Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
2749091_0001.png
 
Folketingets Sundhedsudvalg 
Slotsholmsgade 10‐12 
DK‐1216 København K 
 
T +45 7226 9000 
F +45 7226 9001 
[email protected]  
W sum.dk  
 
 
Dato: 12‐09‐2023 
Enhed: FOST 
Sagsbeh.: DEPADMA 
Sagsnr.: 2308234 
Dok. nr.: 2814966 
 
 
 
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 468 (Alm. del), som Folketingets 
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs‐ og sundhedsministeren den 7. juni 2023. 
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Louise Brown (LA). 
 
Spørgsmål nr. 468:  
”I forlængelse af SUU alm. del ‐ svar på spm. 209, hvor Sundhedsstyrelsen oplyser, at 
der i litteraturgennemgangen fra Statens Institut for Folkesundhed er fundet gavnlige 
effekter ved et lille alkoholforbrug på 0,5‐1 genstand dagligt, bedes ministeren rede‐
gøre for, om Sundhedsstyrelsen er enig med Statens Institut for Folkesundhed i, at 
der er en dokumenteret sammenhæng mellem lavere dødelighed af alle årsager ved 
et lille til moderat alkoholindtag dagligt for både mænd og kvinder (J‐kurven) ” 
 
Svar: 
Til besvarelse af spørgsmålet har jeg indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen, der op‐
lyser følgende, som jeg vil henholde mig til:  
 
”Der henvises til følgende i besvarelse af SUU alm. del spm. 209: 
 
Den helbredsgavnlige effekt af et lille alkoholforbrug er et meget diskuteret videnska‐
beligt spørgsmål. 
Flere har argumenteret for, at der er en gavnlig effekt af et lille alkoholforbrug på 
hjertesygdom. Den lidt lavere risiko for udvikling af åreforkalkning i hjertet og blod‐
prop i hjernen er også fundet i den litteraturgennemgang Statens Institut for Folke‐
sundhed foretog
1
. Den gavnlige effekt er opnået ved et forbrug på �½‐1 genstand dag‐
ligt. 
 
Estimeringen af det niveau af alkohol, der minimerer risikoen for skadelige helbreds‐
konsekvenser i Global Burden of Disease‐studiet af Griswold et al., 2018 viser ingen 
sundhedsgevinst ved noget niveau af indtag af alkohol, når de estimerede relative ri‐
sici fra 23 forskellige sygdomme vægtes op imod hinanden. De beskyttende effekter af 
alkohol, som blev observeret i forhold til åreforkalkning i hjertet og diabetes hos kvin‐
der, blev således udlignet af de risici, der blev observeret for blandt andet kræft og 
ulykker. 
 
Det fremgår af ovenstående svarbidrag, at der er en lavere risiko for udvikling af 
nogle sygdomme. Det fremhæves dog, at de beskyttende effekter af alkohol, som 
blev observeret i forhold til åreforkalkning i hjertet og diabetes hos kvinder, blev 
udlignet af de risici, der blev observeret for blandt andet kræft og ulykker. 
 
                                                                 
1
 Larsen, T.H., et al., Alkoholrelaterede helbredskonsekvenser ‐ en systematisk litteraturgen‐
nemgang af nyeste evidens. 2020, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet: Kø‐
benhavn 
SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 470: Spm. om sammenhængen mellem på den ene side, at Sundhedsstyrelsen i tilknytning til anbefalinger om alkohol oplyser, at Intet alkoholforbrug er risikofrit for dit helbred, og på den anden side, at videnskaben vurderer, at et lille jævnt fordelt forbrug af alkohol, samlet set, har en positiv effekt
 
Det er desuden vigtigt at bemærke, at der er befolkningsgrupper, hvor selv et lille al‐
koholindtag frarådes, fx gravide og unge.  
 
Der er ikke en entydig sammenhæng mellem lavere dødelighed af alle årsager og et 
lille til moderat alkoholindtag.” 
 
 
Med venlig hilsen 
 
 
 
 
 
Sophie Løhde 
 
Side 2