Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
2748823_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 11-09-2023
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPAMG
Sagsnr.: 2307508
Dok. nr.: 2798370
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 442 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 24. maj 2023.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 442:
”Vil
ministeren redegøre for processen, når patienter henvises til udenlandsk
behandling på specialiserede aftaler, samt herunder redegøre for det estimerede
tids- og ressourceforbrug på udarbejdelse af kontrakt, oversættelse af journal,
tilrettelæggelse af kørsel og andet, der kan være en del af denne proces, før
patienten kan behandles i udlandet?”
Svar:
Til at svare på spørgsmålet er der indhentet bidrag fra Danske Regioner, der har
oplyst følgende:
”Processen for behandling i udlandet er forskellig alt efter baggrunden for, at
patienten behandles i udlandet. Fokus i bidraget er på behandling i udlandet med
henblik på at overholde de maksimale ventetider.
Det fremgår af bidragene fra regionerne, at behandling i udlandet både kan ske ved
hjælp af faste kapacitetsaftaler med udenlandske sygehuse og ved ad hoc aftaler om
enkelte patienter.
Det vil alt andet lige være en fordel for patienterne at blive behandlet så tæt på deres
bopæl som muligt. Derfor vil første skridt som hovedregel være at afsøge
mulighederne for at tilbyde patienterne behandling på en anden afdeling i Danmark,
hvis afdelingen ikke selv kan tilbyde behandling inden for de maksimale ventetider.
Hvis det er muligt at finde et behandlingstilbud i udlandet af tilstrækkelig faglig
kvalitet, skal patienten give informeret samtykke til behandlingen. Processen for
samarbejdet med det udenlandske sygehus vil være forskelligt alt afhængig af, om
der foreligger en fast kapacitetsaftale eller der er behov for at indgå en ad hoc aftale.
Processerne kan for eksempel være indgåelse af aftaler om honorering, praktiske
aftaler om procedure for henvisning, behov for medfølgende journal og evt.
billeddiagnostisk materiale samt oversættelse af journal. Desuden kan der være
behov for tolk i forbindelse med behandlingen. Bidragene fra regionerne tegner et
billede af, at processerne er forbundet med et betydeligt tids-og ressourceforbrug.
Bidragene fra regionerne tegner samtidig et billede af, at der er et stort spænd i
udgifterne for hver enkelt patient. En patient kan have adskillige rejser i et forløb og
har i de fleste tilfælde en ledsager med, som yderligere skal assisteres med ophold
under patients indlæggelse. Endvidere er billedet, at det er regionenernes kørsels-
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 442: Spm. om redegørelse for processen, når patienter henvises til udenlandsk behandling på specialiserede aftaler
eller rejsekontor, der er behjælpelig med den konkrete planlægning af rejser i
forbindelse med behandling i udlandet.
Foruden det personalemæssige ressourcetræk hos regionernes kørsels- eller
rejsekontorer er der også personalemæssig ressourcetræk på de enkelte
hospitalsafdelinger samt øvrig administration i regionen.”
Jeg henholder mig til Danske Regioners oplysninger.
Jeg vil i den forbindelse gerne understrege, at jeg er opmærksom på, at de fleste
kræftpatienter foretrækker at blive behandlet på et dansk sygehus. Derfor er
regeringens udgangspunktet også, at behandlingen af patienter med livstruende
sygdomme skal kunne varetages i Danmark.
Regeringen og Danske Regioner er i aftale af 3. juli 2023 om udmøntning af midler i
2023 til en akut og ekstraordinær indsats på kræftområdet således enige om, at de
ekstraordinære midler på 100 mio. kr., som regeringen har afsat i 2023 til
kræftområdet, bl.a. skal anvendes til at styrke behandlingskapaciteten i Danmark.
Når midlerne også kan anvendes til at sende kræftpatienter til udlandet, hænger det i
lyset af kræftsagen på Aarhus Universitetshospital sammen med, at økonomiske
hensyn ikke må stå i vejen for, at alvorligt syge kræftpatienter får rettidig behandling,
herunder tilbud om behandling i udlandet.
I den forbindelse vil jeg nævne, at regionerne i juni 2023 har etableret nye nationale
forpligtende kræftsamarbejder. Kræftsamarbejderne har bl.a. til formål at skabe
overblik over ventetider og muligheder for at kunne tilbyde patienter behandling
inden for de maksimale ventetider andre steder i landet, hvis en pågældende afdeling
ikke selv kan. I regi af kræftsamarbejderne vil der også blive arbejdet med bl.a. tilbud
om behandling af patienter i udlandet, hvor der er mulighed for at videndele i forhold
til kontakter i udlandet, erfaringer med samarbejdet og den kliniske kvalitet.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Side 2