Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
2754366_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 25-09-2023
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPCLSS
Sagsnr.: 2023-765
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 378 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 3. maj 2023.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mette Abildgaard (KF).
Spørgsmål nr. 378:
”Hvad
mener ministeren er årsag til, at så få private klinikker opnår godkendelse til at
udrede patienter for demens?”
Svar:
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra
Danske Regioner, der oplyser følgende:
”Danske
Regioner har oplevet, at fem private leverandører har ønsket at tilbyde de-
mensudredning over de sidste fem år.
Sundhedsstyrelsen stiller krav til organiseringen af udredning og behandling med et
tværfaglige tilbud jf.
Sundhedsstyrelsen.
Heri indgår bl.a. at der skal være tilknyttet en
speciallæge i neurologi, en speciallæge i psykiatri, en speciallæge i geriatri, en klinisk
neuropsykolog samt en sygeplejerske med erfaring. Det har vist sig svært at oprette og
drive et sådant tilbud, der kan imødekomme disse krav i privat regi.”
Jeg henholder mig til Danske Regioners oplysninger.
Derudover vil jeg gerne understrege, at nedbringelse af ventetider til demens har min
fulde opmærksomhed. Det er baggrunden for, at regeringen og Danske Regioner ifm.
Aftale om regionernes økonomi for 2024 blev enige om at sætte fokus på problem-
stillingen, herunder på omorganiseringen af demensudredning, så udredningen sam-
les på et mindre antal specialiserede behandlingsenheder samt at nedsætte et fagligt
arbejde mhp. afdækning af mere omkostningseffektiv udredning.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde