Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
2749098_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 12-09-2023
Enhed: FOST
Sagsbeh.: DEPADMA
Sagsnr.: 2308234
Dok. nr.: 2814963
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 467 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 7. juni 2023.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Louise Brown (LA).
Spørgsmål nr. 467:
”I
forlængelse af SUU alm. del
svar på spm. 206, hvor det oplyses, at teksten i Sund-
hedsstyrelsens ”Tekniks notat om risiko ved alkoholforbrug” er revideret, så der
fremadrettet står ”risikoen for at personen dør på grund af en alkoholrelateret til-
stand”, som erstatter formuleringen ”risikoen for at en person dør tidligere end for-
ventet
på grund af en alkoholrelateret tilstand”, idet Sundhedsstyrelsen har erkendt,
at det ikke er muligt at give et skøn over, hvor meget tidligere end forventet en per-
son forventes at dø, bedes ministeren oplyse, om Sundhedsstyrelsens erkendelse
også giver grundlag for revidering af risikoestimaterne i tabel 1 i notatet?”
Svar:
Til besvarelse af spørgsmålet har jeg indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen, der op-
lyser følgende, som jeg vil henholde mig til:
”På grund af kommunikative overvejelser har Sundhedsstyrelsen
valgt at revidere og
dermed vende tilbage til den videnskabelige definition ”risiko for at dø på grund af en
alkoholrelateret tilstand” i det tekniske notat om risiko ved alkoholforbrug, da det er
den formulering, som anvendes i den australske rapport, og da den mere kommuni-
kative formulering gav anledning til mistolkning.
Formuleringen ”risiko for at dø på grund af en alkoholrelateret tilstand” anvendes
også i notatets tabel 1, hvor risiko for at dø på grund af en alkoholrelateret tilstand
ved forskellige drikkemønstre og alkoholforbrug er estimeret. Selve risikoestimaterne
er ikke revideret i forbindelse med, at formuleringen omkring risiko er specificeret.”
Med venlig hilsen
Sophie Løhde