Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Folketingets Sundhedsudvalg
Slotsholmsgade 10‐12
DK‐1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Dato: 21‐08‐2023
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: DEPAMN
Sagsnr.: 2309216
Dok. nr.: 2756769
. / .
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 515 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs‐ og sundhedsministeren den 22. juni 2023.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mette Thiesen (DF).
Spørgsmål nr. 515:
”Ministeren oplyser i svar på SUU alm. del spørgsmål nr. 348, at Arjeplog‐aftalen i
2018 blev udvidet i forhold til udveksling af oplysninger om tilsyn med
sundhedspersoner for at undgå en sag som den DR kunne afdække i 2016 hvor en
læge i to årtier havde arbejdet i Sverige, Norge og Danmark med en række sager med
kritik og klager i bagagen uden at blive stoppet. Alligevel kunne BT i artikelserien
”skåret i stykker” i foråret 2023 berette om en plastikkirurg, der har kunnet fortsætte
med at skamfere kvinder i Sverige og Danmark, fordi landene ikke er forpligtet til at
udveksle kritik af sundhedspersoner med hinanden. Mener ministeren på den
baggrund, at de nuværende regler er, som de skal være?”
Svar:
Som oplyst i mit tidligere svar på spm. 345 (alm. del) af 22. maj 2023 er kritik i en pa‐
tientklagesag udtryk for bagudrettet vurdering af, om den pågældende sundhedsper‐
son i forbindelse med en konkret behandling eller et konkret behandlingsforløb har
handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard. Dette er ikke ensbe‐
tydende med, at sundhedspersonen fremadrettet er til fare for patientsikkerheden.
Det er baggrunden for, at den nordiske overenskomst (Arjeplog‐aftalen) omfatter ud‐
veksling af oplysninger om sundhedspersoner i tilsyn, som netop er relevant i forhold
til den fremadrettede patientsikkerhed, men ikke udveksling af oplysninger om klage‐
sager.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde