Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
2752095_0001.png
 
Folketingets Sundhedsudvalg 
Slotsholmsgade 10‐12 
DK‐1216 København K 
 
T +45 7226 9000 
F +45 7226 9001 
[email protected]  
W sum.dk  
 
 
Dato: 20‐09‐2023 
Enhed: FOST 
Sagsbeh.: DEPADMA 
Sagsnr.: 2023‐969 
 
 
 
 
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 523 (Alm. del), som Folketingets 
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs‐ og sundhedsministeren den 27. juni 2023. 
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jens Henrik Thulesen Dahl (DD). 
 
Spørgsmål nr. 523:  
”Kan ministeren bekræfte, at det er et landsdækkende problem, at puffbars får børn i 
10 års‐alderen til at true og afpresse hinanden i skolegården? Der henvises til artiklen 
”Puffbars får børn i 10 års‐alderen til at true og afpresse hinanden: Kommune advarer 
forældre” fra Avisen Danmark 6/6‐23.” 
 
Svar: 
Det gør stort indtryk på mig at læse den benævnte artikel. Det er dybt bekymrende, 
hvis børn helt ned til 10‐års alderen køber og sælger nikotinprodukter som puff‐ og 
elf‐bars. Yderligere er det forfærdeligt og helt uacceptabelt, at der er konkrete ek‐
sempler, hvor børn og unge ligefrem har truet hinanden i forbindelse med køb og salg 
af nikotinprodukterne i Fredericia. 
 
At de ulovlige produkter er rykket helt ind i skolegården, finder jeg stærkt foruroli‐
gende. Børn og unge under 18 år skal ikke have adgang til tobaks‐og nikotinprodukter 
– hverken de lovlige eller de ulovlige. Det gælder både i skolegården, i kiosker og på 
sociale medier.  
 
Næsten uanset hvor børn og unge færdes har de alt for nemt ved at anskaffe sig to‐
baks‐ og nikotinprodukter, og vi ser vi gang på gang, at aldersgrænserne ikke bliver 
overholdt. Samtidig ser vi et stigende forbrug af disse produkter blandt børn og unge. 
Eksempelvis er andelen, der bruger e‐cigaretter mere end fordoblet blandt 15‐17‐
årige ‐ fra 4,5 pct. i 2020 til 10,1 pct. i 2022.  
 
Det ligger mig derfor meget på sinde, at vi får bremset denne alvorlige udvikling og 
får sat en stopper for, at disse ulovlige produkter kan florere. Vi skal bl.a. sikre en 
langt bedre håndhævelse af de gældende regler, hvor vi styrker kontrollen og slår 
hårdere ned på dem, der sælger til mindreårige eller sælger ulovlige produkter. Det 
ser jeg frem til at drøfte med folketingets partier i forbindelse med en forebyggelses‐
plan målrettet børn og unges forbrug af tobak, nikotin og alkohol.  
 
 
Med venlig hilsen 
 
 
 
 
 
Sophie Løhde