Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 28-06-2023
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPAMG
Sagsnr.: 2306816
Dok. nr.: 2721562
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 384 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 4. maj 2023.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 384:
”Vil
ministeren oplyse, hvilke udgifter der er i det offentlige sundhedsvæsen til efter-
behandling, genindlæggelser m.v. efter behandlinger på privathospitaler?”
Svar:
Til brug for besvarelsen af der indhentet bidrag fra Danske Regioner, der oplyser føl-
gende:
”Sundhed
Danmark og Danske Regioner er ved forrige forhandlingsrunde blevet
enige om at foretage et pilotprojekt vedrørende komplikationer, herunder patienter
overført til behandling på regionale afdelinger for så vidt angår patienter henvist til
privathospitaler under aftalerne om ret til hurtig udredning og det udvidede frie syge-
husvalg.
Regionernes Kvalitetsorganisation vedrørende det udvidede frie sygehusvalg er såle-
des blev bedt om at indsamle oplysninger om komplikationer fra private leverandører
med aftale med Danske Regioner. Indrapporteringen startede med 1. kvartal 2022 og
er sket kvartalsvis siden. Regionernes Kvalitetsorganisation vedrørende det udvidede
frie sygehusvalg mener, at der ikke er
tvivl om, at der er et ”mørketal”, hvis størrelse
er ukendt i undersøgelsen. Men for 2022 er der indrapporteret 443 komplikationer
hos de privatehospitaler og klinikker på regionale patienter, og af dem er 104 over-
ført til behandling på en regional afdeling.
Danske Regioner har ikke oplysninger om, hvad de 104 overført patienter kostede at
behandle, men kan oplyse, at 53 af de 104 var behandlet med en ryg- eller ortopæd-
kirurgisk operation.”
Jeg henholder mig til bidraget fra Danske Regioner.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde