Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 20-09-2023
Enhed: Lægemidler
Sagsbeh.: DEPTAL
Sagsnr.: 2023 - 328
Dok. nr.: 56839
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 417 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 17. maj 2023.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Michael Aastrup Jensen (V).
Spørgsmål nr. 417:
”Finder
ministeren det hensigtsmæssigt, at patienter, som lider af familiær amylo-
idose, behandles med levertransplantation, som er markant dyrere end præparatet
Tafamidis?”
Svar:
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har til brug for besvarelse af spørgsmålet bedt
Danske Regioner om et bidrag.
Danske Regioner har oplyst følgende:
”Baseret på det tilgængelige data har Medicinrådet
vurderet, at tafamidis kan
udskyde tiden til sygdomsforværring hos patienter, som har fået symptomer på
sygdommen. I studierne ses der stadig en sygdomsforværring (reduceret gang-
funktion og livskvalitet over 18 måneder) hos patienterne, når de blev behand-
let med tafamidis, men forværringen så ud til at ske langsommere end med pla-
cebo (ingen behandling).
I de studier, som ligger til grund for Medicinrådets anbefaling, er det således
ikke undersøgt, om tid til levertransplantation kan udskydes, eller om lever-
transplantation helt kan undgås. Det har derfor været Medicinrådets vurdering,
at tafamidis bør gives i ventetiden med forventning om, at sygdommens forvær-
ring kan bremses, men ikke at man helt kan undgå levertransplantation.”
./.
Jeg henholder mig til Danske Regioners bidrag og kan i øvrigt henvise til besvarelse af
SUU alm. del spm. 416.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde