Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
2767821_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 19-10-2023
Enhed: FOBS
Sagsbeh.: DEPCFMA
Sagsnr.: 2023-585
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 460 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 7. juni 2023.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).
Spørgsmål nr. 460:
”Mener
ministeren, at det gennemsnitlige bødeniveau på ca. 10.000 kr. for salg af
ulovlig tobak eller salg af tobak til mindreårige er et rimeligt og hensigtsmæssigt
bødeniveau? I den forbindelse bedes ministeren redegøre for, om bødeniveauet på
ca. 10.000 kr. for salg af ulovlig tobak eller salg af tobak til mindreårige kan antages at
være af en sådan størrelse, at straffen har en væsentlig almenpræventiv virkning og
er egnet til at bekæmpe kriminaliteten med salg af ulovlig tobak eller salg af tobak til
mindreårige. Der henvises til REU alm. del
svar på spm. 578.”
Svar:
Bøderne skal selvfølgelig have et niveau, der gør, at kan de kan have en
afskrækkende virkning og give incitament til at overholde loven. Derfor er jeg også
klar til at se på, om vi skal give bøderne et nøk op. Højere bøder kan dog ikke stå
alene, der skal eksempelvis også være en vis risiko for at blive taget i at begå
overtrædelsen.
./.
Jeg kan i forlængelse heraf henvise til mit svar på SUU alm. del spm. 459.
Jeg kan supplerende nævne, at oplysningerne i tabel 1 og 2 i REU alm. del spm. 578,
også vedrører andre overtrædelser end salg af tobak til personer under 18 år.
I forbindelse med den nationale handleplan mod børn og unges rygning fra 2019 blev
det aftalt at forhøje bøderne for salg af tobaksvarer, tobakssurrogater og
urtebaserede rygeprodukter til mindreårige. Dette er udmøntet med lov nr. 2071 af
21. december 2020 om ændring af lov om forbud mod tobaksreklame m.v., lov om
tobaksvarer m.v., lov om elektroniske cigaretter m.v. og forskellige andre love.
Således blev bødestørrelsen sat op til 25.000 kr. i førstegangstilfælde og 40.000 kr. i
andengangstilfælde. Ved efterfølgende overtrædelser vil bødestørrelsen bero på en
konkret vurdering, som vil være afhængig af forsætlighed m.v. Ved særligt grove eller
gentagne overtrædelser herefter fratages retten til at markedsføre tobak,
tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter i en periode minimum 6 måneder.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde