Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 20-09-2023
Enhed: FOST
Sagsbeh.: DEPADMA
Sagsnr.: 2023-969
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 522 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 27. juni 2023.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jens Henrik Thulesen Dahl (DD).
Spørgsmål nr. 522:
”Ministeren bedes sætte alder på definition af ”børn og unge” i relation til
regerings-
grundlagets formulering om at ”(regeringen vil)… tage
initiativ til en forebyggelses-
plan målrettet børn og unge.”
Svar:
Mange gode og sunde vaner grundlægges i barndommen og mange af dem tager vi
med os i ungdoms- og voksenlivet. Vi skal derfor hjælpe vores børn og unge med at få
skabt disse vaner.
En af de vaner, vi ser hos børn og unge, som jeg er meget optaget af og bekymret for
er børn og unges forbrug af tobaks- og nikotinprodukter. Vi ser bl.a., at over en tred-
jedel (35,1 pct.) af unge mellem 15-29 år i dag bruger mindst ét tobaks- eller nikotin-
produkt. I 2020 var andelen til sammenligning 26,3 pct. Det er bekymrende, fordi ni-
kotin er særligt skadeligt for børn og unge.
Det fremgår af rapporten
”Nikotinbrug blandt børn og unge. Konsekvenser og fore-
byggelse”, at der i løbet af ungdommen sker en omfattende modningsproces af hjer-
nen. De væsentligste ændringer sker i den første del af ungdommen - omtrent 12-17-
årsalderen - men modningen varer helt til 25-30-årsalderen. Nikotin kan bl.a. have
skadelige effekter på hjernen, og barn- og ungdommen er derfor en særligt sensitiv
periode for varige skadeeffekter af nikotin. Undersøgelser tyder også på, at et vedva-
rende højt alkoholindtag i ungdommen kan påvirke hjernens udvikling.
Det ligger mig derfor meget på sinde, at vi får skabt nogle bedre vaner og en bedre
kultur, når det kommer til børn og unges brug af tobak, nikotin og alkohol. Jeg ser
derfor også frem til de videre drøftelser med Folketingets partier om en forebyggel-
sesplan rettet mod børn og unge.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde