Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 27-06-2023
Enhed: PSYK
Sagsbeh.: DEPTVJ
Sagsnr.: 2308354
Dok. nr.: 2732568
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 456 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 6. juni 2023.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jens Henrik Thulesen Dahl (DD).
Spørgsmål nr. 456:
”Ministeren
bedes redegøre for, hvilke initiativer der er taget for at forbedre udred-
ningen og behandlingen af patienter med ME (Myalgic Encephalomyelitis) under den
tidligere regering, samt om ministeren mener, at der fortsat er behov for forbedrin-
ger af sundheds-indsatsen for borgere, der lever med ME, og hvilke initiativer mini-
steren i den forbindelse planlægger at iværksætte i forlængelse heraf?”
Svar:
Jeg kan for en gennemgang af initiativer på området henvise til mit svar på SUU alm.
del spm. 180 af 10. maj 2023, til mit svar på § 20 spm. S 612 af 26. maj 2023 samt til
den daværende sundhedsministers svar på SUU alm. del
–
spm. 209 (2021-22).
Som det også fremgår af svarene, er der desværre for mange patienter med ME / kro-
nisk træthedssyndrom, der har oplevet et utilfredsstillende forløb i mødet med sund-
hedsvæsenet. Det er derfor vigtigt, at vi arbejder for, at patienterne fremover møder
et langt mere sammenhængende sundhedsvæsen, der bedre er i stand til at hjælpe
patienterne.
Der er i de seneste år iværksat en række initiativer for at forbedre forholdene for pa-
tienter med blandt andet ME / kronisk træthedssyndrom. Bl.a. forventer jeg, at ME-
patienter vil få gavn af, at der er oprettet en række nye specialfunktioner for patien-
ter med funktionelle lidelser, som skal bidrage til udviklingen af udredning og be-
handling af patientgruppen.
Sundhedsstyrelsen har også for nylig udgivet en håndbog om funktionelle lidelser
med gode råd og viden, der er målrettet patienter og pårørende, hvilket supplerer
tidligere udgivet materiale fra styrelsen målrettet almen praksis.
Det er naturligvis min forventning, at Sundhedsstyrelsen løbende følger udviklingen
på området, herunder om de allerede iværksatte tiltag medfører de forventede for-
bedringer.
./.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde