Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 21-08-2023
Enhed: EPISK
Sagsbeh.: DEPFLJE
Sagsnr.: 2308671
Dok. nr.: 2799407
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 490 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 12. juni 2023.
Spørgsmål nr. 490:
”Vil
ministeren med henvisning til henvendelse af 7/6-23 fra GC Healthcare, jf. SUU
alm. del
–
bilag 255, oplyse om regler, krav og standarder for luftrensere bl.a. med
henblik på at fjerne bakterier og viruspartikler på hospitaler, men også i skoler og ple-
jehjem?”
Svar:
Til brug for min besvarelse har Indenrigs- og Sundhedsministeriet indhentet bidrag
fra Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen. Styrelserne oplyser følgende, som
jeg kan henholde mig til:
”Statens Serum Institut har ingen kendskab til, at der findes
harmoniseret standard
for, hvordan man tester effektiviteten af luftrensere til at fjerne bakterier og viruspar-
tikler på hospitaler, plejehjem og i skoler. Statens Serum Institut har ej heller kend-
skab til, at der findes danske lovkrav for dette. Det skal dog bemærkes, at der fx fore-
findes teststandarder for fjernelse af partikler, fx EN 1822:2019 for HEPA-filtrering.
Det skal bemærkes, at det er Statens Serum Instituts forståelse, at såfremt et udstyr
ønskes anvendt på hospitaler i medicinsk øjemed (fx til forebyggelse af smitte), da er
der tale om medicinsk udstyr. I så tilfælde er udstyret omfattet af Forordningen om
Medicinsk Udstyr. Heraf følger, at et givent udstyr skal CE-mærkes, og at der skal fo-
religge en dokumentation for den anpriste effekt, fx en smitteforebyggende effekt
ved fjernelse af mikroorganismer
i luft.”
For så vidt angår de to vedlagte bilag fra Ugeskrift for Læger, 6. marts 2023 er det
fortsat Statens Serum Instituts vurdering, at der er behov for konkrete undersøgelser
af luftrensningsmetodeteknikkers effekt på smitterisiko for luftvejsinfektioner.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde