Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
2752244_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 20-09-2023
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPVLN
Sagsnr.: 2023-368
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 512 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 16. juni 2023.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jens Henrik Thulesen Dahl (DD).
Spørgsmål nr. 512:
”Ministeren
bedes redegøre for årsagerne til, at Danmark har faldende udgifter til sy-
gehusmedicin som en andel af BNP og svare på, om det er ministerens vurdering, at
der afsættes tilstrækkeligt med midler til at sikre de mest effektive medicinske be-
handlinger, jf. artiklen ”Patientforening: Kvinder med metastatisk brystkræft er ofre
for Danmarks lave medicinudgifter”, Berlingske.dk, 8/6-23.”
Svar:
Regionernes udgifter til sundhed har været stigende over en lang årrække. Det er re-
gionernes opgave at prioritere inden for den samlede regionale ramme til sundheds-
området, herunder hvor stor en andel der bruges på udgifter til medicinsk behand-
ling.
Regeringen prioriterer sundhedsområdet højt. Det kommer bl.a. til udtryk ved, at re-
geringen har lovet, at man vil løfte sundhedsområdet med 5 mia. kr. med en sund-
hedspakke. Sundhedspakken indebærer et varigt løft, som skal styrke sundhedsvæse-
net bl.a. gennem investeringer i det nære sundhedsvæsen, styrket kvalitet i kommu-
nerne, bedre sammenhæng i patientforløb og behandling tæt på borgerens hjem.
Løftet kan også muliggøre nye behandlingsformer, ny teknologi og ny medicin. Rege-
ringen prioriterer også at mindske den geografiske og sociale ulighed.
Som en del af sundhedspakken har regeringen afsat en ekstraordinær økonomisk
ramme på 100 mio. kr. i 2023, 300 mio. kr. i 2023 og en årlig ramme på 600 mio. kr.
varigt fra 2025 til en ekstraordinær indsats på kræftområdet. På den korte bane skal
midler bl.a. gå til finansiering af tiltag, der kan styrke behandlingskapaciteten i Dan-
mark, mens midlerne til Kræftplan V på den længere bane skal videreudvikle og frem-
tidssikre kræftområdet.
Psykiatrien er en af regeringens absolutte topprioriteter, og vi har i regeringsgrundla-
get derfor tilkendegivet at ville prioritere yderligere 3 mia. kr. til indsatsen over en
samlet 10-årig periode, således at 10-årsplanen for psykiatrien er fuldt finansieret.
Med forslag til finanslov for 2024 vil regeringen give psykiatrien et reelt og markant
varigt løft udover de midler, der allerede er afsat til området. Samtidig har regeringen
fremlagt profilen for en fuldt finansieret 10-årsplan frem mod 2030, hvor der vil være
3,2 mia. kr. ekstra til psykiatrien, end da regeringen trådte til.
SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 512: Spm. om årsagerne til, at Danmark har faldende udgifter til sygehusmedicin som en andel af BNP
Midlerne kommer oveni de varige midler på 1,1 mia. kr., der allerede er afsat, således
at der fra 2020 til 2030 samlet set til psykiatrien vil blive afsat 4,3 mia. kr. yderligere
årligt.
Det er i tillæg til de midler, som regeringen årligt afsætter til kommuner og regioner
for at sikre, at pengene følger med, når vi bliver flere børn og ældre. Med aftalen om
regionernes økonomi for 2024 har regeringen løftet regionernes driftsramme med
1,35 mia. kr. i 2024. Samtidig har regeringen lovet at løfte den borgernære velfærd i
kommuner og regioner med 1 mia. kr. årligt på finanslovforslaget for 2024, hvoraf
350 mio. kr. årligt er afsat til regionerne.
./.
Der henvises i øvrigt til besvarelsen af SUU alm. del
spm. 31 og SUU alm. del
spm.
510.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Side 2