Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
2718195_0001.png
Folketingets Sundhedsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
31. maj 2023
Besvarelse af spørgsmål 382 alm. del stillet af udvalget den 4. maj efter
ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål:
Vil ministeren oplyse, hvilke typer af sundhedsforsikringer, der i dag ud-
bydes, herunder forsikringer, der tilbydes via pensionsselskaber? Svaret
bedes fordelt på antal, ydelser, vilkår og priser.
Svar:
Erhvervsministeriet har ikke adgang til data, der beskriver området som
efterspurgt. Til brug for besvarelsen har jeg derfor indhentet bidrag fra
brancheorganisationen Forsikring & Pension (F&P):
”I forsikrings-
og pensionsbranchen skelnes mellem en sundheds-
forsikring, der typisk dækker adgang til operation på privathospi-
tal (dvs.
en forsikring med såkaldt ”operationsdækning”) og en
sundhedsordning, der typisk ikke dækker adgang til operation på
privathospital (dvs. en forsikring uden operationsdækning).
Det seneste data F&P har på området er fra 2021. Data for 2022
forventes snart at være klar.
I 2021 havde 2,3 mio. personer en sundhedsforsikring eller en
sundhedsordning. Børn og ægtefæller kan være dækket som med-
forsikrerede. De 2,3 mio. personer var i 2021 dækket af i alt ca.
3,1 mio. forsikringspolicer, hvilket betyder, at de enkelte personer
i nogle tilfælde er dækket af mere end en forsikringspolice. 94 pct.
af de 3,1 mio. policer var arbejdsgiveradministrerede ordninger
til den ansatte selv eller ægtefælle/børn. De resterende 6 pct. var
individuelt tegnede ordninger.
I forhold til fordeling af typerne af ordninger på ydelser, så var
det i 2021 83 pct. af ordningerne, der havde operationsdækning
og var såkaldte ”sundhedsforsikringer”.
Herudover henvises der
til F&P’s bidrag til svar
på spørgsmål 383. Ydelser, vilkår og pri-
ser varierer selskaberne imellem. F&P har ikke et samlet datasæt
for ydelser, vilkår og priser i de enkelte selskaber.”
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 382: Spm. om, hvilke typer af sundhedsforsikringer, der i dag udbydes
2/2
Med venlig hilsen
Morten Bødskov