Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 28-08-2023
Enhed: FOST
Sagsbeh.: DEPEGL
Sagsnr.: 2309140
Dok. nr.: 2746360
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 493 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 13. juni 2023.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jens Henrik Thulesen Dahl (DD).
Spørgsmål nr. 493:
”Med
aftale om sundhedsreform fra maj 2022 blev aftalepartierne enige om at
etablere et Center for Sundt Liv og Trivsel, hvis primære formål er forskning og at
tilvejebringe ny viden, herunder bl.a. evidens om hvilke indsatser der effektivt kan
fremme trivsel, være afstigmatiserende og forebygge en vægtudvikling, som truer
den enkeltes psykiske eller fysiske sundhed. Vil ministeren redegøre for, hvad status
er på implementeringen af centeret, samt hvilke forskningsprojekter der pågår i
forhold til forebyggelse af negativ vægtudvikling, samt hvilke parter der varetager
den pågældende forskning?”
Svar:
Center for Sundt Liv og Trivsel har været i drift siden d. 1. januar 2023. I forbindelse
med etableringen af centeret blev der udarbejdet en rammebeskrivelse, som
beskriver centerets indsatsområder og målsætninger. Det fremgår af
rammebeskrivelsen, at der årligt skal udarbejdes en handleplan for centerets virke.
Bestyrelsen har i maj 2023 godkendt centerets første handleplan, der skitserer de
konkrete aktiviteter og indsatser, centeret vil sætte fokus på det første år. Det
fremgår heraf, hvilke projekter centeret har igangsat eller planlægger at opstarte i
2023, ligesom det for hvert projekt er beskrevet hvilke parter, der tager del i
forskningen. Det fremgår blandt andet, at der skal gennemføres en kvalitativ
afdækning af hverdagslivet hos børn med overvægt, og at sammenhængen mellem
vægt og trivsel skal afdækkes gennem observationelle epidemiologiske analyser af
danske kohorter. Handleplanen kan findes på centerets hjemmeside:
Handleplan-
2023-Center-for-Sundt-Liv-og-Trivsel.pdf (centerforsundtlivogtrivsel.dk)
Med venlig hilsen
Sophie Løhde