Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Indenrigs‐ og Sundhedsministeriet 
 
Enhed: JUR 
Sagsbeh.: DEPFLF 
Koordineret med:  
Sagsnr.: 2307694 
Dok. nr.: 2764073 
Dato: 28‐06‐2023 
TALEPAPIR
Det talte ord gælder
SUU (den 27. juni 2023, kl. 14.00-15.00)
Ministerens talepapir - samråd Ø
Samrådsspørgsmål Ø
”Ifølge kronikken i Politiken 23/5-23 af professor, overlæge
Morten Sodemann (”Professor: ”Jeg skammer mig over en
politisk ledelse, der så stædigt forsvarer en sølle, bittersød
triumf over de mest udsatte, forsvarsløse patienter””)
hersker der usikkerhed om, hvem der er ansvarlig for at
udstede undtagelseserklæringer i henhold til tolkegebyret i
sundhedsvæsenet, herunder hvem der skal betale for
erklæringerne.
Ministeren bedes redegøre for erfaringer med
undtagelseserklæringerne, herunder hvordan det konkret
vurderes, at personer, der af helbredsmæssige årsager ikke
har lært dansk, kan fritages for gebyret.
Hvem har ansvaret for, om patienten forstår, hvad lægen
siger, eller at lægen forstår, hvad patienten siger?
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 536: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 27/6-23 om tolkegebyret i sundhedsvæsenet
 
Hvem har ansvaret, hvis patienten gør gældende, at denne
ikke har råd til at betale en tolk?
Har en patient med belæg i manglende økonomi mulighed
for at fravælge en tolk?
Og kan ministeren i den forbindelse afvise, at der findes
tilfælde, hvor patienter har fravalgt en tolk i kritiske
situationer med belæg i manglende økonomi?
Ministeren bedes redegøre for erfaringer med kritiske
situationer i sundhedsvæsenet, som er opstået som
konsekvens af sproglige barrierer?”
Side 2
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 536: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 27/6-23 om tolkegebyret i sundhedsvæsenet
 
Tak for ordet.
Jeg vil indlede min tale med kort at redegøre for
indholdet af tolkegebyrordningen, hvorefter jeg vil vende
mig mod den række af spørgsmål, der danner grundlag
for samrådet.
Som spørgeren allerede var inde på i sin motivation af
samrådet, har vi allerede i flere omgange været godt
omkring ordningen.
Det her er samråd nr. 3 inden for 1 år om
tolkegebyrordningen.
Det første samråd blev afholdt den 3. oktober 2022, og
tog sigte på de integrationsmæssige effekter af
tolkegebyret.
Side 3
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 536: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 27/6-23 om tolkegebyret i sundhedsvæsenet
2730267_0004.png
 
Samråd nr. 2, der blev afholdt den 21. marts 2023,
drejede sig om to umådeligt tragiske sager, hvor to
syriske børn døde.
Sagerne er imidlertid ikke relevante for diskussionen om
reglerne om gebyr for tolkebistand, hvilket også blev
understreget på det pågældende samråd.
Det skyldes det faktum, som også er vigtigt at få
gentaget, også med den motivation, der kommer fra
spørgeren, at der ikke opkræves gebyr, hvis der i
forbindelse med behandling af et barn er behov for
tolkebistand.
Nu sidder vi så her igen, og skal igen tale om
tolkegebyrordningen.
Denne gang er anledningen et debatindlæg, der har været
bragt i Politiken.
Side 4
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 536: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 27/6-23 om tolkegebyret i sundhedsvæsenet
2730267_0005.png
 
[Beskrivelse af ordningen]
Som bekendt skal udlændinge, der har haft bopæl i
Danmark i mere end 3 år, betale et gebyr, hvis der er
behov for at anvende tolk i forbindelse med behandling
hos en alment privatpraktiserende læge, en
privatpraktiserende speciallæge eller på et sygehus.
Det er ikke en betingelse for behandlingen, at der stilles
garanti for betaling af gebyret.
Den behandlende læge skal heller ikke lade patientens
betalingsevne indgå i vurderingen af, om der er behov
for en tolk.
Side 5
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 536: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 27/6-23 om tolkegebyret i sundhedsvæsenet
2730267_0006.png
 
Opkrævningen af tolkegebyret sker efterfølgende og er
derfor alene et anliggende mellem patienten og regionen.
Vurderer lægen, at der er behov for en tolk til at sikre
læge-patient-dialogen, har lægen pligt til at tilkalde en
tolk.
[Undtagelser fra ordningen]
Der eksisterer som bekendt en række undtagelser til
ordningen.
Som eksempel kan nævnes, at personer, som grundet
alder eller nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne ikke
er i stand til at lære dansk (eller bruge tilegnede
danskkundskaber), ikke skal betale for tolkebistand.
Tolkegebyrordningen gælder heller ikke for børn, der
møder til behandling uden at have deres forældre med.
Side 6
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 536: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 27/6-23 om tolkegebyret i sundhedsvæsenet
 
Som nævnt gælder Tolkegebyrordningen endvidere ikke
for forældre, der ledsager deres børn til behandling.
Der er således i lovgivningen lavet en række undtagelser,
hvor der ikke skal betales et gebyr for tolkebistand.
Side 7
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 536: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 27/6-23 om tolkegebyret i sundhedsvæsenet
2730267_0008.png
 
[Tolkebistand er vigtig]
Som både jeg og min forgænger har oplyst i de to samråd
om tolkegebyrordningen, der indtil nu har været afholdt,
er ordningen
integrationspolitisk
begrundet.
Ordningen er altså ikke
sundhedsmæssigt
begrundet.
Derfor undrer det mig, at udvalget har takket nej til
udlændinge- og integrationsministerens tilbud om at
deltage i samrådet med henblik på at kunne belyse dette
helt centrale grundlag for selve tolkegebyrordningen.
Det integrationspolitiske grundlag, som ordningen hviler
på, ændrer dog ikke på, at ordningen er
sundhedsmæssig
forsvarlig.
Det skyldes, at der eksisterer en ubetinget ret til
tolkebistand, som ikke er afhængig af hverken viljen
eller evnen til at betale gebyr.
Side 8
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 536: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 27/6-23 om tolkegebyret i sundhedsvæsenet
2730267_0009.png
 
Denne ret er meget vigtig, idet retten understøtter, at
patienten kan beskrive sine symptomer, så lægen kan
diagnosticere patienten.
Retten understøtter også, at patienten kan forstå den
information, lægen giver, inden der tages stilling til
behandlingen.
Sådan var det før indførelsen af tolkegebyrordningen –
og sådan er det fortsat.
Jeg vil nu vende mig mod de faktuelle spørgsmål, der
danner udgangspunkt for samrådet.
Side 9
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 536: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 27/6-23 om tolkegebyret i sundhedsvæsenet
2730267_0010.png
 
[Erfaringer med undtagelseserklæringerne]
Der er spurgt til erfaringer med undtagelseserklæringer,
der fritager fra tolkegebyret.
Der er også spurgt til, hvordan det konkret vurderes, at
personer, der af helbredsmæssige årsager ikke har lært
dansk, kan fritages for gebyret.
Danske Regioner har i den forbindelse oplyst, at
undtagelseserklæringer kan udfærdiges af både læger i
almen praksis, speciallæger eller behandlingsansvarlige
læger på hospitaler og psykiatriske centre.
Vurderingen af, om der er grundlag for at udfærdige en
undtagelseserklæring er lægefaglig, og vurderingen
foretages på baggrund af de kriterier, loven fastsætter.
Indberetningen sker konkret ved udfyldelse af en
blanket, der sendes til regionsadministrationen. Der kan
være tale om en varig eller midlertidig undtagelse.
Side 10
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 536: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 27/6-23 om tolkegebyret i sundhedsvæsenet
 
Regionen dækker eventuelle udgifter til indhentning af
dokumentation for den lægefaglige vurdering.
Der kan klages over afslag til Styrelsen for Patientklager.
Regionens patientkontorer rådgiver og vejleder herom.
Regionerne har oplyst, at der er sket en stigning i antallet
af undtagelseserklæringer.
Regionerne har ikke oplyst, at der skulle være problemer
forbundet med ordningen med undtagelseserklæringer.
Side 11
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 536: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 27/6-23 om tolkegebyret i sundhedsvæsenet
 
[Ansvaret for at læge og patient forstår hinanden]
Der er også spurgt om, hvem har ansvaret for, om
patienten forstår, hvad lægen siger, eller at lægen forstår,
hvad patienten siger.
Det er den behandlende læge, der vurderer, om der er
behov for en tolk. Sådan var det før indførelsen af
tolkegebyrordningen – og sådan er det fortsat.
Der ligger med andre ord i det ansvar og den funktion,
som lægen har, at lægen skal afklare patientens
sygehistorie, og sørge for at få beskrevet de symptomer,
som patienten har.
Derudover skal patienten, på grundlag af lægens
informationer om behandlingen, give samtykke til
behandlingen.
Side 12
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 536: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 27/6-23 om tolkegebyret i sundhedsvæsenet
2730267_0013.png
 
Der må ikke iværksættes en behandling uden patientens
samtykke.
Hvis lægen ikke kan opnå afklaring og samtykke, fordi
lægen og patienten ikke er i stand til at forstå hinanden,
har lægen en pligt til at indkalde en tolk.
Sådan var det før indførelsen af tolkegebyrordningen –
og sådan er det fortsat.
Det er med andre ord ikke op til patienten selv at
beslutte, om vedkommende ønsker tolkebistand eller ej.
Side 13
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 536: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 27/6-23 om tolkegebyret i sundhedsvæsenet
2730267_0014.png
 
[Patientens betalingsevne]
Der er endvidere spurgt om, hvem der har ansvaret, hvis
patienten gør gældende, at denne ikke har råd til at betale
en tolk.
Der er også spurgt, om en patient under henvisning til
manglende økonomi har mulighed for at fravælge en
tolk.
Som nævnt er det ikke en betingelse for behandling, at
der stilles garanti for betaling.
Den behandlende læge skal heller ikke lade patientens
betalingsevne indgå i vurderingen af, om der er behov
for en tolk.
Patienten kan derfor ikke under henvisning til manglende
økonomi fravælge en tolk.
Side 14
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 536: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 27/6-23 om tolkegebyret i sundhedsvæsenet
2730267_0015.png
 
Opkrævningen af tolkegebyret sker efterfølgende, og er
alene et anliggende mellem patienten og regionen.
[Er der tilfælde, hvor tolk fravælges i kritiske
situationer på grund af manglende økonomi]
Herudover er der spurgt, om jeg kan afvise, at der findes
tilfælde, hvor patienter har fravalgt en tolk i kritiske
situationer med belæg i manglende økonomi.
Danske Regioner har i den anledning oplyst, at det altid
er lægen, der på baggrund af en lægefaglig vurdering
afgør, om der er behov for tolk.
Patienten har derfor ikke mulighed for at fravælge en
tolk på grund af økonomi – eller af andre årsager for den
sags skyld.
Vurderer lægen, at der er behov for en tolk, har patienten
således ikke mulighed for at fravælge tolk.
Side 15
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 536: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 27/6-23 om tolkegebyret i sundhedsvæsenet
 
Den lægefaglige vurdering foretages konkret i hvert
enkelt tilfælde med udgangspunkt i den enkelte patients
behov og under inddragelse af pårørende og relevante
sundhedspersoner.
Patienten opkræves efterfølgende et gebyr for
tolkebistanden, hvis betingelserne herfor er opfyldt.
Patienten kan klage til Styrelsen for Patientklager, hvis
patienten mener, at en læges vurdering er forkert.
Danske Regioner har oplyst, at antallet af klagesager om
tolkegebyr er faldet siden ordningens indførelse.
Regionernes har endvidere oplyst, at en del patienter
ønsker at anvende en pårørende som tolk.
Side 16
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 536: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 27/6-23 om tolkegebyret i sundhedsvæsenet
 
Dette kan være begrundet i patientens økonomiske
situation, men det kan også være begrundet i, at patienten
alligevel ønsker at have den pårørende ved sin side.
Hvis lægen skønner, at den pårørende ikke er egnet som
tolk, afviser lægen patientens ønske.
Dette kan f.eks. være begrundet i den pårørendes
sprogkundskaber eller i behandlingssituations
omstændigheder.
Side 17
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 536: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 27/6-23 om tolkegebyret i sundhedsvæsenet
 
[Erfaringer med kritiske situationer i
sundhedsvæsenet på grund af sproglige barrierer]
Endelig er jeg blevet bedt om at redegøre for erfaringer
med kritiske situationer i sundhedsvæsenet, som er
opstået som konsekvens af sproglige barrierer.
Styrelsen for Patientsikkerhed har oplyst, at styrelsen til
brug for besvarelsen samrådsspørgsmål AL om
tolkegebyr den 3. oktober 2022 lavede en analyse af
utilsigtede hændelser vedrørende tolke for perioden fra
oktober 2018 til september 2022.
Styrelsen behandlede i alt 298 rapporterede hændelser i
perioden.
Hændelserne blev inddelt i tre grupper: 1) Manglende
tolk, 2) tolkebureauets service og kvalitet af tolkning, og
3) andet, f.eks. sprogbarriere, tolkegebyr osv.
Side 18
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 536: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 27/6-23 om tolkegebyret i sundhedsvæsenet
2730267_0019.png
 
Hændelser relateret til manglende tolk var den hyppigste
årsag med 189 tilfælde.
De handler om logistiske problemer i forbindelse med
bestilling af tolk til samtaler, forundersøgelser osv.
Hændelserne skyldes blandt andet forglemmelse i
forbindelse med booking og manglende oplysninger om
behov for tolk på henvisninger.
Hændelser relateret til tolkebureauets service og kvalitet
af tolkning udgjorde 77 tilfælde.
De oftest rapporterede problemer i den kategori var
manglende fremmøde af bestilt tolk, for sen aflysning fra
tolkens side og ændring fra fremmøde til telefon- eller
videotolkning.
Derudover er der i kategorien rapporteret hændelser,
hvor oversættelser er forkerte eller utilstrækkelige.
Side 19
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 536: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 27/6-23 om tolkegebyret i sundhedsvæsenet
2730267_0020.png
 
”Andet-hændelser”, herunder f.eks. sprogbarriere,
tolkegebyr osv., udgjorde 38 tilfælde.
Sprogbarrierer medfører, at patienten ikke forstår
beskeder, behandlingsplaner eller medicinændringer.
Dette er beskrevet både i situationer, hvor det er
pårørende, der har tolket og ikke forstået fagudtryk eller
sagsgange i sundhedsvæsenet, men også hvor der er
tolket af en professionel tolk.
Side 20
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 536: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 27/6-23 om tolkegebyret i sundhedsvæsenet
 
[Inddeling i kategorier efter alvorlighed]
Styrelsen har i anledning af dette samråd gennemgået de
298 sager, der er inddelt i fem kategorier efter
alvorlighed.
Den første kategori betegnes ”Ingen skade”. Dem er der
flest af med 189 tilfælde.
Dernæst er der ”mild” med 62 tilfælde, ”moderat” med
42 tilfælde, og ”alvorlig” med 5 tilfælde.
De fem ”alvorlige hændelser” drejer sig om:
-
Tolkning for forkert patient (manglende
patientidentifikation).
-
Dårlig kvalitet af telefontolkning for hjertepatient.
-
Dårlig tolkeservice, gentagne aflysninger og
udeblivelser til konsultationer i lægepraksis.
-
Manglende brug af tolk på skadestue.
-
Manglende brug af tolk i lægepraksis hos patient,
der var fritaget for tolkegebyr.
Side 21
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 536: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 27/6-23 om tolkegebyret i sundhedsvæsenet
2730267_0022.png
 
Styrelsen har derudover lavet en søgning for perioden
september 2022 til maj 2023, hvor der er rapporteret 3
hændelser i kategorien ”alvorlig”.
Disse tre hændelser drejer sig om:
-
Manglende genbestilling af tegnsprogstolk til en
døv patient.
-
Manglende brug af tolk på skadestue.
-
Manglende brug af tolk i lægepraksis.
[Afslutning]
Som jeg indledte med at sige
er ordningen om tolkegebyr
integrationspolitisk
begrundet.
Det er ikke en
sundhedsmæssigt
begrundet ordning.
Dette ændrer dog ikke på, at lovgiver har bestemt, at man
efter 3 år i Danmark som udgangspunkt skal betale et
gebyr, hvis man har brug for tolk.
Side 22
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 536: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 27/6-23 om tolkegebyret i sundhedsvæsenet
 
Ordningen er udtryk for en afvejning mellem det
personlige ansvar på den ene side og samfundets pligt til
at hjælpe den enkelte på den anden side.
Hvis dette integrationspolitiske formål kan opnås via
andre greb end tolkegebyrordningen, er jeg klar til at
deltage i en fordomsfri drøftelse heraf.
Som nævnt har udvalget imidlertid ønsket, at
udlændinge- og integrationsministeren ikke deltager i
dette samråd.
Derfor bliver det vanskeligt at tage hul på sådanne
drøftelser i dagens samråd.
Tak for ordet.
Side 23