Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 27-06-2023
Enhed: BESS
Sagsbeh.: DEPASLA
Sagsnr.: 2307020
Dok. nr.: 2732173
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 399 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 9. maj 2023.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Louise Brown (LA).
Spørgsmål nr. 399:
”Vil
ministeren oplyse, hvor længe der i gennemsnit (og median) går, fra en person
får symptomer på influenza, og til personen får taget en positiv test for influenza,
som det fremgår af INFLUENZA-NYT fra Statens Serum Institut? Ministeren bedes op-
lyse antal dage i gennemsnit (og median) samt antal positive tests for hver uge for de
seneste fem influenzasæsonener i tabelform.”
Svar:
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet, har ministeriet indhentet bidrag fra Statens
Serum Institut, som jeg henholder mig til:
”Statens Serum Institut (SSI) overvåger forekomsten af influenza hele året ved hjælp
af en række forskellige epidemiologiske og virologiske overvågningssystemer. Dette
gennemgås ikke herunder, men af disse kan bl.a. nævnes sentinelovervågning og
overvågningen af laboratoriebekræftede influenzatilfælde. For at blive testet for in-
fluenza skal personen kontakte lægen, hvorefter lægen vurderer, om patienten har
symptomer på influenza, som er karakteriseret ved hurtig indsættende symptomer
som ondt i halsen, hoved og eller muskelsmerter samt hoste og ofte feber. Hvis det er
den praktiserende læge, som vælger at teste patienten for influenza, sendes prøven
til den relevante klinisk mikrobiologiske afdeling, hvor den analyseres. Hvis en patient
med influenzasymptomer testes på hospitalet, undersøges prøven med det samme.
SSI kan ikke udtale sig om
“antal
dage i gennemsnit og median fra en person får
symptomer til en person får taget en positiv test”.
Det skyldes, at SSI ikke er i besid-
delse af det efterspurgte data.
./.
SSI har udarbejdet en tabel over influenza A og B i de fem forrige influenzasæsoner
(vedlagt, bilag 1).”
Med venlig hilsen
Sophie Løhde