Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
2726766_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 21-06-2023
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: DEPJUSJ
Sagsnr.: 2307515
Dok. nr.: 2719948
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 444 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren 24. maj 2023.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peder Hvelplund (EL).
Spørgsmål nr. 444:
”Vil
ministeren tage initiativ til, at kræftpatienter, der ikke får tilbud om behandling i
udlandet på grund af manglende ressourcer sikres ret til erstatning? Patienterne har
efter klage- og erstatningsloven ikke ret til erstatning for skader, der skyldes begræn-
sede ressourcer. Folketinget har ved lov bestemt, at ressourcebegrænsningen ikke
gælder for patienter, der får en skade som følge af forsinket indkaldelse til scree-
ningsundersøgelse for brystkræft. Vil ministeren tage initiativ til, at der indføres
samme regel for kræftpatienter, der ikke får tilbud om behandling i udlandet?”
Svar:
Det følger af klage- og erstatningsloven, at der ydes
erstatning ”Hvis det må antages,
at en erfaren specialist på det pågældende område under de i øvrigt givende forhold
ville have handlet anderledes ved undersøgelse, behandling eller lignende, hvorved
skaden kunne være undgået”.
Det er Patienterstatningens opgave at vurdere, om de
behandlende sundhedspersoner inden for de ressourcemæssige rammer, de havde til
rådighed, handlede efter erfaren specialiststandard.
Det centrale for vurderingen ift. ressourcer er
”under de i øvrigt givne forhold”,
som
kaldes ressourcereglen. Reglen betyder, at Patienterstatningen ved vurderingen af er-
statningsansvaret efter bestemmelsen, skal se på, hvilke ressourcer lægen (den er-
farne specialist) havde til sin rådighed. Der kan være tale om fx mangel på udstyr, for
få personaleressourcer eller mangel på medicin. Både behandlingsstedet og regio-
nerne kan påberåbe sig ressourcereglen.
Patienterstatningen påser ikke af egen drift, om der forelå ressourcemangel i et kon-
kret patientforløb. Der skal være en anledning til, at Patienterstatningen beskæftiger
sig med dette. Anledningen kan fx være oplysninger fra behandlingsstedet i behand-
lingsstedets bemærkninger til en erstatningsansøgning, oplysninger i journalen eller
oplysninger fra regionen eller hospitalet i forbindelse med større sagskomplekser. På
baggrund heraf undersøger Patienterstatningen spørgsmålet nærmere og træffer af-
gørelse om, hvorvidt der efter deres vurdering var tale om mangel på ressourcer.
Patienterstatningen foretager en konkret vurdering i hver enkel sag på baggrund af
sagens materiale. Har behandlingen ikke været i overensstemmelse med erfaren spe-
cialiststandard, fx fordi patientens behandling blev forsinket, og er der derved op-
stået en skade, er patienten berettiget til erstatning.
For at få erstatning er det ifølge klage- og erstatningsloven en betingelse, at patien-
ten er blevet påført en skade, og at denne skade er opstået som følge af enten brud
SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 445: Spm. om ministeren vil tage initiativ til, at kræftpatienter, hvor Aarhus Universitetshospital groft har budt loven og ikke har levet op til deres handlepligt efter sundhedsloven, sikres ret til erstatning
på specialiststandarden, ligeværdig behandlingsmetode, materialesvigt eller som en
sjælden og alvorlig komplikation til behandlingen.
Patienterstatningen har oplyst, at ressourcereglen ikke på noget tidspunkt er gjort
gældende i kræftsager, som Patienterstatningen har modtaget, hvor patienten ikke
har fået tilbud om behandling i udlandet.
Hverken Region Midtjylland eller Aarhus Universitetshospital har påberåbt sig res-
sourcereglen i de sager, som Patienterstatningen hidtil har modtaget om forsinkede
operationer inden for mave- og tarmkirurgi på Aarhus Universitetshospital. Det bør
afventes, at sagerne bliver afgjort, før der politisk kan drages samlede konklusioner
om erstatningsspørgsmålet i sagen og for kræftpatienter generelt.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Side 2