Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
2752052_0001.png
KORTLÆGNING AF DEN
SPECIALISEREDE PALLIATIVE
INDSATS I DANMARK
- SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE
BLANDT 51 ENHEDER, 2019
REHPA | RAPPORT | APRIL 2021
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 499: Spm. om, hvor mange specialiserede palliative sengepladser findes på landsplan
2752052_0002.png
INDHOLD
FORORD
...............................................................................................................................4
RESUMÉ
................................................................................................................................6
SUMMARY
.............................................................................................................................7
INDLEDNING
........................................................................................................................8
Læsevejledning .....................................................................................................................8
Kortlægning af SPI i Danmark pr. 1. januar 2019 ................................................................9
SAMMENFATNING AF RESULTATER, DISKUSSION OG IMPLIKATIONER
.......................10
Opsamling af besvarelserne fra de enkelte temaer ..........................................................11
Implikationer af kortlægningens resultater ......................................................................14
KAPITEL 1 - Enhedernes drift, ledelse, administrative tilhørsforhold og kapacitet
.....16
Enhedernes drift .................................................................................................................18
Enhedernes ledelse ............................................................................................................19
Enhedernes kapacitet .........................................................................................................19
Diskussion...........................................................................................................................21
KAPITEL 2 - Enhedernes klinisk relaterede patientarbejde
...........................................23
Patientrettede ydelser på hospice – ud over grundydelserne ...........................................24
Patientrettede ydelser i teams med og uden sengekapacitet – ud over grundydelserne ...25
Enhedernes muligheder for lægekontakt ..........................................................................26
Læger på hospice ...........................................................................................................26
Læger i teams .................................................................................................................27
Palliativ indsats til pårørende og efterladte .......................................................................27
Særlige tilbud på hospicerne til patient og pårørende ..................................................28
Diskussion...........................................................................................................................28
KAPITEL 3 - Henvisning, visitation og målgrupper for SPI
.............................................30
Henvisning af patienter til enhederne ................................................................................30
Visitation af patienter til enhederne ...................................................................................31
Målgrupper for og formål med specialiseret palliativ indsats ..........................................32
Målgrupper for SPI .........................................................................................................32
Formålet med tilknytning til en specialiseret palliativ enhed .......................................33
Diskussion...........................................................................................................................34
KAPITEL 4 - Tværfaglighed i de specialiserede palliative enheder
................................36
Diskussion...........................................................................................................................38
KAPITEL 5 - Enhedernes udadrettede aktiviteter
...........................................................40
Enhedernes samarbejde med andre institutioner/instanser ............................................40
Enhedernes vejledning om palliation til fagfolk i det basale niveau .................................43
Enhedernes involvering i undervisning ..............................................................................48
Undervisning leveret til fagfolk ..........................................................................................49
Undervisningstilbud til sygeplejersker ..........................................................................50
Undervisningstilbud til læger .........................................................................................50
Undervisningstilbud til andet omsorgspersonale end læger og sygeplejersker ..........51
Undervisningstilbud til andre terapeuter og professionelle ..........................................51
Undervisning leveret til lægfolk .........................................................................................52
Enhederne som uddannelsessted til fagområdespecialist og mulighed
for praktikophold ................................................................................................................52
Diskussion...........................................................................................................................53
2
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 499: Spm. om, hvor mange specialiserede palliative sengepladser findes på landsplan
2752052_0003.png
KAPITEL 6 - Enhedernes involvering i kvalitetsudvikling og forskning
.........................56
Diskussion...........................................................................................................................57
SUPPLERENDE VIDEN OM ÆNDRINGER I AKTIVITET OG/ELLER
ANDRE PALLIATIVE TILTAG
...............................................................................................59
AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER
....................................................................................61
REFERENCER
.....................................................................................................................62
Liste over links ....................................................................................................................62
APPENDIKS
........................................................................................................................63
KORTLÆGNING AF DEN SPECIALISEREDE PALLIATIVE INDSATS I DANMARK
- Spørgeskemaundersøgelse blandt de 51 enheder, 2019
Forfattere: Lene Jarlbæk
Projektgruppe: Lene Jarlbæk, Tina Broby Mikkelsen og Helle Timm
Copyright © 2021
REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation
Mindre uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt med tydelig kildeangivelse.
Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende, bedes sendt til REHPA.
Forside: Benny Thaibert (red. af REHPA)
REHPA-rapport
April 2021
ISBN: 978-87-93356-59-7
ISBN: 978-87-93356-55-9 (online)
REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation
Vestergade 17
5800 Nyborg
Telefon 21 81 10 11
Mail: [email protected]
www.rehpa.dk
Rapporten er internt og eksternt reviewet. Udarbejdelsen af og baggrunden for rapporten
fremgår af forordet.
Rapporten kan downloades fra www.rehpa.dk.
3
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 499: Spm. om, hvor mange specialiserede palliative sengepladser findes på landsplan
2752052_0004.png
FORORD
REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation følger udviklingen af den palliative indsats
i Danmark tæt og gennemfører gentagne kortlægninger af området. I denne rapport formidles
resultaterne af kortlægningen af det specialiserede palliative niveau for 2019-2020. Resultaterne
kommenteres i forhold til Sundhedsstyrelsens
Anbefalinger for den palliative indsats,
2017.
Sammen med årsberetningerne fra Dansk Palliativ Database, som omhandler patienter
behandlet i det specialiserede niveau, og Rigsrevisionens rapport om adgangen til specialiseret
palliation fra august 2020, bidrager denne kortlægning med viden om den specialiserede
palliative indsats i Danmark med særligt fokus på feltets organisatoriske og strukturelle rammer.
Kortlægningen, der er inspireret af tidligere, tilsvarende kortlægninger, har i denne omgang
særligt fokus på tilgængelighed og tværfaglighed. Den omfatter alle specialiserede palliative
enheder i Danmark, inklusive de nyligt etablerede børne- og unge palliative teams (i rapporten
benævnt ’børn & unge teams’), som er etableret med ét team i hver region.
Undersøgelsen er gennemført af lektor og videnskabelig projektleder Lene Jarlbæk i samarbejde
med datamanager Tina Broby Mikkelsen og professor og forskningsleder Helle Timm. Mange
har bidraget til udviklingen af spørgeskemaet, således har konsulent Sarah Egelund Frausing,
studentermedhjælper og akademisk medarbejder Esben Skov Jensen og konsulent Maiken Bay
Ravn bidraget med udvikling og teknisk assistance. Professor Mogens Grønvold har rådgivet
om kortlægningens fokusområder. Overlæge Annette Hygum, overlæge Jette Pærregaard,
seniorforsker Mette Raunkiær, palliativ sygeplejerske Berit Johnsen, hospiceleder Birthe
Markfoged og hospiceleder Lisbet Due Madsen har alle deltaget i pilottest af spørgeskemaerne
og optimering af spørgsmålenes formulering. Tak til alle for at være med til at projektet er blevet
gennemført.
Seniorforsker Mette Raunkiær og datamanager Tina Broby Mikkelsen har lavet internt
review af rapporten. Overlæge og leder af Palliativ Enhed Onkologisk Afdeling, Sjællands
Universitetshospital (PEOSUH) Poul Lunau Christensen og hospiceleder Marianne
Horstmann,
Hospice Sydfyn, har lavet eksternt review af rapporten. Tak for konstruktive kommentarer.
REHPA vil fortsat følge udviklingen de kommende år.
Ann-Dorthe Olsen Zwisler
Videncenterchef, professor
Marts 2021
4
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 499: Spm. om, hvor mange specialiserede palliative sengepladser findes på landsplan
2752052_0005.png
5
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 499: Spm. om, hvor mange specialiserede palliative sengepladser findes på landsplan
2752052_0006.png
RESUMÉ
REHPAs kortlægning af status for det specialiserede palliative niveaus organisatoriske,
strukturelle og faglige indsatser fra 2019 er målrettet en bred gruppe af fagfolk og andre med
interesse for den specialiserede palliative indsats (SPI) i Danmark.
Sundhedsstyrelsens
Anbefalinger for den palliative indsats,
2017 har været en gennemgående
inspirationskilde til de spørgsmål, som ledelserne af de 51 specialiserede palliative enheder er
blevet stillet. I afrapporteringen af besvarelserne tages der udgangspunkt i fire enhedstyper;
hospicer (N=20), teams uden sengekapacitet (N=14), teams med sengekapacitet (palliative
afdelinger/afsnit) (N=12) og børn & unge teams (N=5). Hver enhedstype har sine særlige
kendetegn, og de adskiller sig fra hinanden på et eller flere punkter inden for organisation,
administration, målgruppe og bemanding.
I perioden 2016 til 2019 er antallet af administrative enheder for SPI i Danmark øget med fire
nye teams for voksne, fem børn & unge teams, ét i hver region, og et øget antal specialiserede
palliative sengepladser fra 332 til 347. Desværre har det ikke været muligt at få tilstrækkeligt
præcise besvarelser til at vurdere, om det øgede antal administrative enheder også har medført
en reelt øget kapacitet for at tilbyde SPI. For eksempel synes der ikke at være sket nogen
udvikling i tilbud som fx daghospice eller daghospital, hvilket blandt andet blev foreslået i
Sundhedsstyrelsens anbefalinger (Sundhedsstyrelsen, 2017).
I kortlægningen har der været særligt fokus på tilgængelighed og tværfaglighed.
Vedrørende
tilgængelighed,
så har det specialiserede palliative niveau mange udadvendte
aktiviteter, både i form af direkte patientrettede ydelser, samarbejde med andre instanser,
rådgivning og vejledning og undervisning, der er dokumenteret her. Overordnet set har de
palliative teams udadrettede aktiviteter i større omfang end hospicerne. På enhedsniveau kan
der være store variationer i, hvilke aktiviteter der er prioriteret. I forhold til undervisning, så
tilbydes det især til sygeplejersker og læger. Undervisning og vejledning af andre terapeuter,
som fx fysioterapeuter, psykologer, eller andre professioner, som fx socialrådgivere og præster
sker i mindre omfang. Det kan give anledning til opmærksomhed om terapeuter og andre
professionelles muligheder for at opnå de fornødne kompetencer for at kunne levere palliative
indsatser på højt fagligt niveau.
Vedrørende
tværfaglighed,
så er der en udtalt variation i forhold til, hvilke fagligheder de
enkelte enheder har ansat eller tilknyttet fast som konsulenter, hvilket kan medføre ulige
adgang til forskellige indsatser. Særligt i de palliative teams er der forskelle i forhold til,
hvilke tværfagligheder der fast indgår i enhedernes tilbud om SPI. Kun lidt over halvdelen af
de palliative teams har fagligheder, som fx fysioterapeuter, psykologer, socialrådgivere eller
præster enten ansat eller fast tilknyttet som konsulenter. Ergoterapeuter, diætister og massører
anvendes kun i meget beskedent omfang i SPI, og sexologer slet ikke. Næsten alle hospicer har
musikterapeuter ansat eller fast tilknyttet, det har ingen af de palliative teams. Kortlægningen
viser, at mange enheder tilkalder fagfolk ’ad hoc’. Om ad hoc-tilkaldte fagfolk kan tilbyde SPI på
et højt fagligt niveau bør undersøges yderligere, da det ikke er belyst her.
REHPAs kortlægning af SPI supplerer den patientrelaterede viden, som indsamles i Dansk
Palliativ Database (link
1)
og de forhold, som Rigsrevisionens rapport om SPI fra august 2020
(link
2),
beskriver. Kortlægningen bidrager med væsentlig viden og indsigt, der kan anvendes til
eventuelle ændringer eller justeringer og/eller fortsat planlægning af SPI i Danmark.
6
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 499: Spm. om, hvor mange specialiserede palliative sengepladser findes på landsplan
2752052_0007.png
SUMMARY
REHPA’s mapping of the specialized palliative level’s organization, structure and professional
services in 2019 is aimed at professionals and others with an interest in the specialized palliative
care (SPC) in Denmark.
The questions in the survey are by large inspired by the ‘Recommendations for Palliative Care’
by The Danish Board of Health, 2017. The survey was sent to the managers of the existing 51
specialized palliative care units in Denmark. The responses are reported in relation to four
different types of units; hospices (N=20), teams without hospital beds (N=14), teams with hospital
beds (palliative care units/sections) (N=12), and teams for children (N=5). Each type of unit has
its own characteristics, and they separate from each other in one or more aspects with regard to
organization, administration, patient target group and staff.
During 2016 to 2019 the number of administrative units for SPC in Denmark increased by four
new teams for adults, five teams for children and adolescents, one in each of the five regions in
Denmark, and an increased number of hospital beds from 332 to 347. Unfortunately, it was not
possible to get sufficiently precise responses to evaluate whether this increase also resulted in
an increased capacity for SPC. As an example, no increase in services like day care hospices or
hospitals was registered, which was suggested by the recommendations from the Danish Board
of Health (Sundhedsstyrelsen, 2017).
This survey has specifically focused on accessibility/availability and interdisciplinarity.
Concerning
accessibility and availability,
the survey shows that the specialized palliative level has
many outgoing activities, both with regard to direct patient-related services, collaboration with
other authorities and institutions, advisory activities, guidance and education. Generally seen,
the palliative care teams appear to have more outgoing activities compared with the hospices. At
the level of units, large variations in prioritized activities appear. Especially nurses and doctors
are offered education. Other therapists like physiotherapists or psychologists and professionals
like social workers or priests are offered guidance and education to a lesser extent. Observations
which can give rise to concerns whether therapists or other professionals can achieve sufficient
competencies to deliver palliative care at a high level.
Concerning
interdisciplinarity
a rather pronounced variation appeared in the different units’
professionals who were employed or attached as regular consultants. This may lead to
unequal access to different palliative care services. Especially, the teams varied with regard
to which interventions they could offer their patients. A little more than half of the teams had
physiotherapists, psychologists, social workers or priests employed or attached as regular
consultants. Occupational therapists, dieticians and massage therapists are only modestly used in
SPC, and sexologists not at all. Almost all hospices had a musical therapist employed or regularly
attached, which none of the teams had. The survey shows that many units send for professionals
‘ad hoc’. Whether they can provide SPC on a high level has not been elucidated here, and it should
be further explored.
REHPA’s survey of SPC complements the patient-related data collected in the Danish Palliative
Database (link
1)
and the situation described in report from the National Audit Office in Denmark
on SPC from August 2020 (link
2).
This survey contributes with substantial knowledge and insight
which can be used in relation to changes, adjustments or further planning of the specialized
palliative care in Denmark.
7
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 499: Spm. om, hvor mange specialiserede palliative sengepladser findes på landsplan
2752052_0008.png
INDLEDNING
REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation har som en af sine hovedopgaver
at kortlægge og formidle viden om den palliative indsats i Danmark. Kortlægning af de
specialiserede palliative enheders organisation, struktur og aktiviteter i Danmark er et løbende
projekt i REHPA og en videreførelse af tilsvarende kortlægninger fra Palliativt Videncenter (PAVI)
(Tellervo & Jessen, 2014; Timm, Vittrup, & Tellervo, 2012). Senest er den specialiserede palliative
indsats på enhedsniveau kortlagt af REHPA i 2016 (Timm, Mikkelsen, & Jarlbaek, 2017).
Metoden har været gentagne surveys udsendt til de specialiserede palliative enheder i Danmark.
Spørgeskemaerne har i varierende omfang vedrørt; organisering, visitation, kompetencer,
rådgivning, undervisning og udvikling.
Resultaterne fra kortlægningerne er formidlet i trykte og elektroniske rapporter, på REHPAs
hjemmeside (link
3),
i Palliativguiden (link
4),
som en statusartikel i
Ugeskrift for Læger
(Timm et
al., 2017), samt ved forskellige møder og konferencer og i forbindelse med myndighedsbetjening.
REHPAs kortlægninger kan sammen med resultater fra Dansk Palliativ Database (DPD)
supplere hinanden i forhold til at give indblik i status for det specialiserede palliative niveau og
den specialiserede palliative indsats (SPI) i Danmark. DPD blev etableret i 2010, og databasen
modtager patientrelaterede indberetninger fra det specialiserede palliative niveau, der
præsenteres i DPDs årsrapporter (link
1).
Afrapporteringen af kortlægningerne retter sig mod en bred målgruppe, der rummer det
specialiserede palliative niveau selv, andre fagfolk, administratorer, det politiske system,
forskere, undervisere og andre med interesse i organisation, struktur og indhold i SPI i Danmark.
Temaerne i denne kortlægning og i kortlægningen fra 2016 er inspireret af indholdet i
Sundhedsstyrelsens
Anbefalinger for den palliative indsats.
I 2016 var det anbefalingerne fra 2011
(Sundhedsstyrelsen, 2011), og i den aktuelle kortlægning er det de opdaterede anbefalinger, som
blev udgivet i december 2017 (Sundhedsstyrelsen, 2017), der har dannet baggrund for temaerne
og de stillede spørgsmål. Når rapporten her omtaler ’SSTs anbefalinger’, så henfører det til
anbefalingerne fra 2017.
Kortlægningen af SPI 2019 har som overordnet mål at præsentere status for de 51 specialiserede
palliative enheder i Danmark, der var etableret i Danmark i foråret 2019. Et særligt fokus i denne
kortlægning er tilgængelighed af og tværfaglighed i den specialiserede palliative indsats. Det er
ikke et mål for rapporten at sammenligne med de foregående kortlægningers resultater.
LÆSEVEJLEDNING
Rapporten er inddelt i 6 kapitler med hvert sit tema:
• Hvert kapitel indledes med en kort baggrund for at undersøge temaet.
• Resultaterne fra kortlægningen inden for kapitlets emne præsenteres.
• Hvert kapitel afsluttes med en kort opsamling og diskussion/implikationer af resultaterne.
Appendikset ligger online på rehpa.dk (link
5)
og består af:
Appendiks 1
Supplerende tabeller og figurer til kortlægningen
8
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 499: Spm. om, hvor mange specialiserede palliative sengepladser findes på landsplan
2752052_0009.png
Appendiks 2
Kortlægningens planlægning og metodebeskrivelse
Appendiks 3
Spørgeskemaer
a. Spørgeskema til hospicelederne
b. Spørgeskema til lederne af de palliative teams/afdelinger
KORTLÆGNING AF SPI I DANMARK PR. 1. JANUAR 2019
SPI ydes af fagfolk i de dele af sundhedsvæsenet, der har palliation som hovedopgave
(Sundhedsstyrelsen, 2017, p. 7). I rapporten her vil ’de dele af sundhedsvæsenet’ blive omtalt
som de
specialiserede palliative enheder.
De enheder, som Sundhedsstyrelsen omtaler er
’palliative teams, palliative afdelinger på sygehuse og hospices’. Kortlægningens spørgsmål har
taget udgangspunkt i disse tre enhedstyper. Imidlertid har besvarelserne vist, at alle palliative
afdelinger (eller afsnit) på sygehuse organisatorisk og administrativt fungerer sammen med et
palliativt team, så både afdeling og team har samme ledelse. Derfor er de palliative afdelinger
(eller afsnit) kortlagt som teams med sengekapacitet og ikke som selvstændige enheder.
Som en konsekvens heraf, omtaler denne rapport tre overordnede typer af specialiserede
palliative enheder (se Boks 1);
Boks 1
Tre overordnede typer af specialiserede palliative enheder omtales i rapporten:
• Hospicer (N=20, hvoraf ét hospice er et børnehospice*)
• Teams med sengekapacitet i form af palliative afdelinger (eller afsnit) på sygehuse
(N=12)
• Teams uden sengekapacitet fordelt på;
-
Teams for voksne (N=14)
-
Teams for børn og unge (N=5, ét i hver region).
* Det ene børnehospice omtales sammen med de 19 hospicer for voksne af hensyn til
anonymiteten i besvarelserne.
Ledelserne af de 51 enheder fik i foråret 2019 tilsendt et omfattende spørgeskema i to dele;
Del 1 vedrørte enhedernes drift, kapacitet, ydelser og aktiviteter. Del 2 vedrørte uddannelse
og kompetencer blandt enhedernes læger og sygeplejersker. Respondenterne blev bedt om
at forholde sig til enhedernes situation pr. 1. januar 2019 i deres besvarelser. Denne rapport
afrapporterer svarene fra Del 1. Besvarelserne fra Del 2 er ikke afrapporteret samlet og kan ikke
ses i tilgængelig form. Delresultater er formidlet undervejs i forskellige sammenhænge til fx
Rigsrevisionen, Bestyrelsen for Dansk Selskab for Palliativ Medicin og i Palliativguiden (link
2,
link 6, link 4).
Spørgeskemaerne til Del 1 og Del 2 er begge udformet i to udgaver til henholdsvis hospicer og
teams for at øge relevansen for respondenterne. De to udgaver tilgodeser de forskelle, der er
mellem hospicer og teams, både i forhold til organisatoriske tilhørsforhold, struktur, målgrupper
og opgaver.
De overordnede spørgsmål i Del 1 er besvaret af alle 51 enheders ledere. Hovedparten af de mere
specifikke spørgsmål er besvaret af 50 af de 51 enheder.
9
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 499: Spm. om, hvor mange specialiserede palliative sengepladser findes på landsplan
2752052_0010.png
SAMMENFATNING AF RESULTATER,
DISKUSSION OG IMPLIKATIONER
Rapporten giver en status over det specialiserede palliative niveaus organisering, struktur,
målgrupper og indsatser. Den er inddelt i temaer, som omhandler; organisation og kapacitet,
de palliative enheders klinisk relaterede patientarbejde, visitation og målgrupper for SPI,
tværfaglighed, tilgængelighed og enhedernes involvering i kvalitetssikring og forskning.
Formålet er, at kortlægningens resultater kan indgå i diskussioner af forholdene for SPI i
Danmark og bruges som reference i forhold til planlægning af eventuelle ændringer eller
justeringer. Målgruppen for rapporten er således bred og rummer det specialiserede palliative
niveau selv, andre fagfolk, administratorer, det politiske system, forskere, undervisere og andre
med interesse i organisation, struktur og indhold af SPI i Danmark.
Indholdet i Sundhedsstyrelsens
Anbefalinger for palliativ indsats,
udgivet i 2017 (omtalt i rapporten
som ’SSTs anbefalinger’) (Sundhedsstyrelsen, 2017) har været inspirationskilde til mange af
spørgsmålene og deres udformning. Anbefalingerne fra 2017 var en revision af SSTs anbefalinger
fra 2011 (Sundhedsstyrelsen, 2011), med det formål at; ”medvirke til at løfte kvaliteten af den
palliative indsats” (Sundhedsstyrelsen, 2017, p. 43).
Kortlægningen her er ikke designet til at kunne vurdere kvaliteten af den palliative indsats for
den enkelte patient. Imidlertid vedrører kortlægningen rammerne for SPI, som bidrager til at
indsatserne kan leveres med en høj faglig kvalitet.
I foråret 2019 fik ledelserne af de eksisterende specialiserede palliative enheder i Danmark
tilsendt et spørgeskema vedrørende de ovennævnte temaer. Alle ledelser har besvaret de
overordnede spørgsmål, og mellem 90-98% af ledelserne har besvaret de øvrige spørgsmål
undervejs i skemaet.
De specialiserede palliative enheder i Danmark, 2019, fordeler sig på;
•
•
•
•
20 hospicer (heriblandt ét børnehospice)
14 teams uden tilhørende sengekapacitet
12 teams med sengekapacitet (sengekapacitet = palliative afdelinger/afsnit på sygehuse)
5 palliative teams for børn & unge (ét team i hver region).
De 51 enheder, som omtales i rapporten her, repræsenterer ikke en reduktion i forhold til REHPAs
foregående kortlægning af SPI fra 2016, som omtalte 55 enheder. Siden 2016 er antallet af
specialiserede palliative enheder i Danmark øget med fire nye teams for voksne, fem teams for
børn og unge, ét i hver region, og et øget antal specialiserede palliative sengepladser fra 332 til
347. Forklaringen er, at enhederne i 2016 refererede til hospicer, palliative teams og palliative
afdelinger uafhængigt af administrative og ledelsesmæssige relationer. Rapporten her tæller
og omtaler enhederne i relation til deres organisatoriske struktur, hvor én enhed har én ledelse.
Kortlægningen viser, at alle palliative sengeafdelinger/afsnit både administrativt og fagligt
er knyttet til et palliativt team, hvor der er én fælles ledelse af både team og afdeling. Derfor
omtales de i rapporten som ’teams med sengekapacitet’.
10
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 499: Spm. om, hvor mange specialiserede palliative sengepladser findes på landsplan
2752052_0011.png
De fire enhedstyper har hver sine særlige kendetegn, og de adskiller sig fra hinanden på et eller
flere punkter inden for organisation, administration, målgruppe og bemanding.
•
Hospicer
er selvejende institutioner med direkte kontakt med regionerne i forhold til drift.
Deres målgruppe er patienter med forventelig meget begrænset levetid. Hospicernes
grundydelse er at tilbyde SPI til de patienter, som er indlagt på hospice. Fire hospicer i
Region Hovedstaden adskiller sig fra de øvrige hospicer i Danmark, hvor de, foruden indlagte
patienter, også har et eget udgående team, som tilbyder SPI til ikke-indlagte patienter.
•
Teams uden sengekapacitet
er administrativt underlagt kliniske sygehusafdelinger. Deres
grundydelse er at tilbyde SPI til patienter, der er tilknyttet teamet, og som befinder sig
hjemme.
•
Teams med sengekapacitet
er administrativt underlagt kliniske sygehusafdelinger. Deres
grundydelser er både at tilbyde SPI til patienter, der er tilknyttet teamet, og som befinder sig
hjemme, og at tilbyde SPI til de patienter som ligger i teamets palliative sygehusafdeling eller
palliative sengeafsnit.
•
Teams for børn & unge
er administrativt tilknyttet børneafdelinger. Deres grundydelse er at
tilbyde SPI til familier med et barn eller en ung, der har livsbegrænsende sygdom.
OPSAMLING AF BESVARELSERNE FRA DE ENKELTE TEMAER
Tema 1:
Enhedernes drift, ledelse, administration og kapacitet
Regionerne er de overordnede driftsherrer for enhederne i det specialiserede palliative
niveau, men hospicer og teams har vidt forskellige administrative og organisatoriske
tilhørsforhold til regionerne. Hospicelederne refererer typisk til hospicernes bestyrelser.
Ledere af de palliative teams refererer til afdelingsledelser på sygehusafdelinger med
forskellige kliniske specialer, som de palliative teams undervejs i deres etablering er blevet
tilknyttet administrativt. Det kan overvejes, om disse organisatoriske forskelle kan medføre
ulighed i forhold til enhedernes muligheder for at tilbyde SPI og støtte til det basale palliative
niveau.
I forhold til niveauets kapacitet kan kortlægningen kun bidrage med et meget overordnet
billede af antal enheder og tilhørende antal palliative sengepladser. Som helhed betragtet,
har enhedernes ledelser ikke været i stand til at besvare spørgsmål om fx antal af
hjemmebesøg, ambulante besøg, indlagte patienter, tilsyn og andre ydelser i deres enheder.
Der er således ikke et tilstrækkeligt grundlag for at kunne vurdere niveauets kapacitet
og belastning, ej heller for at vurdere ligheder og forskelle i de forskellige enhedstypers
forhold.
11
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 499: Spm. om, hvor mange specialiserede palliative sengepladser findes på landsplan
2752052_0012.png
Tema 2:
Enhedernes klinisk relaterede patientarbejde
Hospicerne tilbyder SPI til sine indlagte patienter, og kun fire af de 20 hospicer i Danmark
tilbyder SPI til andre patienter end de, som er indlagt på hospice. De fire hospicer, som alle
er i Region Hovedstaden, har etableret egne, udgående palliative teams, og i to tilfælde
suppleret med ambulante aktiviteter.
De palliative teams tilbyder i stor udstrækning (93%) SPI ud over hjemmebesøg, både til
egne patienter og til andre patienter. Ydelserne er især rettet mod sekundærsektoren,
herunder de lægefaglige indsatser på alle hospicer i Danmark, med undtagelse af Region
Hovedstaden og ét hospice i Region Sjælland. Tilsyn på patienter på andre sygehusafdelinger
tilbydes af de fleste teams, mens deltagelse i MDT-konferencer kun sker blandt 26% af de
palliative teams. Tilbud om daghospice eller daghospital synes ikke at være blevet udviklet,
siden SSTs anbefalinger udkom i 2017 (Sundhedsstyrelsen, 2017, p. 32).
Alle hospicer og de fleste teams (77%) har adgang til lægekontakt 24/7, enten ved
fysisk tilstedeværelse eller ved telefonkontakt. Det er ikke nødvendigvis enhedernes
egne palliationslæger, som enhederne får kontakt med. Blandt de palliative teams med
sengekapacitet sker lægekontakten uden for almindelig dagtid oftest med vagthavende
læger på de kliniske sygehusafdelinger, som enheden er en administrativ del af.
Næsten alle enheder tilbyder også SPI til pårørende og efterladte, dog i varierende omfang.
Tema 3:
Henvisning, visitation og målgrupper for SPI
De nationale visitationskriterier, som blev udgivet i november 2017, følges af 75% af
hospicerne og 68% af de palliative teams. Komplekse problemstillinger er et krav for
at modtage en patient til SPI blandt 65% af hospicerne og 37% af de palliative teams.
Visitation til enhederne sker på baggrund af de enkelte enheders fortolkning af de nationale
visitationskriterier og af definitionen af komplekse problemstillinger i sammenhæng med de
henvisende lægers beskrivelse af patienternes problemstillinger. De henvisende læger er
ofte fra det basale palliative niveau, hvilket betyder, at de ikke nødvendigvis ser og omtaler
patienternes problemstillinger og behov ud fra en tværfaglig vurdering. Det kan medføre
overvejelser om, hvorvidt disse procedurer indebærer en risiko for ulige adgang til SPI.
Hvorvidt sammensætningen af de enkelte enheders patienter og deres problemstillinger
påvirkes af disse forhold er ikke undersøgt i denne kortlægning.
At adgangen til SPI aktuelt er ulige i Danmark, illustreres blandt andet af tal fra Dansk
Palliativ Database (DPD), som viser, at ca. 95% af patienterne i det specialiserede niveau er
kræftpatienter.
Der synes således at være et behov for, at de specialiserede enheder og de henvisende læger
i større omfang informerer hinanden gensidigt om målgrupper og målgruppernes behov for
SPI for at mindske risikoen for ulige adgang.
12
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 499: Spm. om, hvor mange specialiserede palliative sengepladser findes på landsplan
2752052_0013.png
Tema 4:
Tværfaglighed
Umiddelbart synes der at være stor bredde i tværfagligheden i det specialiserede palliative
niveau i Danmark. Imidlertid er der en udtalt variation i forhold til, hvilke fagligheder de
enkelte enheder har ansat eller tilknyttet fast som konsulenter, hvilket kan medføre ulige
adgang til forskellige indsatser. Særligt i de palliative teams er der forskelle i forhold til,
hvilke tværfagligheder som fast indgår i enhedernes tilbud om SPI. Kun lidt over halvdelen
af de palliative teams har fagpersoner, som fx fysioterapeuter, psykologer, socialrådgivere
eller præster, enten ansat eller fast tilknyttet som konsulenter. Ergoterapeuter, diætister og
massører anvendes kun i meget beskedent omfang i SPI og sexologer slet ikke. Næsten alle
hospicer har musikterapeuter ansat eller tilknyttet, det har ingen af de palliative teams.
Kortlægningen viser, at mange enheder tilkalder fagfolk ’ad hoc’. I SSTs anbefalinger
(Sundhedsstyrelsen, 2017, pp. 8, 21-22) lægges der vægt på, at den palliative indsats skal
organiseres, så der er den fornødne og hensigtsmæssige viden, rutine, erfaring og volumen til
stede, for at funktionen kan varetages med høj faglig kvalitet. Om ’ad hoc’-tilkaldte fagfolk kan
tilbyde SPI på et højt fagligt niveau, bør undersøges. Det er ikke undersøgt i kortlægningen her.
Tema 5:
Faste aftaler, vejledning ved behov og undervisning
Alle enheder har lavet faste aftaler eller samarbejder udadtil med andre institutioner
eller instanser. Blandt hospicerne drejer det sig hyppigst om aftaler med andre hospicer
eller palliative teams. Mange teams har faste aftaler med hospicerne, især vedrørende
lægedækning. En del teams har også etableret samarbejder med andre institutioner/
instanser, fx med hjemmesygeplejen, sygehusafdelinger og almen praksis.
Flertallet af enhederne er tilgængelige for vejledning af fagfolk fra det basale niveau, som
henvender sig ved behov. Især sygeplejersker og læger kan vejledes om patientspecifikke
spørgsmål eller palliation generelt. Færre enheder giver vejledning til andre terapeuter, fx
fysioterapeuter eller psykologer, og andre professionelle, fx præster og socialrådgivere.
Undervisning tilbydes fagfolk af 86% af enhederne og tilbydes lægfolk af 50% af enhederne.
Der er dog store variationer i forhold til, hvem der undervises, og hvordan der undervises.
Sygeplejersker er den målgruppe, som flest enheder tilbyder undervisning. Undervisning
af læger tilbydes især af teams, og i mindre omfang af hospicerne. Kun ganske få enheder
tilbyder undervisning til andre terapeuter, fx fysioterapeuter, ergoterapeuter, eller andre
professionelle, fx psykologer, præster og socialrådgivere. Undervisningsformen er hyppigst
kurser ved behov, mens faste kurser tilbydes af et begrænset antal hospicer og teams med
sengekapacitet. Undervisningen vedrører både basal og specialiseret palliation.
Enhedernes undervisningstilbud til lægfolk er sparsomme. Undervisning af frivillige tilbydes
af lidt flere hospicer end teams. Patienter, pårørende og efterladte tilbydes kun undervisning
af ganske få enheder.
Tema 6:
Forskning og kvalitetsudvikling
Besvarelserne viser, at 74% af enhederne er involveret i forskning, og 82% af enhederne er
involveret i kvalitetsudvikling. Projekterne dækker forskellige felter inden for området, hvor
de fleste projekter omhandler SPI og i mindre omfang den basale indsats.
13
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 499: Spm. om, hvor mange specialiserede palliative sengepladser findes på landsplan
2752052_0014.png
IMPLIKATIONER AF KORTLÆGNINGENS RESULTATER
REHPAs kortlægning giver en status for det specialiserede palliative niveaus organisatoriske,
strukturelle og faglige indsatser, der kan anvendes i forbindelse med diskussioner af status for
SPI i Danmark. Kortlægningen viser, at antallet af administrative enheder i det specialiserede
palliative niveau er øget siden 2016. Hvorvidt det har resulteret i en øget kapacitet for at tilbyde
SPI, kan ikke besvares på grund af utilstrækkelige besvarelser vedrørende omfanget af de
aktiviteter, som enhederne udfører.
Rapportens indhold supplerer viden fra DPDs årsrapporter (link
1)
og fra Rigsrevisionens
rapport om SPI fra august 2020 (link
2)
og fra REHPAs seneste kortlægning af den kommunale
palliative indsats i Danmark (link
21).
Hvor REHPAs kortlægning vedrører rammerne for SPI og
deres indhold, så indeholder DPD data for de patienter, der henvises og modtages til SPI, mens
Rigsrevisionens rapport særligt omhandler de forhold, der vedrører identifikation af patienter
med behov for SPI.
I februar 2021 udgav Rigsrevisionen yderligere et notat (link
7),
der vurderer de initiativer, som
sundhedsministeren og regionerne har iværksat som følge af Statsrevisorernes bemærkninger
og rapportens konklusioner fra 2020 (link
2).
Her fremgår det, at Rigsrevisionen fortsat vil følge
arbejdet for at sikre adgang til SPI. I notatet omtales Danske Regioners positionspapir fra august
2020 (link
8)
for udviklingen af den palliative indsats. Regionerne har opstillet fire pejlemærker
for indsatsen. Det første pejlemærke vedrører, at regionerne vil gøre op med uligheden i, hvem
der får lindrende behandling.
REHPAs kortlægning peger på flere områder, hvor der kan være risiko for ulighed i adgangen til
SPI og i indsatserne:
• De administrative tilhørsforhold, som de palliative teams har til sygehusafdelinger med
forskellige kliniske specialer, kan betyde at de palliative enheders aktiviteter prioriteres
forskelligt.
Ledelserne af de kliniske sygehusafdelinger varetager prioriteringen af deres afdelingers
forskellige funktioner, og her indgår de palliative teams på lige fod med andre af afdelingens
afsnit/funktioner. Det er uvist, i hvilket omfang det påvirker de palliative teams’ bemanding og
tildeling af andre ressourcer, fx til udadrettede aktiviteter som vejledning, tilsyn, undervisning,
ambulante aktiviteter osv.
• Forskelle i enhedernes prioritering af tværfaglighed giver ulige adgang for patienterne til
specialiserede palliative indsatser, og forskelle i enhedernes anvendelse af ’ad hoc’ tilkaldte
fagfolk kan også forventes at medføre ulighed i kvaliteten af ydelserne.
• Forskelle i anvendelsen af visitationskriterier og fortolkningen af komplekse palliative
problemstillinger medfører også risiko for ulige adgang til SPI.
De specialiserede palliative enheder har mange udadvendte aktiviteter, der er dokumenteret
her. Det er ikke muligt at sige noget om, hvorvidt de i tilstrækkeligt omfang dækker det basale
palliative niveaus behov for aftaler om samarbejde, vejledning og undervisning. Det er især
sygeplejersker og læger, som får disse tilbud, mens de gives i mindre omfang til andre terapeuter
eller andre professioner. Denne ulighed i fagfolks adgang til undervisning og vejledning fra det
specialiserede palliative niveau giver anledning til opmærksomhed, fx i forhold til mulighederne
for terapeuter og andre professionelle for at opnå de fornødne kompetencer til at kunne levere
palliative indsatser på højt fagligt niveau.
14
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 499: Spm. om, hvor mange specialiserede palliative sengepladser findes på landsplan
2752052_0015.png
KAPITEL 1
15
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 499: Spm. om, hvor mange specialiserede palliative sengepladser findes på landsplan
2752052_0016.png
ENHEDERNES DRIFT, LEDELSE,
ADMINISTRATIVE TILHØRSFORHOLD OG
KAPACITET
Kapitlet vedrører de ledelsesmæssige og administrative tilhørsforhold samt enhedernes
kapacitet. Den viden er væsentlig for at kunne vurdere rammerne for SPI i Danmark, både i
forhold til tilgængelighed og lige adgang til de palliative indsatser og i forhold til de internationale
standarder for palliation (Radbruch L, 2010).
Enhederne og deres fordeling i de fem regioner ses i Tabel 1 og Tabel 2.
Tabel 1. Hospicer i Danmark pr. 1. januar 2019 med antal sengepladser
HOSPICER
ANTAL
SENGEPLADSER*
Region Hovedstaden
Diakonissestiftelsens Hospice
Hospice Søndergård
Arresødal Hospice
Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsens Hospice
Lukashuset - Aflastning, lindring og hospice for børn og unge
Region Sjælland
Hospice Sjælland
Hospicegården Filadelfia
Hospice Svanevig
Region Syddanmark
Hospice Fyn
Sct. Maria Hospice Center
Hospice Sydfyn
Hospice Sydvestjylland
Hospice Sønderjylland
Region Midtjylland
Hospice Djursland
Anker Fjord Hospice
Hospice Limfjorden
Gudenå Hospice
Hospice Søholm
Region Nordjylland
Hospice Vendsyssel
KamillianerGårdens Hospice (Hospice Vangen pr. maj 2019)
* Alle sengeplader på hospice er placeret på enestuer
16
16
12
24
4
16
12
14
12
12
12
12
12
15
12
12
11
13
9
12
16
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 499: Spm. om, hvor mange specialiserede palliative sengepladser findes på landsplan
2752052_0017.png
Tabel 2. Palliative teams i Danmark pr. 1. januar 2019 med administrativt tilhørsforhold og antal sengepladser/
enestuer
ENHEDSTYPE
ENHEDENS NAVN
ADMINISTRATIVT
TILHØRSFORHOLD
ANTAL
SENGEPLADSER
ENESTUER
Region Hovedstaden
Team med
sengekapacitet
Team med
sengekapacitet
Team med
sengekapacitet
Team med
sengekapacitet
Team med
sengekapacitet
Team
Børn & unge team
Region Sjælland
Team med
sengekapacitet
Team med
sengekapacitet
Team
Team
Team
Team
Børn & unge team
Region Syddanmark
Team med
sengekapacitet
Team med
sengekapacitet
Team
Team
Børn & unge team
Region Midtjylland
Team med
sengekapacitet
Team
Team
Team
Team
Team
Børn & unge team
Region Nordjylland
Team med
sengekapacitet
Team med
sengekapacitet
Team
Team
Børn & unge team
Palliativt Team - Sygehus Himmerland
(Palliativt Afsnit, Farsø)
Det Palliative Team - Thisted
Palliativt Team - Hjørring
Det Palliative Team - Aalborg
Region Nordjylland
Det Børnepalliative Team
Onkologisk afdeling,
Aalborg Universitetshospital
Medicinsk Afdeling, Thisted,
Aalborg Universitetshospital
Klinik medicin - Ældremedicinsk
afdeling, Regionshospital Nordjylland
Onkologisk afdeling,
Aalborg Universitetshospital
Børneafdelingen,
Aalborg Universitetshospital
Det Palliative Team -
Hospitalsenhed Vest
Det Palliative Team - Horsens
Enhed for Lindrende Behandling
- Randers
Klinik for Lindrende Behandling
- Silkeborg
Klinik for lindrende behandling
- Viborg
Enhed for Lindrende Behandling -
- Aarhus
Region Midtjylland
Børne Palliativt Team
Onkologisk Afdeling,
Herning Sygehus
Anæstesiologisk Afdeling,
Regionshospitalet Horsens
Ortopædkirurgi, Operation og Intensiv,
Regionshospitalet Randers
Diagnostisk Center,
Regionshospitalet Silkeborg
Diagnostisk Center,
Regionshospitalet Silkeborg
Onkologisk Afdeling,
Aarhus Universitetshospital
Børn og Unge og Onkologisk Afdeling,
Aarhus Universitetshospital
Palliativt Team Fyn -
Odense Universitetshospital
Palliativt Team - Sønderjylland
Palliativt Team - Sydvestjysk Sygehus
Palliativt Team - Vejle
Region Syddanmark Pædiatrisk
Palliativt Team
Onkologisk Afdeling,
Odense Universitetshospital
Medicinske Sygdomme Sønderborg-
Tønder, Sygehus Sønderjylland
Medicinsk Område,
Sydvestjysk Sygehus
Onkologisk Afdeling,
Vejle Sygehus
Børneafdelingen, Odense
Universitetshospital
PEOSUH* - Næstved Palliativt Team
PEOSUH* - Roskilde Palliativt Team
PEOSUH* - Nykøbing Falster
Palliativt Team
PEOSUH* - Slagelse Palliativt Team
PEOSUH* - Køge Palliativt Team
Tværfagligt Smertecenter og
Palliativt Team - Holbæk Sygehus
Region Sjælland Børne- og Unge
Palliation
Onkologisk Afdeling,
Sjællands Universitetshospital
Onkologisk Afdeling,
Sjællands Universitetshospital
Onkologisk Afdeling,
Sjællands Universitetshospital
Onkologisk Afdeling,
Sjællands Universitetshospital
Onkologisk Afdeling,
Sjællands Universitetshospital
Anæstesiologisk Afdeling,
Holbæk Sygehus
Børneafdelingen,
Sjællands Universitetshospital
Palliativ Medicinsk Afdeling P,
Bispebjerg Hospital
Palliativt Team - Herlev Hospital
Palliativ Enhed -
Nordsjællands Hospital
Palliativt Team -
Amager og Hvidovre Hospital
Afdeling for Lindrende Behandling -
Bornholms Hospital
Palliativt afsnit i Onkologisk Klinik -
Rigshospitalet
Region Hovedstaden
Palliativt Team for Børn og Unge
Geriatrisk og Palliativ Afdeling,
Bispebjerg Hospital
Urologisk afdeling, Herlev Hospital
Onkologisk og Palliativ Afdeling,
Nordsjællands Hospital
Lungemedicinsk Afdeling,
Hvidovre Hospital
Medicinsk Afdeling,
Bornholms Hospital
Onkologisk Klinik, Rigshospitalet
BørneUngeKlinikken, Rigshospitalet
12
6
10
10
5
8
6
10
10
5
2
10
2
1
11
12
1
10
3
6
6
6
6
* PEOSUH - Palliativ Enhed Onkologisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital (SUH)
17
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 499: Spm. om, hvor mange specialiserede palliative sengepladser findes på landsplan
2752052_0018.png
Børnehospice og de fem palliative teams for børn & unge er beskrevet og evalueret i:
• Raunkiær, M. (2016).
Lukashuset: En 1 års evaluering.
REHPA, Videncenter for Rehabilitering og
Palliation (link
9)
• Sundhedsstyrelsens og COWIs rapport;
Evaluering af de fem hospitalsbaserede regionale teams
(2018) (link
10).
ENHEDERNES DRIFT
De fem regioner varetager overordnet driften af alle enheder, der tilbyder SPI i Danmark.
Hospicerne
er selvejede institutioner, som alle har en driftsoverenskomst med regionerne.
Budget- og administrationsaftaler udarbejdes sammen med regionen, men derudover har fire
hospicer også aftaler med Danske Diakonhjem. Hospicernes driftsmidler tildeles efter forskellige
parametre, også indenfor hver enkelt region (se Tabel 3).
Tabel 3. Hospicernes tildeling af driftsmidler
REGION
DRIFTSMIDLER TILDELES EFTER/SOM (FLERE SVARMULIGHEDER)
Region Hovedstaden
Region Sjælland
Region Syddanmark
Region Midtjylland
Region Nordjylland
Belægningsprocent (4 hospicer), plus rammebevilling (2 hospicer,
hvor rammebevillingen til ét af hospicerne er til det udgående team)
Belægningsprocent (1 hospice), antal plejedøgn (2 hospicer)
Antal plejedøgn (4 hospicer), belægningsprocent (1 hospice)
Antal pladser, belægningsprocent (2 hospicer), rammebevilling (1 hospice)
Antal pladser, rammebevilling
Appendiks 1, Tabel 1
viser, hvilke instanser i regionerne, der er involveret i hospicernes
driftsoverenskomster og aftaler, fx har 17 hospicer driftsoverenskomst med regionsrådet.
De palliative teams
er alle administrativt tilknyttet kliniske sygehusafdelinger, som overordnet
har andre kliniske funktioner end palliation (se Tabel 2). Det er således en meget overordnet
betragtning, når regionerne anføres som driftsherrer for de palliative teams.
Tabel 2 viser, at 13 af de 26 palliative teams for voksne er tilknyttet otte onkologiske afdelinger,
mens de øvrige 13 teams er tilknyttet afdelinger inden for syv andre specialer. De fem palliative
teams for børn og unge er alle tilknyttet en børneafdeling.
I Region Sjælland er fem af de seks palliative teams for voksne organiseret anderledes end i
de øvrige regioner.
Palliativ Enhed, Onkologisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital (PEOSUH)
er administrativt tilknyttet Onkologisk Afdeling, SUH. PEOSUH har en overordnet ledelse, der
refererer til ledelsen på Onkologisk Afdeling. PEOSUH består af fem teams; to teams med
sengekapacitet og tre teams uden tilknyttede senge. Hvert af de fem teams har en daglig leder,
som alle refererer til PEOSUHs leder. Både PEOSUHs overordnede leder og de daglige ledere af
de fem teams har fået tilsendt spørgeskemaet. Besvarelserne refererer til hvert af de fem teams
i PEOSUH på lige fod med de øvrige teams i kortlægningen og ikke som én enhed.
Palliativt Team
i Holbæk
er administrativt tilknyttet Anæstesiologisk Afdeling på Holbæk Sygehus og fungerer
desuden som tværfagligt smertecenter.
18
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 499: Spm. om, hvor mange specialiserede palliative sengepladser findes på landsplan
2752052_0019.png
ENHEDERNES LEDELSE
Hospicer
Hospicelederen refererer for 16 hospicers vedkommende til hospicets bestyrelse og i to tilfælde
både til bestyrelse og region. Fire hospiceledere har anført at referere til andre instanser, som i
kommentarerne er uddybet til henholdsvis; hospicets direktør, hospicets direktion eller hospicets
forretningsudvalg.
Teams
Alle palliative teams har en leder, som refererer til afdelingsledelsen på den afdeling, som teamet
er tilknyttet administrativt (se Tabel 2), med undtagelse af de fem teams i Region Sjælland, som
udgør PEOSUH. Her refererer lederne af de fem teams til ledelsen af PEOSUH.
ENHEDERNES KAPACITET
Tabel 4 viser den samlede kapacitet for SPI i Danmark pr. 1. januar 2019 fordelt på de fem regioner.
Tabel 4. Kapaciteten for den specialiserede palliative indsats i Danmark pr. 1. januar 2019
INDBYGGERE
REGION
1. jan. 2019
1.835.562
1.223.348
1.320.678
589.755
836.738
5.806.081
HOSPICE
PALLIATIV
AFDELING/
AFSNIT
PALLIATIVT
TEAM
#
SENGEPLADSER,
HOSPICE-VOKSNE
(PR. MIO. INDB.)
SENGEPLADSER,
PALLIATIV AFD./AFSNIT
(PR. MIO. INDB.)
Region Hovedstaden
Region Syddanmark
Region Midtjylland
Region Nordjylland
Region Sjælland
I alt
5*
5
5
2
3
20
5**
2
1
2
2
12
7
5
7
5
7
31
68
60
63
21
42
254
(37)
(49)
(48)
(36)
(50)
(44)
43
23
3
12
12
93
(23)
(19)
(2)
(20)
(14)
(16)
* Region Hovedstaden har fire 'voksen-hospicer' og ét børnehospice med fire sengepladser (de fire pladser er ikke inkluderet i ovenstående)
** De fem palliative sengepladser på Bornholm er talt som et selvstændigt palliativt afsnit
# Hver region har et børnepalliativt team, som er medregnet i antal teams
Tabel 4 opdateres løbende, hvilket fremgår under siden
Tal og fakta
om palliation på rehpa.dk.
Tabel 4 giver et overblik, der gør det muligt at vurdere tilgængeligheden af SPI, når behovet for
SPI skal diskuteres (Timm et al., 2017) og i forbindelse med sammenligning med andre landes
kapacitet (link
11)
(Radbruch L, 2010) (Clark et al., 2020).
Vurderet ud fra antal sengepladser pr. mio. indbyggere ses en ulige fordeling i regionerne,
både når det drejer sig om antal sengepladser på hospicer og i teams med sengekapacitet.
Region Midtjylland har fx kun ganske få specialiserede palliative sengepladser på sygehusene
sammenlignet med de andre regioner.
1
Om de forskelle, som ses i tabellen, bliver kompenseret
af andre tilbud om SPI, kan ikke ses af tabellen her. Det kan fx være de enkelte teams kapacitet i
forhold til at yde SPI for patienter, som er hjemme, eller deres kapacitet i forhold til at servicere
det basale palliative niveau, fx på andre sygehusafdelinger med fx tilsyn og deltagelse i stuegang
eller ’MDT-konferencer’ (MDT: multidisciplinære team).
1. Region Midtjyllands første selvstændige sengeafsnit med speciale i palliation åbnede med seks sengepladser den
2. november 2020 i Hospitalsenheden Vest.
19
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 499: Spm. om, hvor mange specialiserede palliative sengepladser findes på landsplan
2752052_0020.png
Respondenterne har haft vanskeligt ved at besvare kortlægningens mere detaljerede spørgsmål
om enheders kapacitet, fx vedrørende ydelser som; hjemmebesøg, indlagte patienter, ambulante
besøg og tilsyn på andre afdelinger. Besvarelser af disse spørgsmål varierer en del både i indhold
og form. Nogle respondenter har anført andre kapacitetsmål i kommentarfelterne end dem,
spørgsmålene har refereret til.
Tabel 5 viser en opsamling af de afgivne svar for kapacitet, der er brugbare. (N) i tabellen viser,
hvor mange enheder inden for de enkelte mål har bidraget med et brugbart svar.
Svarene for kapacitetsmål anføres som spændvidde (range), medmindre andet er anført.
Tabel 5. Kapacitetsmål for enhederne, (N=antal enheder med brugbare svar)
Hospicer
Indlagte
Aftalt belægningsprocent
Aktivitet i hospice-team
Aktivitet i hospice-ambulatorie
Teams
Hjemmebesøg
Ambulante besøg
Tilsyn
Teams med sengekapacitet
Indlagte
Hjemmebesøg
Ambulante besøg
Tilsyn
Børn & unge teams
Hjemmebesøg
Ambulante besøg
Tilsyn
0-2 patienter/dag (N=1)
2-4 patienter/dag (N=2)
100 patienter/år (N=1)
50 patienter/år (N=1)
0-10 patienter/dag (N=6)
1-25 patienter/dag (N=6)
0-5 patienter/dag (N=4)
0-8 patienter/dag (N=6)
93-430 patienter/år (N=6)
200-375 patienter/år (N=4)
12-80 patienter/år (N=4)
40-80 patienter/år (N=2)
1-10 patienter/dag (N=7)
0-4 patienter/dag (N=6)
1-3 patienter/dag (N=3)
40-1.388 patienter/år (N=5)
1.392 patienter/år (N=1)
20-50 patienter/år (N=2)
3-16 patienter/dag (N=14)
84%-90% (N=4)
20-30 patienter/dag (N=3)
101-200 patienter/år (N=3)
15 patienter/år (N=1)
130-317 patienter/år (N=15)
Region Hovedstadens 4 hospicer for voksne, udgående aktiviteter
I besvarelserne fra de ’palliative teams’ har 23 af 26 teams besvaret et eller flere af
spørgsmålene.
I besvarelserne fra ’hospice’ vedrørende; 'Antal patienter indlagt pr. dag' var der fire ’ved ikke’
og to missing svar. 'Antal patienter indlagt pr. år' var der tre ’ved ikke’ og to missing svar.
Respondenterne for de to missing svar afgav andre mål for kapacitet, blandt andet aftaler om
belægningsprocenter og sengedage/år.
Særligt for hospicerne i Region Hovedstaden gælder, at de har deres egne udgående teams/
hjemmehospice bemandet med hospicets eget personale. Respondenternes svar vedrørende
kapaciteten for deres udgående teams ses i Tabel 5.
20
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 499: Spm. om, hvor mange specialiserede palliative sengepladser findes på landsplan
2752052_0021.png
Vanskelighederne ved at besvare spørgsmål om kapacitet illustreres i følgende citater fra
nogle af respondenterne: ”Der er ca. 300 nye patienter, som får et førstegangs hjemmebesøg
og et uvist antal opfølgende besøg (hjemme eller ambulant). Dertil kommer mange telefoniske
kontakter”, ”Tilsyn er ikke talt op”, ”Det registreres ikke”, ”Det kan ikke lade sig gøre at have 12
patienter indlagt i sengene, når vi ikke indlægger patienter lørdag, søndag og på helligdage”,
”Besvarelserne repræsenterer skønnede tal, konkrete tal haves ikke”.
DISKUSSION
Regionerne står overordnet for driften af det specialiserede palliative niveau, men hospicer og
teams har vidt forskellige administrative tilhørsforhold til deres driftsherrer. Hospicelederne
refererer typisk til hospicets bestyrelse, mens ledelserne af de palliative teams refererer
til afdelingsledelser på forskellige typer kliniske sygehusafdelinger, som igen refererer til
sygehusledelserne. Dermed er de palliative teams underlagt de forskellige sygehusledelsers
prioriteringer og krav til forskellige afdelingers administration og drift, og de enkelte
afdelingsledelsers prioriteringer i forhold til hele deres kliniske afdelings portefølje.
Det har ikke været muligt at få et overblik over enhedernes kapacitet, ud over antallet af enheder
og antallet af sengepladser på hospicerne og sygehusene. Enten mangler ledelserne af de
specialiserede palliative enheder overblik over deres enheders kapacitet, eller også anvender de
andre mål for kapacitet end de mål, som de er spurgt om.
De varierende svar er utilstrækkelige til at give et overordnet overblik over enhedernes kapacitet
og dermed deres ydeevne og/eller belastning. Det manglende overblik vanskeliggør også
vurderingen af forskelle og ligheder mellem regionernes kapacitet med hensyn til at kunne
tilbyde SPI.
21
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 499: Spm. om, hvor mange specialiserede palliative sengepladser findes på landsplan
2752052_0022.png
KAPITEL 2
22
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 499: Spm. om, hvor mange specialiserede palliative sengepladser findes på landsplan
2752052_0023.png
ENHEDERNES KLINISK RELATEREDE
PATIENTARBEJDE
Kapitlet giver et indblik i enhedernes varierede, klinisk relaterede patientarbejde, der ligger
ud over det, som kan kaldes enhedernes grundydelser. Grundydelserne betegner de kliniske,
patient-relaterede indsatser, som alle enheder inden for en bestemt enhedstype tilbyder, men
som varierer mellem enhedstyperne. Disse indsatser er vist i Boks 2.
Boks 2.
Enhedernes ’grundydelser’
• Hospicer: Behandling og pleje af indlagte patienter
• Teams uden sengekapacitet:
-
Hjemmebesøg og efterfølgende kontakter med patient og pårørende, enten direkte i
hjemmet eller pr. telefon.
-
Teamet planlægger den palliative indsats for patienten, ofte i samarbejde med fx
primærsektoren. Teamet bidrager ofte med palliativ behandling og i sjældnere
tilfælde pleje.
• Teams med sengekapacitet:
-
Hjemmebesøg og planlægning af den palliative indsats, svarende til teams uden
sengekapacitet
-
Behandling og pleje af patienter, som er indlagt i teamets sengeafdeling/-afsnit*
* Patienter, der er indlagt på palliative afdelinger/-afsnit, er ikke nødvendigvis tilknyttet et
palliativt team, men de behandles og plejes i regi af teamet, så længe de er indlagt. Ofte vil en
indlæggelse medføre en efterfølgende tilknytning til teamet, når patienten udskrives.
Aktiviteterne i kapitlet vedrører ikke de udadrettede aktiviteter, som enhederne kan tilbyde i form
af formelle og faste aftaler med andre institutioner/instanser, eller andre fagfolks adgang til ad
hoc vejledning eller undervisning. Disse aktiviteter adresseres i Kapitel 5.
Det klinisk relaterede patientarbejde ud over grundydelserne kan omfatte SPI både til egne
patienter og til patienter i det basale palliative niveau. Spørgsmålene vedrørende disse ydelser
er inspireret af SSTs anbefalinger (Sundhedsstyrelsen, 2007, fx p. 9 om MDT-konferencer, p. 32
om palliative dagtilbud, som fx daghospice eller palliative ambulatorier), klinisk indsigt og anden
kendskab til niveauet.
Respondenternes svar på spørgsmålene er vist i Tabel 6 for hospicer og i Tabel 7 for teams.
23
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 499: Spm. om, hvor mange specialiserede palliative sengepladser findes på landsplan
2752052_0024.png
PATIENTRETTEDE YDELSER PÅ HOSPICE – UD OVER GRUNDYDELSERNE
Kun fire hospicer, alle i Region Hovedstaden, har tilbud om SPI til egne patienter, der ikke er
indlagt på hospice. Det drejer sig om egne, udgående palliative teams, og for to hospicer også
om ambulante indsatser. Disse fire hospicer kan således tilbyde SPI til tilknyttede, ikke indlagte
patienter, tre af hospicerne kan tilbyde SPI til tidligere tilknyttede patienter, og to hospicer kan
tilbyde SPI til kommende patienter. Ingen af de øvrige hospicer har tilbud om SPI til andre end
deres indlagte patienter. Yderligere to hospicer svarede, at de tilbyder SPI til andre end indlagte
(se Tabel 6). De tilbud drejer sig om forsøgsordninger, her kategoriseret som særlige tilbud til
patienter og pårørende og ikke som SPI til egne, ikke indlagte patienter.
Tabel 6. Specialiseret palliativ indsats leveret af hospice, ud over grundydelserne
FUNKTION/TILBUD
ANTAL HOSPICER
(N=20)
BEMÆRKNINGER
Daghospice/daghospital
Ambulant tilbud
Eget palliativt team/hjemmehospice
Ingen
Andet
0
2
4
14
2
1 Navigator-ordning*
2 Palliafonen og Inspirationscafe*
Kun i Region Hovedstaden
Kun i Region Hovedstaden
*
Navigator-ordningen
er et tilbud til patienter, der udskrives fra hospice, som skal skabe tryghed i en overgangsfase. Patienterne får tilknyttet en frivillig
støtteperson i form af en navigator (link
12).
Palliafonen og Inspirationscafeen
er forsøgsordninger, hvor Palliafonen er et tilbud om, at terminalt syge kan få telefonisk vejledning 24/7. Inspirationscafeen er
en invitation til livstruede syge og deres pårørende. Ordningerne er omtalt i
Årsrapport 2018
for de fem hospicer i Region Midtjylland (link
13).
24
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 499: Spm. om, hvor mange specialiserede palliative sengepladser findes på landsplan
2752052_0025.png
PATIENTRETTEDE YDELSER I TEAMS MED OG UDEN SENGEKAPACITET – UD OVER
GRUNDYDELSERNE
Forskellige former for patientrettede ydelser ud over grundydelserne vises i Tabel 7. De er
gjort op på basis af svar fra 28 af de 30 teams (93%). Det kan dreje sig om ydelser både til egne
patienter og til patienter, der ikke er tilknyttet teamet.
Tabel 7. SPI leveret af de palliative teams, ud over grundydelserne
TEAMS MED
SENGEKAPACITET
BØRN & UNGE
TEAMS
FUNKTION/TILBUD
TEAMS
N=10¤
Ambulant funktion
Daghospital
Deltagelse i andres MDT*
Behandling af patienter på hospice
Lægelig
Ikke-lægelig**
Behandling af patienter på palliative afdelinger/afsnit
Lægelig
Ikke-lægelig**
Opgaver på andre sygehusafdelinger
Lægetilsyn
Faste aftaler (fx deltagelse i stuegang/konferencer)
Lægelig behandling
Ikke-lægelig behandling**
Opgaver i institutioner i primærsektor
Lægetilsyn af ptt
Lægelig behandling
Ikke-lægelig behandling**
Andet
¤
*
**
#
##
NA
N=13
11
0
2
N=5
4
1
3
4
1
3
1
0
NA
NA
9
2
4
5
2
2
2
1
#
9
1
0
0
12
7
4
5
4
3
3
1
##
0
0
0
0
3
1
1
2
2
1
2
0
En enhed havde ikke opgaver udover egne ptt, to enheder fik ikke spørgsmålene, da de ikke havde svaret 'både-og' tidligere
MDT: Multidisciplinære team konferencer, planlagt af andre afdelinger
Hospice - ikke-lægelig behandling/pleje af patienter (fx ved sygeplejerske, fysioterapeut, psykolog etc.)
Lymfødembehandling af patienter (ikke teamets) i eget hjem
Palliativ rehabilitering, tidlig palliativ indsats
Spørgsmålet er ikke relevant for enheder med palliative afdelinger/afsnit
Tilsyn på patienter på andre sygehusafdelinger tilbydes af næsten alle teams (både med
og uden sengekapacitet). Halvdelen af teams uden sengekapacitet har faste aftaler med
sygehusafdelinger om fx deltagelse i stuegang eller konferencer, og 15 af 23 voksen-teams samt
fire af fem børn & unge teams varetager ambulante funktioner.
Kun to teams (et voksen-team og et børn & unge team) har tilbud om daghospital. Otte af de 28
responderende teams deltager i andre afdelingers MDT-konferencer.
Ni af de 13 voksen-teams uden sengekapacitet og ét team med sengekapacitet varetager den
lægelige behandling af patienter på hospice. Kun ét team deltager også i plejen af patienter på
hospice.
Der er ikke mange teams, som tilbyder patientrettede ydelser til institutioner i primærsektoren.
25
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 499: Spm. om, hvor mange specialiserede palliative sengepladser findes på landsplan
2752052_0026.png
Følgende kommentarer fra de palliative teams om andre ydelser ud over hjemmebesøg
kan nævnes; otte teams går lægetilsyn på patienter i primærsektoren, fx patienter på
aflastningspladser, patienter i ’palliative senge’ på plejehjem, plejecentre o.a. institutioner. Ét
team tilbyder lymfødembehandling af patienter i eget hjem (patienter som ellers ikke er tilknyttet
teamet).
ENHEDERNES MULIGHEDER FOR LÆGEKONTAKT
Kortlægningen har inkluderet spørgsmål, der vedrører enhedernes mulighed for at kontakte
læger. De daglige, lægefaglige indsatser og lægernes behandlingsmæssige beslutninger har ofte
stor betydning for den SPI, som enhederne tilbyder deres patienter. Lægernes rolle er omtalt i
Dansk Selskab for Palliativ Medicin (DSPaM) anbefalinger til oprettelsen af et lægeligt speciale i
palliation (link
14).
En specialiseret palliativ enhed skal ifølge SSTs anbefalinger have tilknyttet mindst én læge, der
er fagområdespecialist indenfor palliation. Enhederne kan have flere læger ansat, og i denne
kortlægning omtales de som ’palliationslæger’, hvis de har palliation som hovedbeskæftigelse.
Det betyder dog ikke, at alle ’palliationslæger’ også er godkendt som fagområdespecialister.
Alle hospicer (100%) og 23 af de 30 responderende teams (77%) har adgang til lægekontakt 24/7,
enten ved fysisk tilstedeværelse eller ved telefonkontakt (se Tabel 8).
Tabel 8. Enhedernes adgang til lægekontakt 24/7
HAR ENHEDEN ADGANG TIL LÆGE-KONTAKT 24/7?
JA
NEJ
Hospicer (N=20)
Teams med sengekapacitet (N=12)
Teams (N=13)
Børn & unge teams (N=5)
20
11
8
4
1
5
1
De syv teams, der anfører, at de ikke har adgang til lægekontakt 24/7, svarer alle, at enhedens
lægekontakt vedrørende deres patienter kun sker med enhedens egne palliationslæger i dagtid
og kun på hverdage.
Læger på hospice
Alle hospicer i Danmark, med undtagelse af hospicerne i Region Hovedstaden og ét enkelt i
Region Sjælland, har fast tilknyttede palliationslæger, som administrativt er ansat i et af de
nærliggende palliative teams. I Region Hovedstaden og på ét hospice i Region Sjælland er
lægerne ansat direkte af hospice.
Alle hospicer har i løbet af en uge fysisk tilstedeværelse af en fast tilknyttet palliationslæge, men
ikke nødvendigvis hver dag (se Tabel 9).
Tabel 9. Fysisk tilstedeværelse af læge på hospice
FYSISK TILSTEDEVÆRELSE
ANTAL HOSPICER
(N=20)
Hele døgnet, alle ugens dage
Hele døgnet, hverdage
Hverdage i dagarbejdstid
4 hverdage pr. uge
3 hverdage pr. uge
1
1
15
1
2
26
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 499: Spm. om, hvor mange specialiserede palliative sengepladser findes på landsplan
2752052_0027.png
Telefonisk kontakt med læger på hospice
De 19 hospicer, som ikke har fysisk tilstedeværelse af en læge 24/7, anfører at være dækket ind
med mulighed for telefonkontakt. Telefonkontakten sker langt overvejende med palliationslæger,
der enten er fast tilknyttet hospicet, eller som deltager i en regionalt etableret telefonvagtordning.
Et enkelt hospice, som ikke anfører mulighed for telefonkontakt, har fysisk tilstedeværelse af en
palliationslæge på hverdage i dagarbejdstid. Det pågældende hospice ligger i en region, der har
en fast etableret telefonvagtsordning bestående af palliationslæger.
Læger i teams
Kontakten med læger i de palliative teams kan ske enten med teamets egne palliationslæger,
med palliationslæger fra andre enheder eller med læger, der ikke har palliativ indsats som
hovedbeskæftigelse. De 23 teams, der har adgang til lægekontakt 24/7, har svaret på, hvilke
læger de har kontakt med (se Tabel 10). Kun en enhed (et børn & unge team) har udelukkende
kontakt med enhedens egne palliationslæger 24/7.
Tabel 10. Lægekontakt 24/7 blandt palliative teams (N=23)
UDDYB LÆGEKONTAKT, VED 'JA' TIL LÆGEKONTAKT 24/7
TEAMS MED
SENGE
(N=11)
TEAMS
(N=8)
BØRN & UNGE
TEAMS (N=4)
Ja': Udelukkende enhedens egne palliationslæger
Ja': Kun palliationslæger, også fra andre enheder
Ja': Palliationslæger i dagtid, ikke-palliationslæger udenfor dagtid
Ja': Andet? Beskriv venligst
3
7
1
3
5
1
1
1
1
De fleste teams har adgang til telefonisk kontakt med palliationslæger, som deltager i
telefonvagtsordninger i de enkelte regioner. Det betyder, at personalet ikke nødvendigvis får
kontakt med en læge, de kender, eller som kender teamets patienter.
I syv af 11 palliative teams med sengekapacitet forgår lægekontakten udenfor dagtid med
læger, der ikke er palliationslæger. Oftest drejer det sig om kontakt med vagthavende læger
på de afdelinger, som enheden er en administrativ del af (vurderet ud fra respondenternes
kommentarer, der kan ses i
Appendiks 1, Tabel 2).
PALLIATIV INDSATS TIL PÅRØRENDE OG EFTERLADTE
Alle hospicer og næsten alle teams har faste tilbud om støtte til pårørende, og hovedparten har
også faste tilbud om støtte til de efterladte (Tabel 11).
Tabel 11. Tilbud om palliativ indsats til pårørende og efterladte
PÅRØRENDE
EFTERLADTE
Ja
Hospicer (N=20)
Teams med sengekapacitet (N=12)
Teams (N=13)
Børn & unge teams (N=5)
20
11
11
5
Nej
Ved ikke
1
Ja
18
11
11
5
Nej
2
1
2
Ved ikke
2
27
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 499: Spm. om, hvor mange specialiserede palliative sengepladser findes på landsplan
2752052_0028.png
Vurderet ud fra kommentarerne har hospicerne et større udvalg af både individuelle tilbud og
fællestilbud til pårørende og efterladte. I de palliative teams synes tilbuddene ikke så systematisk
planlagt. Det drejer sig oftest om individuelle tilbud. Ét enkelt team tilbyder deltagelse i en
’efterlevende eftermiddag’, som arrangeres to gange årligt. I
Appendiks 1
vises kommentarer fra
hospicerne i Tabel 3 og fra de palliative teams i Tabel 4.
Særlige tilbud på hospicerne til patient og pårørende
Alle hospicerne kan tilbyde overnatning til pårørende. På de fleste hospicer er det muligt at
vælge, om det skal være på stuen hos patienten eller i et separat værelse.
De fleste hospicer giver mulighed for at patienten kan medbringe kæledyr, og få vasket tøj/
sengetøj, og på 13 af hospicerne har patienterne mulighed for at ryge.
Appendiks 1, Tabel 5 og 6
viser besvarelsernes fordeling.
DISKUSSION
Enhedernes grundydelser er anført i Boks 2. SPI til patienter, som ikke er indlagt, tilbydes kun
af fire hospicer i Region Hovedstaden (20% af alle hospicer), mens 93% af de palliative teams
tilbyder SPI ud over grundydelserne. Ambulante aktiviteter til egne patienter tilbydes især af
teams uden sengekapacitet. Tilsyn på patienter på andre sygehusafdelinger tilbydes af de fleste
teams, mens kun otte af de 31 teams anfører, at de deltager i MDT-konferencer. Der er ikke
mange teams, der tilbyder patientrettede ydelser til institutioner i primærsektoren.
Næsten alle enheder har tilbud om SPI til pårørende og efterladte.
I forhold til mulighederne for lægekontakt, så har alle hospicer og 77% af de palliative teams
adgang til lægekontakt 24/7, enten ved fysisk tilstedeværelse eller ved telefonkontakt. Alle
hospicer uden for Region Hovedstaden har med én undtagelse lægedækning fra et nærliggende
palliativt team, hvilket betyder, at ti af de 13 palliative teams uden sengekapacitet og ét team med
sengekapacitet varetager de lægefaglige indsatser på hospicer. Ét team deltager desuden i plejen
af patienter på hospice. Uden for almindelig dagtid får teamets personale ikke nødvendigvis
kontakt med en læge, de kender, eller som kender afdelingen og teamets patienter. I syv af
11 palliative teams med sengekapacitet foregår lægekontakten udenfor dagtid oftest med
vagthavende læger på de afdelinger, som enheden er en administrativ del af.
Tilbud om daghospice eller daghospital synes ikke at være blevet udviklet siden SSTs anbefalinger
udkom i 2017 (Sundhedsstyrelsen, 2017, p. 32).
28
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 499: Spm. om, hvor mange specialiserede palliative sengepladser findes på landsplan
2752052_0029.png
KAPITEL 3
29
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 499: Spm. om, hvor mange specialiserede palliative sengepladser findes på landsplan
2752052_0030.png
HENVISNING, VISITATION OG MÅLGRUPPER
FOR SPI
Kapitlet omhandler enhedernes kriterier for henvisning og visitation af patienter til SPI, og
dermed også hvilke målgrupper som modtages til SPI.
Mulighederne for henvisning til enhederne samt enhedernes visitationskriterier har tidligere
varieret (Timm et al., 2017). I november 2017 blev de
Nationale visitationskriterier til specialiserede
palliative enheder
(link
15)
udgivet på foranledning af regionerne som led i arbejdet med
LKT-
projektet
(Lærings og Kvalitetsteams). De nationale visitationskriterier indeholder vejledning
vedrørende henvisning af patienter til henholdsvis teams og hospicer. Ved henvisning til
hospice (vejledningens pkt. 4.2) skal patienten opfylde betingelserne for udfærdigelse af
terminalerklæring. En tilsvarende betingelse er ikke omtalt i forbindelse med henvisning til SPI i
teams (vejledningens pkt. 4.1).
På den baggrund er enhederne blevet spurgt, om de følger de nationale visitationskriterier eller
andre kriterier.
De definitioner, som de nationale visitationskriterier anvender for SPI og komplekse
problemstillinger, er vist i Boks 3 sammen med vejledningen for selve visitationsproceduren.
Boks 3.
Uddrag fra de
Nationale visitationskriterier til specialiserede palliative enheder
(link
15)
• Definition af specialiseret palliativ indsats
Palliative enheder (teams og hospice) yder specialiseret, tværfaglig indsats til patienter
med livstruende sygdom ledsaget af komplekse palliative problemstillinger af fysisk,
psykisk, social og/eller eksistentiel karakter, der ikke kan lindres tilstrækkeligt på
basisniveau, af egen læge, kommunal døgnpleje eller på almindelig hospitalsafdeling.
• Definition af komplekse, palliative problemstillinger
Problemstillinger, hvor graden af de enkelte problemstillinger er stor, eller hvor der
forekommer flere sammenhængende symptomer.
• Håndtering af henvisning og modtagelse af patient til SPI
2
Henvisningen bliver visiteret i et tværfagligt forum, minimum bestående af læge og
sygeplejerske, senest to hverdage efter modtagelsen (vejledningens pkt. 5). Hvis
patienten er henvist til et team og opfylder kriterierne, tilstræbes det, at patienten ses af
en læge og en sygeplejerske inden for fem hverdage efter modtagelse af henvisningen
(vejledningens pkt. 5.1).
HENVISNING AF PATIENTER TIL ENHEDERNE
Alle læger kan henvise patienter til alle enhedstyper.
Ét enkelt team anfører, at sygehusets sygeplejersker kan henvise patienter til enheden. Ét enkelt
hospice anfører, at både læger og personale fra hospicets eget udgående team kan henvise
patienter.
2. Årsberetningerne fra Dansk Palliativ Database (DPD) (link
1)
viser, i hvilket omfang enhederne lever op til kriterierne.
30
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 499: Spm. om, hvor mange specialiserede palliative sengepladser findes på landsplan
2752052_0031.png
VISITATION AF PATIENTER TIL ENHEDERNE
Hospicer
De nationale visitationskriterier anvendes af 15 af de 20 hospicer (75%). Blandt 13 af de 20
hospicer har respondenterne anført, at de følger visitationskriterier på baggrund af krav fra
regionen (Tabel 12).
Tabel 12. Visitationskriterier anvendt på hospicer
HVILKE KRITERIER ANVENDES?
ANTAL
HOSPICER
ER DET REGIONENS
KRAV?
Nationale visitationskriterier til specialiserede palliative enheder
15
10: Ja
4: Nej
1: Ved ikke
2: Ja
Fælles regionale kriterier
2
Andre fælles kriterier
1
1: Ja
Egne, faste kriterier*
2
1: Ja
1: Ingen
kommentar
* Vedrørende ’Egne, faste kriterier’ så har respondenterne uddybet med følgende kommentarer: ”Patienten skal have afsluttet aktiv behandling, skal være informeret
om sin sygdom og have accepteret henvisningen”. Ét hospice har krav om, at patienten skal være diagnostisk udredt. Ét hospice svarer, at de ’egne, faste kriterier’ er
godkendt af regionen.
Teams
De nationale visitationskriterier anvendes af 21 af de 31 teams (68%).
Teams for voksne
I tre regioner følger alle enhederne de ’nationale visitationskriterier’. I én region følger flertallet
’de nationale kriterier’, mens en enhed ikke har faste kriterier. I én region følger flertallet af
enhederne nogle faste kriterier, mens en enhed følger de nationale kriterier.
Børn & unge teams
Hvert team har sit eget svar, henholdsvis; ’fælles regionale kriterier’, ’ingen faste kriterier’,
’andre fælles kriterier’ og to med ’egne faste kriterier’.
Visitationskriterier blandt teams, som ikke følger de nationale visitationskriterier
De 10 teams, som ikke følger de nationale visitationskriterier, har uddybet, hvilke kriterier de
anvender (se Tabel 13). Blandt andet bemærkes, at nogle enheder har krav om, at patienten skal
være bosiddende i et bestemt geografisk område (tre voksen-teams og to børn & unge teams).
31
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 499: Spm. om, hvor mange specialiserede palliative sengepladser findes på landsplan
2752052_0032.png
Tabel 13. Visitationskriterier for teams, der ikke følger de nationale visitationskriterier
TEAMS,
VOKSNE
(N=5)
BØRN &
UNGE TEAMS
(N=5)
HVILKE AF FØLGENDE VISITATIONSKRITERIER ANVENDES I JERES ENHED? (FLERE SVARMULIGHEDER)
Patienten skal: - Være diagnostisk udredt
Patienten skal: - Have afsluttet aktiv behandling målrettet den livstruende sygdom
Patienten skal: - Være terminalerklæret
Patienten skal: - Score højt på et behovsvurderingsskema (svaret er uddybet: EORTC-QLQ-C15pal)
Patienten skal: - Være informeret om sin sygdom
Patienten skal: - Have accepteret henvisningen til enheden
Patienten skal: - Være bosiddende i et bestemt geografisk område
Patienten skal: - Være voksen
Børne- og ungepatienten skal: - Være målgruppe for børnepalliativ indsats
1
1
0
1
2
3
3
3
-
2
0
0
0
1
2
2
-
4
MÅLGRUPPER FOR OG FORMÅL MED SPECIALISERET PALLIATIV INDSATS
Målgrupper for SPI
I kortlægningen er der spurgt til forskellige kriterier for at modtage patienter til SPI, som fx
forventet restlevetid, særlige diagnoser og/eller problemernes kompleksitet.
En langt større andel af hospicerne (75%) har forventet kort restlevetid som et kriterie for at
modtage patienter sammenlignet med de palliative teams (13%) (Tabel 14). Det er forventeligt,
fordi patienter, som visiteres til hospice i henhold til de nationale visitationskriterier, skal opfylde
betingelserne for udfærdigelse af en terminalerklæring. Det samme krav gælder ikke for
patienter, der henvises til de palliative teams.
Tabel 14. Målgrupper for SPI, i forhold til forventet tid til død, diagnoser og problemernes kompleksitet
HOSPICER
(N=20)
TEAMS MED
SENGE (N=12)
TEAMS
(N=13)
BØRN & UNGE
TEAMS (N=5)
HVILKE PATIENTER ER MÅLGRUPPE FOR ENHEDEN?
Alle - uanset forventet tid til død
Alle - med forventet kort levetid
Kun kræftpatienter og lungepatienter, uanset
forventet tid til død
Kun onkologiske, lungepatienter og udvalgte neurologiske
lidelser - med forventet kort levetid
Børn & unge teams: Børn med livstruende og
livsbegrænsende sygdom med komplekst forløb
Børn & unge teams: Ingen forudbestemte kriterier,
vurderes individuelt ud fra henvisningstekst
ENHEDEN MODTAGER KUN PATIENTER MED:
5
15
0
0
-
-
8
2
1
1
-
-
11
2
0
0
-
-
3
0
-
-
1
1
Kun komplekse problemstillinger
Overvejende komplekse problemstillinger
13
7
5
7
4
9
2
3
Tabellen viser, at to teams havde begrænsninger i forhold til specifikke diagnoser.
32
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 499: Spm. om, hvor mange specialiserede palliative sengepladser findes på landsplan
2752052_0033.png
Komplekse problemstillinger
Det varierer mellem enhederne, om de kræver, at enhedens patienter kun kan modtages, hvis
de har komplekse problemstillinger (13 hospicer og 11 teams), eller om de også indimellem
modtager patienter, som de vurderer, ikke har komplekse problemstillinger (syv hospicer og 19
teams) (Tabel 14).
En definition af komplekse palliative problemstillinger anvendes af 11 hospicer, seks hospicer
bruger ingen definition, og tre respondenter har svaret ’ved ikke’.
I kommentarerne vedrørende komplekse problemstillinger nævner en del af hospicernes
respondenter, at det drejer sig om problemer af fysiske, psykiske, sociale og/eller eksistentielle
karakter, mens der i kommentarerne fra de palliative teams lægges større vægt på, at det drejer
sig om problemstillinger, der ikke kan varetages af basisniveauet.
Formålet med tilknytning til en specialiseret palliativ enhed
Alle enheder har ’optimering af palliativ behandling og pleje til patienten til livets afslutning’ som
et formål med en specialiseret indsats. Andre formål med at modtage en patient til SPI viser
større variation mellem enhederne (se Tabel 15). For eksempel er det ikke alle teams, der er
åbne for midlertidige kontakter, og kun et mindretal af enhederne tilbyder midlertidig aflastning
af patienten (fire hospicer og 13 teams). Rehabiliterende palliation kan tilbydes af 29 af de 50
enheder.
Tabel 15. Formålet med patientens kontakt med enheden fordelt på enhedstyper
HVILKE FORMÅL KAN EN PATIENTKONTAKT
TIL ENHEDEN HAVE?
HOSPICER (N=20)
TEAMS, VOKSNE
(N=25)
BØRN & UNGE TEAMS
(N=5)
Optimering af palliativ behandling og pleje til patienten
til livets afslutning
Optimering af palliativ behandling og pleje til patienten,
hvor en midlertidig kontakt med enheden er planen
Midlertidig aflastning af patient
Midlertidig aflastning af pårørende
Rehabiliterende palliation (indsats for at forbedre
patientens funktionsniveau)
Andet, uddyb venligst hvad
20
20
4
10
12
1*
25
17
11
10
16
1**
5
3
2
2
1
1***
* En kombination af patient og pårørendebehov
** Patienter med smerteproblematikker og andet, som ikke opfylder kriterier for henvisning til en smerteklinik
*** Børnepalliativ indsats
Udskrivelse fra hospice
Fem hospicer anfører, at de hyppigt udskriver patienter, mens 14 svarer, at det sker indimellem,
og ét enkelt hospice svarer, at det kun sker sjældent. Tre af Region Hovedstadens hospicer
udskriver ofte. På spørgsmålet om, hvor stor en andel af patienterne, som hospicerne skønner, at
de udskriver, har fem svaret, at det drejer sig om cirka 10-20%.
Tabel 16 viser respondenternes prioritering af, hvilke årsager som de mener er de tre hyppigste,
der fører til, at patienter udskrives fra hospice. Prioritet 1 er den hyppigste og prioritet 3 den
mindst hyppige af de tre.
33
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 499: Spm. om, hvor mange specialiserede palliative sengepladser findes på landsplan
2752052_0034.png
Tabel 16 De hyppigste årsager til at en patient udskrives fra hospice, prioriteret 1-3 af respondenterne
ÅRSAG TIL UDSKRIVELSE
PRIORITET 1
PRIORITET 2
PRIORITET 3
UBESVARET/
VED IKKE
Udskrivelse planlagt som led i midlertidigt ophold
Hospice vurderer, at der ikke længere er behov for deres indsats
Patienten ønsker sig udskrevet
Patienten overflyttes til hospitalet
11
9
0
0
5
11
2
0
3
0
11
3
1
0
7
17
DISKUSSION
De nationale visitationskriterier, som blev udgivet i november 2017, følges af 15 af de 20 hospicer
(75%) og af 21 af de 31 teams (68%). Det er uvist om anvendelsen af forskellige visitationskriterier
også medfører forskelle i de målgrupper, som enhederne modtager til SPI. Flere publicerede
studier og tal fra Dansk Palliativ Database viser, at cirka 95% af enhedernes klientel er
kræftpatienter. Af Rigsrevisionens rapport fra 2020 (link
2)
fremgår det, at 12% af henviste
kræftpatienter og 24% af patienter med andre sygdomme får tilbagevist deres henvisning. Dén
forskel i tilbagevisning af henvisningerne kan ikke forklare en forskel på 95% med kræft versus
5% med andre diagnoser end kræft blandt enhedernes patienter. Mulige forklaringer kan fx
være, at basisniveauets læger er mere opmærksomme på at henvise kræftpatienter til SPI frem
for patienter med andre sygdomme, eller at kræftpatienter måske i større omfang accepterer
henvisning til en specialiseret palliativ indsats.
Komplekse problemstillinger er et krav blandt halvdelen af enhederne for at modtage en patient
til SPI (13 hospicer og 11 teams). Komplekse problemstillinger er defineret i de nationale
visitationskriterier, det kan derfor synes som konkret krav, der bør mindske risikoen for ulige
adgang til SPI. Definitionen af ’komplekse problemstillinger’ giver imidlertid mulighed for
vidt forskellige fortolkninger og gradbøjninger. Der mangler viden om, hvorvidt forskellige
fortolkninger af definitionen kan medføre risiko for ulige adgang til SPI.
Enhedernes tværfaglige vurdering af en henvisning og visitation af en patient til SPI må
nødvendigvis basere sig på de tekster, som de henvisende læger leverer. Det indebærer
en forventning om, at henvisende læger fra det basale niveau i deres henvisningstekst kan
fremstille en patients palliative problemstillinger og deres kompleksitet. En øget indsigt i den
problemstilling vil bidrage til at vurdere risikoen for ulige adgang til SPI.
34
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 499: Spm. om, hvor mange specialiserede palliative sengepladser findes på landsplan
2752052_0035.png
KAPITEL 4
35
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 499: Spm. om, hvor mange specialiserede palliative sengepladser findes på landsplan
2752052_0036.png
TVÆRFAGLIGHED I DE SPECIALISEREDE
PALLIATIVE ENHEDER
Kapitlet beskriver, hvilke faggrupper repræsenterer tværfagligheden i de palliative enheder,
og hvorledes de er tilknyttet enhederne. Specialiseret palliativ indsats er karakteriseret ved at
være tværfaglig, og ofte beskrives tværfagligheden i forhold til fagfolk som for eksempel; læger,
sygeplejersker, fysioterapeuter, socialrådgivere, præster, psykologer osv.
Enheder, der varetager SPI, omfatter i henhold til SSTs anbefalinger; ”fire faggrupper, herunder
mindst én læge, som er fagområdespecialist, og én sygeplejerske med kompetencer på
postgraduat, specialiseret niveau (niveau C) – som begge skal være fuldtidsbeskæftigede med
den palliative indsats. De øvrige faggrupper kan være deltidsbeskæftigede med indsatsen”
(Sundhedsstyrelsen, 2017, p. 29).
Desuden er det også anført i SSTs anbefalinger, at; ”sundhedsprofessionelle, der arbejder
med basale og specialiserede palliative indsatser, har adgang til at inddrage andre relevante
fagprofessionelle” (p. 29).
Respondenterne er blevet spurgt om, hvilke faggrupper som enten er ansat i enheden, fungerer
som faste konsulenter, inddrages ad hoc eller slet ikke er tilknyttet. I Figur 1 vises andelen af
teams og hospicer, der har forskellige faggrupper ansat eller tilknyttet som faste konsulenter.
Vedrørende tilknytningen af ’ad hoc’ tilkaldte faggrupper eller ikke tilknyttede faggrupper
henvises til
Appendiks 1, Tabel 9 og Tabel 10,
som også viser, om faggrupperne indgår i de
palliative teams’ normeringer.
Det fremgår af Figur 1, at hospicerne i større omfang end de palliative teams har forskellige
faggrupper ansat eller tilknyttet som faste konsulenter. Figuren viser også forskelle mellem
hospicer og teams i forhold til de forskellige fagligheder, som de kan tilbyde.
36
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 499: Spm. om, hvor mange specialiserede palliative sengepladser findes på landsplan
2752052_0037.png
Figur 1. Tværfaglighed – fagfolk, der enten er ansat fast i enheden, eller er fast tilknyttet enheden som
konsulent, fordelt på teams og hospicer
Fysioterapeut
Psykolog
Præst
Socialrådgiver
Diætist
Akupunktør
Massør
Musikterapeut
Ergoterapeut
Sexolog
Frivilligkoordinator
0
3
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
3
5
16
17
18
Teams (N=30)
Hospice (N=20)
20
14
18
19
14
2
3
4
3
17
17
80%
90%
100%
Indsatser fra fast tilknyttede psykologer eller socialrådgivere kan tilbydes af 70% af hospicerne,
mens de kun kan tilbydes blandt 56% og 54% af de palliative teams. Alle hospicer har en
fysioterapeut og 19 af 20 hospicer har en præst fast tilknyttet, mens det kun er tilfældet for 60%
af de palliative teams.
Kun tre teams kan tilbyde indsats fra en fast ansat ergoterapeut, mens syv teams har ad hoc
mulighed for ergoterapi. Diætister anvendes kun af få enheder, selvom syv ud af 12 teams med
sengekapacitet bruger dem ad hoc. Ingen enheder har sexologer ansat eller fast tilknyttet som
konsulenter, i to teams inddrages de ad hoc.
Faggrupper med særlig tilknytning til hospice
Hospicerne har en del andre faggrupper tilknyttet ud over de, som nævnes i Figur 1, fx
rengøringspersonale, pedel og kok. Det er en klinisk erfaring, at alle ansatte på hospice opfattes
som en del af den tværfaglighed, der bidrager til den palliative indsats, uanset uddannelse eller
opgaver på hospice. På sygehusene er de tilsvarende faggrupper enten ikke tilknyttet de palliative
enheder, eller de deltager ikke i de palliative indsatser, som tilbydes patienterne. Derfor er
tilknytningen af disse faggrupper ikke kortlagt blandt de palliative teams. I
Appendiks 1, Tabel 11
ses besvarelserne fra hospice for disse faggruppers tilknytning.
Musikterapeuter er tilknyttet 18 af de 20 hospicer.
3
De er oftest ansat af hospice. Ingen teams
har ansat musikterapeuter, og kun ét voksen team og ét børn & unge team inddrager musik-
terapeuter ad hoc.
3. "Forskning har vist, at pårørende og personale på hospicer oplever, at musikterapi er med til at forbedre kontakt og
følelsesmæssig kommunikation, og at musikterapien kan imødekomme patienters behov på flere områder, både fysisk,
psykisk, eksistentielt, åndeligt og socialt (36)", SSTs anbefalinger (p. 33).
37
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 499: Spm. om, hvor mange specialiserede palliative sengepladser findes på landsplan
2752052_0038.png
Hospicerne synes at have stor opmærksomhed omkring den mad, som de tilbyder deres
patienter, 65% har ansat en kok, og 10% har en kok tilknyttet ad hoc. Desuden har fem hospicer
suppleret svarene med kommentarer om, at de har en ernæringsassistent ansat. To hospicer har
faste diætister tilknyttet, og to bruger diætister ad hoc.
I 16 af de 20 hospicer er der ansat en frivilligkoordinator, mens kun to teams har en
frivilligkoordinator, der er fast tilknyttet som konsulent. I Tabel 17 fremgår det, at det især er
hospicerne, som har frivillige tilknyttet.
Frivillige tilknyttet enhederne
De frivillige kan ikke kategoriseres som en faggruppe, men fordi de kan anses som et
supplerende tilbud i SPI (Sundhedsstyrelsen, 2017, p. 25), er besvarelserne vedrørende frivilliges
tilknytning til enhederne placeret her. SST skriver i anbefalingerne, at; ”Et frivilligt team bør
omfatte specielt trænede frivillige og mindst én professionel koordinator”.
Alle hospicerne og 35% af de palliative teams har tilknyttet frivillige, som kan supplere
enhedernes tilbud (Tabel 17).
Tabel 17. Frivillige tilknyttet enhederne, antal enheder (N=50)
JA
NEJ
Hospicer
Teams
Teams med sengekapacitet
Børn & unge teams
20
5
4
2
31
0
8
8
3
19
Støtteforeninger er tilknyttet 17 af hospicerne, og de støtter blandt andet de frivillige, der er
tilknyttet hospicerne.
Samlet set er der en stor tværfaglighed repræsenteret i SPI i Danmark. Såfremt enhedernes
muligheder for at tilbyde indsatser fra ’ad hoc’-tilkaldte fagfolk medinddrages, så kan 94%,
84% og 82% af enhederne tilbyde indsatser fra henholdsvis fysioterapeuter, psykologer og
socialrådgivere.
Forventninger til tværfagligheden i den palliative indsats understøttes fx af dokumenter som;
Den
palliative indsats i Region Syddanmark
fra 2013 (p. 5) (link
16)
og
Region Hovedstadens folder om
palliation
(p. 9) (link
17).
I de dokumenter omtales SPI som, ”en tværfaglig indsats, som varetages af
specialuddannede læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, psykologer mv” eller ”Her arbejder læger,
sygeplejersker, psykologer, præst, fysioterapeuter og socialrådgivere sammen om palliation”.
Hvis patienter, fagfolk eller samfundet forventer, at de specialiserede palliative enheder har
de omtalte faggrupper ansat eller tilknyttet som faste konsulenter, så viser kortlægningen et
anderledes resultat (se Figur 1), som peger på en ulige adgang til de tværfaglige tilbud i SPI.
Om ’ad hoc’-tilkaldte fagfolk har, ”den fornødne og hensigtsmæssige viden, rutine, erfaring og
volumen […] for at funktionen kan varetages med høj faglig kvalitet” (Sundhedsstyrelsen, 2017,
pp. 8, 21-22), og om indsatserne dermed kan varetages både med høj faglighed og med størst
mulig kontinuitet af tilknyttede fagpersoner (SSTs anbefalinger, p. 8), kan ikke besvares af den
aktuelle kortlægning.
DISKUSSION
38
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 499: Spm. om, hvor mange specialiserede palliative sengepladser findes på landsplan
2752052_0039.png
KAPITEL 5
39
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 499: Spm. om, hvor mange specialiserede palliative sengepladser findes på landsplan
2752052_0040.png
ENHEDERNES UDADRETTEDE AKTIVITETER
Kapitel 5 omhandler de aktiviteter i enhederne, der omfatter samarbejde med andre institutioner
og instanser, vejledning og undervisning af andre fagfolk uden for det specialiserede palliative
område.
Disse aktiviteter kan være målrettet fagfolk i primær- og sekundærsektoren, regioner og
kommuner eller lægfolk, herunder frivillige.
Enhederne er blevet spurgt om, hvorvidt de;
• har et formaliseret samarbejde med forskellige instanser/institutioner, som ikke vedrører
direkte patientrettede opgaver
• kan vejlede andre professionelle om palliativ indsats til patienter, der ikke er kendt i enheden
• kan vejlede andre professionelle om palliativ indsats generelt
• tilbyder undervisning til fagfolk og/eller lægfolk.
Spørgsmålene til enhederne er især inspireret af SSTs anbefalinger, som påpeger at; ”En
forudsætning for en basal palliativ indsats af høj kvalitet er, at det specialiserede palliative
område har muligheder for at understøtte dette” (p. 24), og ”Som beskrevet er der mange aktører
inddraget i de palliative indsatser, hvilket stiller store krav til et velfungerende samarbejde på
tværs af sygehuse, afdelinger og sektorer” (p. 25).
I SSTs anbefalinger præciseres det yderligere:
De sundhedsprofessionelle og øvrige fagprofessionelle, der varetager den
specialiserede palliative indsats, har udover at varetage det klinisk relaterede
patientarbejde også til opgave at:
• yde rådgivning til sundhedsprofessionelle og øvrig fagprofessionelle, der
varetager basale palliative indsatser vedrørende konkrete patienter (fx i form af
telefonisk rådgivning eller tilsyn)
• undervise sundhedsprofessionelle og øvrige fagprofessionelle, der arbejder med
basale indsatser
(p. 24).
ENHEDERNES SAMARBEJDE MED ANDRE INSTITUTIONER/INSTANSER
De fleste teams og hospicer svarer, at de har fast etablerede aftaler om samarbejde, men det er
meget varierende, hvilke institutioner/instanser og hvor mange der samarbejdes med.
Hospicer
Alle hospicer har formelle og faste aftaler med en eller flere andre institutioner/instanser enten
vedrørende fælles patienter eller vedrørende gensidig information (Figur 2), (med undtagelse af
én respondent, som har svaret ’ved ikke’ til alle spørgsmål).
40
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 499: Spm. om, hvor mange specialiserede palliative sengepladser findes på landsplan
2752052_0041.png
Andre hospitaler
Kommuner
Regionen
Andre regioner
1
3
6
2
3
5
9
Figur 2. Hospicernes formaliserede, faste aftaler med andre instanser vedrørende fælles patienter og
vedrørende gensidig information (N=20)
0
2
Andre hospicer
Palliative teams/
afdelinger
Hjemmesygeplejen
Hjemmeplejen
Lokale plejecentre
Almen praksis
Hospitalsafdelinger
Andre hospitaler
Kommuner
Regionen
Andre regioner
0
1
2
4
6
8
10
Antal hospicer
Gensidig information
Fællespatienter
12
14
16
18
20
1
2
2
4
5
6
14
4
6
8
Antal
6
8
8
Gensidig information
Fællespatienter
5
2
2
4
3
6
2
3
5
9
Aftaler om gensidig information er især lavet med andre hospicer, palliative teams og regionen.
Kun en mindre andel af hospicerne har svaret, at de har formaliserede samarbejder med det
basale niveau både om fælles patienter og om gensidig information. Samarbejdet mellem
hospicerne og andre institutioner/instanser fra det basale palliative niveau sker mest i form af
uformelt samarbejde med rådgivning om palliation generelt eller vedrørende konkrete patienter,
som ikke er tilknyttet hospice (se senere i dette kapitel).
Respondenter fra hospicerne, som svarede ’ja’ til samarbejde med eksterne palliative teams
(både formelt og uformelt), blev bedt om både at uddybe samarbejdet omkring hospicets
patienter, og hvilke faggrupper fra det eksterne team som hospicet især har samarbejde med.
Blandt de 13 hospicer, som uddybede samarbejdet, beskrev ni, at det drejer sig om samarbejde
med læger og andre faggrupper, og tre at samarbejdet kun var med lægerne. De ’andre
faggrupper’ er hyppigst sygeplejersker, men fysioterapeut, socialrådgiver og psykolog nævnes
også, (disse svar kan ses i
Appendiks 1, Tabel 12).
Teams
Alle teams har etableret formaliserede samarbejder med andre institutioner/instanser, der ikke
vedrører direkte patientrettede opgaver. Andelen af enheder, som samarbejder med forskellige
institutioner/instanser varierer mellem de tre typer teams (Figur 3).
41
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 499: Spm. om, hvor mange specialiserede palliative sengepladser findes på landsplan
2752052_0042.png
42
Antal teams
10
12
10
12
0
2
4
6
8
0
2
4
6
8
Antal teams
An
5
dr
Teams (N=13)
e
Teams med sengekapacitet (N=12)
pa
Børn & unge teams (N=5)
Figur 3. De palliative teams’ faste samarbejder med andre institutioner/instanser
sp
te
ic
em am er
s/
m
es afd
.*
yg
ep
Hj
em lej
en
Lo
ka me
pl
le
ej
pl
en
ej
ec
A
Ho lme ent
re
n
sp
ita pra
ks
ls
is
An afd
el
dr
in
e
ho ger
sp
i
Ko tale
r
m
m
un
er
R
An egi
on
dr
en
e
re
g
An ion
e
dr
e/ r
an
de
t
Hj
ll.
Ho
Antal teams
0
1
2
3
4
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 499: Spm. om, hvor mange specialiserede palliative sengepladser findes på landsplan
2752052_0043.png
Blandt teams for voksne (N=13) har halvdelen eller flere samarbejder med både hospicer,
andre palliative teams, hjemmesygeplejen og sygehusafdelinger. Tilsvarende for teams med
sengekapacitet (N=12) har halvdelen aftaler med hospicer, hjemmesygeplejen og almen praksis.
Andelen af teams med sengekapacitet (6 ud af 12), som samarbejder med almen praksis, er en
del højere end blandt teams uden sengekapacitet (2 ud af 13).
For børn & unge teams’ (N=5) vedkommende, så ser det faste samarbejde ud til hyppigst at foregå
med andre palliative teams, hjemmesygeplejen og ’andet’.
Af de palliative teams’ kommentarer til samarbejdet med andre institutioner fremgår, at
det fx kan dreje sig om; ledermøder mellem teams og hospicer, regelmæssig ’udlån’ af en
sygeplejerske fra det specialiserede til det basale niveau, debriefing om svære forløb, faste møder
og ERFA-møder mellem teams i regionen, udarbejdelse af instrukser på sygehuset, samarbejde
med praksiskonsulent. Kommentarerne kan ses i
Appendiks 1, Tabel 13.
ENHEDERNES VEJLEDNING OM PALLIATION TIL FAGFOLK I DET BASALE NIVEAU
Enhederne har blandt andet til opgave at formidle viden om palliative indsatser til det basale
niveau og øge det basale niveaus kompetencer. Kortlægningens spørgsmål vedrørende kontakten
med fagfolk fra det basale niveau er delt, så de henholdsvis adresserer ’vejledning om palliation
i forbindelse konkrete patienter, som ikke er tilknyttet enheden’ eller ’vejledning om palliation
generelt’. Desuden er det pointeret, at det er vejledning og ikke undervisning, der spørges til.
Alle teams (bortset fra ét børn & unge team, som svarede ’ved ikke’) og 14 af de 20 hospicer
er tilgængelige for vejledning af andre fagfolk, både om konkrete patientspørgsmål og mere
generelt om palliation. De fleste enheder vejleder pr. telefon, og nogle få enheder tilbyder også
andre former for kontakt i forbindelse med vejledning (Tabel 18).
Tabel 18. Kontaktform i forbindelse med vejledning af andre fagpersoner
PR.
TELEFON
ANDEN
FORM
VED
IKKE
BESKRIV ANDEN FORM
ØVRIGE KOMMENTARER TIL SPØRGSMÅLENE
Hospicer (N=14)
Teams (N=13)
14
13
2
1
Video. Besøg fra hospice.
Tilsyn, konferencer etc.
Deltagelse i tværfaglige konferencer udenfor
hospice (red: Tilbydes af to hospicer)
Læger, der ikke arbejder i palliation kan
kontakte palliationslæge vedrørende
patienter der ikke er tilknyttet teamet.
Sygeplejersker kan ikke kontakte teamets
læger, om patienter der ikke er tilknyttet
teamet, men kun om patienter der er
tilknyttet teamet.
I udvalgte tilfælde vejledes SoSu, hvor det er
mest formålstjenstligt.
Teams med
sengekapacitet
(N=12)
12
4
Evt. via
Sundhedsplatforme,
Tilsyn på somatisk afd.
v. læge/spl., mail, fælles
konference.
1
Tværfaglige konferencer på
hospitalsafdelinger.
Det kan være i forbindelse
med netværksmøder eller
hjemmemøder eller i
skoler og institutioner.
Sygeplejersker på afdelingen er tilgængelige
for råd, men helst kun for de tilknyttede
patienter. Er der tale om nødstilfælde gives
naturligvis råd.
Vi udelukker ingen. Plejehjem betyder her
specielle børneinstitutioner og -hjem.
Spørgsmålene er irrelevante.
Børn & unge
teams (N=5)
4
2
43
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 499: Spm. om, hvor mange specialiserede palliative sengepladser findes på landsplan
2752052_0044.png
Enhederne er efterfølgende blevet spurgt om vejledning af specifikke faggrupper i det basale
palliative niveau. De specifikke faggrupper er inddelt som:
•
•
•
•
•
Sygeplejersker (sygehus, hjemmepleje, plejehjem)
Læger (sygehus, praktiserende, andre, fx plejehjemslæger eller vagtlæger)
Personale, som ikke er læger eller sygeplejersker (sygehus, hjemmepleje, plejehjem)
Andre terapeuter (fx fysioterapeuter, ergoterapeuter, psykologer)
Andre (fx præster, musikterapeuter, pædagoger).
I de følgende fire figurer ses de andele af henholdsvis Hospicer (N=14), Teams (N=13) og Teams
med sengekapacitet (N=12), der vejleder andre fagfolk – dels vedrørende palliation til konkrete
patienter, som ikke er tilknyttet enheden, dels vedrørende palliation generelt (Figur 4-Figur 7).
Enhedernes vejledning af fagfolk vedrørende palliation til konkrete patienter
Hovedparten af enhederne vejleder både sygeplejersker i hjemmeplejen, på plejehjem og på
sygehuset, samt praktiserende læger, sygehuslæger og andre læger. Vejledningen kan ske enten
24/7 eller i dagtid på alle ugedage (Figur 4).
Figur 4. Vejledning til sygeplejersker og læger om palliation til konkrete patienter, som ikke er tilknyttet enheden
Sygeplejersker i hjemmeplejen
13
2
7
10
3
2
1
1
Hospice
Teams
Teams m. senge
Hele døgnet 24/7
Alle ugedage i dagtid
Ingen vejledning
Ved ikke
Hospice
Teams
Teams m. senge
Sygeplejersker på plejehjem
13
2
6
10
4
2
1
1
Hospice (N=14)
Teams (N=13)
Teams med senge (N=12)
Hospice
Teams
Teams m. senge
Sygeplejersker på sygehus
10
1
6
10
4
1
2
2
2
1
Hospice
Teams
Teams m. senge
Læger - praktiserende
8
4
6
8
6
5
1
1
Hospice
Teams
Teams m. senge
Læger - sygehus
7
4
6
8
6
6
1
1
Hospice
Teams
Teams m. senge
0%
Læger - andre
6
4
6
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
4
8
6
80%
90%
100%
2
2
1
44
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 499: Spm. om, hvor mange specialiserede palliative sengepladser findes på landsplan
2752052_0045.png
Færre enheder stiller sig til rådighed for vejledning af andet personale end sygeplejersker og
læger i hjemmeplejen, på plejehjem eller på sygehus, hvor fx kun tre teams med sengekapacitet
kan vejlede 24/7, og cirka halvdelen af hospicerne kan vejlede 24/7. Otte ud af de 13 teams uden
sengekapacitet kan vejlede alle ugedage i dagtid (Figur 5).
Halvdelen eller færre enheder vejleder andre terapeuter og andre professionelle i den basale
palliative indsats, med undtagelse af teams uden sengekapacitet, hvor otte teams kan vejlede
andre terapeuter alle ugedage i dagtid (Figur 5).
Figur 5. Vejledning til andre fagfolk om palliation til konkrete patienter, som ikke er tilknyttet enheden
Personale i hjemmeplejen*
8
1
3
8
3
5
1
4
4
1
1
Hospice
Teams
Teams m. senge
Hele døgnet 24/7
Alle ugedage i dagtid
Ingen vejledning
Ved ikke
Missing
Hospice
Teams
Teams m. senge
Personale på plejehjem*
8
1
3
8
3
5
1
4
4
1
1
Hospice (N=14)
Teams (N=13)
Teams med senge (N=12)
Hospice
Teams
Teams m. senge
Personale på sygehus*
7
8
3
3
5
2
3
4
2
1
1
Andre terapeuter
4
Hospice
Teams
0
Teams m. senge
2
1
8
4
3
1
3
4
4
3
Hospice
Teams
Teams m. senge
Andre professioner
3
5
1
0%
10%
2
20%
30%
4
40%
50%
60%
70%
1
3
2
5
4
80%
90%
6
1
1
100%
* Andet omsorgspersonale end sygeplejersker og læger
45
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 499: Spm. om, hvor mange specialiserede palliative sengepladser findes på landsplan
2752052_0046.png
Enhedernes vejledning af fagfolk om palliation generelt
De 14 hospicer, der er tilgængelige for vejledning om palliation generelt, vejleder sygeplejersker
i hjemmeplejen og på plejehjem, samt praktiserende læger og sygehuslæger efter behov.
Hovedparten af teams med sengekapacitet samt 12 af de 13 teams uden sengekapacitet vejleder
også sygeplejersker og læger efter behov (Figur 6). Enkelte teams med sengekapacitet vejleder
efter fast forudgående aftale.
Figur 6. Vejledning til sygeplejersker og læger om palliation generelt
Sygeplejersker i hjemmeplejen
14
12
8
2
1
1
1
Hospice
Teams
Teams m. senge
Efter behov
Kun i særlige tilfælde
Sjældent
Ifølge fast aftale
Nej
Ved ikke
Missing
Hospice
Teams
Teams m. senge
Sygeplejersker på plejehjem
14
12
9
1
1
1
1
Hospice
Teams
Teams m. senge
Sygeplejersker på sygehus
12
12
10
1
2
1
1
Hospice (N=14)
Teams (N=13)
Teams med senge (N=12)
Hospice
Teams
Teams m. senge
Læger - praktiserende
14
12
9
3
1
Hospice
Teams
Teams m. senge
Læger - sygehus
14
12
9
3
1
Hospice
Teams
Teams m. senge
Læger - andre
13
12
9
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
3
90%
100%
1
1
46
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 499: Spm. om, hvor mange specialiserede palliative sengepladser findes på landsplan
2752052_0047.png
Færre enheder er tilgængelige for vejledning af andet personale end sygeplejersker og
læger i hjemmeplejen, på plejehjem eller på sygehus ved behov (Figur 7). Blandt teams med
sengekapacitet vejleder halvdelen andet personale end læger og sygeplejersker ved behov, og
kun to og tre teams vejleder henholdsvis andre terapeuter og andre professioner.
Figur 7. Vejledning til andre fagfolk om palliation generelt
Personale i hjemmeplejen*
10
6
6
1
1
3
4
2
1
1
2
1
1
Hospice
Teams
Teams m. senge
Efter behov
Kun i særlige tilfælde
Sjældent
Ifølge fast aftale
Nej
Ved ikke
Missing
Hospice
Teams
Teams m. senge
Personale på plejehjem*
10
7
6
1
1
2
4
1
1
1
2
2
1
Hospice
Teams
Teams m. senge
Personale på sygehus*
10
6
6
1
1
3
4
1
1
1
2
2
1
Hospice (N=14)
Teams (N=13)
Teams med senge (N=12)
Hospice
Teams
Teams m. senge
Andre terapeuter
6
7
2
1
1
4
2
1
6
2
4
3
2
Hospice
Teams
Teams m. senge
Andre professioner
5
4
3
0%
10%
20%
1
30%
40%
1
2
2
4
50%
60%
70%
80%
3
4
90%
100%
7
3
* Andet omsorgspersonale end sygeplejersker og læger
Børn & unge teams vejledning til andre fagfolk
De fem børn & unge teams har andre målgrupper end enhederne for voksne. Fire af de fem
børn & unge teams vejleder sygehusansatte sygeplejersker og læger om palliation til konkrete
patienter, ét team vejleder 24/7, og de øvrige alle ugedage i dagtid. Vejledning om palliation
generelt gives i varierende omfang til fagfolk, som henvender sig ved behov. Fire af de fem teams
vejleder sygeplejersker, læger og andre ansatte på sygehus efter behov.
Spørgsmålene var desværre ikke blevet justeret i forhold til børn & unge teams som målgruppe,
så respondenterne blev fx spurgt om enhedens vejledning af personale på plejehjem i stedet for
på børneinstitutioner. Besvarelserne fra børn & unge teams vises derfor ikke her, men de kan ses
i
Appendiks 1, Figur 1 og 2.
47
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 499: Spm. om, hvor mange specialiserede palliative sengepladser findes på landsplan
2752052_0048.png
Ud over at spørge enhederne om undervisning til fagfolk fra det basale palliative niveau, så
rummer kortlægningen også spørgsmål om undervisning til lægfolk, herunder frivillige,
patienter, pårørende og efterladte. Hovedparten af enhederne leverer undervisning i en eller
anden form til fagfolk (86% af enhederne) og i mindre omfang til lægfolk (50%). Tabel 19 viser,
hvorledes det fordeler sig på enhedstype.
Tabel 19. Enhedernes levering af undervisning om palliation til fagfolk og til lægfolk
ENHEDSTYPE
TIL FAGFOLK
TIL LÆGFOLK
ENHEDERNES INVOLVERING I UNDERVISNING
Hospicer (N=20)
Ja: 16
Nej: 3
Ved ikke: 1
Ja: 12
Nej: 1
Ja: 10
Nej: 2
Ja: 5
Ja: 11
Nej: 9
Ja: 4
Nej: 7
Ved ikke: 2
Ja: 8
Nej: 2
Ved ikke: 2
Ja: 2
Nej: 3
Teams (N=13)
Teams med sengekapacitet
(N=12)
Børn & unge teams (N=5)
Enhederne underviser både i basal og specialiseret palliativ indsats (Tabel 20). Respondenter fra
hospicer og teams med sengekapacitet synes for hovedpartens vedkommende, at søgningen til
undervisningen er tilfredsstillende, især i forbindelse med undervisning af fagfolk. Respondenter
fra teams uden sengekapacitet er i mindre omfang tilfredse med søgningen til deres
undervisningstilbud til fagfolk.
48
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 499: Spm. om, hvor mange specialiserede palliative sengepladser findes på landsplan
2752052_0049.png
Tabel 20. Undervisning om basal og/eller specialiseret indsats og søgningen hertil
BASAL
PALLIATIV
INDSATS
TILFREDS-
STILLENDE?*
SPECIALISERET
PALLIATIV
INDSATS
TILFREDS-
STILLENDE?*
BEGGE DELE
AFHÆNGIGT AF
MÅLGRUPPEN
TILFREDS-
STILLENDE?*
Undervisning til fagfolk vedrører
Hospicer (N=16)
Ja: 15
Ved ikke: 1
Ja:11
Nej: 1
Ja: 10
Ja: 3
Ved ikke: 2
Ja: 13
Ved ikke: 2
Ja: 6
Nej: 1
Ved ikke: 4
Ja: 9
Nej: 1
Ja: 2
Ved ikke: 2
Ja: 13
Nej: 2
Ved ikke: 1
Ja: 12
Ja: 12
Ved ikke: 1
Ja: 8
Ved ikke: 4
Ja: 9
Nej: 1
Ja: 2
Ved ikke: 2
Ja: 15
Nej: 1
Ja: 11
Nej: 1
Ja: 10
Ja: 4
Ved ikke: 1
Ja: 13
Ved ikke: 2
Ja: 6
Nej: 1
Ved ikke: 4
Ja: 9
Nej: 1
Ja: 3
Ved ikke: 1
Teams (N=12)
Teams med
sengekapacitet (N=10)
Børn & unge teams
(N=5)
Ja: 10
Ja: 3
Ved ikke: 2
Undervisning til lægfolk vedrører
Hospicer (N=11)
Ja: 9
Ved ikke: 2
Ja: 3
Nej:
Ved ikke: 1
Ja: 6
Nej: 2
Ja: 2
Ja: 8
Ved ikke: 1
Ja: 2
Ja: 8
Nej: 1
Ved ikke: 2
Ja: 3
Nej:
Ved ikke: 1
Ja: 7
Nej: 1
Ja: 2
Ja: 7
Ved ikke: 1
Ja: 3
Ja: 10
Ja: 9
Ved ikke: 1
Ja: 4
Teams (N=4)
Ja: 4
Nej:
Ved ikke:
Ja: 6
Nej: 2
Ja: 2
Teams med
sengekapacitet (N=8)
Børn & unge teams
(N=2)
Ja: 4
Ja: 5
Ja: 4
Ja: 2
Ja: 2
Ja: 2
* Der blev spurgt til om søgningen til undervisningen var tilfredsstillende?
Undervisningen finansieres langt overvejende af enhederne selv. På de fleste hospicer kommer
en del af finansieringen også fra deltagerne i undervisningen.
Appendiks 1, Tabel 14 og 15
viser i oversigt enhedernes levering af undervisning til henholdsvis
fagfolk og lægfolk.
Appendiks 1, Tabel 16
viser hospicernes kommentarer vedrørende
undervisning. Mens
Appendiks 1, Tabel 17
viser besvarelserne vedrørende undervisningens
finansiering til både fagfolk og lægfolk.
UNDERVISNING LEVERET TIL FAGFOLK
Enhedernes besvarelser vedrørende tilbud om undervisning er delt i fire kategorier i forhold
til målgrupperne for undervisningen; henholdsvis sygeplejersker, læger, andet personale på
sygehuse, i hjemmeplejen og på plejehjem, samt andre terapeuter eller andre professionelle.
49
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 499: Spm. om, hvor mange specialiserede palliative sengepladser findes på landsplan
2752052_0050.png
Undervisningstilbud til sygeplejersker
Cirka halvdelen af alle enhedstyper tilbyder undervisning til sygeplejersker (Figur 8) i form
af kurser ved behov. Faste kursustilbud til sygeplejersker tilbydes af ca. 1/3 af teams med
sengekapacitet og af ca. 20% af hospicerne. En mindre andel af enhederne tilbyder også foredrag
til sygeplejersker.
Figur 8. Enhedernes undervisningstilbud til sygeplejersker, fordelt på enhedstype
20
18
16
14
12
10
8
6
4
2
0
0
0
0
4
4
6
6
2
Hospicer
(16 af 20 tilbyder
undervisning)
12
10
Teams
(12 af 13 tilbyder
undervisning)
12
10
Teams med
sengekapacitet
(10 af 12 tilbyder
undervisning)
5
Børn & unge teams
(5 af 5 tilbyder
undervisning)
4
8
8
3
2
2
1
Hj.pl.
Pl.hj.
Sgh.
Hj.pl.
Pl.hj.
Sgh.
Hj.pl.
Pl.hj.
Sgh.
Hj.pl.
Pl.hj.
Sgh.
Hj.pl. = Hjemmepleje
Pl.hj. = Plejehjem
Sgh. = Sygehus
Undervisningstilbud til læger
Cirka 2/3 af teams uden sengekapacitet, halvdelen af teams med
sengekapacitet og 20-30% af hospicerne tilbyder kurser ved behov til
læger. Faste kurser til læger tilbydes kun af få enheder (Figur 9).
Figur 9. Enhedernes undervisningstilbud til læger, fordelt på enhedstype
Faste kurser
Kurser ved behov
Foredrag
Seminar/workshop
Andet
Ingen tilbud
Ved ikke
20
18
16
14
12
10
8
6
4
2
0
Hospicer
(16 af 20 hospicer
tilbyder undervisning)
12
10
Teams
(12 af 13 teams
tilbyder undervisning)
12
10
Teams med
sengekapacitet
(10 af 12 teams
tilbyder undervisning)
5
Børn & unge teams
(5 af 5 teams
tilbyder undervisning)
4
8
8
3
6
6
2
4
4
2
2
1
Prakt.
Sgh.
Andre
0
Prakt.
Sgh.
Andre
0
Prakt.
Sgh.
Andre
0
Prakt.
Sgh.
Andre
Prakt. = Praktiserende
Sgh. = Sygehus
50
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 499: Spm. om, hvor mange specialiserede palliative sengepladser findes på landsplan
2752052_0051.png
Undervisningstilbud til andet omsorgspersonale end læger og sygeplejersker
Andet personale end læger og sygeplejersker (terapeuter ikke inkluderet) kan også tilbydes
undervisning, hvor 1/3 til halvdelen af de forskellige enhedstyper tilbyder kurser ved behov og/
eller foredrag. Nogle få enheder (to hospicer og to-tre teams med sengekapacitet) tilbyder også
faste kurser (Figur 10).
Figur 10. Enhedernes undervisningstilbud til andet omsorgspersonale end læger og sygeplejersker, fordelt på
enhedstype
20
18
16
14
12
10
8
6
4
2
0
0
0
0
4
4
6
6
2
Hospicer
(16 af 20 hospicer
tilbyder undervisning)
12
10
Teams
(12 af 13 teams
tilbyder undervisning)
12
10
Teams med
sengekapacitet
(10 af 12 teams
tilbyder undervisning)
5
Børn & unge teams
(5 af 5 teams
tilbyder undervisning)
4
8
8
3
2
2
1
Hj.pl.
Pl.hj.
Sgh.
Hj.pl.
Pl.hj.
Sgh.
Hj.pl.
Pl.hj.
Sgh.
Hj.pl.
Pl.hj.
Sgh.
Hj.pl. = Hjemmepleje
Pl.hj. = Plejehjem
Sgh. = Sygehus
Undervisningstilbud til andre terapeuter og professionelle
Hovedparten af de enheder, der tilbyder undervisning af fagfolk, har
ikke tilbud til andre terapeuter eller andre professionelle (Figur 11).
Faste kurser
Kurser ved behov
Foredrag
Seminar/workshop
Andet
Ingen tilbud
Ved ikke
Figur 11. Enhedernes undervisningstilbud til andre terapeuter eller andre
professionelle, fordelt på enhedstype
20
18
16
14
12
10
8
6
4
2
0
Hospicer
(16 af 20 hospicer
tilbyder undervisning)
12
10
Teams
(12 af 13 teams
tilbyder undervisning)
12
10
Teams med
sengekapacitet
(10 af 12 teams
tilbyder undervisning)
5
Børn & unge teams
(5 af 5 teams
tilbyder undervisning)
4
8
8
3
6
6
2
4
4
2
2
1
Terap.
A. prof.
0
Terap.
A. prof.
0
Terap.
A. prof.
0
Terap.
A. prof.
Terap. = Terapeuter
A. prof. = Andre professionelle
51
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 499: Spm. om, hvor mange specialiserede palliative sengepladser findes på landsplan
2752052_0052.png
Nogle respondenter har kommenteret på deres undervisningstilbud. Som målgrupper for
undervisning af ’andre terapeuter og professionelle’ nævnes fx; fysioterapeuter, ergoterapeuter,
lærere, pædagoger, præster, falckreddere, lægehuspersonale, lægesekretærer.
Af undervisningsaktiviteter nævnes fx: Faglige indlæg i forbindelse med netværksmøder for
sygeplejersker i kommunerne og på sygehuset omkring tre gange årligt, undervisning af en
gruppe yngre læger i hoveduddannelse, hvor enheden deltog med; socialrådgiver, fysioterapeut,
psykolog, sygeplejerske, læge.
I
Appendiks 1, Figur 3 og 4
vises de samme resultater, som i ovenstående, blot i forhold til
enhedstyper i stedet for målgrupper. Det giver et overblik over enhedernes prioriteringer af
målgrupper og undervisningsformer.
Undervisning af både frivillige, patienter, pårørende og efterladte er indregnet i gruppen af
lægfolk.
Halvdelen af enhederne tilbyder undervisning til lægfolk, fordelt som 55% af hospicerne og 47%
af de palliative teams. Hospicerne har især de frivillige som målgruppe, hvor mellem tre til syv
af de 20 hospicer enten tilbyder kurser ved behov, foredrag eller faste kurser. Kun ganske få
hospicer har undervisningstilbud til patienter, pårørende eller efterladte (Appendiks
1, Figur 5).
Hospicerne har nævnt følgende eksempler på undervisning af lægfolk; foredrag om hospice og
hospicefilosofien i foreninger og klubber og for kommunale udvalg, ’sidstehjælp’, rundvisning på
hospice og åbent hospicearrangementer, informationseftermiddage eller workshops.
Kun få palliative teams tilbyder undervisning til de forskellige målgrupper af lægfolk, enten i form
af foredrag eller kurser ved behov (Appendiks
1, Figur 6).
De palliative teams har nævnt følgende
eksempler på undervisning af lægfolk; foredrag og møder i patientforeninger, fx med oplæg
om trøst eller ’sidstehjælp’, udgivelse af bøger, artikler, foldere, bidrag til avisartikler og andre
artikler, undervisning på skoler, i børne- og ungeinstitutioner.
UNDERVISNING LEVERET TIL LÆGFOLK
ENHEDERNE SOM UDDANNELSESSTED TIL FAGOMRÅDESPECIALIST OG MULIGHED
FOR PRAKTIKOPHOLD
Vedrørende uddannelsen af fagområdespecialister, så fungerer 15 af de 25 teams for voksne
som uddannelsessted for sygeplejersker (seks teams uden og ni teams med sengekapacitet) og
15 som uddannelsessted for læger (syv teams uden og otte teams med sengekapacitet). Dertil
kommer tilbud om praktikophold for diverse fagfolk og studerende, hvor 15 af hospicerne også
tilbyder ophold (se Tabel 21).
52
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 499: Spm. om, hvor mange specialiserede palliative sengepladser findes på landsplan
2752052_0053.png
Tabel 21. Enhederne som uddannelsessted, fordelt på enhedstyper
ENHEDSTYPE
TIL FAGOMRÅDESPECIALIST
PRAKTIKOPHOLD
Læger
Hospicer* (N=16)
NA**
Sygeplejersker
NA**
Div. fagpersoner
Ja: 15
Nej: 1
Ja: 12
Ved ikke: 1
Ja: 9
Nej: 3
Nej: 4
Ved ikke: 1
Teams (N=13)
Ja: 7
Nej: 5
Ved ikke: 1
Ja: 8
Nej: 4
Nej: 5
Ja: 7
Nej: 2
Ved ikke: 4
Ja: 9
Nej: 3
Nej: 5
Teams med sengekapacitet
(N=12)
Børn & unge teams (N=5)
* De fire hospicer, som ikke svarede 'ja' til at undervise andre fagfolk, fik ikke spørgsmålene om hospice som uddannelsessted.
NA** I spørgeskemaet til hospicerne var disse spørgsmål vedrørende sygeplejersker ikke kommet med. Spørgsmål vedrørende læger er ikke relevant for hospicerne,
da læger i uddannelse til fagområdespecialist er tilknyttet teams.
Enhedernes kommentarer til, hvilke fagfolk der har været på praktikophold:
•
Hospicer:
Palliationssygeplejersker, sygeplejersker på efteruddannelse i palliation og
eller kræft, læger, fysioterapeuter, præster, psykologer, musikterapeuter, psykomotoriske
terapeuter, sundhedssekretærer, sygeplejestuderende, fysioterapeutstuderende, social- og
sundhedsassistentelever.
•
Teams:
Sygeplejersker; heriblandt hjemmesygeplejersker, læger; fx anæstesilæger blandt
andet i hoveduddannelsesforløb, hæmatologer, yngre læger på ’følgedage’, fysioterapeuter,
præster, psykologer, socialrådgivere, farmaceuter, sygeplejestuderende.
DISKUSSION
Faste aftaler og vejledning
Alle hospicer har en eller anden form for faste aftaler eller samarbejder udadtil, hyppigst
drejer det sig om aftaler med andre hospicer eller palliative teams. Alle teams har etableret
formaliserede samarbejder med andre institutioner/instanser, som ikke vedrører direkte
patientrettede opgaver. Sammenlignet med hospicerne, så har en højere andel af de palliative
teams lavet faste aftaler/samarbejder med andre samarbejdsinstitutioner/instanser, fx med
hjemmesygeplejen, sygehusafdelinger og almen praksis.
Vejledning efterspurgt af fagfolk i det basale niveau gives af enhederne i varierende omfang.
Fjorten af de 20 hospicer (70%) og alle teams er på en eller anden vis tilgængelige for
vejledning. Tilgængeligheden varierer dog afhængigt af, hvilke fagfolk som henvender sig, og
hvornår vejledningen kan tilbydes. Flertallet af enhederne vejleder sygeplejersker og læger om
patientspecifikke spørgsmål eller palliation generelt, mens færre enheder giver vejledning til
andre terapeuter og professionelle.
53
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 499: Spm. om, hvor mange specialiserede palliative sengepladser findes på landsplan
2752052_0054.png
Undervisning
Samlet set tilbyder 86% af enhederne undervisning til fagfolk og 50% af enhederne undervisning
til lægfolk. Der er dog store variationer i forhold til, hvem der undervises, og hvordan der
undervises.
Sygeplejersker er den målgruppe, som flest enheder tilbyder undervisning. Undervisning
af læger tilbydes især af teams og i mindre omfang af hospicerne. Kun ganske få enheder
tilbyder undervisning til andre terapeuter eller andre professionelle, som fx fysioterapeuter,
ergoterapeuter, psykologer, præster. Undervisningsformen er hyppigst kurser ved behov,
mens faste kurser tilbydes af et begrænset antal hospicer og teams med sengekapacitet.
Undervisningen vedrører både basal og specialiseret palliation.
Undervisningstilbud til lægfolk er sparsomme.
Enhedernes levering af undervisning om palliation til fagfolk synes især at foregå som kurser,
der afholdes ved behov, og foredrag. Det kan overvejes, om undervisning, der afholdes ved behov,
kan skævvride det specialiserede niveaus formidling om palliation både i forhold til målgrupper
og indhold. Det specialiserede niveaus nuværende erfaringer med levering af undervisning, de
udfordringer, som den palliative indsats i Danmark har, og kortlægningens resultater kan bidrage
til, at feltet får sat nogle mål for, hvilke målgrupper undervisningen skal målrettes til, og hvad der
er brug for undervisning i, og hvordan det kan organiseres.
54
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 499: Spm. om, hvor mange specialiserede palliative sengepladser findes på landsplan
2752052_0055.png
KAPITEL 6
55
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 499: Spm. om, hvor mange specialiserede palliative sengepladser findes på landsplan
2752052_0056.png
ENHEDERNES INVOLVERING I
KVALITETSUDVIKLING OG FORSKNING
Et højt fagligt niveau af det palliative område er betinget af løbende forskning og
kvalitetsudvikling (Sundhedsstyrelsen, 2017, p. 32). Andelen af enheder, der er involveret i
forskning og kvalitetsudvikling, er vist i Tabel 22, hvor 74% af enhederne svarer, at de er involveret
i forskning, og 84% af enhederne svarer, at de er involveret i kvalitetsudvikling. Projekterne
vedrører oftest SPI og i mindre grad den basale indsats eller specifikke kliniske indsatser.
Tabel 22. Enhedernes involvering i forskning og/eller kvalitetsudvikling, fordelt på enhedstyper
HOSPICER
(N=20)
TEAMS
(N=13)
TEAMS MED SENGE
(N=12)
BØRN & UNGE TEAMS
(N=5)
Involvering i:
Kvalitetsudvikling
Forskning
Hverken involveret i forskning
eller kvalitetsudvikling
Kvalitetsudviklingen vedrører:
Egne projekter
Andres projekter
Specialiseret palliativ indsats
Basal palliativ indsats
Organisatoriske områder
Specifikke kliniske indsatser
Andet
Ved ikke
Forskningen vedrører:
Egne projekter
Andres projekter
Specialiseret palliativ indsats
Basal palliativ indsats
Organisatoriske områder
Specifikke kliniske indsatser
Andet
Ved ikke
19
15
0
11
10
2
10
8
1
1
4
1
N=19
8
10
13
3
3
5
0
0
N=15
5
10
5
1
0
1
0
1
N=11
4
6
6
0
2
0
0
1
N=10
8
7
7
0
0
0
0
0
N=10
6
6
6
3
3
2
1
0
N=8
5
4
3
1
2
2
2
0
N=1
0
0
1
0
0
0
0
0
N=4
2
2
2
1
1
0
1
0
Hospicerne har nævnt følgende eksempler på projekter: Et ph.d.-projekt:
Eksistentiel
kommunikation,
et kommunalt projekt:
En værdig død, Navigator-ordningen,
et randomiseret
studie om akupunktur til patienter med kvalme, projektet:
Hospice i Børnehøjde,
et nationalt
projekt:
Hospice betydning i DK,
projektet:
Følg hjem projekt,
projektet:
Støtte til pårørende,
Domus-projektet,
et projekt om palliation til patienter med KOL og et projekt om eksistentiel
kommunikationsefteruddannelse af medarbejdere.
56
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 499: Spm. om, hvor mange specialiserede palliative sengepladser findes på landsplan
2752052_0057.png
De palliative teams har nævnt følgende eksempler på projekter: Et randomiseret studie
vedrørende KOL-patienter:
AIR,
en ph.d. i sygepleje vedrørende terminal nyresvigt, et projekt
om palliative behov i forbindelse med demens, et projekt om pancreas cancer, et projekt om
lindring af patienter med lungekræft, KOL eller lungefibrose, et projekt om morfin mod åndenød,
projektet:
Min sidste tid,
et projekt om udvikling af strategi for palliativ indsats på OUH, et projekt
om cannabis samt et projekt om etablering af frirum for børn og unge med livsbegrænsende
sygdomme.
DISKUSSION
Besvarelserne viser, at 74% af enhederne er involveret i forskning og 84% af enhederne er
involveret i kvalitetsudvikling. De nævnte eksempler på projekter antyder, at forskningen dækker
mange forskellige felter inden for området, dog oftest SPI, og i mindre omfang den basale
indsats.
57
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 499: Spm. om, hvor mange specialiserede palliative sengepladser findes på landsplan
2752052_0058.png
58
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 499: Spm. om, hvor mange specialiserede palliative sengepladser findes på landsplan
2752052_0059.png
SUPPLERENDE VIDEN OM ÆNDRINGER I
AKTIVITET OG/ELLER ANDRE PALLIATIVE
TILTAG
Respondenterne blev til slut i spørgeskemaet opfordret til at supplere med viden om kommende
ændringer eller andre palliative tiltag. Tabel 23 viser besvarelserne vedrørende ændringer i egne
aktiviteter.
Tabel 23. Forventede ændringer i enhedens aktiviteter indenfor det næste år
PATIENT-
RELATERET
KAPACITET
PERSONALE-
KAPACITET
ETABLERING AF
ANDRE YDELSER
TILGÆNGELIGHED
TIL ENHEDENS
YDELSER
ANDRE
ORGANISATORISKE
TILTAG
Hospicer (N=20)
Ja
Nej
Ved ikke
Teams (N=13)
Ja
Nej
Ved ikke
2
9
2
3
7
3
1
10
2
4
6
3
2
7
4
1
19
0
2
17
1
2
18
0
3
15
2
2
15
3
Teams med sengekapacitet (N=12)
Ja
Nej
Ved ikke
Børn & unge teams (N=5)
Ja
Nej
Ved ikke
3
1
1
3
2
0
0
3
2
1
3
1
0
2
3
8
3
1
7
4
1
7
4
1
8
2
2
5
5
2
Af
Appendiks 1, Tabel 19
fremgår det af kommentarerne til forventninger om ændringer i
enhedens aktiviteter, at der både er tale om nye, øgede eller reducerede aktiviteter. Det kan
bemærkes, at to af de vestdanske hospicer forventer at etablere ambulante og udgående
aktiviteter. Der synes at være en del enheder, som enten har planlagt eller ønsker at tilbyde SPI til
ikke-kræftpatienter i større omfang.
Tabel 24 viser enhedernes kendskab til særlige palliative tilbud i nærområdet, som ikke er i regi
af en specialiseret palliativ enhed. Respondenternes kommentarer ses i
Appendiks 1, Tabel 20.
59
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 499: Spm. om, hvor mange specialiserede palliative sengepladser findes på landsplan
2752052_0060.png
Tabel 24. Enhedernes kendskab til særlige palliative tilbud i nærområdet - ej i regionalt SPI-regi
ALMINDELIGE
HOSPITALS-
AFDELINGER
HJEMME-
SYGEPLEJEN
HJEMMEPLEJEN
PLEJEHJEM
PLEJEBOLIGER
REHABILITERINGS-
PLADSER
Hospicer (N=20)
Ja
Nej
Ved ikke
Teams (N=13)
Ja
Nej
Ved ikke
3
7
3
1
8
4
1
8
4
4
6
3
1
7
5
3
13
4
3
13
4
2
13
5
2
13
5
2
13
5
Teams med sengekapacitet (N=12)
Ja
Nej
Ved ikke
Børn & unge teams (N=5)
Ja
Nej
Ved ikke
0
2
3
0
2
3
0
2
3
1
2
2
0
2
3
4
1
7
1
2
9
1
2
9
2
2
8
2
2
8
Appendiks 1, Tabel 20
viser enhedernes kommentarer til deres kendskab til særlige
palliative indsatser i nærområdet. Det fremgår, at mange enheder er bekendt med
aktiviteter i kommunerne, som har fokus på palliation. Flere enheder har også kendskab til
sygehusafdelinger, der har etableret særlige indsatser med henblik på palliation.
REHPAs tilføjelser vedrørende ændringer/nye tiltag siden foråret 2019
Omtalen er ikke nødvendigvis dækkende:
Maj 2019:
Hospice Vangen (tidligere Kamillianergårdens Hospice) har udvidet fra 12 til 15
sengepladser.
2. november 2020:
Region Midtjyllands første selvstændige sengeafsnit med speciale i palliation
åbnede med seks sengepladser i Hospitalsenheden Vest. Ved udflytningen til Gødstrup
udvides
antallet af sengepladser til ni,
og det, der nu kaldes Palliativt Sengeafsnit, bliver omdøbt til
Enhed for Lindrende Behandling (link
18).
18. november 2020:
Vejle Sygehus åbner et
nyt sengeafsnit med 10 enestuer
(’Afsnit for åbne
indlæggelser’) til uhelbredeligt syge kræftpatienter fra Sygehus Lillebælt. Her kan patienterne
være indlagt nogle dage, hvis der er behov for det, mens de får lindrende behandling og pleje af
sygeplejersker (link
19).
7. december 2020:
Strandbakkehuset er Danmarks første nybyggede børne- og ungehospice, der
åbnede i Rønde på Djursland med
fire hjemligt indrettede familielejligheder
til børn og unge i
alderen 0-18 år og deres familier med livsbegrænsende og livstruende sygdom med komplekse
symptomer, der kræver en specialiseret palliativ indsats enten i løbet af sygdomsforløbet eller i
den afsluttende fase (link
20).
60
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 499: Spm. om, hvor mange specialiserede palliative sengepladser findes på landsplan
2752052_0061.png
AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER
Kortlægningen omtaler mange af de opgaver, som det specialiserede palliative niveau er
involveret i, både i forhold til egne, kliniske patientrelaterede indsatser og i forhold til udadvendte
aktiviteter og samarbejde med det basale palliative niveau.
Resultaterne og perspektiverne af temaerne fremgår af sammenfatningen forrest i rapporten.
61
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 499: Spm. om, hvor mange specialiserede palliative sengepladser findes på landsplan
2752052_0062.png
REFERENCER
Clark, D., Baur, N., Clelland, D., Garralda, E., Lopez-Fidalgo, J., Connor, S., & Centeno, C. (2020). Mapping Levels of Palliative
Care Development in 198 Countries: The Situation in 2017.
J Pain Symptom Manage, 59(4),
794-807 e794. doi:10.1016/j.
jpainsymman.2019.11.009
Radbruch L, P. S. E. B. o. D. (2010). White Paper on standards and norms for hospice and palliative care for hospice and palliative
care in Europe: part 2.
European Journal of Palliative Care, 17(1),
12.
Sundhedsstyrelsen. (2011). Anbefalinger for den palliative indsats 2011. Retrieved from https://www.sst.dk/-/media/
Udgivelser/2011/Publ2011/SYB/Palliation/Anbefalinger-for-den-palliative-indsats-2011.ashx
Sundhedsstyrelsen. (2017). Anbefalinger for den palliative indsats [Recommendations for palliative care]. In (1.0 ed.).
Sundhedsstyrelsen.
Tellervo, J., & Jessen, M. K. (2014).
Kortlægning specialiserede palliative indsats i Danmark, opfølgning november-december 2013.
Retrieved from København:
Timm, H., Mikkelsen, T. B., & Jarlbaek, L. (2017). [Specialized palliative care in Denmark lacks capacity and accessibility].
Ugeskr
Laeger, 179(26).
Retrieved from http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/28648170
Timm, H., Vittrup, R., & Tellervo, J. (2012).
Kortlægninger af den specialiserede palliative indsats i Danmark.
Retrieved from
København:
LISTE OVER LINKS
Link 1:
Link 2:
Link 3:
Link 4:
Link 5:
Link 6:
Link 7:
Link 8:
Link 9:
Link 10:
Link 11:
Link 12:
Link 13:
Link 14:
Link 15:
Link 16:
http://www.dmcgpal.dk/573/%C3%85rsrapport-fra-dansk-palliativ-database
https://rigsrevisionen.dk/Media/6/F/sr1819.pdf
https://www.rehpa.dk/
https://www.rehpa.dk/professionelle/palliativguide/
https://www.rehpa.dk/wp-content/uploads/2021/04/Appendikser-Kortlaegning-af-den-specialiserede-palliative-
indsats-i-Danmark.-Spoergeskemaundersoegelse-blandt-51-enheder-2019.pdf
http://www.palliativmedicin.dk/561/bestyrelsen
https://rigsrevisionen.dk/Media/E/1/701-21.pdf
https://www.regioner.dk/media/13753/positionspapir-for-udvikling-af-den-palliative-indsats-danske-regioner-
august-2020.pdf
https://findresearcher.sdu.dk:8443/ws/portalfiles/portal/124570209/Raunki_r_Mette._Lukashuset_en_1_rs_
evaluering.pdf
https://www.sst.dk/da/nyheder/2018/-/media/Udgivelser/2018/Palliativ-b%C3%B8rn/Evaluering-af-regionale-
teams_COWI-2018.ashx
https://www.rehpa.dk/wp-content/uploads/2019/06/EAPC-Atlas-of-Pallaitive-Care-in-Europe-2013-webudgave.pdf
http://www.ankerfjordhospice.dk/app/webroot/uploads/navigator-rapport.pdf
https://issuu.com/hospicedjursland/docs/_rsrapport-2018?e=25183869/70708150
http://www.palliativmedicin.dk/files/arkiv_2017/fagomraade/spi_beskrivelse_dspam_190129.pdf
http://www.dmcgpal.dk/files/visitation/natvisitationskriteriernov2017.pdf
https://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=&cad=rja&uact=8&ved=2ahU
KEwjgtJrVu-vuAhWIfMAKHTifAo4QFjAAegQIARAC&url=https%3A%2F%2Fwww.regionsyddanmark.
dk%2Fdwn378434&usg=AOvVaw1rq2yd0J3xqABm8F__MN9y
https://www.regionh.dk/Sundhed/Patientguiden/Documents/Palliationsfolder.
pdf?rhKeywords=Region+Hovedstadens+folder+om+palliation#search=Region%20Hovedstadens%20folder%20
om%20palliation
https://www.nido.rm.dk/om-centret/nyheder/2020/region-midtjyllands-forste-sengeafsnit-med-speciale-i-
palliation-er-abnet-i-herning/
http://www.sygehuslillebaelt.dk/wm517272
https://www.strandbakkehuset.dk/om-os
https://www.rehpa.dk/wp-content/uploads/2020/12/Rehpa-kortlaegning-rapport-FINAL-WEB.pdf
Link 17:
Link 18:
Link 19:
Link 20:
Link 21:
62
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 499: Spm. om, hvor mange specialiserede palliative sengepladser findes på landsplan
2752052_0063.png
APPENDIKS
Appendikset ligger online på rehpa.dk (link
5)
og består af:
Appendiks 1
Supplerende tabeller og figurer til kortlægningen
Appendiks 2
Kortlægningens planlægning og metodebeskrivelse
Appendiks 3
Spørgeskemaer
a. Spørgeskema til hospicelederne
b. Spørgeskema til lederne af de palliative teams/afdelinger
63
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 499: Spm. om, hvor mange specialiserede palliative sengepladser findes på landsplan
2752052_0064.png
Vestergade 17
5800 Nyborg
Telefon 21 81 10 11
Mail: rehpa
@
rsyd.dk
www.rehpa.dk
linkedin.com/company/rehpa
twitter.com/rehpa_dk
facebook.com/rehpa.dk