SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 501: Spm., om oversendelse af en oversigt over de dynamiske effekter ved at tilbyde vederlagsfri fysioterapi til mennesker med artrose med fokus på de sundhedsøkonomiske effekter og eventuelle effekter i forhold til den strukturelle beskæftigelse

Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt

2021

Vejledning om adgang

til vederlagsfri

fysioterapi

4. udgave

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 501: Spm., om oversendelse af en oversigt over de dynamiske effekter ved at tilbyde vederlagsfri fysioterapi til mennesker med artrose med fokus på de sundhedsøkonomiske effekter og eventuelle effekter i forhold til den strukturelle beskæftigelse

Vejledning om adgang til vederlagsfri fysioterapi

Side 2/24

Vejledning om adgang til vederlagsfri fysioterapi

4. udgave

Publikationen kan frit refereres

med tydelig kildeangivelse.

Sundhedsstyrelsen

Islands Brygge 67

2300 København S

www.sst.dk

Elektronisk ISBN:

978-87-7014-350-9

Sprog:

Dansk

Version:

Versionsdato:

3. maj 2021

Format:

pdf

Udgivet af Sundhedsstyrelsen,

Maj 2021

Vejledning om adgang til vederlagsfri fysioterapi

Side 3/24

Indholdsfortegnelse

1. Ordningen om vederlagsfri fysioterapi........................................................................4

1.1. Indledning ......................................................................................................................4

1.2. Baggrund.......................................................................................................................4

1.3. Om vejledningen ...........................................................................................................5

2. Generelt for de to vederlagsfrie grupper.....................................................................6

2.1. Ordningens formål.........................................................................................................6

2.2. Formålet med den fysioterapeutiske indsats ................................................................6

2.3. Henvisning.....................................................................................................................6

2.4. Diagnoser og tilstande, der er omfattet af ordningen ...................................................8

2.5. Den fysioterapeutiske indsats .......................................................................................8

2.6. Limitering, henvisningens varighed mv.........................................................................9

2.7. Tvivlsspørgsmål og klageadgang .................................................................................9

3. Vederlagsfri fysioterapi til personer med svært fysisk handicap ..........................11

3.1. Formålet med indsatsen..............................................................................................11

3.2. Kriterier ........................................................................................................................11

3.3. Henvisning...................................................................................................................12

3.4. Den fysioterapeutiske indsats .....................................................................................12

4. Vederlagsfri fysioterapi til personer uden svært fysisk handicap med prog-

ressiv sygdom ..................................................................................................................13

4.1. Formålet med indsatsen..............................................................................................13

4.2. Kriterier ........................................................................................................................13

4.3. Henvisning...................................................................................................................14

4.4. Den fysioterapeutiske indsats .....................................................................................14

Bilagsfortegnelse .............................................................................................................15

Bilag 1: Eksempler ...........................................................................................................16

Bilag 2: Diagnoseliste med klassificering af progressive sygdomme.......................18

Bilag 3: Vejledning om vederlagsfri fysioterapi – oversigt .........................................22

Vejledning om adgang til vederlagsfri fysioterapi

Side 4/24

1. Ordningen om vederlagsfri fysi-

oterapi

1.1. Indledning

Ordningen om vederlagsfri fysioterapi hos praktiserende fysioterapeuter til personer med

svært fysisk handicap blev indført i 1989. I 2008 er ordningen blevet udvidet, således at

den også omfatter personer med funktionsnedsættelse som følge af progressiv sygdom.

1.2. Baggrund

Ordningen om vederlagsfri fysioterapi til personer med svært fysisk handicap blev indført

i forbindelse med forliget om finansloven for 1989.

I 1994 aftalte overenskomstparterne (Sygesikringens Forhandlingsudvalg og Danske Fy-

sioterapeuter) en ny overenskomst, der skulle sikre ordningens fremtidige økonomi. De

væsentligste ændringer bestod i dels en præcisering af personkredsen, der skulle omfat-

tes af ordningen, dels en limitering af antal behandlingsmoduler til den enkelte person,

samt et mål om at 75 % af personerne skulle modtage vederlagsfri fysioterapi som hold-

træning.

I 2000 udarbejdede Sundhedsstyrelsen nye retningslinjer, idet det viste sig, at retnings-

linjerne fra 1995 havde været vanskelige at fortolke. De væsentligste ændringer var, at

personkredsen blev afgrænset bl.a. med udarbejdelse af en diagnoseliste, som supple-

ment til de hidtil gældende fire hoveddiagnosegrupper. Derudover blev personkredsen af-

grænset ved en række diagnoser, som ikke var omfattet af ordningen om vederlagsfri fy-

sioterapi.

I oktober 2005 udstedte Sundhedsstyrelsen igen reviderede retningslinjer, idet man var

blevet opmærksom på, at henvisningskriteriet ”svært fysisk handicap” blev fortolket me-

get forskelligt. I de nye retningslinjer blev den praksis, som gennem mange år havde væ-

ret anvendt centralt, synliggjort med følgende negative formulering: En person, som kan

klare sig selv indendørs i døgnets 24 timer uden hjælp eller hjælpemidler til den daglige

personlige livsførelse, har ikke et svært fysisk handicap.

Siden 2001 havde personer med dissemineret sclerose haft dispensation fra kravet om

svært fysisk handicap, således at disse personer kunne modtage vederlagsfri fysioterapi

allerede tidligt i sygdomsforløbet, før et svært fysisk handicap var opstået. Fysioterapi til

denne gruppe havde som formål at forhale en forudsigelig funktionsnedsættelse begrun-

det i sygdommen. Sundhedsstyrelsen besluttede i maj 2006, at der ikke var fagligt grund-

lag for at videreføre dispensationen alene til denne gruppe, idet en sådan dispensation i

Vejledning om adgang til vederlagsfri fysioterapi

Side 5/24

givet fald ville være relevant også for andre grupper af personer. Sundhedsstyrelsen

kunne ikke ud fra en faglig synsvinkel argumentere for, at en dispensation fra kriteriet om

svært fysisk handicap skulle begrænses til en enkelt eller to sygdomsgrupper.

Synliggørelsen af kriterierne for at opnå vederlagsfri fysioterapi og ophævelsen af den

særlige dispensation for sklerosepatienterne betød, at nogle personer, som tidligere

havde fået fysioterapi, gled ud af den vederlagsfrie ordning.

Siden 1995 har ordningen om vederlagsfri fysioterapi været fulgt af en følgegruppe be-

stående af repræsentanter fra Regionernes Lønnings og Takstnævn, Danske Fysiotera-

peuter, Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen, Danske Handicaporganisationer, KL og

Praktiserende Lægers Organisation. Der har tidligere været en Diagnosekomité under

følgegruppen, der tilbød rådgivning til praktiserende læger, hvis de var i tvivl om, hvorvidt

en patient var omfattet af ordningen om vederlagsfri fysioterapi. Siden Diagnosekomitéen

blev nedlagt i 2015, har henvisende læger, i tvivlstilfælde, haft mulighed for at kontakte

Sundhedsstyrelsen for rådgivning.

1.3. Om vejledningen

Denne vejledning er udarbejdet på baggrund af Sundhedslovens § 140 a og 140 b samt

Bekendtgørelse nr. 710 af 27. juni 2008 om tilskud til fysioterapi hos fysioterapeut i prak-

sissektoren og vederlagsfri fysioterapi hos fysioterapeut i praksissektoren og i kommu-

nen.

Vejledningen er fra 1. august 2008, med redaktionelle rettelser foretaget i april 2016, fe-

bruar 2017 og januar 2019. I maj 2021 udkommer 4. udgave af vejledningen med præci-

sering og ensretning af terminologien i diagnoselisten bilag 2 samt kategorisering af

cystisk fibrose som værende en progressiv sygdom. Den træder i kraft med det samme

og erstatter tidligere udsendte vejledninger. Anledning til de aktuelle ændringer er aftalen

om fornyelse af overenskomsterne mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og

Danske Fysioterapeuter, hvor undtagelsesredegørelser afskaffes.

Vejledningen indeholder bestemmelser både for vederlagsfri fysioterapi til personer med

svært fysisk handicap, og for vederlagsfri fysioterapi til personer uden svært fysisk handi-

cap med funktionsnedsættelse som følge af progressiv sygdom.

Vejledning om adgang til vederlagsfri fysioterapi

Side 6/24

2. Generelt for de to vederlagsfrie

grupper

2.1. Ordningens formål

Målsætningerne for den vederlagsfrie fysioterapi er:



at give adgang til fysioterapi for at forbedre funktioner, vedligeholde funktioner eller

forhale forringelse af funktioner hos voksne og børn med et varigt svært fysisk handi-

cap eller en funktionsnedsættelse som af progressiv sygdom.

at etablere fysioterapi i form af holdtræning i dertil egnede lokaler/bassiner/institutio-

ner efter nærmere bestemmelser.

at give adgang til fysioterapi for personer med progressive sygdomme tidligt i syg-

domsforløbet.



2.2. Formålet med den fysioterapeutiske indsats

I denne vejledning beskrives fysioterapi som en indsats, der retter sig mod funktionsned-

sættelser, der er relateret til de i bilag 2 anførte diagnoser. Fysioterapien skal have til for-

mål at forbedre funktioner, vedligeholde funktioner eller forhale forringelse af funktioner.

Vederlagsfri fysioterapi kan ikke anvendes til fysioterapi for eventuelle andre sygdomme

og tilstande, som personen har.

Hvis en person, der er omfattet af ordningen om vederlagsfri fysioterapi, har et lægefag-

ligt begrundet behov for genoptræning efter udskrivelse fra sygehus, skal personen såle-

des tilbydes genoptræning efter sundhedslovens § 140, og sygehuset skal udarbejde en

genoptræningsplan i forbindelse med, at behandlingen på sygehuset afsluttes.

2.3. Henvisning

Vederlagsfri fysioterapi kan efter lægehenvisning gives til børn og voksne, som opfylder

en række fastsatte kriterier. De konkrete henvisningskriterier for de to grupper er beskre-

vet i hhv. kapitel 3 og kapitel 4.

Henvisende læge bør inddrage patienten i overvejelser om, hvorvidt vederlagsfri fysiote-

rapi er relevant, eller om andre indsatser i højere grad kan opfylde behovet.

Vejledning om adgang til vederlagsfri fysioterapi

Side 7/24

2.3.1. Frit valg

Personer, der er henvist til vederlagsfri fysioterapi, kan frit vælge mellem at modtage fysi-

oterapien hos en praktiserende fysioterapeut, eller ved tilbud om vederlagsfri fysioterapi

som bopælskommunen eventuelt har etableret ved egne eller private institutioner, og kan

også vælge tilbud om vederlagsfri fysioterapi på andre kommuners institutioner.

En kommune kan af kapacitetsmæssige årsager afvise at modtage personer, der har

bopæl i en anden kommune, hvis institutionen har væsentlig længere ventetid til veder-

lagsfri fysioterapi end andre kommunale institutioner, og hvis væsentlige hensyn til perso-

ner fra egen kommune ellers ville blive tilsidesat.

Personer, der er henvist til ridefysioterapi, kan ligeledes frit vælge mellem at modtage fy-

sioterapien hos en praktiserende ridefysioterapeut eller ved eventuelle tilbud, som

bopælskommunen eller andre kommuner har etableret.

2.3.2. Personer, der modtager andre tilbud om fysioterapi

Der kan ikke henvises til vederlagsfri fysioterapi, hvis der alene er tale om en dublering af

eksisterende tilbud, som personen modtager efter andre bestemmelser.

Eksempelvis kan en person, som modtager træningstilbud i kommunalt regi efter service-

lovens bestemmelser, ikke henvises til et tilsvarende tilbud efter ordningen om vederlags-

fri fysioterapi.

Personer kan imidlertid godt modtage forskellige tilbud efter ordningen om vederlagsfri fy-

sioterapi.

Eksempelvis kan personer med et svært fysisk handicap, som har behov for en kombina-

tion af holdtræning og individuel manuel fysioterapi, godt modtage holdtræningen ved et

kommunalt tilbud og den individuelle fysioterapi hos en praktiserende fysioterapeut.

2.3.3. Børn og unge

Børn og unge er omfattet af ordningen om vederlagsfri fysioterapi på lige fod med

voksne.

Børn med fysisk handicap har imidlertid ofte behov for indsatser, der tager særligt hensyn

til funktionsevnen generelt, men især hensyn til barnets alder og udviklingsmuligheder i

øvrigt. Børn med svære fysiske handicap og progressive sygdomme har ofte behov for

flere samtidige, koordinerede indsatser, som tilsammen har til formål at udvikle barnets

kompetencer inden for leg, læring, fysiske funktioner, færdigheder og sociale relationer.

Løsning af disse opgaver stiller krav om en tværfaglig, koordineret indsats af høj kvalitet.

Monofaglige tilbud i form af fysioterapi alene er ofte et utilstrækkeligt tilbud til disse børn.

Henvisende læge bør derfor drøfte og undersøge mulighederne for at henvise barnet og

forældrene til et tilbud i kommunalt regi, som kan varetage barnets komplekse behov.

Vejledning om adgang til vederlagsfri fysioterapi

Side 8/24

2.4. Diagnoser og tilstande, der er omfattet af ordningen

Ordningen om vederlagsfri fysioterapi omfatter en afgrænset gruppe af personer med

sygdomme og tilstande inden for følgende

fire hoveddiagnosegrupper:

Medfødte eller arvelige sygdomme

Erhvervede neurologiske sygdomme

Fysiske handicap som følge af ulykke

Nedsat led og/eller muskelfunktion som følge af inflammatoriske gigtsygdomme.

Det skal bemærkes, at ordningen om vederlagsfri fysioterapi til personer uden svært fy-

sisk handicap med progressiv sygdom, kun omfatter progressive sygdomme indenfor ho-

veddiagnosegrupperne 1, 2 og 4.

Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en diagnoseliste som supplement til de fire hoveddi-

agnosegrupper, se bilag 2. I forhold til tidligere vejledning er diagnoselisten i denne vej-

ledning suppleret med en præcisering af, hvilke diagnoser og tilstande der klassificeres

som progressive sygdomme.

De anførte diagnoser omfatter, dels diagnoser som på grund af tvivlsspørgsmål konkret

er blevet vurderet og godkendt, dels andre diagnoser som efter Sundhedsstyrelsens vur-

dering er omfattet af ordningen.

2.4.1. Diagnoser og tilstande, der ikke er omfattet af ordningen

Sundhedsstyrelsen har vurderet, at følgende diagnoser udgør de vigtigste og største di-

agnosegrupper/tilstande, som

ikke

er omfattet af ordningen:

Artrose, diskusdegeneration/diskusprolaps, osteoporose, ablatio mammae, whiplash,

bækkenløsning, hypermobilitet, fibromyalgi, myoser, Mb. Scheuermann, kroniske, erhver-

vede lungesygdomme fx KOL.

Funktionsnedsættelse, som følge af generel udviklingshæmning, alder eller smerter

alene, er ikke omfattet af ordningen.

2.5. Den fysioterapeutiske indsats

Fysioterapi, der tilbydes i henhold til denne vejledning, ydes efter lægehenvisning hos fy-

sioterapeut i praksissektoren, eller ved tilbud om vederlagsfri fysioterapi, som en kom-

mune har etableret ved egne eller private institutioner.

2.5.1. Fysioterapi på hold

Nogle former for fysioterapi foregår naturligt på hold af praktiske og faglige grunde. Ud-

over de rent færdighedsmæssige fordele for den enkelte, har holdtræningen nogle socialt

betingede fordele. Der opstår ofte en holdsolidaritet og et fælles ambitionsniveau, som

Vejledning om adgang til vederlagsfri fysioterapi

Side 9/24

ikke alene stimulerer den enkelte deltager i selve træningsseancen, men også stimulerer

holddeltageren til at fortsætte med øvelser hjemme.

Typisk vil personer, som har funktionsnedsættelser på grund af progressive lidelser, have

gode muligheder for at træne på hold sammen med andre med lignende problemstillin-

ger. Det kan være hold, som er relateret til de problemstillinger indsatsen vedrører, eller

hold der relaterer sig til konkrete diagnoser.

Fysioterapi, som foregår på hold, omfatter konditions-, koordinations-, styrke- og udhol-

denhedstræning, bassintræning samt ridefysioterapi. Holdenes størrelse fastsættes i

overenskomsten. Førstegangskontakt med fysioterapeuten er dog altid individuel og om-

fatter undersøgelse og fastlæggelse af plan for et forløb i samarbejde med personen,

samt eventuelt indledende behandling.

2.5.2. Individuel fysioterapi

Individuel fysioterapi omfatter dels individuel vejledning i træningsprogrammer og dels in-

dividuel manuel behandling.

2.5.3. Vurdering af den fysioterapeutiske indsats

Ved førstegangshenvisning og ved fornyet henvisning til fysioterapeut skal fysioterapeu-

ten udarbejde en beskrivelse af personens funktioner og funktionsnedsættelse. Beskri-

velsen skal anvendes som grundlag for målsætningen og planlægningen af en effektiv

behandling. Beskrivelsen er desuden udgangspunkt for, at henvisende læge, personen

selv og fysioterapeuten i fællesskab kan vurdere eventuelle ændringer, positive som ne-

gative, samt vurdere behovet for fortsat fysioterapi.

2.6. Limitering, henvisningens varighed mv.

Reglerne for limitering, henvisningens varighed m.v. fremgår af den til enhver tid gæl-

dende bekendtgørelse fastsat af sundhedsministeren, samt den til enhver tid gældende

overenskomst indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Danske Fysiote-

rapeuter.

2.7. Tvivlsspørgsmål og klageadgang

2.7.1. Tvivlsspørgsmål

Hvis en henvisende læge er i tvivl om, hvorvidt en person har en diagnose, som i hen-

hold til vejledningen om vederlagsfri fysioterapi er omfattet af ordningen, kan personen

henvises til vurdering hos relevant speciallæge.

Hvis henvisende læge herefter fortsat er i tvivl om, hvorvidt patienten er omfattet af ord-

ningen om vederlagsfri fysioterapi, kan lægen forelægge spørgsmålet for Sundhedssty-

relsen. Henvendelsen kan ske telefonisk eller skriftligt. Ved skriftlig henvendelse frem-

Vejledning om adgang til vederlagsfri fysioterapi

Side 10/24

sender lægen en kortfattet sygehistorie, herunder en nøje beskrivelse af handicapgra-

den, funktionsnedsættelsen samt relevante diagnoser. Henvendelsen skal ikke indeholde

personfølsomme data i form af navn, cpr. nr. eller patientjournaler. Henvendelser adres-

seres til:

Sundhedsstyrelsen

Islands Brygge 67

2300 København S

Att. Primære Sundhedsvæsen

E-mail: [email protected]

Telefon: +45 72 22 74 00

2.7.2. Klagemuligheder

Der kan klages over sundhedspersoners faglige virksomhed til Styrelsen for Patientsik-

kerhed efter samme bestemmelser, som gælder for det øvrige sundhedsvæsen.

Yderligere vejledning om klageadgang kan ses på Styrelsen for Patientklagers hjem-

meside på

https://stpk.dk/da/borgere/klag-over-en-behandling/

Vejledning om adgang til vederlagsfri fysioterapi

Side 11/24

3. Vederlagsfri fysioterapi til per-

soner med svært fysisk handicap

3.1. Formålet med indsatsen

Fysioterapien skal have til formål at forbedre funktioner, vedligeholde funktioner eller for-

hale forringelse af funktioner.

Fysioterapien skal rettes mod den aktuelle funktionsnedsættelse.

3.2. Kriterier

Tilbuddet om vederlagsfri fysioterapi til personer med svært fysisk handicap inkluderer

personer, som opfylder alle følgende henvisningskriterier:



Personen har et svært fysisk handicap

Tilstanden er varig

Personen har en diagnose, som er omfattet af diagnoselisten (se bilag 2).

3.2.1. ”Svært fysisk handicap”

Udgangspunktet for Sundhedsstyrelsens vurdering af, om en patient har et svært fysisk

handicap, er følgende negative afgrænsning:

En person, som kan klare sig selv indendørs i døgnets 24 timer uden hjælp eller hjælpe-

midler til den daglige personlige livsførelse, har ikke et svært fysisk handicap. Eksempler

på fortolkning af ovenstående afgrænsning fremgår af bilag 1.

3.2.2. Varighedskriteriet

En tilstand defineres som varig, når det vurderes, at den vil vare i mindst fem år. Ved føl-

ger efter ulykkestilfælde kan personer ikke opfylde varighedskriteriet før tidligst ét år efter

ulykken.

3.2.3. Diagnose

Personen skal være diagnosticeret med en sygdom eller tilstand, som indgår i diagnoseli-

sten i bilag 2.

Vejledning om adgang til vederlagsfri fysioterapi

Side 12/24

3.3. Henvisning

Vederlagsfri fysioterapi til personer med svært fysisk handicap kan gives efter lægehen-

visning til personer, som opfylder kriterierne i 3.2.1-3.

Henvisningen skal indeholde en beskrivelse af personens aktuelle sygdomsbillede, samt

den funktionsnedsættelse som fysioterapien skal rettes mod.

3.4. Den fysioterapeutiske indsats

Fysioterapien kan foregå individuelt, på hold, eller eventuelt som en kombination af

begge. Der tilbydes dog overvejende holdtræning. Fysioterapeuten vurderer, hvilket til-

bud der er relevant for personen.

Tilbuddet omfatter derudover ridefysioterapi på hold for personer, som efter en konkret

faglig vurdering kan have gavn heraf.

Vejledning om adgang til vederlagsfri fysioterapi

Side 13/24

4. Vederlagsfri fysioterapi til per-

soner uden svært fysisk handicap

med progressiv sygdom

4.1. Formålet med indsatsen

Fysioterapien skal have til formål at forbedre funktioner, vedligeholde funktioner eller for-

hale forringelse af funktioner.

Fysioterapien skal rettes mod den aktuelle funktionsnedsættelse, som er en følge af den

progressive sygdom.

4.2. Kriterier

Tilbuddet om vederlagsfri fysioterapi til personer med funktionsnedsættelse som følge af

progressiv sygdom omfatter personer, som opfylder alle følgende henvisningskriterier:

1. Personen har en funktionsnedsættelse som følge af en progressiv sygdom

2. Tilstanden er varig

3. Personen har en diagnose, som på diagnoselisten i bilag 2 er klassificeret som en

progressiv sygdom

4. Diagnosen er stillet af sygehusafdeling eller speciallæge i neurologi, reumatologi eller

andet relevant speciale.

4.2.1. Progressiv sygdom

En progressiv sygdom defineres i denne vejledning som en fremadskridende sygdom,

som medfører forudsigelige funktionsnedsættelser for eksempel i nervesystemet og be-

vægeapparatet. Der tages udgangspunkt i selve sygdommens progressive karakter. Ha-

stigheden, hvormed sygdommen udvikler sig, kan variere fra sygdom til sygdom og fra

person til person. Nogle personer med en progressiv sygdom vil relativt hurtigt udvikle en

funktionsnedsættelse, som påvirker den daglige livsførelse, herunder erhvervsevnen,

mens andre kan opretholde en almindelig livsførelse i lang tid efter, at en konkret sygdom

er diagnosticeret.

Der er ikke, generelt for de enkelte sygdomme, foretaget undersøgelser af effekten af fy-

sioterapi på et tidligt tidspunkt i sygdomsforløbet. Der er dog dokumentation for, at fysio-

terapi ikke påvirker selve sygdommens udvikling, herunder den hastighed med hvilken

sygdommen udvikler sig.

Vejledning om adgang til vederlagsfri fysioterapi

Side 14/24

Sundhedsstyrelsen er opmærksom på, at personer med sygdomme, som ikke klassifice-

res som progressive sygdomme, kan opleve en progression i funktionsnedsættelsen af

andre årsager, end hvad sygdommens forløb kan forklare. Disse er imidlertid ikke omfat-

tet af ordningen.

4.2.2. Funktionsnedsættelse

Funktionsnedsættelse

er problemer i kroppens funktioner eller kroppens strukturer, som

en væsentlig afvigelse eller mangel fra en normal funktion. Funktionsnedsættelser i

denne konkrete sammenhæng relaterer sig oftest til funktionsnedsættelser i nervesyste-

met, sanseapparatet og bevægeapparatet.

4.2.3. Varighedskriteriet

En tilstand defineres som varig, når det vurderes, at den vil vare i mindst fem år.

4.2.4. Dokumentation for diagnosen

For denne gruppe er det en betingelse, at diagnosen er stillet af en sygehusafdeling eller

en speciallæge i neurologi, reumatologi eller andet relevant speciale. Henvisende læge

skal være i besiddelse af dokumentation herfor.

4.3. Henvisning

Vederlagsfri fysioterapi til personer med funktionsnedsættelse på grund af progressiv

sygdom kan efter lægehenvisning gives til personer, som opfylder henvisningskriterierne i

afsnit 4.2.1-5.

Henvisningen skal indeholde en beskrivelse af personens aktuelle sygdomsbillede samt

den funktionsnedsættelse, som fysioterapien skal rettes mod. Den henvisende læge bør

gøre fysioterapeuten opmærksom på eventuelle diagnoser eller forhold, der gør, at pa-

tienten kunne have behov for individuel træning.

4.4. Den fysioterapeutiske indsats

Den fysioterapeutiske indsats til denne gruppe foregår på hold. Individuel fysioterapi er

ikke udelukket, men skal være undtagelsen. Det kan fx være nødvendigt, hvis personen

har kognitive problemer, som kræver individuelle hensyn, eller hvis der indledningsvist er

behov for - ved individuel kontakt - at give personen indsigt i sin situation, vejledning i

hensigtsmæssig brug af kroppen i dagligdagen og/eller instruktion i specifik træning. Den

første kontakt vil i alle tilfælde være en individuel kontakt. Tilbuddet til denne gruppe om-

fatter ikke ridefysioterapi.

4.4.1. Undtagelser ved individuel fysioterapi

Undtagelsesvist kan fysioterapeuten vurdere, at patienten har behov for individuel fysio-

terapi, som supplement til, eller i stedet for holdtræning.

Vejledning om adgang til vederlagsfri fysioterapi

Side 15/24

Bilagsfortegnelse

Bilag 1:

Bilag 2:

Bilag 3:

Eksempler

Diagnoseliste med klassificering af progressive sygdomme

Vejledning om vederlagsfri fysioterapi – oversigt

Vejledning om adgang til vederlagsfri fysioterapi

Side 16/24

Bilag 1: Eksempler

Vedr. kriteriet ”svært fysisk handicap”

Handicapgrad:

Udgangspunktet for Sundhedsstyrelsens vurdering af, om en person har et svært fysisk

handicap er følgende negative afgrænsning: En person, som kan klare sig selv indendørs

i døgnets 24 timer uden hjælp eller hjælpemidler til den daglige personlige livsførelse, har

ikke et svært fysisk handicap.

Med hjælp til daglig personlig livsførelse menes, at personen er nødt til at have hjælp af

pårørende eller andre personer til fx påklædning, personlig hygiejne eller madlavning.

Case 1:

En kvinde havde, som følge af et biluheld, pådraget sig nerveskader med nedsat kraft i

venstre arm og hånd, således at hun fx ikke kunne løfte gryder eller kander med indhold.

Denne person måtte altså have hjælp af pårørende hver gang, der skulle laves mad.

Denne person vurderes til at have et svært fysisk handicap.

Case 2:

En ung kvinde med leddegigt og nedsat funktion af hænder og albuer klarede sig uden

personhjælp i hjemmet. Hun anvendte specialgreb på vandhaner, specielle køkkenred-

skaber fremstillet til personer med gigt, og havde andre små hjælpemidler i badeværel-

set, samt velcrolukninger i tøj, hvor det kunne erstatte knapper. Denne person vurderes

til at have et svært fysisk handicap.

Case 3:

En person med diagnosen apoplexia cerebri havde følger efter hjerneblødning med let

nedsat kraft i højre ben. Der var ingen funktionsnedsættelse af overekstremiteterne. Per-

sonen klarede selv alle indendørs daglige aktiviteter, men måtte have hjælp til indkøb og

rengøring. Ved udendørs gang og på trapper brugte personen en albuestok. Denne per-

son vurderes til ikke at have et svært fysisk handicap.

Vejledning om adgang til vederlagsfri fysioterapi

Side 17/24

Vedr. kriteriet ”funktionsnedsættelse som følge af progressiv sygdom”

Til illustration af Sundhedsstyrelsens vurdering af funktionsnedsættelser hos personer

med progressiv sygdom uden svært fysisk handicap, er der udarbejdet følgende beskri-

velser:

Case 4:

En mand får konstateret dissemineret sclerose. Indledningsvis har han ikke synlige funk-

tionsnedsættelser, men har betydelige balanceproblemer, som hæmmer hans færden

inde og ude. Denne person vurderes til at være berettiget til vederlagsfri fysioterapi på

hold.

Case 5:

En mand har fået konstateret Parkinsons sygdom og er startet i medicinsk behandling,

som gør, at han ikke længere oplever symptomer eller funktionsnedsættelser, eller er

hæmmet i sin daglige livsførelse. Denne person vurderes ikke at være berettiget til veder-

lagsfri fysioterapi.

Vejledning om adgang til vederlagsfri fysioterapi

Side 18/24

Bilag 2: Diagnoseliste med klassi-

ficering af progressive sygdomme

Medfødte eller arvelige sygdomme

Neurologiske sygdomme (medfødte eller arvelige):

Diagnose

1.A

1.B

1.C

1.D

1.E

1.F

1.G

1.H

1.I

1.J

1.K

Cerebral parese (spastisk lammelse)

Spina bifida (rygmarvsbrok)

Infantil hydrocephalus

Tuberøs sklerose

Neurofibromatosis Recklinghausen

Hereditære ataksier og paraplegier som fx Friedrichs ataksi

Huntingtons sygdom

Hereditære neuropatier

Muskeldystrofi og andre medfødte eller arvelige muskelsyg-

domme

Primær dystoni

Andre medfødte eller arvelige sygdomme med motoriske

handicap som fx adrenoleukodystrofi, Spielmeyer-Vogts

syndrom og familiær amyloidose

Progressiv sygdom

Nej

Vejledning om adgang til vederlagsfri fysioterapi

Side 19/24

Knogle-, led- og bindevævssygdomme (medfødte eller arvelige):

Diagnose

1.L

1.M

1.N

1.O

Kongenit hofteluksation

Idiopatisk skoliose med Cobbs vinkel større end 20 grader

Arthrogryposis multipleks congenita

Arvelige bindevævssygdomme som fx osteogenesis

imperfecta, Marfans syndrom, Ehlers-Danlos syndrom og

Morquios syndrom.

Progressiv sygdom

Nej

Andre sygdomme (medfødte eller arvelige):

Diagnose

1.P

1.Q

1.R

1.S

Hæmofili (blødersygdom)

Cystisk fibrose

Hæmokromatose

Primært lymfødem

Progressiv sygdom

Nej

Kun progressiv i teenageårene, men kan have varierende forløb. Der skal foreligge en relevant speciallægevurdering for af- kla-

ring af progressiv sygdom.

Ikke alle er progressive. Der skal foreligge relevant speciallægevurdering med henblik på afklaring af progressiv sygdom.

Der kan være betydelig variation inden for den samme diagnose. Der skal foreligge en relevant speciallægevurdering for af-

klaring af progressiv sygdom.

Vejledning om adgang til vederlagsfri fysioterapi

Side 20/24

Erhvervede neurologiske sygdomme

Diagnose

2.A

2.B

2.C

2.D

2.E

2.F

Følger efter encephalitis, myelitis og/eller meningi-

tis (hjerne-, rygmarvs- og/eller

hjernehindebetændelse)

Neurologiske komplikationer til AIDS

Følger efter polio

Følger efter hæmoragisk apopleksi

(hjerneblødning)

Følger efter kredsløbssygdomme i hjerne og

rygmarv

Følger efter iskæmisk eller anoksisk hjerneskade

som fx iskæmisk apopleksi (blodprop i hjernen) og

hjerneskade efter hjertestop

Parkinsons sygdom og andre sygdomme i hjernens

basale ganglier

Primære og sekundære dystonier, herunder torti-

collis spasmodica

Multipel/dissemineret sklerose og andre

demyeliniserende sygdomme

Amyotrofisk lateral sklerose (ALS)

Myastenia gravis

Mono- og polyneuropatier og pleksopati

Hemi-, tetra- og paraplegi

Hydrocephalus

Syringomyeli

Følger efter hjerne- og rygmarvssvulster

Progressiv sygdom

Nej

2.G

2.H

2.I

2.J

2.K

2.L

2.M

2.N

2.O

2.P

Post-polio syndrom er en selvstændig progressiv sygdom, som kun rammer personer som tidligere har haft polio. Post- polio-

syndrom klassificeres som progressiv lidelse.

Kun progressiv i starten. Der skal foreligge en relevant speciallægevurdering for afklaring af progressiv sygdom.

Ikke alle er progressive. Der skal foreligge en relevant speciallægevurdering for afklaring af progressiv sygdom.

Vejledning om adgang til vederlagsfri fysioterapi

Side 21/24

Fysiske handicap som følge af ulykke

Kode

3.A

3.B

3.C

Diagnose

Hemi-, para- eller tetraplegi efter læsion af hjerne

eller rygmarv

Større amputationer som følge af ulykke og/eller

utilsigtet hændelse på sygehus

Andre varige og omfattende lammelser som følge

af ulykke

Progressiv sygdom

Nej

Funktionsnedsættelse i led og/eller muskler som følge af inflammatoriske gigtsyg-

domme

Kode

4.A

4.B

4.C

4.D

4.E

Diagnose

Rheumatoid arthritis (kronisk leddegigt)

Psoriasis arthritis (psoriasisgigt)

Morbus Bechterew (rygsøjlegigt)

Kronisk polyarthritis som følge af fx systemisk

lupus erythematosus, mb.Sjøgren og mb. Reiter

Sclerodermi

Progressiv sygdom

Nej

Vejledning om adgang til vederlagsfri fysioterapi

Side 22/24

Bilag 3: Vejledning om vederlags-

fri fysioterapi – oversigt

Henvisnings-

kriterier:

Vederlagsfri fysioterapi til per-

soner med svært fysisk handicap

Vederlagsfri fysioterapi til personer

med progressiv sygdom – uden

svært fysisk handicap

1. Formål

Fysioterapien skal have til formål at forbedre funktioner, vedligeholde funktioner eller forhale forrin-

gelse af funktioner.

2. Handicapgrad

Personen skal have et svært fysisk handicap.

”En

person, som kan klare sig selv indendørs

i døgnets 24 timer uden hjælp eller hjælpe-

midler til den daglige personlige livsførelse,

har ikke et svært fysisk handicap”

Personen skal have en funktionsnedsættelse som

følge af en progressiv sygdom.

Funktionsnedsættelse er problemer i kroppens

funktioner eller kroppens strukturer, som en væ-

sentlig afvigelse eller mangel fra en normal funk-

tion.

3. Varighed

Tilstanden skal være varig.

En tilstand defineres som værende varig, når

der er udsigt til, at den vil vare i mindst 5 år.

Ved følger efter ulykkestilfælde kan personer

ikke opfylde varighedskriteriet før tidligst et år

efter ulykken.

Tilstanden skal være varig.

En tilstand defineres som værende varig, når der

er udsigt til, at den vil vare i mindst 5 år.

Diagnose

Personen skal have en diagnose der er om-

fattet af diagnoselisten (se bilag 2).

Personen skal have en diagnose, som på diagno-

selisten er klassificeret som en progressiv syg-

dom.

Diagnosen skal være stillet af sygehusafdeling el-

ler en speciallæge i neurologi, reumatologi eller

andet relevant speciale.

Den fysioterapeutiske

indsats

Tilbuddet omfatter fysioterapi både individuelt

og på hold eller som en kombination af

begge.

Tilbuddet omfatter ridefysioterapi på hold for

personer, som efter en konkret lægelig vurde-

ring, har gavn heraf.

Tilbuddet omfatter fysioterapi på hold.

Individuel fysioterapi er ikke udelukket, men skal

være undtagelsen. Tilbuddet omfatter ikke ridefy-

sioterapi.

Vejledning om adgang til vederlagsfri fysioterapi

Side 23/24

Personer der ikke er be-

rettiget til vederlagsfri fy-

sioterapi

Der kan ikke henvises til vederlagsfri fysioterapi, hvis der alene er tale om en dublering af eksistrende

tilbud, som personen modtager efter andre bestemmelser.

Funktionsnedsættelse som følge af generel udviklingshæmning, samt som følge af alder eller smerter

alene, berettiger ikke til vederlagsfri fysioterapi.

Tvivlstilfælde

Hvis henvisende læge herefter fortsat er tvivl om, hvorvidt patienten er omfattet af ordningen vedrø-

rende vederlagsfri fysioterapi, kan lægen forelægge spørgsmålet for Sundhedsstyrelsen. Henvendelsen

kan ske telefonisk (+45 72 22 74 00) eller skriftligt (Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 Kø-

benhavn S, Att. Primære Sundhedsvæsen. E-mail:

[email protected]

)

Ved skriftlig henvendelse fremsender lægen en kortfattet sygehistorie, herunder en nøje beskrivelse af

handicapgraden, funktionsnedsættelsen samt relevante diagnoser.

Der bør ikke være personfølsomme data med i form af navn, cpr. nr. eller patientjournaler.

Vejledning om adgang til vederlagsfri fysioterapi

Side 24/24

Sundhedsstyrelsen

Islands Brygge 67

2300 København S