Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
2729710_0001.png
Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 123 - endeligt svar på spørgsmål 7
Offentligt
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 23-05-2023
Enhed: FOST
Sagsbeh.: DEPCFMA
Sagsnr.: 2213653
Dok. nr.: 2702772
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 7 (L 123), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 19. maj 2023.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Louise Brown (LA).
Spørgsmål nr. 7:
”Vil
ministeren nærmere forklare, hvilket arbejde ministeren har igangsat med
henblik på at afgøre, om forskellige opvarmede tobaksvarer er røgtobak eller røgfri
tobak, herunder hvilke retningslinjer og principper en sådan afgørelse vil følge?”
Svar:
Opvarmet tobak hører under definitionen ny kategori af tobaksvarer.
Som det fremgår af § 27 i lov om tobaksvarer m.v. kan Sundhedsstyrelsen fastsætte
regler om, hvilke bestemmelser i lov om tobaksvarer m.v., der gælder for nye katego-
rier af tobaksvarer, afhængigt af om der er tale om røgfrie tobaksvarer eller røgtobak.
Det følger af § 2, nr. 5, i lov om tobaksvarer m.v. at der ved en røgfri tobaksvare skal
forstås en tobaksvare, der ikke forbruges via en forbrændingsproces, herunder tygge-
tobak, tobak, der indtages nasalt, og tobak, der indtages oralt. Det følger af § 2, nr. 6,
i lov om tobaksvarer m.v., at der ved røgtobak skal forstås tobaksvarer, som ikke er
røgfrie tobaksvarer.
Grundlaget for kategoriseringen af en ny kategori af tobaksvare som værende en røg-
fri tobaksvare eller røgtobak afhænger således af, om der foregår en forbrændings-
proces eller ej.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde