Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 16-06-2023
Enhed: SOA
Sagsbeh.: DEPNAK
Sagsnr.: 2307224
Dok. nr.: 2706615
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 429 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 17. maj 2023.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 429:
”Kan
ministeren oplyse, om kommunerne er blevet kompenseret for de ekstra reha-
biliterings- og genoptræningsopgaver, de må forventes at få som følge af den ved-
tagne akutpakke, der kommer til at betyde flere operationer f.eks. i ryg- og bevæge-
apparatet på regionens sygehuse og privatsygehusene?”
Svar:
Aftalen om akutplanfor sygehusvæsenet blev indgået d. 23. februar 2023 mellem Re-
geringen og Danske Regioner. I den forbindelse blev en række initiativer om bl.a. at
robustgøre akutmodtagelserne og bidrage til øget brug af udenlandsk arbejdskraft af-
talt med KL. Et af disse initiativer indebærer, at alle regioner inden udgangen af 2023
vil implementere en ordning med 72-timers behandlingsansvar, for eksempelvis bor-
gere, der udskrives til kommunale akutpladser/midlertidige pladser og plejehjem
samt borgere, der udskrives til eget hjem og modtager hjælp fra kommunen. Dette
forventes at kunne bidrage til at nedbringe antallet af genindlæggelser og sikre bedre
sammenhæng og mere kvalitet for patienterne. Samtidig vil regeringens lovforslag
om midlertidigt afskaffelse af modregning for personer på efterløn omfatte medar-
bejdere i hele sundhedsvæsenet, herunder det kommunale sundhedsvæsen.
Midlerne fra akutplanen skal bl.a. afhjælpe udfordringer med lange ventetider til ope-
rationer, pressede akutmodtagelser og et stort produktivitetsfald og er derfor priori-
teret til regionerne. Tilgængelige data viser, at der i 2023 udføres flere planlagte ope-
rationer på offentlige og private sygehuse sammenlignet med 2022. Dog er der i ja-
nuar-februar 2023, sammenlignet med samme periode i 2020, foretaget ca. det
samme antal operationer på offentlige og private sygehuse, hvorfor dette ikke kan
forklare en stigning i kommunernes udgifter til rehabiliterings- og genoptræningsop-
gaver sammenlignet med inden covid-19. Samtidig bemærkes det, at evt. merudgif-
ter, som kommunerne måtte have forbundet med rehabiliterings- og genoptrænings-
opgaver, ifm. afvikling af ventetiderne, har været opgaver, der ikke tidligere er blevet
foretaget, idet der er tale om en udskydelse og ikke en ny aktivitet.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde