Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
2720857_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 07-06-2023
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPASFA
Sagsnr.: 2307429
Dok. nr.: 2724159
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 400 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 10. maj 2023.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 400:
”Ministeren
bedes svare på, i hvilken grad prioritering af ressourcer til ventelister risi-
kerer at påvirke ressourcer til akutte patienter? Og ministeren bedes i den forbin-
delse garantere, at der er tilstrækkelige ressourcer til den akutte indsats på sygehu-
sene.”
Svar:
Det er helt afgørende, at patienterne kan få den rette hjælp og behandling, når de
oplever akut sygdom. Regionerne skal derfor sikre prioriteringen af den akutte sund-
hedsindsats, ligesom det er en daglig og løbende planlægningsopgave på sygehusene
at foretage den rette prioritering mellem afdelinger og opgaver.
Sygehusene oplever pt. et øget antal akutte patienter, hvilket lægger pres på akut-
modtagelserne. Derfor har regeringen af flere omgange taget tiltag og tilført ekstra
ressourcer for bl.a. at understøtte regionerne i deres arbejde med at sikre, at der al-
tid kan ydes akut hjælp til patienterne.
Regeringen indgik i februar 2023 en aftale med regionerne om en akutplan på 2 mia.
kr., som både skal bidrage til at nedbringe ventelisterne og robustgøre akutmodtagel-
serne. Aftalen har fokus på at forebygge akutte kontakter samt sikre bedre udskriv-
ningsforløb. Et af tiltagene i aftalen er at udbrede ordningen med 72- timers behand-
lingsansvar til alle regioner inden udgangen af 2023, hvilket forventes at kunne bi-
drage til at nedbringe antallet af genindlæggelser, herunder på akutmodtagelserne.
I økonomiaftalen med regionerne for 2024 blev det desuden aftalt at fremrykke 350
mio. kr. fra akutplanen fra 2024 til anvendelse i 2023 for netop at kunne iværksætte
indsatserne hurtigere.
Med sundhedsreformaftalen fra maj 2022 er der afsat 125 mio. kr. årligt til kommu-
ner og regioner til at efterleve nye kvalitetskrav og -anbefalinger til de kommunale
akutfunktioner samt yde faglig rådgivning. Det skal bidrage til, at kommunerne i hø-
jere grad kan hjælpe patienterne i eget hjem frem for nødvendigvis på en akutmodta-
gelse. Samtidig har regionerne fået tilført midler til 15 nye akutberedskaber, der ud-
over at levere hurtig hjælp også kan være med til at aflaste modtagelserne og fore-
bygge unødvendige indlæggelser bl.a. gennem fremskudt præhospital visitation, hvor
borgerne hurtigt kan visiteres og behandles på stedet eller i eget hjem.
I maj i år præsenterede regeringen desuden en sundhedspakke på fem mia. kr. årligt,
som indfases frem mod 2030 og skal bidrage til at ruste sundhedsvæsenet til at
SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 400: Spm. om, i hvilken grad prioritering af ressourcer til ventelister risikerer at påvirke ressourcer til akutte patienter
gennemgå store forandringer i de kommende år. Kræftområdet er særligt prioriteret,
og i 2023 og 2024 afsættes samlet 400 mio. kr. til en akut genopretning af kræftområ-
det. Fra 2025 og frem vil der årligt blive afsat 600 mio. kr. til en Kræftplan IV, som skal
sikre en videreudvikling af kræftområdet.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Side 2