Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
2739052_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 15-08-2023
Enhed: PSYK
Sagsbeh.: DEPVIHA
Sagsnr.: 2307086
Dok. nr.: 2761262
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 406 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 15. maj 2023.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 406:
”Kan
ministeren i forlængelse af svar på SUU alm. del - spm. 180, vedrørende ME-pa-
tienter svare på, hvordan Sundhedsstyrelsen arbejder med indsamling af viden om år-
sager til sygdom forårsaget af immunsystemet og/eller hormonsystemet, herunder
erfaring med behandling?”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelse af spørgsmålet indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen.
De oplyser blandt andet følgende, som jeg kan henholde mig til:
”Faglige
drøftelser om årsager til sygdom, diagnostik, behandling mv. foregår i de fag-
lige og videnskabelige miljøer, herunder i fagtidsskrifter, på konferencer og andre
fora, hvor eksempelvis forskningsresultater præsenteres og drøftes blandt fagfæller.
Sundhedsstyrelsen indhenter løbende rådgivning om faglige spørgsmål fra de lægevi-
denskabelige selskaber og andre faglige selskaber under fx Dansk Sygeplejeråd og Jor-
demoderforeningen. Sundhedsstyrelsen har desuden ansat faste sagkyndige rådgi-
vere på en række områder, som rådgiver styrelsen i forbindelse med konkrete faglige
spørgsmål.
I forbindelse med udarbejdelse af anbefalinger eller vejledninger på forskellige syg-
domsområder nedsætter Sundhedsstyrelsen typisk en arbejdsgruppe som bidrager til
udarbejdelsen af materialet og rådgiver styrelsen. Udpegning til arbejdsgrupper sker
via henvendelse til de faglige selskaber, som udpeger repræsentanter til arbejdsgrup-
pen.
I forbindelse med spørgsmål om sygdom i immunsystemet eller hormonsystemet sø-
ger Sundhedsstyrelsen rådgivning fra blandt andet Dansk Endokrinologisk Selskab,
Dansk Selskab for Infektionsmedicin, Dansk Hæmatologisk Selskab, Dansk Selskab for
Almen Medicin og andre relevante lægefaglige selskaber.”
Som det også fremgår af tidligere besvarelser, er det fortsat min forventning, at
Sundhedsstyrelsen løbende følger udviklingen på området, samt opretholder rådgiv-
ningen og sparringen med relevante faglige selskaber som hidtil.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde