Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
2769183_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Sundhedsudvalget
Dato: 23-10-2023
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh: lva
Sagsnr.:2023 - 354
Dok. nr.: 27266
Folketingets Sundhedsudvalg har den 27. juni 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 535
(Alm. del) til indenrigs- og sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 535:
”Hvor
mange patienter har fået tilbudt en HIPEC-operation, hvor behandling enten
måtte opgives, eller hvor behandling ikke havde den ønskede virkning?”
Svar:
Ministeriet har til brug for min besvarelse af spørgsmålet indhentet bidrag fra
Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen oplyser, at de har anmodet Region Midtjylland
og Danish Colorectal Cancer Group (DCCG) om at supplere besvarelsen med konkret
faglig viden. På den baggrund har Sundhedsstyrelsen informeret om følgende:
”Ved brugen af betegnelsen
HIPEC-operation
i spørgsmål 535 forstår
Sundhedsstyrelsen det som om, at det omhandler Hyperthermic intraperitoneal
chemotherapy (HIPEC) og Cytoreduktiv kirurgi (CRS). Sundhedsstyrelsen
understreger, at HIPEC kun gives i tillæg til operationen, der betegnes Cytoreduktiv
kirurgi (CRS). HIPEC står således ikke alene uden CRS. For en nærmere beskrivelse af
HIPEC og CRS se Sundhedsstyrelsens bidrag til besvarelsen af SUU spørgsmål 533
vedr. evidensen af HIPEC-behandling samt SUU spørgsmål 534.
Af nedenstående tabel 1 fremgår, hvor mange patienter der har fået tilbudt
(bookede operationer) CRS med HIPEC, samt hvor mange patienter der i
samme periode fik gennemført CRS med HIPEC. Af tabellen fremgår endvidere, hvor
stor andel af de bookede operationer, som blev gennemført.
Tallene fremgår både samlet og separat for kræft i tyk- og endetarm.
SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 535: Spm. om, hvor mange patienter har fået tilbudt en HIPEC-operation, hvor behandling enten måtte opgives, eller hvor behandling ikke havde den ønskede virkning
2769183_0002.png
Tabel 1. Antal kombinationsbehandlinger bestående af CRS-operation med supplerende
HIPEC samt antal gennemførte kombinationsbehandlinger bestående af CRS-operation med
supplerende HIPEC. 2019-2022
2019
Antal operationer
booket*
- heraf KRC**
Antal operationer
gennemført
- heraf KRC
Andel gennemførte,
pct.
Andel gennemførte
vedr. KRC i pct.
118
78
83
54
70,3
69,2
2020
95
57
64
35
67,4
61,4
2021
127
81
89
51
70,1
63,0
2022
85
53
61
35
71,8
66,0
Total
425
269
297
175
69,9
65,1
Kilde: AUH-gennemgang af patienter tilbudt kombinationsbehandling bestående af CRS-operation med
HIPEC. 2023.
*Antal booket operationer dækker over kræft med/mistænkt for peitoneale metastaser, som udgår fra tyk-
og endetarmen, tyndtarmen, blindtarmen samt PMP og MPM.
**Kolorektal-cancer (tyk- og endetarmskræft) med/mistænkt for peritoneale metastaser.
Region Midtjylland og DCCG har oplyst til Sundhedsstyrelsen, at ovenstående tabel
med oversigt over antal bookede og gennemførte operationer er udarbejdet efter, at
AUH har kvalitetssikret data i en gennemgang af CRS og HIPEC i perioden 2019-2022.
Sundhedsstyrelsen kan på baggrund af ovenstående oplysninger beskrive at 28-33
pct. af de bookede operationer bestående af CRS med HIPEC
ikke
har været
gennemført, jf. den nederste række i tabellen. Heraf 31-39 pct. fsva. tyk- og
endetarmskræft. Region Midtjylland og DCCG oplyser, at årsagerne til at indgrebene
ikke er blevet foretaget primært har været, at sygdommen var for udbredt til, at
indgrebet kunne gennemføres. Derudover at der ikke blev påvist peritoneal carcinose
(kræft med diffus spredning ud i bughulen), da kirurgen åbnede bughulen. I
sidstnævnte tilfælde er selve kræftknuden i tarmen blevet fjernet, hvor denne ikke
tidligere var opereret.
I Sundhedsstyrelsens faglige afdækning af CRS og HIPEC-behandlingen i foråret 2023
er det blevet oplyst, at det ved de præoperative billeddiagnostiske undersøgelser, og
en eventuel laparoskopisk undersøgelse (kikkertoperation), kan være vanskeligt fuldt
ud at visualisere udbredelsen af spredning til bughulen (peritoneale metastaser). Dvs.
at man med de nuværende diagnostiske værktøjer har svært ved med tilstrækkelig
stor sikkerhed at vurdere muligheden for at kunne gennemføre
kombinationsbehandlingen bestående af CRS-operation med HIPEC som hos den
enkelte patient. Dette betyder, at kirurgen først sikkert ved, om patienten kan
behandles med CRS med tillæg af HIPEC, når bughulen åbnes, og kirurgen kan se
udbredelse af tumorvæv. Nogle patienter viser sig ved operationen at have mere
udbredt sygdom end antaget før operationen, hvilket betyder, at der er nogle
patienter, der med baggrund i sygdommens biologi ikke kan opereres som forventet.
Disse operationer gennemføres derfor ikke som planlagt præoperativt. HIPEC-delen
udføres generelt kun, hvis al synligt tumorvæv i bughulen kan opereres væk ved CRS-
operationen, så der højst efterlades elementer <2 mm, hvilket først konstateres
under selve operationen (CRS).
Der findes ingen nyere opgørelse over de behandlede danske patienter, så derfor kan
det ikke angives, hvor mange danske patienter, som fik tilbagefald efter indgrebet.
Side 2
SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 535: Spm. om, hvor mange patienter har fået tilbudt en HIPEC-operation, hvor behandling enten måtte opgives, eller hvor behandling ikke havde den ønskede virkning
Sundhedsstyrelsen kan på baggrund af de modtaget oplysninger ikke beskrive,
hvornår og i hvor mange tilfælde kombinationsbehandlingen bestående af CRS-
operation med HIPEC ikke havde den ønskede virkning.”
Jeg henholder mig til oplysningerne fra Sundhedsstyrelsen.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Side 3