Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 27-06-2023
Enhed: NAERSOM
Sagsbeh.: DEPLHES
Sagsnr.: 2306619
Dok. nr.: 2718134
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 386 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 4. maj 2023.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 386:
”Vil
ministeren bekræfte, at de praktiserende læger bruger tid og ressourcer til visita-
tion for sundhedsforsikringer, og vil ministeren redegøre for, hvor stort et omfang
denne arbejdsbyrde samlet set udgør?”
Svar:
Indenrigs- og sundhedsministeriet har anmodet Danske Regioner om bidrag til besva-
relsen. Danske Regioner oplyser følgende:
”Danske
Regioner kan oplyse, at der i overenskomsten for almen praksis ikke indgår,
at de praktiserende læger skal visitere patienter efter anmodning fra forsikringssel-
skaber, hvorfor lægerne ikke i henhold hertil er forpligtet til at bistå forsikringsselska-
ber.
Overenskomsten afskærer dog ikke praktiserende læger fra at udføre opgaver, der
ligger udover overenskomsten, mod betaling fra den anmodende part. Det kan ek-
sempelvis omfatte udarbejdelse af attester for kommuner eller lægeerklæringer for
forsikringsselskaber.
Da eventuelt arbejde for forsikringsselskaber ikke udføres efter aftale med regio-
nerne, har Danske Regioner ikke et overblik over omfanget og ressourceforbruget
heraf.
Det skal afslutningsvis bemærkes, at Danske Regioner forventer, at den praktiserende
læge altid tilser borgere med konkrete helbredsmæssige problemstillinger inden for
rammerne af overenskomsten for almen praksis, herunder foretager almen medi-
cinsk behandling og/eller udsteder en henvisning til øvrige behandlingstilbud, såfremt
det skønnes lægefagligt nødvendigt. Dette bør ske, uagtet om borgeren har et ønske
om efterfølgende at anvende en privat sundhedsforsikring til at dække eventuelle
egenbetaling.”
Med venlig hilsen
Sophie Løhde