SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 545: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 29/6-23 om rekruttering- og fastholdelsesproblemer i det offentlige sundhedsvæsen

Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt

TALEPAPIR

Det talte ord gælder

[29. juni kl. 15-16, Sundhedsudvalget, 1415 ord (8,5 minutter)]

Samråd Å om kapaciteten i sundhedsvæsenet

Samråd Å:

”Hvilke

konkrete initiativer vil ministeren tage for at løse de fortsat aktuelle

rekruttering- og fastholdelsesproblemer i det offentlige sundhedsvæsen? Vil

ministeren garantere, at de 5 mia. kr. fra den nye sundhedspakke alene skal bruges

til investeringer i det offentlige sundhedsvæsen? Og hvorledes vil ministeren

imødekomme udfordringen med at drage mest muligt ud af investeringen på 5 mia.

kr. til sundhedsvæsenet, når der er så store problemer med at skaffe nok

kvalificeret sundhedspersonale til at løfte de mange opgaver i sundhedsvæsenet?”

Spørgsmålet er stillet af Peder Hvelplund (EL)

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 545: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 29/6-23 om rekruttering- og fastholdelsesproblemer i det offentlige sundhedsvæsen

Tak til Peder Hvelplund for at indkalde til dette samråd.

Det giver mulighed for at tale om kapaciteten i

sundhedsvæsenet.

Og de kommende store investeringer på 5 mia. kr. i

sundhedsvæsenet, som vi i regeringen har tilkendegivet, at vi

vil prioritere.

Kapaciteten i sundhedsvæsenet er

aktualiseret af de udfordringer, der har præget vores

sundhedsvæsen i efterhånden noget tid.

Demografiske udfordringer med en stigende tendens til flere

ældre, kronikere og multisyge. Behandlingsefterslæbet efter

covid-19. Sygeplejerskekonflikten. Udfordringer med

rekruttering og fastholdelse af personale.

For at komme rundt om alle tre spørgsmål, vil jeg besvare

dem enkeltvist.

Side 2

For det første spørges der ind til, hvilke konkrete tiltag, der

bliver taget for at løse rekrutterings- og

fastholdelsesproblemerne i det offentlige sundhedsvæsen.

Først og fremmest vil jeg understrege, at de oplevede

rekrutteringsudfordringer efter coronapandemien desværre

ikke kan afgrænses til et særlig dansk problem. Det skal ikke

være nogen undskyldning. Men det er væsentligt at være

opmærksom på, at det opleves i mange lande, hvilket jeg

også mærker, når jeg er i dialog med mine europæiske

sundhedsministerkollegaer.

Men det gør jo ikke problemet mindre i Danmark, og jeg

tror, det er klart for alle, at presset på sygehusgangene er

stort. Og at det påvirker personalet.

Regeringen har allerede iværksat en række greb, som er,

eller som er ved at blive ført ud i livet.

For det første har vi aftalt en akutplan med regionerne for at

nedbringe ventelisterne.

Side 3

Her indgår en række konkrete indsatser over for udfordringer

i forhold til bemandingen og kapaciteten.

Regionerne skal eksempelvis udbrede gode erfaringer med

deling af vagtarbejdet, så vagterne fordeles på flere skuldre.

Så det bliver nemmere at få et fuldtidsarbejde med vagter til

at hænge sammen med familielivet.

På samme måde skal flere deltage i patientnært arbejde, så vi

bruger de medarbejderressourcer, vi har, bedst muligt.

Regionerne har oplyst mig, at de er i fuld gang med at

arbejde med bredere ansættelsesområder for at skabe en

bedre vagtfordeling.

Derudover er regionerne i dialog med de forskellige

medarbejdergrupper for at sikre bedst anvendelse af

sundhedsfaglige kompetencer.

Side 4

Så flere medarbejdergrupper

–

eksempelvis administrative

medarbejdere

–

aflaster klinisk personale, hvor det giver

mening.

Derudover arbejder regionerne med bedre onboarding af nye

medarbejdere for at mindske frafaldet blandt nye

medarbejdere.

Med akutplanen aftalte vi desuden at sætte tempoet op for

autorisation af udenlandsk arbejdskraft. Blandt andet ved at

sætte turbo på sagsbehandlingen.

Og ved at ensrette sprogkravene for alle sygeplejersker

–

uanset om man kommer fra EU eller tredjelande.

Ændringen af sprogkravet trådte i kraft i sidste uge.

Regeringen har også for nyligt givet grønt lys til en ny

specialuddannelse i akutsygepleje.

Den vil forhåbentlig gøre det lettere at fastholde og

rekruttere sygeplejersker på akutmodtagelserne.

Side 5

Der indgår en række andre initiativer i akutplanen, som jeg

meget gerne uddyber, hvis det er et ønske fra udvalget.

Derudover har regeringen allerede lovet, at vi vil afsætte op

til 3 mia. kr. i 2030 til løn- og arbejdsvilkår i den offentlige

velfærd.

Vi vil nu gå videre til en trepartsforhandling i efteråret om de

penge, som også vil være med fokus på

rekrutteringsudfordringer.

Jeg tror ikke på, at nogle af de her tiltag ved et trylleslag gør,

at rekrutteringsproblemerne i sundhedsvæsenet løses. Hertil

er problemerne simpelthen for store.

Men de skal gerne hver især rykke en smule, som samlet set

betyder, at vi får fastholdt og rekrutteret flere medarbejdere.

Til gavn for de medarbejdere der arbejder i

sundhedsvæsenet, og ikke mindst til gavn for patienterne.

Side 6

Ordføreren har også efterspurgt en garanti for, at

sundhedspakkens 5 mia. kr. alene skal bruges i det offentlige

sundhedsvæsen.

Regeringen har lanceret en sundhedspakke med et varigt løft

på 5 mia. kr. årligt.

Disse midler kommer oveni, at regeringen allerede har

tilkendegivet, at vi løbende vil tilføje midler, i takt med at

der bliver flere ældre og børn.

Og de kommer oveni regeringens historiske løft af

psykiatriområdet, hvor der frem imod 2030 vil blive

prioriteret 3 mia. kr.

Det er en massiv varig prioritering som skal styrke

sundhedsvæsenet.

Side 7

Det kan fx være gennem investeringer i det nære

sundhedsvæsen, styrket kvalitet i kommunerne, bedre

sammenhæng i patientforløb og behandling tæt på borgerens

hjem.

Løftet kan også muliggøre nye behandlingsformer, ny

teknologi og ny medicin.

Det kan gå til at mindske den geografiske og sociale ulighed

og forebygge sygdom bedre.

Hvad pengene konkret kommer til at gå til, kommer jeg ikke

til at gå ind i dag.

For når vi prioriterer så mange penge til sundhedsområdet,

synes jeg også, at vi har en forpligtelse til at tænke os godt

om, i forhold til hvor pengene gør mest gavn.

Side 8

Og som regeringen har udmeldt, så vil vi som en del af de 5

mia. kr. prioritere penge til kræftområdet. Både her og nu i

forhold til kapacitet. Men også på den længere bane med den

kommende kræftplan 5 med et varigt løft af kræftområdet

Det har vi gjort, fordi vi synes, at danskerne skal have

sikkerhed om, at man får en hurtig kræftbehandling i

Danmark.

Og til sidst spørges til, hvordan vi får mest muligt ud af

investeringen på 5 mia. kr., når vi tager højde for de

rekrutteringsudfordringer, vi oplever.

Men spørgsmålet er meget relevant og jo noget af det, man

skal tages højde for, når det løbende skal besluttes, hvordan

midlerne gør mest gavn.

Side 9

For ordføreren har helt ret i, at vi ikke løser problemerne ved

at investere i mursten. Men vi kan heller ikke udelukkende

ansætte os ud af problemerne. Der vil skulle ansættes meget

mere sundhedspersonale, men vi kommer ikke til at kunne

honorere den stigende efterspørgsel der er på

sundhedsområdet. Da vi ser ind i en fremtid med flere ældre

og kronikere.

Jeg tror, vi er nødt til at sætte mere strukturelt ind, så vi får

ændret på nogle af de måder, vi har indrettet arbejdsgangene.

Arbejdsgange der gør det svært at være medarbejder i

sundhedsvæsenet.

Og svært at nå at løse sine opgaver.

Allerede til efteråret vil regeringen udmønte 500 mio. til

mere behandling hjemme gennem digitale tilbud.

Og dermed sikre, at vi får sat turbo på de områder, hvor man

kan behandles hjemme i stedet for på sygehuset.

Side 10

Midlerne kan fx bruges til løsninger til udbredelse af

hjemmebehandling til relevante patientgrupper som fx KOL

og hjertesvigt, hvor der er viden om effekt.

Og til it-infrastruktur, der forbedrer samarbejdet om

behandlingen. Fx gennem mere smidig deling af relevante

oplysninger.

På den måde styrker vi behandlingsmulighederne uden for

sygehusene og borgerens mulighed for at få hjælp.

Og det giver medarbejdere mere tid til at hjælpe de borgere,

der har brug for det.

Derudover er Robusthedskommissionen i fuld gang med at

udarbejde anbefalinger, som skal udkomme i sensommeren.

Anbefalinger til, hvordan der kan sikres at personale får

mere tid til kerneopgaven.

Side 11

Anbefalingerne skal desuden sikre en bedre prioritering og

målrettethed i visitationen af patienter.

Så medarbejdernes tid bruges bedst til dem, der har mest

behov.

Og på den længere bane skal Strukturkommissionen hjælpe

med at svare på, hvordan de organisatoriske rammer

tilrettelægges

–

og ressourcerne bruges bedst. Og dermed

fokus på sundhedsvæsnet samlet set, både på struktur,

organisering og finansiering

Men vi skal også være bedre til at tage drøftelserne om, hvad

ikke

skal lave.

Side 12

Vi skal bruge ressourcerne klogt. Ikke overbehandle. Ikke

overdiagnosticere.

Så vi behandler syge frem for raske. Sikre at patienterne

inddrages i sygdomsforløb og -behandling, så de kan være

med til at vælge behandling til og fra.

Så vi får flest mulige sunde leveår, for de ressourcer vi har.

Det kræver, at vi prioriterer. Prioriterer hvordan vi vil bruge

ressourcerne. Men i særdeleshed prioriterer, hvad

medarbejdere skal bruge tiden på.

Der er altid blevet prioriteret på sundhedsområdet, og det vil

der også blive i fremtiden.

Det vigtige er, at vi fra Folketingets side skaber gode

rammer for prioriteringen.

Det er også baggrunden for, at regeringen vil nedsætte et

tværgående nationalt prioriteringsråd.

Side 13

Et prioriteringsråd, som

–

helt overordnet

–

skal styrke det

grundlag, vi træffer beslutninger om prioritering i

sundhedsvæsenet ud fra.

Rådet skal blandt andet se på, hvordan vi reducerer

overbehandling og øger patientinddragelsen i

behandlingsvalget.

Men det er også vigtigt, at vi politikere ser hinanden i øjnene

og tilkendegiver, at vi er nødt til at prioritere i de opgaver,

som vores sundhedsvæsen skal løse i fremtiden.

Jeg synes, det vil være rigtig positivt, hvis vi kan vænne

hinanden til, at når det skal besluttes, hvordan en opgave skal

løses, skal vi tænke personaleressourcer ind i

opgaveløsningen.

Både når vi laver nye tiltag her fra Christiansborg, men også

mere lokalt i kommunalbestyrelser, regionsråd osv.

Til gavn for patienten, personalet og kvaliteten i

sundhedsvæsenet.

Tak for ordet.

Side 14