et laboratoriebekræftede tilfælde af

influenza A og B i denne vintersæson og de tre foregående.

Ovenfor ses udviklingen i antallet af nyindlæggelser på landets sygehuse med covid-19, RS-virus eller influenza for perioden 2019-2022. Af den sorte kurve ses det, at sygehusvæsenet

pt. rammes af en bølge af nyindlæggelser på tværs af alle tre infektioner.

For både covid-19 og RS-virus tyder det på, at bølgen er toppet, men fortsat undervejs. For RS-virus ses der dog fortsat en stigning i antallet af nyindlæggelser for 65 + årige. For

influenza vokser bølgen af nyindlæggelser fortsat.

Udviklingen i antal nyindlæggelser skal ses i sammenhæng med de ovenfor nævnte akutte udfordringer sygehusvæsenet oplever. Nyindlæggelserne rammer særligt

akutmodtagelserne og kan medvirke til, at sygehusene omprioriterer kapaciteten – eksempelvis fra det planlagte og ikke-akutte område til akutmodtagelserne. Det kan påvirke

sygehusenes muligheder for at afvikle på behandlingsefterslæbet.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm. om personaleudviklingen på danske sygehuse

Bilag

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm. om personaleudviklingen på danske sygehuse

Bilag: Metode for estimering af efterslæbets størrelse

Metode for estimering af behandlingsefterslæb

Estimatet for behandlingsefterslæbet baserer sig på en sammenligning af aktiviteten for planlagte ikke-akutte operationer for perioden medio juni 2021 til april 2022 med den

tilsvarende periode i 2019/2020. Afvigelsen herfra i 2021 og starten af 2022 er estimatet for et behandlingsefterslæb. Ved denne metode antages det, at 2019 og starten af 2020

før covid-19 er udtryk for år med et normalt aktivitets- og henvisningsniveau.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet monitorerer løbende sygehusenes aktivitetsniveau for at se, hvorvidt der er et mindre-, normal- eller meraktivitet og derved monitorere

efterslæbets omfang.

Metode for estimering af efterregistreringer

Ovenstående tilgang har den udfordring, at sygehusene ikke registrerer alt deres aktivitet med det samme, og data viser, at der bliver registreret aktivitet bagudrettet med op mod

15 ugers forsinkelse. For at få videst mulig retvisende opgørelser af data er der lavet et estimat for kommende efterregistreringer for planlagte operationer i den opgjorte

statistikperiode.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet modtager løbende dataleverancer for aktivitet for planlagte operationer. På den baggrund er der for alle aktivitetsuger i de enkelte

dataleverancer beregnet andelen af ”den endelige færdigregistrerede aktivitet”, der var registreret på leverancetidspunktet. Konkret er dette beregnet som:

�� ℎ�� _��

På denne baggrund er der beregnet en gennemsnitlig afvigelse efter antal uger mellem datapunkt og leverance af data. Eks. hvor meget 3 uger gammel data i gennemsnit afviger

fra ”endelige færdigregistrerede aktivitetstal”. I forbindelse med fastlæggelsen af disse gennemsnit er der for at reducere risikoen for at inkludere observationer, hvor det sande

antal aktiviteter endnu ikke er færdigregistreret, forkastes alle datapunkter, der er mindre end et halvt år gammelt. Det betyder, at estimaterne i nærværende model baseres

leverancer fra perioden Nov. 21 – Dec. 22 med antagelsen om, at data ældre end 6 mdr. er færdigregistreret (Jun 22). Pba. af analyse af afvigelser og usikkerhed omkring disse i

ældre data, er det valgt at korrigere de seneste 15 ugers aktivitet i seneste dataleverance med de gennemsnitlige efterregistreringer. Konkret er observationerne for et datapunkt,

der er x uger gammelt = uge x, korrigeret med:

�� _

��

�� 21 −�� 22

��

_��

��

for alle aktivitetsuger som ligger mellem 3 og 18 uger tilbage ift. leverancetidspunkt.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm. om personaleudviklingen på danske sygehuse

Bilag: Metoder for opgørelse af antal sygeplejersker

Forskellige metoder udviklingen i antal sygeplejersker

I ovenstående gennemgang er der anvendt forskellige datagrundlag til opgørelsen af antallet af sygeplejersker på de offentlige sygehuse. Afhængig af metoden ses der enten en lille

nedgang eller en lille stigning i antallet af sygeplejersker fra 2019 til 2022. Grundlæggende er vurderingen, at antallet af sygeplejersker i 2022 ca. er på 2019-niveauet. Nedenfor

gennemgås forskellene.

1) Opgørelse på baggrund af overenskomst

Når der kun ses på udviklingen af sygeplejersker på de offentlige sygehuse er der anvendt data på baggrund af den overenskomst man er ansat på via opgørelser på baggrund af

Kommunernes og Regionernes Løndatakontor(KRL). Opgørelserne viser således hvor mange årsværk uanset uddannelsesmæssige baggrund, der er ansat på

sygeplejerskeoverenskomster. Denne metode opgør antal sygeplejersker i årsværk. Metoden viser en lille nedgang i antallet af sygeplejersker fra 2019-2022.

Uddannede sygeplejersker på offentlige sygehuse, der ikke er ansat på en sygeplejerske overenskomst vil ikke medgå i denne opgørelse. Der kan være forskellige årsager til, at en

sygeplejerske er ansat på en anden overenskomst – en årsag kan være, at den ansatte har taget en kandidatuddannelse og derfor er ansat på anden overenskomst eller er ansat i

en atypisk stilling.

2) Opgørelse på baggrund af autorisation

Når der ses på udviklingen af sygeplejersker i det samlede sundhedsvæsen, og herunder bevægelser til og fra de offentlige sygehuse, anvendes der DREAM data, hvor det er muligt

at følge sygeplejersker vandringer på tværs af brancher og sektorer. I dette system identificeres sygeplejersker udgangspunkt i den sundhedsfaglige autorisation. Opgørelserne viser

eksempelvis, hvor mange autoriserede sygeplejersker, der er ansat på de offentlige sygehuse. Denne metode opgør antal sygeplejersker i antal personer. Metoden viser en lille

opgang i antallet af sygeplejersker fra 2019-2022.

En uddannet sygeplejerske, der har taget en kandidatuddannelse eller ansat i en atypisk stilling, vil ved denne metode indgå i opgørelsen for antal sygeplejersker.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm. om personaleudviklingen på danske sygehuse

Bilag: Metode for estimering af deltidsansattes arbejdstid

Metode

I eftersynet er det nævnt, at sygeplejersker ansat på deltid på offentlige sygehuse i gennemsnit arbejder ca. �½ time mindre om ugen i 2022 relativt til 2019.

Metoden herfor er udviklingen i forholdet ml. antal deltidsansatte sygeplejersker på offentlige sygehuse og det antal årsværk denne gruppe samlet udgør. Forholdet for 2019 og

2022 gangs på en arbejdsuge med 37 timer og forskellen i det gennemsnitlige antal timer pr. deltidsansat viser udviklingen i arbejdstiden for deltidsansatte sygeplejersker fra 2019-

2022.

Konkret ser det således ud:

�� å�� . ��

2019

∗

37 =

�� å �� ℎ��

2019

��

2019

�� å�� . ��

2022

∗

37 =

�� å �� ℎ��

2022

��

2022

Forskellen ml. resultatet for 2019 og 2022 udgør udviklingen i arbejdstid blandt deltids ansatte sygeplejersker på offentlige sygehuse.

Kilde

Der anvendes data fra Kommunernes og Regioner Løndatakontor.

Data for er for oktober 2019 og maj 2022.