SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 548: Spm. om, hvem der har ansvaret for at sikre patienterne de rette behandlingsredskaber, som måtte være nødvendige efter endt kræftbehandling

Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt

Slotsholmsgade 10-12

DK-1216 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundhedsudvalg

Dato: 21-09-2023

Enhed: NAERSOM

Sagsbeh.: DEPBBM

Sagsnr.: 2309905

Dok. nr.: 2830127

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 548 (Alm. del), som Folketingets

Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 30. juni 2023.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).

Spørgsmål nr. 548:

”Kan

ministeren bl.a. på baggrund af de sager, som oprulles i artiklen "Fra den en ene

dag til den anden forsvandt hjælpen til patienter med kronisk sygdom" i Politiken

29/6-23 svare på, hvem der har ansvaret for at sikre patienterne de rette behand-

lingsredskaber, som måtte være nødvendige efter endt kræftbehandling, og hvordan

regeringen vil sikre, at patienter rent faktisk får nødvendige behandlingsredskaber,

som skal forhindre gener efter endt behandling?”

Svar:

Indledningsvist vil jeg gerne understrege, at det ligger mig meget på sinde, at patien-

ter, der har været igennem et kræftforløb, får den hjælp, de har behov for og ret til.

Der er i regioner og kommuner en fælles forpligtelse til at sikre, at borgere efter endt

kræftbehandling får den nødvendige hjælp til bedst muligt at afhjælpe konsekven-

serne af ødemlidelser, der er opstået som følge af kræftbehandling.

Som det også fremgår af artiklen "Fra den en ene dag til den anden forsvandt hjæl-

pen til patienter med kronisk sygdom", kan kompressionsstrømper både være et

hjælpemiddel og et behandlingsredskab. Om kompressionsstrømper kategoriseres

som et behandlingsredskab eller et hjælpemiddel afhænger af den sammenhæng,

redskabet indgår i, jf. pkt. 4 i cirkulære om afgrænsning af behandlingsredskaber,

hvortil udgiften afholdes af sygehusvæsenet, CIR nr. 9079 af 22/02/2013.

Det beror på en konkret sundhedsfaglig vurdering, om patienten skal forsynes med et

behandlingsredskab som led i sygehusbehandlingen. Det gælder også i forhold til

kompressionsstrømper, der anvendes i forbindelse med ødemlidelser som følge af

kræftbehandling. Hvis det som led i sygehusbehandlingen vurderes, at kompressions-

strømper ikke er et behandlingsredskab, skal kommunen foretage en individuel vur-

dering af, om kompressionsstrømper kan ydes som et hjælpemiddel efter servicelo-

ven.

Hvad angår Ankestyrelsens principmeddelelse 20-22 om bevilling af kompressions-

strømper som et hjælpemiddel efter serviceloven og kommunernes fortolkning heraf,

har

Indenrigs‐ og

Sundhedsministeriet indhentet bidrag fra

Social‐, Bolig‐ og

Ældremi-

nisteriet.

Social‐ og

boligministeren oplyser følgende:

”Jeg

vil starte med at slå fast, jeg er helt enig i udtalelsen i artiklen fra Kræftens Be-

kæmpelses talsperson om, at det aldrig må komme borgeren til skade, hvis der opstår

tvivl om hvilken myndighed, der er ansvarlig for at bevilge og betale for et nødvendigt

behandlingsredskab eller hjælpemiddel.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 548: Spm. om, hvem der har ansvaret for at sikre patienterne de rette behandlingsredskaber, som måtte være nødvendige efter endt kræftbehandling

Som det fremgår af artiklen i Politiken af 28. juni 2023, har Ankestyrelsen i februar

2023 udsendt en artikel, hvor de blandt andet specifikt vejleder om, hvornår kom-

pressionsstrømper kan bevilges som et hjælpemiddel efter serviceloven. Artiklen in-

deholder således eksempler på to sager, hvor Ankestyrelsen ændrede kommunens

afgørelse om afslag på kompressionsstrømper, fordi Ankestyrelsen i begge sager vur-

derede, at kompressionsstrømperne var et hjælpemiddel.

Jeg kan fortælle, at Ankestyrelsen har meddelt Social-, Bolig- og Ældreministeriet, at

de på det førstkommende møde i Dialogforum mellem kommunerne og Ankestyrel-

sen vil gøre opmærksom på, at det er den myndighed, der har tættest kontakt med

borgeren, som umiddelbart skal levere det nødvendige behandlingsredskab eller

hjælpemiddel, hvorefter betalingsspørgsmålet må afklares mellem de involverede

myndigheder efterfølgende. Dette er netop for at undgå, at borgeren kommer i

klemme, når myndighederne er i tvivl om hvilken myndighed, der har ansvaret for at

bevilge og betale for kompressionsstrømperne i den konkrete sag.

Endelig oplyser Ankestyrelsen, at de fremadrettet vil være opmærksom på mulighe-

den for at offentliggøre yderligere praksis på området.”

Afgrænsningsudfordringerne på hjælpemiddelområdet er en af flere problemstillin-

ger, som udfordrer sammenhængen i sundhedsvæsenet. Regeringen har nedsat en

sundhedsstrukturkommission, der skal se på den fremtidige organisering af sund-

hedsvæsenet. Strukturkommissionen skal opstille og belyse modeller for, hvordan vi

får et sundhedsvæsen, der bl.a. er mere sammenhængende og samarbejder på tværs

af fagligheder, og hvor opgavefordelingen sikrer, at patienten kommer i centrum og

får en sammenhængende plan for behandling.

Med venlig hilsen

Sophie Løhde

Side 2