Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
2729251_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Lovsekretariat
Dato: 26-05-2023
Enhed: PSYK
Sagsbeh.: SUMMSB
Sagsnr.: 2306768
Dok. nr.: 2702372
Medlem af Folketinget Torsten Gejl (ALT) har den 17. maj 2023 stillet følgende
spørgsmål nr. S 612 til indenrigs- og sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål S 612:
”Hvad er ministerens holdning til, at ME-patienter i Danmark behandles, som havde
de en funktionel lidelse, både hos den praktiserende læge, i de regionale centre for
funktionelle lidelser og under indlæggelse med svær sygdom, når patienterne og
forskningen har berettet om forværring af sygdommen efter denne behandling, og
når de nyeste internationale retningslinjer tilmed specifikt advarer mod behandlin-
gen?”
Svar:
I forhold til behandlingen af ME-patienter i Danmark ligger to ting helt fast.
For det første er der ikke bred faglig enighed om, hvad den mest korrekte behandling
af ME-patienter indebærer.
For det andet har alt for mange patienter med ME oplevet et utilfredsstillende forløb
i sundhedsvæsenet.
Det første er vanskeligt for mig som indenrigs- og sundhedsminister at gøre noget
ved, men det er helt fundamentalt for mig, at patienterne møder et sammenhæn-
gende sundhedsvæsen, der er i stand til at hjælpe patienterne. Det gælder ikke
mindst for de patienter, hvor deres sygdom fortsat er præget af manglende viden om
årsager og behandling.
Der er – også som opfølgning på vedtagelsesteksten V 82 tilbage fra 2019, som alle
partier stod bag – taget en række skridt for at forbedre forholdene for patienter med
ME.
Der er oprettet en række nye specialfunktioner for patienter med funktionelle lidel-
ser, der skal bidrage til udviklingen af udredning og behandling af patientgruppen.
Disse vil også komme ME-patienter til gavn.
Desuden har Sundhedsstyrelsen udgivet en håndbog om funktionelle lidelser med
gode råd og viden, der er målrettet patienter og pårørende, hvilket supplerer tidli-
gere udgivet materiale målrettet almen praksis.
Herudover er der indført nye koder for funktionelle lidelser i Sundhedsvæsenets Klas-
sifikations System. De nye koder forventes at give en mere præcis diagnostik, bedre
overblik over patientgruppen og på sigt resultere i mere og bedre viden om funktio-
nelle lidelser.
SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 456: Spm. om, hvilke initiativer der er taget for at forbedre udredningen og behandlingen af patienter med ME under den tidligere regering
Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en vejledning til sundhedspersonalet for anven-
delse af koderne. I vejledningen præciseres, hvordan koderne for funktionelle lidelser
anvendes i sammenhæng med ME.
Det er min forventning, at styrelsen løbende følger udviklingen på området, herunder
om de iværksatte tiltag medfører de forventede forbedringer.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Side 2