Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
2725309_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Sundhedsudvalget
Dato: -19-06-2023
Enhed: Demokrati
Sagsbeh.: LBH
Sagsnr.: 2023 - 1468
Dok. nr.: 601548
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 434 (Alm. del), som
Sundhedsudvalget har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 19. maj 2023.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 434:
”Kan
ministeren oplyse, om medlemmer af et forretningsudvalg i et regionsråd og
medlemmer af et regionsråd har ret til i fortrolighed at gennemse henvendelser/
klager/opmærksomhedsskrivelser via en whistleblowerordning som led i
varetagelsen af deres hverv med henvisning til § 9 i den kommunale styrelseslov,
jf. § 12 i regionsloven?”
Svar:
1.
Efter § 9, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse har ethvert medlem af
kommunalbestyrelsen som led i varetagelsen af sit hverv ret til at gennemse
sagsmateriale, der i endelig form foreligger i kommunens administration. Denne ret
til sagsindsigt gælder efter § 12 i regionsloven tilsvarende for regionsrådsmedlemmer
for så vidt angår materiale, der i endelig form foreligger i regionens administration.
Retten til sagsindsigt udøves efter bestemmelserne som led i hvervet som
henholdsvis kommunalbestyrelses- og regionsrådsmedlem, herunder hvervet som
medlem af regionens forretningsudvalg. Materiale omfattet af et
regionsrådsmedlems ret til sagsindsigt skal derfor vedrøre en sag, der kan indbringes
for regionsrådet. Endvidere omfatter retten til sagsindsigt alene sagsmateriale, dvs.
dokumenter, der foreligger i endelig form i regionens administration.
Retten til sagsindsigt kan efter regionslovens § 12, jf. § 9, stk. 3, i lov om
kommunernes styrelse alene begrænses, når det er nødvendigt af hensyn til sagernes
ekspedition, eller når en adgang til sagsindsigt i øvrigt vil være forbundet med
uforholdsmæssigt store vanskeligheder.
Retten til sagsindsigt omfatter også dokumenter, der er undtaget fra offentlighed
efter offentlighedsloven, herunder interne notater og oplysninger, som er fortrolige
efter forvaltningslovens regler.
Dog viger retten til sagsindsigt for regler i anden lovgivning om videregivelse af
fortrolige oplysninger, jf. Hans B. Thomsen m.fl., Lov om kommunernes styrelse med
kommentarer, 2022, s. 204.
2.
Justitsministeriet, der har ansvar for lov om beskyttelse af whistleblowere, har til
brug for besvarelsen af dette spørgsmål oplyst følgende:
”Lov nr. 1436 af 29. juni 2021 om
beskyttelse af whistleblowere (whistleblowerloven)
indeholder regler om, at der skal etableres whistleblowerordninger på en lang række
SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 434: Spm., om medlemmer af et forretningsudvalg i et regionsråd og medlemmer af et regionsråd har ret til i fortrolighed at gennemse henvendelser/klager/opmærksomhedsskrivelser via en whistleblowerordning som led i varetagelsen af deres hverv
private og offentlige arbejdspladser.
Whistleblowerlovens § 26, stk. 1-3, om videregivelse af oplysninger om
whistleblowerens identitet mv., har følgende ordlyd:
Ӥ
26.
Oplysninger om whistleblowerens identitet og andre
oplysninger, ud fra hvilke whistleblowerens identitet direkte
eller indirekte kan udledes, må ikke uden whistleblowerens
udtrykkelige samtykke videregives til andre end autoriserede
medarbejdere, der er kompetente til at modtage eller følge op
på indberetninger, jf. § 11, stk. 1, og § 19.
Stk. 2.
Oplysninger omfattet af stk. 1 må uden
whistleblowerens samtykke kun videregives til anden offentlig
myndighed, når videregivelsen sker for at imødegå
overtrædelser, jf. § 1, stk. 1, eller med henblik på at sikre
berørte personers ret til et forsvar.
Stk. 3.
Andre oplysninger fra indberetninger end de i stk. 1
nævnte må kun videregives til andre end den, der er udpeget
til at modtage og følge op på indberetninger, jf. § 11, stk. 1, og
§ 19, når det sker som led i opfølgning på en indberetning eller
for at imødegå overtrædelser, jf. § 1, stk. 1.”
Det fremgår af bemærkningerne til whistleblowerlovens § 26, stk. 1-3, jf.
Folketingstidende 2020-2021, A, L 213 som fremsat, side 57, at whistleblowerlovens
§ 26, stk. 1-3, ikke begrænser kommunalbestyrelsens medlemmers ret til sagsindsigt
efter § 9 i lov om kommuners styrelse for så vidt angår oplysninger fra
indberetninger, der ikke vedrører whistleblowerens identitet mv. Det samme gør sig
gældende for regionsrådsmedlemmers ret efter regionslovens § 12.
Dette medfører efter Justitsministeriets vurdering, at kommunalbestyrelsens
medlemmer og regionsrådsmedlemmer ret til sagsindsigt ikke omfatter oplysninger
om whistleblowerens identitet, jf. whistleblowerlovens § 26, stk. 1 og 2.
Det kan i forlængelse heraf oplyses, at medarbejdere, der er tilknyttet en
whistleblowerenhed, har en særlig tavshedspligt om de oplysninger, der indgår i
indberetninger, jf. whistleblowerlovens § 25, stk. 1. Tavshedspligten finder
tilsvarende anvendelse for personer, der ved videregivelse efter § 26 får kendskab til
oplysninger som nævnt i stk. 1, jf. whistleblowerlovens § 25, stk. 2.”
3.
I det omfang et regionsrådsmedlem som led i sit hverv har ret til sagsindsigt i en
indberetning fra en whistleblower, jf. ovenfor pkt. 1 og 2, kan denne ret til sagsindsigt
kun begrænses, når det er nødvendigt af hensyn til sagernes ekspedition, eller når en
adgang til sagsindsigt i øvrigt vil være forbundet med uforholdsmæssigt store
vanskeligheder, jf. herved regionslovens § 12, jf. § 9, stk. 3, i lov om kommunernes
styrelse.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Side 2