Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
2768088_0001.png
Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 135
Offentligt
Til Sundhedsministeriet
Sundhedsstyrelsens bidrag til besvarelse af:
SUU almindelig del – spm. nr. 134 og 135
Der anmodes om en redegørelse for:
Spørgsmål 134:
-
-
-
-
De væsentligste internationale erfaringer med skoldkoppevaccination,
som kan have betydning for en vurdering af, om Danmark burde vac-
cinere alle børn mod skoldkoppevaccination.
Hvor mange der er vaccineret mod skoldkopper i Danmark.
SST’s retningslinjer for, hvornår en vaccine til alle børn skal anbefa-
les.
En kort redegørelse for, hvad en MTV er.
11. januar 2022
Sagsnr. 05-0600-1316
Reference SUJA
T 72227561
E [email protected]
Spørgsmål 135:
-
Hvad de konkrete retningslinjer for igangsættelse af en MTV, herun-
der korte svar på de konkrete spørgsmål A (så vidt muligt) og B.
A. Halvdelen af EU-landene har valgt at vaccinere mod skoldkopper,
herunder nabolande som Finland, Island og Tyskland, og flere lader
til at være på vej, herunder Sverige?
B. Der er ny data tilgængeligt, der peger på en større alvorlighed ved
skoldkopper end hidtil antaget?
Sundhedsstyrelsen er ved mail af 14-12-2021 fra Sundhedsministeriet blevet
anmodet om at bidrage til besvarelse af ovenstående spørgsmål.
Sundhedsstyrelsen har indhentet bidrag fra Statens Serum Institut i forhold
til spørgsmålene om internationale erfaringer, tilslutning til skoldkoppevac-
cination samt alvorlighed ved skoldkopper. Nedenfor følger en samlet be-
svarelse.
Hvad er en MTV og hvad er retningslinjerne for at igangsætte én?
I Sundhedsstyrelsens metodehåndbog fra 2007
1
defineres en MTV som ”en
forskningsbaseret, anvendelsesorienteret vurdering af relevant foreliggende
1
https://www.sst.dk/~/media/1319CCE8BEC34952AD7746390DD8BDD5.ashx
SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 447: Spm. om, hvad ministeren mener om, at de danske sundhedsmyndigheder aldrig har foretaget en analyse af skoldkoppevaccination
viden om problemstillinger ved anvendelse af teknologi i relation til sund-
hed og sygdom”. En MTV undersøger med andre ord forudsætningerne for
og konsekvenserne ved at ibrugtage en medicinsk teknologi, der skal forstås
i meget bred forstand, som værende fx en metode eller procedure til fore-
byggelse eller behandling eller som et specifikt lægemiddel, herunder en
vaccine.
En MTV behandler typisk spørgsmål inden for domænerne teknologi, øko-
nomi, målgruppeperspektiv, etik og organisation.
Sundhedsstyrelsen har traditionelt udarbejdet MTV’er som fagligt grundlag
forud for anbefaling om eventuelt at introducere vacciner i vaccinationspro-
grammer. Gennemgangen af ovenfornævnte domæner leverer det faglige
grundlag for Sundhedsstyrelsens anbefaling, som tager udgangspunkt i vur-
deringen af en række kriterier, jf. nedenfor.
Det vil typisk være relevant at igangsætte arbejdet med en MTV på bag-
grund af godkendelse af nye vacciner, ændringer af indikationer for eksiste-
rende vacciner, udvikling i forekomsten af en vaccineforebyggelig sygdom,
ny viden om alvorligheden ved en smitsom sygdom eller andre omstændig-
heder, der bør føre til overvejelser om justeringer eller udvidelser af de eksi-
sterende vaccinationsprogrammer.
Sundhedsstyrelsens retningslinjer for at anbefale en vaccine til alle børn
Som udgangspunkt anbefaler Sundhedsstyrelsen ikke at vaccinere imod en
sygdom, blot fordi der findes en vaccine på markedet eller alene af samfund-
søkonomiske eller politiske hensyn. Som national myndighed giver Sund-
hedsstyrelsens heller ikke anbefaling i den konkrete situation, som f.eks. om
der hos det enkelte barn er særlige forhold, der taler for eller imod vaccina-
tion.
Grundlaget for Sundhedsstyrelsens anbefaling både til beslutningstagere (om
at indføre ny vaccine i børnevaccinationsprogrammet), til borgere (om at
modtage vaccinationstilbud) og til sundhedspersonale (om at give vaccina-
tionstilbud til målgrupper) er derimod et befolkningsperspektiv, som baseres
på en faglig vurdering af, hvorvidt et generelt vaccinationstilbud til hele eller
dele af en børneårgang vil fremme folkesundheden på en sikker, effektiv og
retfærdig måde.
Sundhedsstyrelsen tager udgangspunkt i nedenstående principper, når vi for-
mulerer vores anbefaling:
Alvorlighed og hyppighed af sygdommen.
Sygdommen, der vacci-
neres imod, skal have en vis alvorlighed og hyppighed for at retfær-
diggøre risikoen for eventuelle bivirkninger hos ellers raske børn.
Side 8
SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 447: Spm. om, hvad ministeren mener om, at de danske sundhedsmyndigheder aldrig har foretaget en analyse af skoldkoppevaccination
2768088_0003.png
Bred erfaring med vaccinen blandt børn.
Vaccinen skal være af-
prøvet på større grupper af børn for at sikre vaccinens effekt og sik-
kerhed for den vaccinerede.
Gavnlig virkning i forhold til eventuelle bivirkninger.
Der skal
være tilstrækkelig dokumentation for, at fordelene ved den sygdoms-
forebyggende og sundhedsfremmende effekt af vaccinen overstiger
risiko for bivirkninger.
Interaktioner og indpasning i vaccinationsprogrammet.
Den nye
vaccine i programmet må ikke påvirke andre vacciner negativt (give
interaktioner) eller give
uønskede økologiske effekter (at den mikroorganisme, man vaccine-
rer imod, erstattes af andre).
Forældres accept.
Den nye vaccine, såvel som det samlede børne-
vaccinationsprogram, skal være acceptabelt for forældrene.
Økonomi.
Indførelse af vaccinen skal være økonomisk rimelig, så
udgifter til vaccination er rimelige sammenholdt med den potentielle
gevinst.
I det danske børnevaccinationsprogram vejer alvorlighedskriteriet som ud-
gangspunkt tungt. Det vil sige, at vacciner tilbydes med det formål at fore-
bygge sygdomme med en væsentlig sygelighed og evt. dødelighed, og de to
kriterier – alvorlighed og hyppighed af sygdommen samt dokumentationen
for gavnlig effekt og skadevirkninger ved vaccination – vejer særligt tungt i
den sundhedsfaglige vurdering. Alvorligheden og hyppigheden af den syg-
dom, der vaccineres imod, er især relevant i forhold til den målgruppe, der
skal tilbydes vaccination. Effekten af at vaccinere den pågældende målgruppe
på forekomsten af sygdommen i den øvrige befolkning, herunder eventuelt
specifikke sårbare grupper, vil imidlertid også blive tillagt vægt, såfremt der
findes et væsentligt potentiale for at fremme folkesundheden.
Det er værd at bemærke, at der gælder særlige omstændigheder i forhold til
Sundhedsstyrelsens anbefaling om covid-19-vaccination til forældre til børn
på 5-11 år.
2
De traditionelle principper er således ikke i samme omfang an-
vendelige på grund af den ekstraordinære pandemisituation, hvor også andre
hensyn spiller ind, nemlig de prioriterede målsætninger for vaccination mod
COVID-19, der blev fastlagt forud for udrulning af det generelle vaccina-
tionsprogram og som er at:
1. Minimere død og alvorlig sygdom som følge af COVID-19
2. Forebygge smittespredning og opnå epidemikontrol
2
https://www.sst.dk/da/Udgivelser/2021/COVID-19-vaccination-af-boern-paa-5-11-aar
Side 8
SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 447: Spm. om, hvad ministeren mener om, at de danske sundhedsmyndigheder aldrig har foretaget en analyse af skoldkoppevaccination
2768088_0004.png
3. Sikre samfundskritiske nøglefunktioner
For anbefalingen om influenzavaccination til forældre til børn på 2-6 år har
principperne været anvendt, men også her var anbefalingen delvist baseret på
den særlige pandemisituation.
3
Internationale vaccinationsprogrammer mod skoldkopper
P.t. har 15 EU-lande anbefaling om vaccination mod skoldkopper, enten
som del af et nationalt vaccinationsprogram, eller som anbefaling til særlige
(risiko)grupper8:
I følgende lande anbefales vaccination mod skoldkopper som led i et nationalt
vaccinationsprogram og betales af myndighederne:
Finland, Tyskland, Grækenland, Luxemburg, Island og Spanien
I følgende lande er vaccination mod skoldkopper tvungen (som for de øvrige
børnevaccinationer) og betales af myndighederne:
Ungarn, Italien og Letland
I følgende lande anbefales vaccination mod skoldkopper som led i et nationalt
vaccinationsprogram, men betales ikke af myndighederne:
Østrig og Cypern
I følgende lande anbefales vaccination mod skoldkopper til særlige risiko-
grupper og betales af myndighederne:
Polen og Liechtenstein
I følgende lande anbefales vaccination mod skoldkopper til særlige risiko-
grupper, men betales ikke af myndighederne:
Belgien og Tjekkiet
I alt seks af de 15 lande har catch-up programmer for større børn og/eller
voksne, som endnu ikke er vaccineret eller har haft infektionen:
Østrig, Finland, Tyskland, Grækenland, Liechtenstein og Spanien
Erfaringer med betydningen af vaccination for den epidemiologiske udvik-
ling
ECDC lavede i 2015 et guidance dokument om “Varicella [skoldkopper]
vaccination in the European Union” (2). Hovedkonklusionen var, at der er
“growing evidence that varicella vaccines are highly immunogenic, effica-
cious and safe in preventing varicella disease.”
Samme år publicererede Vaccine et review af europæiske epidemiologiske
studier i perioden 2004-14, som udgik fra Afdeling for Infektionsepidemio-
https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2021/Influenza-2021-MTV/Baggrundsnotat-vedr_-
influenzavaccination-af-bo-
ern_310821.ashx?la=da&hash=A2CC98D5AC477259CE3337800AB217A92DBA6351
3
Side 8
SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 447: Spm. om, hvad ministeren mener om, at de danske sundhedsmyndigheder aldrig har foretaget en analyse af skoldkoppevaccination
2768088_0005.png
logi og Forebyggelse på SSI (3). Reviewet konkluderede, at ”the experience
with universal vaccination in Europe shows that vaccination leads to a rapid
reduction of disease incidence. Vaccine effectiveness is high and a protective
herd effect is obtained. Experience with vaccination in Europe has not been
long enough, though, to draw conclusions on benefits and drawbacks with
vaccination as well as the capacity for national programs in Europe to main-
tain a sufficiently high coverage to prevent a change in age group distribution
to older children and young adults or on the impact that varicella immunisa-
tion may have on the epidemiology of shingles.”
Erfaringer fra Tyskland, Italien, Grækenland og Spanien viser en generel
trend med en (væsentlig) reduktion i antal tilfælde af såvel skoldkopper som
skoldkopperelaterede indlæggelser. I Tyskland er påvist indirekte (flok)be-
skyttelse af uvaccinerede spædbørn. Der er ikke set skift i aldersfordeling
4
af
varicellatilfælde eller øget forekomst af herpes zoster (på baggrund af nedsat
cirkulation og ”natural boosting”)
5
. Vaccineeffektiviteten findes høj mod in-
fektion, 86-87 % efter én dosis, 94-97 % efter to doser og særlig høj beskyt-
telse mod indlæggelse på 99 % allerede efter én dosis.
Vaccinationstilslutning
I forhold til internationale erfaringer med vaccinationstilslutning er fokuseret
på de seks EU-lande, som anbefaler vaccination mod skoldkopper som led i
et nationalt vaccinationsprogram, og som betales af myndighederne, da dette
svarer til grundlaget for det danske børnevaccinationsprogram. Derudover er
medtaget data og erfaringer fra Italien.
Finland: Vaccinationsprogrammet (2 doser) blev etableret i efteråret 2017 og
omfatter alle børn, som er født efter den 1. januar 2006, og som ikke tidligere
har haft skoldkopper. For børn født i 2018 er tilslutningen til 1. dosis 83,3%
(4).
Tyskland: Et universelt én-dosis program blev startet i 2004. Tilslutningen
steg gradvist fra år til år op til 65 %. I perioden 2004-2009 var der også en
stigning til en selvbetalt 2. dosis (5). Fra 2009 har der været en generel anbe-
faling om at anvende et to-dosis program. Der er ikke gode nationale data for
tilslutning, men en undersøgelse fra to byer i Bayern i 2011/12 viste en til-
slutning på hhv. 83 % og 68 % til første dosis og hhv. 72 % og 59 % til anden
dosis for de to byer. Dette var lavere end tilslutningen til 1. dosis af MFR-
vaccinen, som var hhv. 95 % og 91 % i de to byer (6).
Grækenland: Vaccinationsprogrammet blev etableret i 2006 (én dosis) og ud-
videt i 2009 til et to-dosis program. I 2012 var tilslutningen til 1. dosis mere
end 70 % blandt 6-7-årige børn. I Athen var tilslutningen blandt førskolebørn
på 61 % (7).
4
Aldersskrift er et udtryk for, at skoldkoppeinfektioner efter introduktion i vaccinationspro-
grammet i stedet forekommer i andre aldersgrupper end hidtil.
5
Det undersøges, om personer, der er vaccineret mod skoldkopper tidligt i livet, får et svært
forløb med helvedesild (herpes zoster) senere i livet. Ved herpes zoster reaktiveres skoldkop-
pevirus, efter at det har ligget latent i kroppen efter en primær infektion med eller vaccination
mod skoldkopper tidligere i livet.
Side 8
SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 447: Spm. om, hvad ministeren mener om, at de danske sundhedsmyndigheder aldrig har foretaget en analyse af skoldkoppevaccination
Luxemburg: Vaccinationsprogrammet blev etableret i 2009 (2 doser). Umid-
delbart ingen tilgængelige data om tilslutning.
Island: Introduktion af et nationalt vaccinationsprogram fra 2020 (to doser)
for børn født i 2019 og fremefter. Endnu ingen tilgængelige data om tilslut-
ning.
Spanien: Vaccinationsprogrammet startede i enkelte regioner, Madrid 2006
(en-dosis, pause i 2013), Navarre i 2007 og i 2009 i Ceuta og Melilla (2-do-
sis). I de 4 regioner med et universelt program var tilslutningen i 2011 95 %
til første og 86,1 % til anden dosis. På nationalt niveau blev vaccination i 2014
begrænset til brug på hospitaler, hvilket medførte et fald i tilslutningen fra 45
% i 2012 til 2 % i 2014 (8).
Italien: Regional vaccination blev startet på Sicilien i 2003 (én dosis) og i de
følgende år (fra 2005) i en række andre regioner som 2-dosis regimer. På na-
tionalt niveau var risikogrupper anbefalet/tilbudt vaccination i perioden 2005-
2007. I 2015 var den nationale tilslutning til én dosis ved 24 måneder på 30,7
% og mellem 53-84 % i de 8 regioner, som havde universel vaccination (Si-
cilien, Veneto, Puglia, Toscana, Basilicata, Calabria, Sardien og Friuli-Ve-
nezia-Giulia) (5). Siden 2017 har vaccination mod skoldkopper været univer-
sel, tvungen og betalt af myndighederne. Det har ikke været muligt at finde
nationale data for udviklingen i incidens siden 2017.
Alvorlighed af skoldkoppeinfektion
Fra Danmark er der nyere data om infektionens alvorlighed. I 2017 udgik en
ph.d. fra Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse om skold-
koppers epidemiologi i Danmark (11). Den viste bl.a., at der hvert år bliver
indlagt mindst 130 børn med skoldkopper (12). De fleste er tidligere raske
børn med komplikationer til skoldkopper. De hyppigste komplikationer er
sekundær bakteriel infektion i hud og bløddele samt komplikationer i cen-
tralnervesystemet og luftvejene. Nogle af komplikationerne er således alvor-
lige, og hvert år udvikler 1-2 børn i Danmark en blodprop i hjernen som
følge af skoldkopper (13). Epidemiologien i Danmark vurderes stort set at
være sammenlignelig med, hvad man så i andre lande, som nu vaccinerer
mod skoldkopper, før de indførte vaccination.
I Sverige er der en proces i gang i forhold til at introducere universel skold-
koppevaccination. Dette var planlagt til 2021, men er blevet udskudt til 2022
pga. covid-19 epidemien (9). Der foreligger ret nye publicerede data om sero-
prevalens og alvorlighed af skoldkopper i Sverige (10). Forfatterne konklud-
erer, at ”half of all complications in hospitalized chickenpox cases were seen
in previously healthy children, which supports universal childhood vaccina-
tion. Adult migrants was a risk group for chickenpox hospitalization. Age-
specific seroprevalence was similar to neighboring countries”.
Oversigt over skoldkoppevaccination i Danmark i perioden 2016-2021
I Danmark har der været to registrerede vacciner til anvendelse mod skold-
kopper, Varilrix (1. markedsføringstilladelse i 1998) og Varivax/Provarivax
(1. markedsføringstilladelse i 2003) (ATC kode J07BK01). Før disse var en
ikke-registreret vaccine, Merieux Varicella Vaccine, til rådighed i begrænset
omfang. I Det Danske Vaccinationsregister er der registreret enkelte skold-
koppevaccinationerb givet tilbage før 1995, men det er først efter 2008, at
Side 8
SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 447: Spm. om, hvad ministeren mener om, at de danske sundhedsmyndigheder aldrig har foretaget en analyse af skoldkoppevaccination
2768088_0007.png
antallet af givne vacciner årligt steg til mere end 100 doser. Siden 2017 er
der givet mere end 1.000 doser årligt, og særligt i 2021 er der givet 3 gange
så mange doser (6.381) som året før. Samlet set er der registreret 17.672
givne skoldkoppevacciner, og den regionale fordeling fremgår af tabellen
nedenfor (8 alt 878 givne vacciner er uden regionsoplysning). Som det
fremgår, har der i de seneste 6-7 år været en særligt kraftig stigning i antal
vaccinationer givet i region Hovedstaden. I 2021 blev mere end halvdelen
(53 %) af alle vacciner således givet til personer med bopæl i region Hoved-
staden.
Række-
navne
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
Før 1995
Hovedtotal
Referencer
1. ECDC’s Vaccine Scheduler:
https://vaccine-schedule.ecdc.eu-
ropa.eu/Scheduler/ByDisease?SelectedDiseaseId=11&SelectedCountryId-
ByDisease=-1
Side 8
Hovedsta-
den
2
2
1
3
4
5
5
11
10
17
24
46
55
60
57
95
78
86
89
219
403
664
842
1420
1401
3393
72
29
9093
Midtjyl- Nord-
land
jylland
Sjæl-
land
Syddan-
mark
1
1
2
3
3
1
15
11
14
24
25
22
23
22
19
46
32
120
202
269
445
631
1300
30
14
3271
2
2
5
1
3
3
7
6
12
26
38
56
58
110
227
387
7
4
957
1
3
2
8
6
5
5
15
12
16
8
13
32
88
90
116
195
156
466
8
9
1254
Ukendt
region
2
1
1
2
1
3
1
2
1
7
13
7
13
13
26
13
29
63
94
114
116
151
90
107
1
7
878
2
3
4
5
15
15
14
21
29
20
39
48
30
46
103
152
180
287
457
728
11
9
2219
Hovedt-
otal
4
3
3
4
6
8
13
18
19
43
61
88
116
119
139
166
188
180
219
418
846
1278
1581
2608
2962
6381
129
72
17672
SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 447: Spm. om, hvad ministeren mener om, at de danske sundhedsmyndigheder aldrig har foretaget en analyse af skoldkoppevaccination
2768088_0008.png
2. Varicella vaccination in the European Union 2015
https://www.ecdc.europa.eu/sites/default/files/media/en/publications/Publi-
cations/Varicella-Guidance-2015.pdf
3. Varicella in Europe-A review of the epidemiology and experience with
vaccination. Ida Glode Helmuth et al. Vaccine, 2015
Varicella in Europe-A review of the epidemiology and experience with vac-
cination - PubMed (nih.gov)
4. https://www.thl.fi/roko/vaccreg/atlas/public/atlas-en.html?show=infantbc
5. https://www.tandfonline.com/doi/full/10.1080/14760584.2020.1825947
6. https://journals.lww.com/pidj/fulltext/2019/02000/implementing_univer-
sal_varicella_vaccination_in.20.aspx
7. https://journals.lww.com/pidj/fulltext/2019/02000/implementing_univer-
sal_varicella_vaccination_in.20.aspx
8.
https://journals.lww.com/pidj/fulltext/2019/02000/implementing_univer-
sal_varicella_vaccination_in.20.aspx
9.
https://www.folkhalsomyndigheten.se/smittskydd-beredskap/vaccina-
tioner/nationella-vaccinationsprogram/referensgrupp-for-nationella-vaccina-
tionsprogram/mote-18-november-2021/
10. Severe chickenpox disease and seroprevalence in Sweden – implications
for general vaccination. K. Widgren et al. IJID, 2021
https://www.ijidonline.com/action/showPdf?pii=S1201-
9712%2821%2900644-5
11. Varicella Zoster Epidemiology in Denmark. PhD Thesis, 2017
https://research.regionh.dk/da/publications/varicella-zoster-epidemiology-
in-denmark(54e7b05d-b633-4615-83da-98df146b6d52).html
12. Children Hospitalized With Varicella in Denmark: Sensitivity of the Na-
tional Patient Register. Ida Glode Helmuth et al. PID, 2017
https://ikm.ku.dk/ansatte/?pure=da%2Fpublications%2Fchildren-hospita-
lized-with-varicella-in-denmark(77ed8ac4-fc1a-435e-a54c-
e9d55d52390c).html
13. Post-varicella Arterial Ischemic Stroke in Denmark 2010 to 2016. Ida
Glode Helmuth et al. Pediatric Neurology, 2018
https://research.regionh.dk/rigshospitalet/en/publications/postvaricella-arte-
rial-ischemic-stroke-in-denmark-2010-to-2016(ee118b09-5476-4598-abe6-
cced645bed35).html
Side 8