Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
2754314_0001.png
 
Folketingets Sundhedsudvalg 
Slotsholmsgade 10‐12 
DK‐1216 København K 
 
T +45 7226 9000 
F +45 7226 9001 
[email protected]  
W sum.dk  
 
 
Dato: 25‐09‐2023 
Enhed: SPOLD 
Sagsbeh.: DEPRVT 
Sagsnr.: 2023‐400 
 
 
 
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 528 (Alm. del), som Folketingets 
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs‐ og sundhedsministeren den 27. juni. 
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mette Thiesen (DF). 
 
Spørgsmål nr. 528:  
”I forlængelse af svar på SUU alm. del – spørgsmål 293, hvor det oplyses, at ”Hvis 
ventetiden skulle opgøres for samtlige af de indmeldte specialfunktioner, vil det være 
en særdeles omfattende opgave. Det skyldes blandt andet, at der ikke nødvendigvis 
kan trækkes automatiserede data på specifikke procedure‐ eller diagnosekoder i rela‐
tion til de enkelte specialfunktioner”, bedes ministeren oplyse, om det reelt betyder, 
at der ikke er et overblik over, hvordan det står til med ventetiderne på de specialise‐
rede funktioner? Vil ministeren i bekræftende fald redegøre for, om det anses som 
værende et problem i forhold til at kunne reagere på fremtidige udfordringer med 
ventelister? ” 
 
Svar: 
I forbindelse med besvarelsen af spørgsmål nr. 528 har ministeriet indhentet bidrag 
fra Sundhedsdatastyrelsen, som monitorerer ventetiden til behandling på danske sy‐
gehuse, og som oplyser følgende:  
 
”Sundhedsdatastyrelsen (SDS) kan som bidrag oplyse, at ventetider til specialfunktio‐
ner ikke indgår i styrelsens løbende statistik over ventetider i sygehusvæsenet på basis 
af Landspatientregisteret. 
 
Den løbende statistik indeholder aktuelt helt generelle tal for ventetid til somatisk be‐
handling, herunder kirurgisk behandling. Derudover indeholder den tal for ventetid til 
fem udvalgte operationer (operation for brok, meniskoperation, indsættelse af kun‐
stig hofte, indsættelse af kunstigt knæ samt operation for galdesten). 
 
Statistikken, som kan findes på www.esundhed.dk, er udviklet og valideret i samar‐
bejde med regionerne. Evt. udvidelse af statistikken med flere tal vil forudsætte yderli‐
gere udvikling og validering i samarbejde med regionerne. 
 
SDS kan videre oplyse, at udførte specialfunktioner generelt ikke kan identificeres på 
baggrund af de forhåndenværende oplysninger i Landspatientregisteret, jf. i øvrigt 
Sundhedsstyrelsens bidrag til besvarelse af SUU alm. del spm. 293.” 
 
Jeg henholder mig til Sundhedsdatastyrelsens svar.  
 
Jeg kan supplerende oplyse, at det følger aftale om akutplan af februar 2023 mellem 
Regeringen og Danske Regioner, at ventelisterne skal nedbringes inden udgangen af 
2024, så de erfarede ventetider er normaliseret i forhold til niveauet før covid‐19‐
pandemien. Regeringen følger opfyldelsen af aftalen tæt og modtager hvert kvartal 
SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 529: Spm., om ventetiderne fra henvisning til endelig behandling på højt specialiseret funktion nr. 42 - Demens: Diagnostik af normaltryks hydrocephalus
 
en status fra Danske Regioner for afviklingen af behandlingsefterslæbet, som drøftes 
på møder med de fem regionsformænd og jeg selv. 
 
Sygehus‐ og sundhedsvæsenets ressourcer er forbundne og gensidigt afhængige, 
hvorfor der er i arbejdet med at nedbringe ventelister – såvel som i arbejdet med at 
følge op på, hvordan det går med at nedbringe ventelister – ikke fokuseres snævert 
på enkelte specialfunktioner, men på behandlingskapaciteten som helhed.  
 
Jeg har derudover tillid til, at der på de enkelte hospitaler og i de enkelte regioner til‐
vejebringes de ledelsesinformationer, der vurderes behov for, herunder at indsamling 
af data foregår under hensyntagen til, at de ressourcer, der bruges herpå, modsvarer 
de gevinster, der opnås.  
 
 
Med venlig hilsen 
 
 
 
 
 
Sophie Løhde 
 
Side 2