Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 08-12-2023
Enhed: FOST
Sagsbeh.: DEPMARP
Sagsnr.: 2023-945
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 507 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 15. juni 2023.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Larsen (KF).
Spørgsmål nr. 507:
”Vil
ministeren oplyse de samfundsøkonomiske konsekvenser ved at hæve prisen på
en pakke cigaretter med henholdsvis 10, 20, 30, 40 og 50 kr.?”
Svar:
Jeg har til besvarelsen indhentet følgende bidrag fra Skatteministeriet, som jeg kan
henholde mig til.
”De
samfundsøkonomiske konsekvenser ved en forhøjelse af tobaksafgifterne omfat-
ter øgede forbrugs- og grænsehandelsforvridninger, afledte provenuvirkninger fra
ændringer i arbejdsudbuddet samt mindskede eksterne omkostninger (eksternalite-
ter) på grund af et lavere forbrug.
En afgiftsforhøjelse indebærer et samfundsøkonomisk tab fra en forvridning af sam-
mensætningen af danskernes forbrug og øget grænsehandel. Forbrugsforvridningen
afspejler, at afgiften fører til, at den enkelte forbruger ændrer sit forbrug væk fra af-
giftsvaren og i retning af andre varer og tjenester. Grænsehandlen mindsker omsæt-
ningen i den danske detailhandel og medfører samtidig, at staten mister afgifts- og
momsprovenu. Hertil kommer en beskeden arbejdsudbudsvirkning.
En afgiftsforhøjelse indebærer omvendt en samfundsøkonomisk gevinst fra lavere
eksterne omkostninger på grund af det lavere forbrug. De eksterne omkostninger af-
spejler de omkostninger ved forbruget af en vare, der ikke bæres af forbrugeren selv.
Det gælder fx omkostninger i sundhedsvæsenet, udgifter til dagpenge mv. i forbin-
delse med sygdom, ændrede skatteindtægter knyttet til helbredsbetinget lavere ar-
bejdsindkomst osv.
Der er meget stor usikkerhed forbundet med at kvantificere disse forskellige eksterne
omkostninger. Det skal også ses i lyset af, at de fleste eksterne omkostninger forbun-
det med rygning først indtræffer mange år efter forbruget. I opgørelsen af eksterne
omkostninger medregnes ikke individuelle omkostninger knyttet til de skader, der
rammer den enkelte ryger, idet det forudsættes, at rygeren har truffet en bevidst og
informeret beslutning om at ryge. De individuelle omkostninger ved rygning kan dog
muligvis
være ”uerkendte” på forbrugstidspunktet, fx hvis risikoen for afhængighed
undervurderes af den enkelte. Såfremt den enkelte ikke i tilstrækkelig grad har indar-
bejdet disse konsekvenser i beslutningen om at ryge, vil de opgjorte samfundsøkono-
miske omkostninger forbundet med tobaksrygning derved undervurderes.