Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
KOMMISSORIUM
Nationalt råd for psykiske lidelser og mental sundhed
Baggrund
I september 2022 blev der vedtaget en bred politisk aftale om en 10-årsplan for
psykiatri og mental sundhed
1
. Aftalen sætter rammen for den første del af den
politiske forpligtigelse til at udvikle det samlede psykiatriområde og indsatsen
for bedre mental sundhed over de kommende 10 år. Som en del af aftalen ned-
sættes et bredt sammensat råd forankret i Sundhedsstyrelsen.
Forud for indgåelsen af den politiske aftale offentliggjorde Sundhedsstyrelsen
og daværende Socialstyrelse et
Fagligt oplæg til en 10-årsplan for bedre men-
tal sundhed og en styrket indsats til mennesker med psykiske lidelser
2
.
Oplæg-
get blev udarbejdet på baggrund af rådgivning fra en bred gruppe af faglige or-
ganisationer, bruger- og pårørendeforeninger, myndigheder mv.
Med aftalen om en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed er der lagt op
til en systematisk, langsigtet og helhedsorienteret prioritering af den samlede
indsats for mennesker med psykiske lidelser, deres pårørende og mental sund-
hed i befolkningen.
En central del af den samlede plan for området er at sikre en systematisk og lø-
bende opfølgning på implementering af den første del af 10-årsplanen. Som en
del af denne opfølgning skal der løbende foretages vurderinger af de igangsatte
indsatser og gøres status på udviklingen med henblik på at sikre, at udviklingen
går i den rigtige retning. Opfølgningen tager udgangspunkt i de politisk aftalte
mål for 10-årsplanen for psykiatri og mental sundhed. Til målene knyttes indi-
katorer, der anvendes til en årlig monitorering af udviklingen indenfor det en-
kelte mål.
Rådets formål, opgaver og sammensætning uddybes nedenfor.
17. maj 2023
Sagsnr. 05-0801-1001/
Reference SYP
Rådets formål
Rådet har til formål at følge implementeringen af 10-årsplanen for psykiatri og
mental sundhed. Rådet skal rådgive om en fagligt velfunderet opfølgning, vur-
dering og justering af de igangsatte indsatser, så de gør en positiv forskel for
mennesker med psykiske lidelser, pårørende og fagpersoner samt for at styrke
den mentale sundhed.
Aftale om en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed, september 2022, Sundhedsmi-
nisteriet.
1
2
Fagligt oplæg til en 10-årsplan: Bedre mental sundhed og en styrket indsats til mennesker med psy-
kiske lidelser, 2019, Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen