Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
2768086_0001.png
 
 Folketingets Sundhedsudvalg 
Slotsholmsgade 10‐12 
DK‐1216 København K 
 
T +45 7226 9000 
F +45 7226 9001 
[email protected]  
W sum.dk  
 
 
Dato: 20‐10‐2023 
Enhed: Beredskab og Smitsomme 
Sygdomme 
Sagsbeh.: Andreas Serop Larsen 
Koordineret med:  
Sagsnr.: 2023 ‐ 593 
Dok. nr.: 11539 
 
 
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 446 (Alm. del), som Folketingets 
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs‐ og sundhedsministeren den 30. maj 2023. 
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jens Henrik Thulesen Dahl (DD). 
 
Spørgsmål nr. 446:  
”Danmark er et af de lande i EU, der vaccinerer mindst, jf. en artikel af Bencina et al. 
(2022), der sammenligner 23 europæiske landes vaccinationsprogrammer. Af artiklen 
fremgår, at Danmark har 13 vacciner i det nationale vaccinationsprogram, men det er 
aktuelt faldet til 12 vacciner som følge af, at programmet for pneumokokvaccination 
af voksne ophørte den 15. januar i år. Mener ministeren, at denne relativt restriktive 
tilgang til vaccination er den rette set i lyset af et presset sundhedsvæsen og behovet 
for at forebygge indlæggelser og øvrigt pres på sundhedspersonale? 
https://www.tandfonline.com/doi/full/10.1080/14760584.2023.2157266” 
 
Svar: 
Det følger af sundhedslovens § 158, stk. 2, at sundhedsministeren (nu indenrigs‐ og 
sundhedsministeren) bl.a. fastsætter nærmere regler om, hvilke vaccinationer der er 
omfattet af de offentlige vaccinationsprogrammer. Af lovbemærkningerne fremgår 
det bl.a., at sundhedsministeren træffer beslutning herom efter faglig indstilling fra 
Sundhedsstyrelsen.  
Forud for Sundhedsstyrelsens faglige indstilling har styrelsen mulighed for at få 
rådgivning fra Vaccinationsrådet. Rådet er sammensat af en række forskellige 
fagligheder, som samlet bidrager med en bred og højt kvalificeret rådgivning og 
erfaring.    Vaccinationsrådets rådgivning og anbefalinger vil bl.a. tage udgangspunkt i 
evidensgennemgang og vurdering af ibrugtagning af vacciner, herunder 
sundhedsøkonomi, samt data og overvågning i relation til forekomsten af smitsomme 
sygdomme og effekten af vaccination. Rådet er dog alene rådgivende, og det er 
Sundhedsstyrelsen, der udarbejder de endelige anbefalinger og indstillinger på 
området. 
 
Sundhedsstyrelsen oplyser, at styrelsens faglige indstilling typisk er bygget op som en 
medicinsk teknologivurdering (MTV), som har fire overordnede temaer: Teknologi, 
organisation, borger‐/patientperspektiv og sundhedsøkonomi. 
 
Styrelsen oplyser videre, at den de sidste ca. 15 år har benyttet en række kriterier ved 
vurderingen af, om nye vacciner skal indføres i det danske 
børnevaccinationsprogram: Alvorlighed og hyppighed af sygdommen, bred erfaring 
med vaccinen, afvejning af gavnlig virkning over for mulige bivirkninger, interaktioner 
og indpasning i programmet, forældres accept af vaccinen og endelig økonomi. 
Sundhedsstyrelsens anbefaling af en vaccine bygger således på en samlet afvejning af 
flere hensyn. Styrelsen oplyser ift. vægtningen af disse kriterier, at særligt alvorlighed 
og hyppighed vejer tungt.  
SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 447: Spm. om, hvad ministeren mener om, at de danske sundhedsmyndigheder aldrig har foretaget en analyse af skoldkoppevaccination
 
 
Jeg mener, at det er fornuftigt, at vores nationale vaccinationsprogrammer er baseret 
på en både grundig og bred faglig vurdering af, hvorvidt et vaccinationstilbud bør 
anbefales til en eller flere givne målgrupper.  
 
Jeg mener samtidigt ikke, at værdien af de danske vaccinationsprogrammer kan 
opgøres i antallet af vacciner, der tilbydes, men derimod af de grundige faglige 
vurderinger, der ligger bag, samt danskernes tillid til programmerne og opbakning til 
at lade sig vaccinere. Et for højt antal programmer kan risikere at få negativ 
indflydelse på tilslutningen til programmerne og dermed en negativ effekt for 
folkesundheden.  
 
Det bemærkes, at det midlertidige vaccinationsprogram mod pneumokoksygdom til 
personer over 65 år og personer i øget risiko udløb den 15. januar 2023. Programmet 
blev under covid‐19 epidemien i foråret 2020 indført pba. en indstilling fra  
Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut i forbindelse med en ny 
vaccinationspakke, der skulle medvirke til at forhindre, at sundhedsvæsenet blev 
overbelastet under covid‐19 epidemien samt for at beskytte grupper i øget risiko for 
at udvikle alvorlig pneumoksygdom. Pneumokokvaccination indgår fortsat i 
børnevaccinationsprogrammet, og personer i særlig øget risiko har mulighed for at 
modtage klausuleret tilskud til konjugerede pneumokokvacciner. 
 
 
Med venlig hilsen 
 
 
 
 
 
Sophie Løhde 
 
Side 2