Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
2740245_0001.png
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Att.: Laura Lykkegaard Jensen
Sundhedsstyrelsens bidrag til besvarelse af:
SUU almindelig del
spm. nr. 424
Sagsnr. 05-0599-501
Spørgsmålet lyder: Hvad foreligger der af forskning om EDTA-behandling,
er der dansk forskning på området, og hvad er resultaterne af disse? Spørgs-
målet er stillet af Sundhedsudvalget den 17. maj 2023.
Sundhedsstyrelsen er ved mail den 6. juni 2023 af Indenrigs- og Sundheds-
ministeriet blevet anmodet om at bidrage til besvarelse af ovenstående spørgs-
mål.
Sundhedsstyrelsen skal i den anledning bemærke følgende:
Evidensen for effekten af EDTA-behandling er fortsat fraværende, hvorfor
der ikke kan tales for brugen af EDTA til behandling af aterosklerose og hjer-
tekarsygdom. Der pågår forskning på området og indtil behandlingen i givet
fald bliver fagligt veldokumenteret, bør EDTA behandling kun bruges i kli-
niske studier der potentielt kan bidrage med ny viden. De lovgivningsmæs-
sige rammer for indførsel af nye behandlinger i sundhedsvæsenet er yderli-
gere redegjort for i Vejledning om indførelse af nye behandlinger i sundheds-
væsenet
1
.
Baggrund
EDTA (dinatrium salt af ethylen-diamin-tetra-eddikesyre) har i en årrække
været anvendt som en alternativ behandling til perifer aterosklerose og koro-
nar hjertesygdom. Rationalet for brugen af EDTA bygger på dets evne til at
binde og øge udskillelsen af metalioner, herunder calcium. Dette kan poten-
tielt forhindre at kalk sammen med fedtaflejringer sætter sig i arterierne,
hvormed blodgennemstrømningen forbedres og symptomer på aterosklerose
mindskes (Clarke et al 1960; Green et al 1993; Meltzer et al 1960). I Danmark
er EDTA anvendt af et mindre antal læger til behandling af aterosklerose, til
trods for at evidensen er sparsom og EDTA ikke er en godkendt lægemiddel-
behandling af aterosklerose i hverken Danmark (Lægemiddelstyrelsen), Eu-
ropa (EMA) eller USA (FDA). Behandlingen tilbydes ikke på offentlige sy-
gehuse eller behandlingssteder
2
.
Reference sari
T
2149 6126
E [email protected]
1
2
https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/1999/11052
https://www.ft.dk/samling/20211/almdel/suu/spm/753/svar/1903220/2613676.pdf
SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 424: Spm. om, hvad der foreligger af forskning om EDTH-behandling
2740245_0002.png
Evidensgennemgang
På baggrund af gennemgang af eksisterende forskning, kan Sundhedsstyrel-
sen konkludere, at der ikke er tilstrækkelig evidens for at EDTA bruges som
behandling af hjertekarsygdomme.
Sundhedsstyrelsen har ved flere lejligheder gennemgået evidensen for brugen
af EDTA
3,4
. Senest i 2018, hvor konklusionen fortsat var, at der ikke er til-
strækkelig evidens der taler for brugen af EDTA, samt at bivirkningsprofilen
er utilstrækkelig belyst.
Det
er dog veldokumenteret at EDTA-infusion kan
fremkalde såkaldt hypocalcæmi, dvs. for lavt kalkniveau i blodet, hvilket
kan give hjertesvigt, nyreskade, hæmning af knoglemarven, hjertestop og
død. Denne besvarelse tager afsæt i evidensgennemgangen fra 2018 samt en
opdateret søgning fra juni 2023.
Evidensgennemgangen i 2018 havde til formål at estimere effekten af EDTA
samt potentielle bivirkninger, herunder identificere studier af tilstrækkelig høj
metodisk kvalitet. Sundhedsstyrelsen foretog derfor i 2018 en søgning efter
randomiserede kontrollerede studier (RCT). I juni 2023 har vi opdateret søg-
ningen, men denne gang har vi også udvalgt systematiske reviews af RCTer
på området ud over eventuelt nye RCTer der ikke er med i de systematiske
reviews.
For at kunne vurdere en behandlingseffekt optimalt, skal den testes i et rando-
miseret kontrolleret forsøg, hvor deltagerne fordeles tilfældigt til enten at
modtage selve behandlingen eller ingen behandling (placebo)/etableret stan-
dard behandling. I et systematisk review kan man udregne samlede estimater
på tværs af flere studier (metaanalyser) og vurdere kvaliteten af de inklude-
rede studier (risiko for bias). Alt efter hvordan kvaliteten af studierne er, hvor
præcist de besvarer det kliniske spørgsmål, om studieresultaterne peger i
samme retning samt præcisionen af metaanalysen kan man så vurdere tiltroen
til de udregnede estimater.
Vi fandt 2 systematiske reviews til nærlæsning. Det første er et Cochrane-
review (Villaruz-Sulit et al, 2020), der har inkluderet fem randomiserede for-
søg (RCT), og det andet er et systematisk review (Ravalli et al. 2022), der har
inkluderet fire RCT. Begge reviews bygger på de samme studier, som Sund-
hedsstyrelsen fandt i evidensgennemgangen i 2018 (Guldger, 1992; Knudtson
et al., 2002; Lamas et al.; 2013, Olszewer, et el., 1990; van Rij et al., 1994).
Der er således ikke kommet ny relevant forskning på området.
Sundhedsstyrelsen har valgt at tage afsæt i Cochrane-reviewet (Villaruz-Sulit
et al, 2020) da det blev fundet af højere metodemæssig kvalitet. Cochrane-
reviewet, der inkluderede i alt 1.993 patienter rapporterer, at der ikke er nogen
klinisk relevant eller statistisk signifikant forskel på risikoen for mortalitet
eller andre klinisk betydende outcomes hos patienter behandlet med EDTA,
sammenlignet med patienter behandlet med placebo eller ingen behandling.
3
4
https://www.ft.dk/samling/20211/almdel/suu/spm/752/svar/1903219/2613673.pdf
https://www.ft.dk/samling/20211/almdel/suu/spm/752/svar/1903219/2613674.pdf
Side 2
SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 424: Spm. om, hvad der foreligger af forskning om EDTH-behandling
2740245_0003.png
Tiltroen til de forskellige outcome varierede fra meget lav til moderat. Blandt
studierne er TACT studiet fra 2013 det klart største med 1708 forsøgsdelta-
gere. Forfatterne bag TACT-studiet omtaler at der muligvis er gavn af EDTA-
behandling for aterosklerosepatienter med diabetes, og Cochrane-reviewet
henviser til TACT2-studiet, som er igangsat for at undersøge netop effekten
af EDTA på 1.200 diabetespatienter med tidligere tilfælde af myokardiein-
farkt. TACT2-studiet er i gang, og der er ikke blevet udgivet nogle resultater
endnu, men de forventer at de forelægger i 2024 (Lamas et al., 2022 proto-
kolartikel).
Dansk forskning om EDTA-behandling
Der har kun været et dansk studie på området udført af Guldager et al. (1992),
som ikke kunne påvise nogen effekt af EDTA-behandling af patienter med
hjertekarsygdom. I undersøgelsen blev der målt på effekten af EDTA på
smertefri og maximal gangdistance samt ændring i det distale blodtryk. Pati-
enterne blev desuden spurgt til deres subjektive vurdering af effekten. Studiet
inkluderede 153 patienter med perifer aterosklerose, som modtog enten
EDTA (n= 80) eller placebo (n= 79). Der blev ikke fundet nogen effekt på de
målte outcome, hverken efter endt behandling eller ved 3 og 6 måneders op-
følgning. Der var ikke nogen signifikant forskel i antallet af rapporteret bi-
virkninger mellem grupperne. Dette studie er medtaget i begge reviews be-
skrevet ovenfor.
Afsluttende bemærkninger
Sundhedsstyrelsens sagkyndige rådgiver på kardiologiområdet har læst og
bekræftet konklusionerne i dette notat. Desuden gør vi opmærksom på, at
hverken Hjerteforeningen
5
eller de faglige selskaber på området Dansk Car-
diologisk Selskab og Dansk Karkirurgisk Selskab anbefaler brugen af EDTA-
behandling til patienter med åreforsnævring.
5
EDTA som behandling for åreforsnævring - Hjerteforeningen
Side 3
SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 424: Spm. om, hvad der foreligger af forskning om EDTH-behandling
Referencer
Clarke N. Atherosclerosis, occlusive vascular disease and EDTA. The Amer-
ican Journal of Cardiology 1960;6(2):1‐3.
Green S. Chelation Therapy: unproven claims and unsound theories. Nutri-
tion Forum 1993.
Guldager, B., et al. "EDTA treatment of intermittent claudication—a double
blind, placebo‐controlled study."
Journal of internal medicine 231.3 (1992):
261-267.
Knudtson, Merril L., et al. "Chelation therapy for ischemic heart disease: a
randomized controlled trial." Jama 287.4 (2002):481-486.
Lamas, Gervasio A., et al. "Effect of disodium EDTA chelation regimen on
cardiovascular events in patients with previous myocardial infarction: the
TACT randomized trial." Jama309.12 (2013): 1241-1250.
Lamas, Gervasio A et al.
“The trial to assess chelation therapy 2 (TACT2):
Rationale and design.” American heart journal vol. 252 (2022): 1-11.
doi:10.1016/j.ahj.2022.05.013
Meltzer LE, Ural ME, Kitchell JR. The treatment of coronary artery disease
with disodium EDTA. Metal‐Binding in
Medicine, edited by Seven MJ. Phil-
adelphia: Lippincott, 1960.
Olszewer, Efrain, Fuad Calil Sabbag, and James P. Carter. "A pilot double-
blind study of sodium-magnesium EDTA in peripheral vascular disease."
Journal of the National Medical Association 82.3 (1990): 173.
Ravalli, Filippo et al. “Chelation Therapy in Patients With Cardiovascular
Disease: A Systematic Review.” Journal of the American Heart Association
vol. 11,6 (2022): e024648. doi:10.1161/JAHA.121.024648
van Rij A., Soloman C., Packer SG., Hopkins WG. Chelation therapy for in-
termittent claudicaton: a double-blind, randomized, controlled trial. Circula-
tion, 30.3 (1994): 1194-1199
Villarruz-Sulit, Maria Vanessa et al.
“Chelation therapy for atherosclerotic
cardiovascular disease.” The Cochrane database of systematic reviews vol.
5,5 CD002785. 5 May. 2020, doi:10.1002/14651858.CD002785.pub2
Side 4