Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 29-06-2023
Enhed: SOA
Sagsbeh.: DEPJMH
Sagsnr.: 2306816
Dok. nr.: 2745724
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 387 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 4. maj 2023.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 387:
”Vil
ministeren oplyse, hvilke ventetider der er til behandling i det offentlige sund-
hedsvæsen for patienter henholdsvis med og uden forundersøgelser udført i den pri-
vate sundhedssektor?”
Svar:
Til besvarelsen af spørgsmålet er der indhentet bidrag fra Sundhedsdatastyrelsen, der
oplyser følgende, som jeg kan henholde mig til:
”Sundhedsdatastyrelsen
kan som bidrag indledningsvist oplyse, at styrelsen ikke har
udviklet opgørelser, der generelt kan belyse det ønskede.
Sundhedsdatastyrelsen har dog på baggrund af styrelsens statistik over sygehusven-
tetid til fem udvalgte operationer (operation for brok, meniskoperation, operation for
galdesten, kunstig hofte og kunstigt knæ) søgt at opgøre ventetiderne for hhv.:
•
•
patienter, der blev udredt på privat sygehus og operereret på offentligt sy-
gehus
patienter, der blev udredt på offentligt sygehus og opereret på offentligt sy-
gehus
Der identificeres imidlertid under 10 forløb i 2022, hvor patienten blev udredt på pri-
vat sygehus, mens operationen blev udført på offentligt sygehus, hvorfor der ikke er
et statistisk grundlag for at sammenligne ventetiderne for de to patientgrupper.
Det skal bemærkes, at statistikken kun omfatter offentligt finansierede forløb, dvs.
selv- eller forsikringsbetalte udredninger på private sygehuse indgår ikke i opgørel-
sen.
Der henvises i øvrigt til
Ventetid til kirurgisk behandling (operationer/endoskopier) på
sygehus (esundhed.dk)”
Med venlig hilsen
Sophie Løhde